Atuagagdliutit - 08.07.1971, Page 16

silarssuarme angatdlassi-
ssartussunit angnerssaussut
Grønlandsfly A/S måna silarssu-
arme helikopterinik pigingneica-
tigit iluarsartussamik angatdlåssi-
ssartussut angnerssarilerpåt pi-
gingneKatigit helikopterimik nu-
tåmik Sikorsky S 61 N-imik pig-
ssarserérneratigut, åmalo tåssau-
lerput pigingneKatigit helikopte-
rit atordlugit silarssuarme angat-
dlaviussartut angnerssåinik ting-
missartortitsissartut. helikoptere
kingugdleK tiguneKartox „Kinå-
léraK“ ilåtigut pilersugausimavoK
Decca atordlugo sumissusersior-
nermut atortunik, KarasaussiaK
avKutigalugo ingerdlatitsissuata
sumissutsine aulajangersinauler-
dlugo. sumissuseK takunexarsi-
Konsulenter til fiskerierhvervet
i Grønland
Fiskerifaglig konsulent og
maskinkonsulent søges
Med hjemmel i loven om erhvervsmæssig uddannelse i Grøn-
land, som er trådt i kraft den 1.4. 1971, ønskes påbegyndt en kon-
sulenttjeneste inden for det fiskerifaglige område således, at der
snarest ønskes ansat en maskinkonsulent og en fiskerifaglig kon-
sulent.
Konsulenternes opgave vil blive på enhver måde at yde de grøn-
landske fiskere støtte og vejledning i udøvelsen af erhvervet med
henblik på at gøre dem konkurrencedygtige.
Konsulenterne vil komme til at udøve denne bistand såvel ved
direkte kontakt med de enkelte erhvervsfiskere som ved løbende
kontakt med erhvervets organisationer.
Konsulenterne vil endvidere få til opgave at yde bistand ved
tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter, som igangsættes inden
for fiskerierhvervet i Grønland, herunder særlig på Centralfag-
skolen i Godthåb.
Det forudsættes, at konsulenterne holder sig nøje orienteret om
den fiskerifaglige udvikling, også uden for Grønland og skaber
kontakt med de i denne forbindelse relevante personer og orga-
nisationer.
Til belysning af opgavernes omfang kan det oplyses, at der for
tiden i Grønland findes ca. 10 større linebåde på 45 ton og der-
over samt ca. 130 rejekuttere på 15—20 ton. Endvidere har man
påbegyndt trawlfiskeri med foreløbig 2 trawlere, ligesom der i
de kommende år vil blive taget yderligere et antal trawlere i
brug.
Med hensyn til de to konsulenters specialopgaver kan følgende
oplyses:
Den fiskerifaglige konsulent:
Det vil påhvile konsulenten at yde bistand ved tilrettelæggelse
af fiskeriprogrammer, herunder vejledning i fiskeribiologiske,
hydrografiske og andre forhold, der har betydning for valg af
fiskepladser, fiskefartøjer og fiskerimetoder, herunder redskabs-
typer. Han bør endvidere yde vejledning med hensyn til drift af
fiskefartøjer, herunder bemanding, udrustning, fysisk tilrette-
læggelse af arbejdet om bord, redskabsbehandling og vedlige-
holdelse af fartøjer.
Det bliver et vigtigt led i konsulentens arbejde at deltage i ud-
arbejdelsen af undervisningsplanen ved den fiskerifaglige skole,
ligesom han i øvrigt på enhver måde må støtte uddannelsesmæs-
sige bestræbelser inden for erhvervet også gennem produktion
af foredrag og pjecer samt ved afholdelse af møder under rejser
på kysten. Konsulenten må påregne også selv aktivt at deltage i
undervisningen, når det er muligt.
Maskinkonsulenten:
Denne konsulent bør have indgående kendskab til tekniske og
maskinelle forhold inden for fiskerierhvervet. Han bør kunne
vejlede erhvervsfiskerne ved valg af det rette motormæssige og
tekniske udstyr og yde bistand med hensyn til spørgsmål om
materiellets vedligeholdelse.
Med hensyn til uddannelse af grønlandske fiskere vil konsulen-
ten arbejde i nær tilknytning til maskin- og motoruddannelsen
under erhvervsuddannelsesrådet.
En uddannelse som maskinmester med supplerende, vidtgående
erfaring inden for fiskerierhvervet vil være ønskeligt.
Som det fremgår, må ansøgere til de to konsulentstillinger være
højt kvalificerede, og de må, foruden at være i besiddelse af
omfattende faglig viden, være i besiddelse af pædagogisk for-
ståelse og helst tidligere have medvirket i løsningen af uddan-
nelsesopgaver inden for fiskerierhvervet.
Stillingerne ønskes besat ca. 1. september 1971, og de vil blive
aflønnet efter kvalifikationer.
Udførlig skriftlig ansøgning med oplysninger om uddannelse og
tidligere beskæftigelser fremsendes til: Erhvervsuddannelses-
rådet, Box 622, 3900 Godthåb, Grønland, senest 20. juli 1971.
nauvoK nunap åssiliame ingmikut
itume ingerdlatitsissuata inånltu-
me, tåunalo pingårtumik pingå-
ruteKarpoK ujåssinerne åmalo si-
kunik alapernaerssuinerne. kisa-
lo helikoptere sermernavérituti-
nik pilersugauvoK, tåukulo niv-
taitdlat natarKornatdlo motorinut
isånigssaraluat akornusertarpåt,
tåssame motorinut isågaluarpata
ingerdlarKingnex ajornarsisaga-
luarmat. sujunertarineKarpoK
Grønlandsflyp kingusingnerussu-
kut helikopterit avdlat taima itu-
nik pilersorumårai. Grønlandsfly-
me nautsorssutigineKarpoK ukia-
riartulernerane helikoptere nutåx
radarilerneKarumårtOK. taimaisi-
ornigssamut piarérsaineKarårsi-
mavoK.
cylinderip xernertup iluane i-
nigssalineKarsimavoK. radioavisi-
me tainexarérsutut helikoptere
nutåx tigunexarnerme kinguni-
nguatigut Prins Christianssund-
imut (Ikerasagssuarmut) ånåussi-
niarsimavox, tåssa umiarssuarme
„Anne Johanne“-me sujornatigut
„Martin S“-iusimagaluartume ar-
nax nåparsimassoK ainexarsi-
mangmat. nåparsimassoK heli-
kopterimut ikinexarpox amor-
taut helikopterip sanerakåniane
inigssinexarsimassox iluaxutsiut-
dlugo.
ånåussiniarneK inerniariartOK
Grønlandsfly-mit oxautiginexar-
poK ånåussiniarneK ingerdlåne-
KarsinåusångikaluartoK piginexå-
ngikaluarpata helikoptere nutåK
åmalo ingmikut pisatsersutit nu-
tåt nagsatarissai. tingmissartor-
neK sivisussusexarpox akunerit 4
åma minutit 55, Nanortalingmut-
dlo uterdlune tikikame helikop-
tere taimågdlåt minutine 10-ne i-
ngerdlarxingnigssamut orssugssa-
KarsimavoK.
Verdens største
med ordinær trafik
Grønlandsfly A/S er nu, efter at
selskabet har erhvervet den nye
Sikorsky S 61 N helikopter, ver-
dens største helikopterselskab
med ordinær trafik og samtidig
det selskab, der med helikoptere
beflyver det største rutenet i ver-
den. Den sidst modtagne helikop-
ter „Kinålérak“ (Vandrefalken) er
bl. a. udstyret med et Decca navi-
Pilot Jan Hagemann Sørensen un-
der hoisten, som bl. a. anvendes
i redningssituationer.
ingerdlatitsissoK Jan Hagemann
Sørensen amortautip ilåtigut ånåu-
ssiniarnerme atorneKartartup atåne.
gationssystem, som via en elek-
tronhjerne gør det muligt for
piloten at bestemme position. Po-
sitionen kan aflæses på et spe-
cielt kort i cockpitet og har især
betydning under eftersøgnings-
opgaver og ved isrekognoscering.
Endvidere er helikopteren forsy-
net med isdeflektorer, der for-
hindrer, at is og sne under flyv-
ning trænger ind til motorerne og
dermed umuliggør videre flyv-
ning. Det er meningen, at Grøn-
landsfly vil forsyne de andre
helikoptere med denne anordning
senere. Sidst på sommeren regner
man i Grønlandsfly med at kunne
montere radar på den nye heli-
kopter. Forarbejdet er allerede
gjort. I den sorte cylinder er der
gjort plads til systemet.
Som nævnt i Radioavisen var
den nye helikopter umiddelbart
efter modtagelsen på en rednings-
tur til Prins Christianssund, hvor
man hentede en kvindelig patient
på „Anna Johanne", den tidligere
„Martin S“. Patienten blev taget
ombord i helikopteren ved hjælp
af hoisten, som var monteret på
helikopterens side.
Grønlandsfly oplyste umiddel-
bart efter denne redningsaktion,
at den ikke kunne være gennem-
ført uden den nye helikopter, de
nye specialinstrumenter og det
grej, den havde ombord. Hele
flyvningen varede 4 timer og 55
minutter, og ved tilbagekomsten
til Nanortalik havde helikopteren
kun brændstof ombord til yder-
ligere 10 minutters flyvning.
-rg.
Den karakteristiske snude på Grønlandsflys nye helikopter. — Den sorte kapsel skal indeholde radar.
Grønlandsfly-p helikopterertåvata sujornatungå ingmikut malungnautilik. pujussarssup Kernertup iluanitug
ssauvoK radare.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
16