Atuagagdliutit - 08.07.1971, Blaðsíða 28

Dommedagsprofeti
kan let gå i opfyldelse
Alvorlig videnskabelig advarsel til regeringerne. — Min generation evner
næppe at standse forureningen. Det må være de unges sag, siger en af
de 302 danske underskrivere af den såkaldte Menton-erklæring.
AF JENS JØRGEN KJÆRGAARD.
København (RB-special).
En dommedagsprofeti om jordelivets undergang i løbet af et over-
skueligt åremål kan meget vel blive til sandhed. Forurening og krige
er godt på vej til at gøre kloden ubeboelig.
Det fremgår klart af den såkaldte
Menton-erklæring, der er under-
skrevet af tusinder af biologer
verden over. Den er et nødskrig
fra videnskabsmænd, der forarges
og forskrækkes over, at myndig-
heder lader stå til i en så alvorlig
situation.
— Hvis verden skal reddes, må
det være de unges sag. Min gene-
ration evner næppe at standse
forureningen, siger en af de 302
danske underskrivere, dr. phil.
Aage Møller Christensen, afde-
lingsleder ved Marinbiologisk La-
boratorium i Helsingør. Når jeg
holder foredrag på skoler, fortæl-
ler jeg altid de store elever, at
det er dem, der skal bringe orden
i de forhold, som vi efterlader i
uforsvarligt rod, fordi vi er miljø-
skadede og ikke vil give afkald.
— Jeg har den største sympati
for de aktive unge, der siger nej
til tomme statussymboler i erken-
delse af, at dette stræb blot fører
til ødelæggelse og fordærv. Jeg
ville gerne selv være mere aktiv
som biopolitiker, altså som for-
kæmper for den sunde natur, men
savner desværre de fornødne
kræfter.
— Ofte føler man det som at
slå i en dyne. Myndigheder over-
hører fornuftige argumenter og
lader sig styre af kortsynede øko-
nomiske hensyn. De glemmer at
regne med de skadevirkninger,
som på langt sigt følger af ind-
greb i naturen.
MUNDKURV SKULLE PÅ
—• En højtstående person i Mini-
steriet for offentlige Arbejder har
faktisk forsøgt at give mig mund-
kurv på, fordi jeg har udtalt mig
kritisk om planerne mod at lægge
en jernbanetunnel på bunden af
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT STATSANERK. KURSUS
8. og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE
Drenge og piger fra 6—18 år
Program tilsendes.
Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest.
Moderation eller delvis friplads kan søges.
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO, 3300 FREDERIKSVÆRK
Tlf. 03 — 34 75 33
Grønland
En debatbog
om Grønland
Grønland er en del af
Danmark. Men Grønland
deler ikke vilkår med
den øvrige del af landet.
Et par eksempler:
Af Grønlands 45.600
indbyggere bor 3/4 nu i
byerne.
45% af den grønlandske
befolkning er under 15 år.
I de fleste aldersgrupper
er dødeligheden 2-5
gange så høj som i det
øvrige Danmark.
Kun 1/3 af grønlænderne
er erhvervsmæssigt
beskæftiget.
Grønlands særlige vilkår
stiller spørgsmål om,
hvordan landsdelens
fremtid skal formes.
Venstre har taget proble-
met op til debat. I den
lille smukke bog
"Grønland" redigeret af
Eva Ree, fremsættes
en række reformforslag.
Meget er nået i Grønland,
men Venstre vil videre.
Venstre ønsker en fremtid
for Grønland.
Bestil bogen og deltag i
debatten om Grønlands
fremtid.
Undertegnede ønsker tilsendt (gratis)
Grønland. En debatbog om Grønland.
Navn: ____________________________________________
Stilling: ___________________________________________
Adresse: _____________________________________________
Kuponen sendes til Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte.
Øresund mellem Helsingør og
Helsingborg, siger Aage Møller
Christensen. — Men jeg kan ikke
tie stille. Efter min opfattelse vil
en sådan tunnel virke som en
„dæmning", der forhindrer den
frie vandudveksling, og i værste
fald kan det føre til en masse-
død af fisk og bunddyr.
— Politikere presser på med
den tunnel og lover snarligt at
foretage økologiske og hydrogra-
fiske undersøgelser. Men som
videnskabsmand må jeg sige, at
en sådan analyse af livsbetingel-
ser og strømforhold ikke er noget,
der kan foretages på en sommer.
— Biologer har altså fået til-
delt en ikke misundelsesværdig
rolle som nejsigere til teknikkens
videre udvikling. Men sådan må
det være. Vi kan ikke handle
mod vor samvittighed, når vi ser
teknikere gå i gang med projek-
ter, hvis følger de ikke kan over-
skue.
OPTIMIST — OG PESSIMIST
— Men er det overhovet muligt
at ændre den menneskelige na-
tur? Vil det overhovedet være
muligt at standse den foruroli-
gende udvikling?
— Af naturen er jeg optimist,
men når jeg tænker tingene
igennem i mit stille sind, bliver
jeg pessimistisk. En dag i en for-
holdsvis nær fremtid er der ikke
længer nogen vej tilbage. Jeg
fløj ved juletid over Lake Michi-
gan, en amerikansk sø, der nu er
så stærkt forurenet, at det vil
vare 500 år at gøre den lige så
frisk, som den var for bare ti år
siden, selv om man dags dato
ville rense alt spildevand.
— På min tur i USA konstate-
rede jeg i øvrigt en polarisering
af forureningsdebatten. Den ame-
rikanske befolkning er som hel-
hed langt mere optaget af pro-
blemerne, end vi er. De stiller
langt strengere krav til miljøet
end vi. Men man må jo også
tage i betragtning, at de på det
punkt er værre stillet end os. De
sidder allerede i skidt til halsen.
— For ordens skyld må jeg
sige, at forurening også kan
bagatelliseres i USA. Jeg vågnede
en nat på mit hotelværelse, alt
stank af svovldioxyd. Næste mor-
gen læste jeg i min avis, at der
på grund af særlige klimatiske
forhold havde været en „møg-
dyne" over byen. Det stod nævnt
i fire linjer på side 7.
DÅSEØL OG OLIE
— Forureningsdebat i Danmark
præges i høj grad af dåseøl og
olie på badestranden, ligesom
atombombedebatten i sin tid var
præget af, om minutkød i beskyt-
telsesrummenes spisekammer
skulle være fra Irma eller Brug-
sen. Hvordan kan det gå til?
— Det ligger i den menneske-
lige natur at klage over det, man
kommer i umiddelbar kontakt
med, siger Aage Møller Christen-
sen. — Kommuner sørger i første
række for, at fortov og gade er i
orden. Ellers kommer der jo kla-
ger fra fodgængere, som snubler,
og fra bilister, der jamrer over
støddæmpere. Men de færreste
anker over undervisning i over-
fyldte skoler med klassekvotient
på 32.
— På samme måde klager folk
over det svneri, som springer lige
i øjnene, og glemmer ■ at tænke
på, at vi alle er med til at soide
jordens rigdomme op.
— Der er to ting, som ikke
forliges. Forudsætningen for høj-
ere levestandard er større pro-
duktion, men det er et stort
spørgsmål, om vi på langt sigt
har råd til at anskue sagen ud
fra denne snævre synsvinkel. In-
dustrielle metoder har muliggjort
masseproduktion af varer, der
sælges til en billig penge, men vi
glemmer at regne med de totale
omkostninger. Produktionsmeto-
derne giver øget forurening og
er med til at forvandle naturen
til en losseplads. En nylonskjorte
forurener syv gange så meget
som en bomuldsskjorte, regnet
fra det øjeblik, råvarer indsam-
les, til laserne smides væk. Det
glemmer vi at regne med, når
priserne fastsættes. Naturødelæg-
gelsen tæller ikke, man sætter
ikke pris på miljøet.
DOBBELT HYKLERI
— I videnskabelige kredse tales
der om risiko for, at giftudled-
ningen i havene dræber de ilt-
producerende mikroorganismer,
og at dette kan føre til alt livs
undergang. Går det så galt?
— Det er svært at svare på det
spørgsmål. Men det er givet, at vi
må tage mere vidtgående hensyn
end hidtil. Naturens selvrensende
evne er ikke så stor, som vi tro-
ede. Man finder i dag tungt ned-
brydelige gifte som det på Syd-
polen og på toppen af jordens
højeste bjerge.
— Vi har nok forbudt brugen
af DDT i Danmark, men hvad
hjælper det, når vi samtidig fa-
brikerer stoffet og eksporterer
det til Sydamerika og andre fjer-
ne lande. Det er en i dobbelt for-
stand hyklerisk handling. Vi
handler ilde mod køberne, og vi
narrer samtidig os selv. Vi får
jo stoffet i hovedet igen. Lad os
dog se den kendsgerning i øjnene,
at jordkloden er et lille, lukket
system, og at alle indgreb i na-
turen kan øve indflydelse over-
alt.
SET FRA UNIVERSET
— Da jeg i TV så billeder fra
månefærden, slog det mig for
alvor, at jorden er en lillebitte
kugle. Vi er bundet til den, vi
kan ikke slippe væk fra den, og
vi kan ikke føre noget væsent-
ligt til den. Tænk så på, at alle
de rigdomme, som naturen har
bygget op i løbet af 400 mili. år,
dem har vi stort set brugt op i
løbet af 400 år. Vi solder med
værdierne, inden længe er det
hele måske væk eller i hvert fald
spredt for alle vinde i en sådan
grad, at vi ikke kan samle det
igen.
— Samtidig vokser befolknin-
gerne verden over. Hvis alle men-
nesker skulle have samme mad
som en amerikaner eller dansker
får hver dag, var der kun plads
til 900 mili. mennesker på kloden,
men vi er altså 3,5 milliarder. Og
ser vi på metaller, der er vigtige
for at opretholde den nuværende
produktion, er der kun ressourcer
til 600 mili. mennesker. De nøgne
befolkningstal er forøvrigt misvi-
sende. En amerikaner bruger i
løbet af sin lange levetid mindst
20 gange så meget som en inder,
og han bidrager mindst 50 gange
mere til forureningen.
EN LØSNING?
■— Menton-erklæringen, som blev
givet til FN’s generalsekretær
U Thant og statsmænd verden
over, kommer ikke med en løs-
ning på problemerne, og den
nævner heller ikke med et ord,
at nogle biologer er med til at
forberede krig gennem skabelse
af „helvedesbaciller".
— Jeg skrev under på erklæ-
ringen, fordi jeg tror på en mas-
siv, naturvidenskabeligt underr
bygget advarsel mod videre for-
urening og naturødelæggelse.
Myndigheder verden over må
indse, at det nu er bitter alvor.
De øvrige punkter i erklæringen
kan jeg også stå ved. Sult, krig
og nød er jeg naturligvis mod-
stander af. Det er de fleste men-
nesker jo ..
28