Atuagagdliutit - 08.07.1971, Blaðsíða 30

Byen uden håb trues af
fuldstændigt sammenbrud
Calcutta, hvor hundredtusinder lever og dør blandt rådnende affald
i gaderne, invaderes af hjemløse flygtninge — blot et af de utallige
problemer, der plager verdens største slum ...
AF SVEND GARBARSCH.
København (RB-Special).
De store flygtningestrømme, der
er skyllet ud af Østpakistan efter
den pakistanske hærs aktion mod
selvstyrebevægelsen i dette om-
råde, er nået frem til Indiens
største by, Calcutta, der breder
sig langs Hooghlyfloden i bunden
af den bengalske bugt.
Truslen om smitte fra de kole-
raramte flygtninge er ikke den
største fare, som de fordrevne fra
Østpakistan rummer for det kraf-
tigt overbefolkede Calcutta. Vær-
re er faren for, at et større antal
flygtninge skal få byen til helt
at bryde sammen.
Calcutta er en af verdens stør-
ste byer. Dens nøjagtige indbyg-
gertal kender ingen. Hvordan kan
man tælle befolkningen i en by,
hvor hundredtusinder fødes, lever
og dør på stråmåtter i gadens
snavs, på trappeopgange eller —
i heldigste fald — i sammenflik-
kede hytter? Officielt er selve
byens befolkning 8,5 millioner,
men uofficielt anslås det, at tal-
let er over 12 millioner.
Nøden og elendigheden er så
stor i denne sammenstuvning af
mennesker, at Calcutta med rette
har pådraget sig betegnelsen:
Verdens største slum.
FORSØG PÅ REDNING
Det har ikke skortet på forsøg
på at redde Calcutta fra det sam-
menbrud, som byen gang på gang
har været på randen af. Den
seneste redningsplan blev udkas-
tet i september, da der blev dan-
net et udviklingsråd for Calcutta-
området. Det formand, K. S. Siva-
ramakrishnan, erklærer lige ud,
at rådets indsats er et forsøg på
i sidste øjeblik at skabe en slags
orden i den kaotiske by og søge
at bevare den som en organisk
enhed.
Han tilføjer dog, at hvis flygt-
ningestrømmen til byen antager
et stort omfang, falder alle rådets
planer sammen.
I en officiel brochure om byen
siges det åbent, at „vandforsy-
ningen er fuldstændig utilstræk-
kelig, vejene er snævre, og deres
tilstand dårlig. De oversvømmes
hyppigt i regntiden. Der er et
stort underskud af boliger, den
offentlige transport er håbløst
utilstrækkelig, og fremfor alt er
arbejdsløshedsproblemet akut“.
Det oplyses videre, at kun om-
kring halvdelen af byens cen-
trum har kloakker, og at en stor
del af den oversvømmes i regn-
tiden, fordi byen, anlagt midt i
sumpet område, ligger lavere end
Hooghlyflodens vandspejl.
Men denne opremsning af
kendsgerninger er langtfra til-
strækkelig til at give et indtryk
af det snavs, den elendighed og
den nedværdigelse, som millioner
af mennesker lever og dør i.
ET KIG IND I HELVEDES
FORGÅRD
At besøge Calcuttas slumkvarte-
rer, hvor det officielt anslås, at
mindst en million mennesker le-
ver, er som at kigge ind i helve-
des forgård. I hver af de små
hytter, der er bygget af tilfæl-
digt forhåndenværende materia-
ler, bor ofte indtil 80 mennesker.
Disse elendige rønner ligger
midt i mudderpøle i regntiden
eller omgivet af et kæmpemæssigt
støvlag i den tørre tid af året.
De bølgeblikstage, som de „for-
nemste" er udstyret med, er hul-
lede og halvvejs rustet væk.
Nogle hytter har blot nogle bid-
der gammel presenning til værn
mod de tykke tove af vand, som
piskes mod jorden, når monsun-
regnen er på sit højeste.
Stanken af råddenskab gen-
nemtrænger alt. Ens næse bom-
barderes af alle former for lugte
— lige fra stanken fra affald til
ekskrementer og rådnende lig af
mennesker, der er døde ubemær-
ket, uden at nogen sørgede over
dem.
Inde i selve byen er synet ikke
mere opmuntrende. I byens for-
retningskvarterer er forfaldet
langt fremskredent. De er hårdt
ramte af flodens tilstopning med
mudder og af mangelen på til-
lidt til delstaten Vestbengalens
regering, der er præget af poli-
tiske gruppers stadigt mere yder-
ligtgående politik, som igen er
skabt af millionbyens stadigt
mere håbløse situation.
Halvnøgne tiggere, voksne som
børn, ofte forkrøblede, ligger på
de forfaldne trapper op til for-
retningsfolkenes kontorer. Og på
gaden uden for ligger affald i
dynger og rådner, omgivet af
sværme af fluer.
Byens myndigheder anslår, at
kun omkring en tredjedel af
byens dagsproduktion af affald,
inklusive natrenovationen fjer-
nes. Resten bliver liggende, hvor
det blev kastet.
DE HVIDE KØER
Affaldsproblemet løses delvis af
de hvide køer, der vandrer frit
omkring overalt i byens gader.
Koerne er magre og udtærede.
De lever af, hvad de kan finde,
og ses rodende i skarndyngerne.
De trænger sig på ved markeds-
boderne, men bliver viftet eller
skubbet bort. De blokerer trafik-
ken, og deres ekskrementer finder
man på kørebaner og på fortove.
Et sted kan man se en ko
standse og snuse til det blafrende
hjørne på en farvestrålende bio-
grafplakat. Nogle øjeblikke senere
høres en flænsende lyd .. koen
er gået i gang med at rive strim-
ler af plakaten og tygge dem i
sig.
På et posthus kan der stå en
ko ved lugen. I sidste øjeblik
lykkes det måske postmanden at
redde en dynge breve fra det
sultne dyr.
TRUSLEN FRA FLODEN
De bedre boligkvarterer står i
skarp kontrast til slumkvarterer-
ne. I de bedste områder minder
sceneriet om en ældre fornem
dame, der har mistet sin livslyst.
I nogle gader med 1700-talsbyg-
ninger af britisk oprindelse tror
man sig hensat til London. Så
ser man affaldet i de smuldrende
rendestene, hullerne i brolægnin-
gen, malingen, der skaller af, og
revnerne i cementen på murene.
Briter skabte byen på praktisk
taget den bare mark i 1686. Den
voksede hastigt i betydning, og
på et vist tidspunkt passerede
50 pct. af Indiens handel og eks-
port gennem Calcuttas havn. Så
begyndte floden at tilstoppes,
sandbanker, der hyppigt flyttede
sig, gjorde sejladsen farlig, og i
dag ligger havnen næsten tom
det meste af året.
Også på anden vis truer Hoog-
hlyfloden byen. Calcutta blev
bygget under vandspejlet. Oprin-
deligt sørgede et kanalsystem 32
km mod øst for at dræne områ-
det, men vandstigning og tilsan-
ding har medført, at tidevandet
nu umuliggør afvandingen i 13
af døgnets timer.
Pumpestationerne bryder ofte
sammen. Kloakkerne er tilstoppet
så kraftigt, at byen må bruge
flere penge på at holde det eksi-
sterende net i gang end på at
bygge nye dele til det.
Byens yderst utilstrækkelige
vandforsyning berøres også, og
der opstår hvert år koleraepide-
mier. I den tørre tid er flodens
strøm ikke kraftig nok til at holde
havvandet ude af flodløbet, og
saltmængden i drikkevandet bli-
ver derved 12 gange så stor som
den, et menneske kan tåle.
Sidste år brød vandsystemet to
gange sammen. I år er det sket
en gang. Myndighederne nærer
frygt for, at de stadigt hyppigere
sammenbrud i pumpestationerne
er forvarsel til en katastrofe.
BYEN UDEN CHANCER
Alligevel sporer man en form for
livslyst i byen. Den har nogle af
Indiens få teatre. Der er et stort
antal udmærkede boglader. Det
er denne spinkle livslyst, som ud-
viklingsrådet håber på at kunne
udnytte.
Rådet har omkring 80 projek-
ter i gang. Det arbejder med et
budget på 150 millioner rupier
(ca. det samme i danske kroner).
Men projekterne trues direkte
af flygtningestrømmen fra Øst-
pakistan, og byens myndigheder
søger energisk at hindre en gen-
tagelse af udviklingen ved Britisk
Indiens deling i 1947 i de to lande
Indien og Pakistan, da hundred-
tusinder af flygtninge strømmede
til fra Østpakistan på grund af
religionskampe mellem hinduer
og muhammedanere. En lignende
flugt — omend i mindre omfang
— oplevedes under religionskam-
pe i Østpakistan i midten af 1950-
erne.
— Udviklingsrådets formand,
Sivarama-Krishnan, er ikke op-
timistisk. — Calcutta begyndte at
falde sammen allerede den dag,
den blev grundlag. Den har al-
drig virkelig haft sin chance,
siger han.
Junckers Bøgeparket
Bøgen - det danske nationaltræ -
skaber også hygge og skønhed in-
dendøre, når det ligger i hjemmet
som Junckers Bøgeparket. Der er fire
typer Junckers Bøgeparket — alle i
det stilrene langstavsmønster. Rum-
mets funktion og Deres personlige
smag er afgørende for hvilken sorte-
ring De skal vælge: Prima, Standard,
Flammet og Extra flammet. Gulvene er
lakeret med ISO BLITSA, når de læg-
ges, og uhyre nemme at holde.
Junckers Bøgeparket er det ideelle
gulv i alle danske hjem.
KissugssiagssaK — Danmarkip orpi-
viatut issigineKartartoK — igdlut ilui-
ne ilorrisimårnermik kussanåssutsi-
migdlo pilersitsissarportaoK Junckers
Bøgeparket-isut atorneKarångame.
Junckers Bøgeparket åssiglngitsutut
sisamatut pineKarsfnauvoK, tamar-
migdlo tangnerinut sangmissunik ipa-
gigsuput. inip sumut atorneKarnigsså-
ta ivdlitdlo kajungerissaKarnerit ing-
mfkortitigkanik sordlernik KinigaKar-
nigssangnut aulajangissusåput: Pri-
ma, Standard, Flammet åma Extra
flammet, natigssat IkussorneKarunik
Blitsa-mik påssuneKarérsimåsåput,
agsutdlo påriuminartuput. Junckers
Bøgeparket danskit inåinut sunutdlu-
nit nalerKutdlufnartuput.
“**”**"*** *
JKfii H I
30