Atuagagdliutit - 16.02.1972, Blaðsíða 6

Rovdrift på laks og søfugle
Ødelæggelse af lomviebestanden
Med største bekymring har vi
hørt reaktionen i den danske pres-
se om den dansk-amerikanske
lakseaftale. Pressen i Danmark
forsvarer ensidigt en snes born-
holmske laksefiskeres interesser,
men glemmer de mange grønlæn-
dere, for hvem erhvervet på havet
er et eksistensgrundlag. Grøn-
landske fangere og fiskere er
kommet i store vanskeligheder
på grund af rovdriften på laks
og søfugle.
Vi begrunder dette med:
1. Det er allerede mærkbart,
at bestanden af alke er betyde-
ligt decimeret på grund af anven-
delsen af de mange flydegarn.
2. Rovdriften på laksen uden for
kysten er nu også mærkbar. Lak-
sen når ikke længere ind til ky-
sten. De mange grønlandske fi-
skere er hermed berøvet deres
bedste erhvervsmulighed.
3. Hovedparten af den grøn-
landske filetproduktion går til
USA. Boykot fra amerikansk side
på grund af laksen vil ramme det
Vi lever i en atomalder — selv
i Grønland — og det forekommer
derfor forkert, at man i sådanne
tider må være uden forbindelse
med omverdenen i næsten en
uge. Det forekommer, som om
helikopteren ikke er det helt rig-
tige transportmiddel i Grønland,
som om den ikke egner sig til
det grønlandske vejrlig.
For nylig læste jeg i Politiken,
at ruten mellem Malmø og Køben-
havn var blevet prøvet med en
„Hoover Craft“ færge, altså et
luftpudefartøj.
Det var sikkert en ide til over-
vejelse for de grønlandske trafik-
selskaber. Luftpudefartøjerne kan
tåle op til halvanden meter bøl-
ger.
Disko og KununguaK sejler seks
måneder hver sommer. Hvad med
at lade skibene besejle Godthåb,
Sukkertoppen og Holsteinsborg
resten af året til aflastning for
helikopterne, som åbenbart er me-
eneste grønlandske eksporter-
hverv meget hårdt.
Vi mener, at man ikke kan
stille en snes bornholmske lakse-
fiskere op mod de mange grøn-
lændere, for hvem erhvervet på
havet er en livsbetingelse.
Folk i Danmark har fået den
opfattelse, at grønlandsministeren
ensidigt varetager de amerikan-
ske interesser. Men sandheden er,
at grønlandsministeren i sin be-
slutning har tilgodeset mange for-
skellige interesser og har fundet
frem til den mest hensigtsmæs-
sige løsning.
Vi støtter derfor grønlandsmini-
steren på det kraftigste.
Jens Kreutzmann,
museumsleder.
Arnaluk Kleemann,
afdelingsleder i
socialdirektoratet.
Hans Lynge,
forfatter.
Hans Hansen,
programredaktør.
get sårbare overfor vejret. Så
kan helikopterne på 20 minutters
flyvetid hente pasagererne fra
Holsteinsborg til Sdr. Strømfjord
fra de tre kystbyer.
I Nort West Territories på den
anden side af strædet flyver man
med store to-motorers Boing jet
til ca. 70 passagerer mellem min-
dre byer som Yellow Knife og
Edmonton, ligegyldigt hvordan
vejret er.
Hvad med f. eks. at gøre sam-
arbejdet med de canadiske flyve-
selskaber bedre, selvom vi her er
statsejet og de canadiske selska-
ber er privatejede. Det kan også
tænkes, vi kan samarbejde med
russerne om flyvning i arktiske
områder. Der er ingen tvivl om,
at de har store erfaringer fra
flyvningen i de store områder i
Sibirien. Det må jo være den ene-
ste måde, man kan løse transport-
problemet på i arktiske områder.
Kel Holm.
I en kronik i „Berlingske Ti-
dende“ skriver den grønland-
ske magister Robert Petersen
bl. a.:
Mens man ikke med sikkerhed
kan sige noget om virkningen af
drivgarnsfiskeriet på laksens til-
stedeværelse i Davisstrædet, er
de oplysninger, som ornitologen,
dr. Finn Salomonsen bragte frem,
så alarmerende, at der bør gøres
noget alvorligt ved sagen. Laks
eller ikke laks, forurening eller
ikke forurening, ingen af dem
kan bruges som tilstrækkelig god
undskyldning for utilsigtet —
men fuldt bevidst — at ødelægge
den grønlandske lomviebestand,
som virkelig har betydning for det
grønlandske næringsliv. Lomvien
er i store dele af Vestgrønland
vel et af de vigtigste nærings-
midler og indtægtskilder i lange
perioder om vinteren. Når der
som oplyst af dr. Salomonsen år-
ligt drukner lomvier, der i antal
svarer til halvdelen af et års
yngel på l'/a million eksemplarer,
og lomvien kun lægger eet æg
om året, er Danmark ved at begå
noget, der nærmest må karakte-
riseres som forbrydelse over for
grønlænderne, ja sådan set over
for sig selv, idet ødelæggelse af
liv i naturen må angå os alle
sammen.
Drivgarnsfiskeriet på laks i
Davisstrædet og den igangværen-
de ødelæggelse af Vestgrønlands
lomviebestand er blot to sider af
ånilårutigalugo tusarparput born-
holmimiut Kulit nunavta avatåne
kapisilingnik piniapilungnerat ki-
sime danskit avisine agdlautigi-
ssane igdlersorneitartOK, entaine-
Karanile kalåtdlit imåne inutig-
ssarsiortorpagssuit isumavdluti-
tuamingnik KanoK akornuserne-
Kartigisimanerat.
tungaviginiagkavut måkuput:
1. malungnarserérpoK nunavti-
ne isumavdlutauvdluartut agpat
ikiliartornerujugssuat, kapisiling-
nut Kagssutit tivsukartitagkat pi-
ssuvdlutik.
2. nunap kigdlingane aulisartut
malugisimalerérpåt atortorigsår-
torssuarnit kapisigdlit avatåne
piniapilugaunerat. ukiune sujug-
Officielt
Under 4. februar 1972 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændring vedrørende
„Greenland Offshore Service A/S“
af Godthåb:
Knud Ludvig Johannes Hertling
er udtrådt af bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 14. februar 1972.
Jørgen F. Beckett,
cst.
hele spørgsmålet om udnyttelse af
naturens bestand af levende væ-
sener, men behandler vi den sag
forkert, vil det tyde på, al vi
ikke har forstået vor situation
i dag.
Vi blev
forbavset
Vi er nok mange, der blev for-
bavset, da vi hørte meddelelsen
om, at billetpriserne på kystfar-
ten atter skal stige. I forbindelse
med prisstigningen blev der sagt,
at det bl. a. skyldtes den nye
GAS-overenskomst, som gav øge-
de indtægter til arbejderne. Men
man glemte at nævne fiskere og
fangere samt andre erhvervsdri-
vende.
I de senere år har KGH med
få måneders mellemrum foretaget
prisstigninger på varerne. På den
måde går arbejdernes indtægts-
forøgelse i KGH’s lommer. Men
det er værre fat med fiskerne.
Indhandlingspriserne på torsk er
ikke steget nævneværdigt i ad-
skillige år.
Fiskere og fangere rammes der-
for mest af stigningerne på billet-
priser. Denne samfundsgruppe er
også en god kunde på kystski-
bene.
KGH er mester for at finde på
påskud, men Handelen har i de
mange år, den har eksisteret, al-
drig lært en smidig politik.
Salomon Mathæussen,
KangeK.
dlernisut kapisilingnik tivfarto-
KåsaerpoK. kalålerpagssuit sineri-
ssap kigdlingane kapisilingniar-
tartut tamatumunåkut periarfig-
ssaeruneKarput.
3. aulisagkat Kerititat nunavti-
nit niorKutigssiat amerdlanerpår-
tait USA-mut tunineKartarput.
kapisigdlit pissutigalugit USA
avisime „Berlingske Tidende"-
me kaldlen magistere Robert
Petersen ilåtigut agdlagpon:
Kagssutinik tigsukartitsissarnerup
Davidsstrædime kapisilingnut Ka-
noK suniuteKarnera ersserKigsu-
mik oKautigisinåungikaluartoK,
påsissutigssat tingmissanik ilisi-
matup dr. Finn Salomonsenip sar-
Kumiussai ima imåinåungitsigaut,
tamatumuna såkortumik Kanon
iliuseKartoKartariaKalersimavdlu-
ne. kapisigdlit imalunit mingug-
terineK nåmagtumik utorKatsissu-
tigssatut atorneKarsinåungitdlat
sianigigaluardlugo Kalåtdlit-nu-
nåta erKåne agpanik ajoKUsineru-
jugssuarmut, agpåme kalåtdlit
inutigssarsiornerånut pingåKaut.
Kitåta ilarujugssuane agpat
ukiup Kåumataine inussutaussut
akigssarsiutaussutdlo pingårnerit
aulisagkanik nunavtinit pisiuma-
jungnåisagaluarpat avåmut nior-
Kutigssiornikut periarfigssatuar-
put angnertOKissumik erKorne-
KartugssauvoK.
isumaKarpugut bornholmimiut
aulisartue Kulit sanigdliuneKarsi-
nåungitsut nunavtine inutigssar-
siorlorpagssuarnut kapisilingni-
arnermik lingmiarniarnermigdlo
isuma vdluteKartunut.
nunavtinul ministerip iliuseKar-
nera danskit isumaKartipåt ig-
dluinarsiortumik amerikamiut so-
KUtigissåinik igdlersuinertut. er-
Kortordle tåssa, soKUtigissat å-
ssigingitsut påsivdluarsimavdlu-
git inungnut amerdlanernut ilua-
KutigssaK anguniardlugo ministe-
re sulisimangmat.
taimaingmat ministere såkortu-
mik tapersersorparput.
JENS KREUTZMANN
katerssugausiviup pissortå
ARK’ALUK KLEEMANN
ikiuissarnikut KutdlersaKarfiup
ingmikårtortåne pissortatc
HANS LYNGE
atuagkiortoK
HANS HANSEN
radiume autdlakåtitagssiane
årnigssuissoK
tupigutsagpugut
sinerssortautinut ilaunerme akit
KagfangneKarnerat tusaravtigo
Kavsiuvdlutamitauva tupigutsag-
pugut ajumivdlutalo, nauk nalu-
nångikaluartOK KGH perKute-
Kardlune akinik KagfaissoK. akit-
suinermut tungatitdlugo ilåtigut
OKautigineKarpoK sulissartut a-
kigssarsiaisa Kagfangnerat åma
pissutaussoK. kisiåne encaineKå-
ngitdlat aulisartut piniartutdlo
kisalo nangminerssordlutik inu-
tigssarsiortut avdlat.
ukiune måkunane imailersima-
vok niornutigssat KGH-imit pi-
siarissartagkavut Kåumatimini-
nguit ingerdlaneråne akitsortar-
dlutik. taimailiornikut sulissartut
akigssarsiaisa Kagfautimininguat
KGH-mut isertarpoK, sulissartu-
nut pinane. aulisartutdlo inutig-
ssarsiutaisa, pingårtumik sårug-
dlit aké, iluamik akitsorsimångit-
sutut OKautigissariaKarput ukiua-
lukasingne.
sinerssortautinut ilaunerme a-
kit KagfangneKarneråne erKome-
Karnerpåt tåssaulerput aulisartut
piniartutdlo. sinerssortautit inger-
dlaulerångata tåuko ilaussunut i-
lauvdluartarput. kisiåne akitsui-
nerme tåuko mingnerpåmigdlunit
taineKångitdlat. KGH-ip ukior-
pagssuame atanermine penuitig-
ssarsiorneK ilikarsimarugtordlu-
go, enaitsumik akikitsumigdlo i-
ngerdlatsineK ilikångitsuveKiga-
miuk.
ilagait. dr. Salomonsenip oKauti-
gissåtut agpat ukiumut tukertar-
tut lVs millioniussut agfait Kag-
ssutine tigsukartitagkane ipissar-
palugput. agpat atauslnarmik må-
niliortarmata Danmark måna iliu-
seKalerpoK kalåtdlinut ajortulior-
nermik OKautigineKarsinaussu-
mik. amame Danmark tamatumu-
na ingminut ajortuliorfigisaoK, tå-
ssame pingortitarssuarmik uma-
ssuinigdlo aserorterineK tamavti-
nut tungangmat.
— Davidsstrædime Kagssutinik
tigsukartitagkanik kapisilingniar-
tarneK Kitåtalo agpainik nungu-
saipilungneK tåssauginarput uma-
ssut silatumik iliorfigissariaKar-
nerånik påsinerdluinerit. tamåna-
lo måna iluamérsumik iliuseKar-
figisinåungikuvtigo ugpernarsau-
tauginåsaoK KanoK kinguneKar-
nigsså påsisimångikigput.
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne.
Skriv efter brochure!
Ballin & Co.
FIRMAET ER GENÅBNET!!!
niuvertarfik angmarxigpox!
Vi kan levere alt til:
„FORENINGSFESTER“.
De kan købe næsten, hvad
De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til
TOMBOLA. — Der kan bestilles
efter vore specielle tombolalister.
Varer til: LYKKEHJUL — SKY-
DEBANE — RINGSPIL — PILE-
KAST og FISKEDAM.
Endvidere kan vi levere ANDE-
SPIL samt LEGETØJ til juletræs-
fester.
Skal De have bazar i vinter?
Bestil varerne til bazaren i god tid.
For foreninger afregning efter festen
BADSTUESTRÆDE 15
1209 KØBENHAVN K.
Trafikken internt i Grønland
atuartartut iflr
agdlagait

kapisigdlit tingmissatdlo pinia-
pilugaunerat
Salomon Mathæussen,
Kangen.
nungusaipilungneK
6