Atuagagdliutit - 16.02.1972, Blaðsíða 22

biskorpit provstitdlo misig-
ssuivdlutik angalassarnere il. il.
Kangarssuardle piumassarineKar-
simavoK danskit palaseicarfine ta-
mane atorfingmut tungassumik
agdlagtaiveKåsassoK „Liber dati-
cus“-imik taineKartumik. tåssane
palasit agdlagtésavdlugit palase-
Karfingmingne pisimassut kingu-
ligssanut soKutiginauteKarsinau-
ssut. tamåkunane atuarneKarsi-
naussarput Kanga palaseKarfik
biskorpimit tikerårneKarnersoK,
biskorpivdlo agdlagå palasetcar-
fiup anersåkut ilerKorissutsikut-
dlo pissusianik, inusugtutdlo kri-
stumiut ugperissånik ilisimassa-
Kassusiånik nalussusiånigdlunit
nalunaerut.
atuagagssat tamåko Kavsinik
pisanganartunik sOKUtiginartu-
nigdlo akoKarsinaussarput. atu-
agkat taimåitut Sjællandime bi-
skorpit tusåmassaussut misig-
ssuiartortarnerinik imagdlit atu-
arneKarsinåuput biskorpit Ballep
Mynsterip Rørdamivdlo misig-
ssuiartortarnerine. Kavsinik pala-
se iliniartitsissordlo nersorneKar-
tarput, åmåtaordle pissutsinik
ajuvigsunik atuagagssaKarsinau-
ssarpoK. palaseKarfit Arresøp er-
Kånitut ilait Sodomamut Gomor-
ramutdlo åssersuneKarput. pala-
seKarfingmilo Holbækip encåni-
tume biskorpip mérKat atuarfing-
me misilisangmagit atuartumik
atautsimigdlunit tåkutOKarsimå-
ngingmat ajoKe igdloKarfingua-
mut aigdliortorterKårdlugo aitsåt
biskorpip misilinigsså autdlarti-
sinausimavoK.
Københavnip 1930 erKågut bi-
skorpiata Ostenfeldtip biskorpip
atorfine nåpertordlugo sulissarne-
ra agdlauseralugo encartorpå Ka-
noK biskorpip misigssuiartornera
ingerdlassartoK. sujugdlermik pa-
laseKarfingmukarKårtarpoK arfi-
ningornikut uvdluvdlo ingerdla-
nerane atuarfit mardluk pinga-
sutdlunit tikerårtardlugit. tug-
siarnermik autdlarnertarpoK tau-
valo iliniartitsissup kristumiu-
ssutsime ilisimassagssanit toncag-
kamik mérKat OKaloKatigissarpai.
biskorpe naggasissarpoK mérKat
OKalugfigalugit. unuk palasip ig-
dlorssuane atorneKartarpoK pala-
se OKaloKatigalugo, kirkebogitdlo
(inuit andnik agdlagtaivigssuit)
avdlatdlo agdlagtuivfiussut mi-
sigssorneKartarput. sapåtikut nå-
lagiarneKartarpoK nal. 10, tåssane
palase OKalussissardlune uvdlup
najorKutagssartå atordlugo. ki-
ngornagutdlo biskorpip ukioK ki-
ngugdleK aperssortitut biskorpip
tikerårnera iluagtitdlugo KaerKu-
neKarsimassut misiligtarpai.
biskorpip palaseKarfingmut ti-
kerårtarnerata pissusia nikikiar-
torsimavoK imailiartuinardlune
nagdliutorsiornartumik nålagiar-
ningordlune biskorpip nangmineK
okalussivfigisså. uvdlup ilå me-
nighedsrådit atautsiméKatigine-
Kartarput biskorpimit OKaloKati-
gineKardlutik palaseKarfingme
pissutsit ajornartorsiutitdlo piv-
dlugit. palasit nikinigssåne bi-
skorpisaoK najukajugtarpoK pala-
sigssamik torKainiardlune ataut-
siminerit sujulerssordlugit.
Kularnångivigpordle biskorpit
misigssuiartornere Kangatortut
pingåruteKarsimassut kajumig-
sautausimassutdlo palåseKarfing-
ne pivsatåungitsumik sulinigssa-
mut, mingnerungitsumik mérKat
kristumiussutsimik ajoKersorne-
Karnerata tungågut. pivfingme
atuarfiup kristumiussutsimik a-
tuartitsinerata migdliartungåra-
me ilagit tungåningånit ilagit
kuisimassunik ajoKersuineråtut
issigisavdlugo upissutariaKalerfi-
gisinaussåne pingåruteKarsimasi-
naugaluardlune biskorpe pivfig-
ssaKarsinaugpat ilisimassat misi-
ligsinåusavdlugit. ukiutdle avdlå-
ngoriartoKaut ilimagineKarnavia-
rungnaerpordlo inusugtut kaju-
migdlutik aggianigssåt nålagiar-
nerme kristumiussutsime ilisima-
ssamingnik misiligtikiartordlutik.
ukiune kingugdlerne Kalåtdlit-
nunåne biskorpi nit tikeråkulane-
Karnevulerpugut. iluaKaordlo bi-
skorpip nangmineK takussamigut
pissutsinik påsiniaisinaunera. ta-
månale pinerussarpoK atautsimi-
nertigut, palasinigdlo ilagitdlo
sivnissainik peKatigingnigdlo OKa-
loKateKarnertigut. tåssalo taimai-
livdlune nalivtine pissutsinut ili-
sarssiniarneKartarpoK.
KularnartoKångilaK provste bi-
skorpe sivnerdlugo Kangånitdle
pissugssauvfeKarsimassoK ila-
gingne kalåtdline misigssuisinau-
nigssamut.
provstimut maligtarissagssanik
nutånik peKångikaluarpoK, pi-
sorKamigdle 1905-imérsumik
provsteKarfiup månatut pilersi-
tauneraninganérsumik peKardlu-
ne, tåunalo atortussutut issigissa-
riaKardlune avdlångutinik pissa-
riaKartunik ukiut ingerdlassut
\
nagsatarissåinik ilavdlune. tåssa-
ne imåitumik aulajangersagaKar-
POk:
„1. Kalåtdlit-nunånut provstiu-
ssup pissugssauvfigå kalåtdlinik
ilagingnik palasinik iliniartitsi-
ssuinigdlo misigssuinikut tåuku-
nunga tapersersuissuniåsavdlune
suliånilo sujulerssuissusavdlune,
taimalo suleKatiginiåsavdlugit ila-
gissutsip (atuarfiuvdlo) inuiangne
kalåtdline sulinerisa sujuarsar-
nigssåne.
2. provstip kalåtdline palase-
Karfit tamaisa angalassåsavai,
ukiut pingasut ingerdlaneråne sa-
pingisamik nunaKarfit angneru-
ssut tamaisa tikisimaniåsavdlugit,
åmåtaoK ajornartinago sapingisaK
tamåt asimioKarfit ilångutdlugit
takusartåsavdlugit.
3. misigssuineKartitdlugo nåla-
giarneKartåsaoK tåssane palase
asimioKarfingne (nunaKarfingne)
ajoKe OKalussissåsavdlune. prov-
ste ilagingnut katerssorsimassu-
nut OKauseKartåsaoK, inusugtu-
nigdlo aperssorterérsimassunik
misilinermigut kingornalo OKalo-
KateKartarnermigut ilagit pissu-
sinik påsissaKarniåsavdlune pala-
silo ajoKersordlugulo ikiorniésav-
dlugo ilagingne anersåkut inune-
rup sujuarsarnigssånut."
ukiune kingugdlerne mising-
narsivoK aulajangersagkat tamå-
kua malingniåsavdlugit ajomar-
tussoK. 1968 ukiåkumit palaseKar-
fit tamarmik orningneKarsimåput
KangåtsiaK Tunumilo palaseKar-
fit kisisa pinagit. ajornangåtsia-
Kaordle nunaKarfit tikerårnig-
ssait. KaKutiguinavik tikisinau-
ssarpåka tamåna ajorigaluaKalu-
go.
ilagit kigsautigissarpåt provstip
tikeråkulårnerunigsså, tamånalo
påsinarpoK. utorKaunerussut Kav-
sit tupigissarpåt provstip tékutar-
nerata KaKutigussusia nauk må-
na moderniussunik angatdlatig-
ssaKaleraluaK, sordlo Aage Bug-
gep nalåne akulikinerussumik
provstimit tikerårneKarnartarmat
nauk taimane provste pujortuar-
Kamik mikissunguåinarmik atu-
garigsårnångitsumigdlo angatdla-
tigssaKaraluaK, åmalo atuarfit
ilagitdlo taimane nåkutigissagssa-
ralugit.
taimåikaluaK erKaimassariaKar-
poK ukiut ingerdlaneråne avdlå-
ngutit angnertorujugssuit pisi-
mangmata provstitut atorfiup
imagssaisa tungåtigut. pissuseK
tamåna 1959-imile sujumut ilisi-
maneKalerérpoK, tauvalo visitats-
provstitut atorfingnik mardlung-
nik pilersitsineKarsimavoK. visi-
tatsprovstit kirkeministerimit
ivertineKartarput provstimut iki-
ortigssatut. suliagssåt anersåkut
ituvoK, suliagssaralugit palasit
ajoKitdlo sulineråne tapersersu-
savdlugit, åmalo tikisamingne nå-
lagiartitsivdlutigdlo OKalugiartar-
sinauvdlutik. tåssa isumauvoK vi-
sitatsprovstit palaseKarfit (nuna-
Karfit) provstip tikerårsinåungisai
angatdlavigissåsagait.
atausiunerunigssaK (peKatiging-
nerunigssaK) pivdlugo taimåitOK
pissariaKartuvoK pivfigssåkut au-
lajangersimassukut palaseKarfit
(nunaKarfit) tamarmik provstimit
tikerårneKarsinaunigssait. neriu-
tigåra palasinik inigssititerinerup
pissugssap ajornarungnaersineru-
jumårå angalasinaunerulernig-
ssaK, palaseKarfingne angussavne
nunaKarfitaOK tikerårneKarneru-
sinångordlugit. månale ajornar-
torsiutinut atutunut nåmagigtar-
neK påsingningnerdlo Kinutigina-
riaKaratdlarpåka. måna ajorna-
ratdlarsimangmat provstip su-
liagssåta ilåta isumaginigsså ilå-
nik isumåkigaKarnane. palasinig-
dle inigssititerinerup iluarsartu-
ssauneragut åmalo visitatsprovstit
provstivdlo angalanigssaisa anga-
lavfigssaisalo årKigssoKatigigtar-
nerisigut neriugpunga sujunigssa-
me angussaKarnerusinausoralu-
Bispevisitatser, provsterejser etc.
Fra gammel tid skulle der ved
hvert dansk sogn findes en kalds-
bog, en såkaldt „Liber daticus",
hvori præsterne skulle indføre,
hvad der måtte være hændt i sog-
net af interesse for eftertiden. I
disse bøger kan man også læse
om, hvornår sognet har haft bis-
pevisitats og biskoppens beskri-
velse af sognets åndelige og mo-
ralske tilstand og en beskrivelse
ai. ungdommens kundskaber i den
kristne troslære.
Det kan ofte være spændende
og interessant læsning. På Sjæl-
land kan man i disse bøger læse
om visitatser afholdt af de kendte
biskopper Balle, Mynster og Rør-
dam. Ofter falder der ros af både
til præst og lærer, men ligeså
ofte kan man læse om skrække-
lige tilstande. Visse sogne i nær-
heden af Arresø sammenlignes
med Sodoma og Gomorra, og i et
sogn i nærheden af Holbæk, var
slet ingen af skolebørnene mødt,
da biskoppen skulle overhøre dem
i skolen. Degnen måtte derfor
rundt i landsbyen og fange bør-
nene, før overhøringen kunne be-
gynde.
Københavns biskop omkring
1930 Ostenfeld omtaler i en be-
skrivelse af biskoppens embeds-
gerning, hvordan en bispevisitats
foregår. Først tog han ud til sog-
net om lørdagen og besøgte i da-
gens løb to eller tre skoler. Der
begyndtes med en salme, hvoref-
ter læreren talte med børnene om
et opgivet emne i kristendoms-
kundskab, og biskoppen sluttede
af med at holde en tale til bør-
nene. Aftenen blev tilbragt i præ-
stegården i samtale med præsten.
Kirkebøgerne og andre embeds-
bøger blev gennemgået. Om søn-
dagen var der gudstjeneste kl. 10,
hvor præsten prædikede over da-
gens tekst. Derefter holdt biskop-
pen overhøring over de sidste års
konfirmander, der var indkaldt
til denne lejlighed.
Efterhånden har biskoppernes
besøg i sognene skiftet karakter
og begrænser sig efterhånden til,
at der bliver afholdt en festguds-
tjeneste, hvor biskoppen prædi-
ker, og senere på dagen holdes
der et møde med menighedsrådet,
med hvem biskoppen taler om for-
holdene og problemerne i sognet.
I tilfælde af præsteskifte er det
som regel også biskoppen, der
kommer tilstede og leder indstil-
lingsmøderne.
Der er dog næppe tvivl om, at
visitatser i gammeldags forstand
har haft deres betydning som an-
sporing til, at der blev gjort et
godt og solidt arbejde i sognene
ikke mindst med hensyn til bør-
nenes oplæring i kristendom, og
i en tid, hvor man synes, at sko-
lernes kristendomsundervisning
skrumper så meget ind, at man er
ved at nærme sig det kritiske
punkt, hvor man ikke mere fra
kirkelig side uden videre kan be-
tragte denne undervisning for
kirkens dåbsundervisning, kunne
det nok have sin værdi, om bi-
skoppen kunne afse tid til at føre
kontrol med kundskaberne. Men
tiderne har ændret sig, og det
vil næppe være realistisk at for-
vente, at ungdommen frivilligt
ville lade sig indkalde for at blive
overhørt i kristendomskundskab
ved en offentlig gudstjeneste.
I de senere år har vi i Grøn-
land oftere haft besøg af biskop-
pen, og det er en glædelig ting,
at biskoppen ved selvsyn kan sæt-
te sig ind i forholdene, men det
foregår jo mere ved møder og
samtaler med præster, menigheds-
repræsentationer og foreninger,
og det er vel sådan, man nu om
dage erhverver sig kendskab til
forholdene.
Der er dog ingen tvivl om, at
provsten i biskoppens sted fra
tidligere tid har haft pligt til at
afholde visitatser i grønlandske
menigheder.
Der findes ingen nyere instruks
for provsten, men der findes en
gammel fra 1905, da provstestil-
lingen blev oprettet i sin nuvæ-
rende form, og den må vel an-
ses for gældende, med de nød-
vendige ændringer, som tiden fø-
rer med sig. Her står da følgende
„1. Det påhviler provsten for
Grønland ved tilsyn med de grøn-
landske menigheder og deres
præster og lærere at være disse
til støtte og vejledning i deres '
gerning og således at samarbejde
med dem til fremme for kirkens
(og skolens) arbejde i det grøn-
landske folk.
2. Provsten skal berejse alle
grønlandske præstegæld, således
at han så vidt muligt besøger alle
hovedpladserne i løbet af tre år
og tillige tilser bopladserne i så
stor udstrækning, som det lader
sig gøre.
3. Ved visitatsen holdes der en
offentlig gudstjeneste, hvor præ-
sten, og på bopladser kateketen,
prædiker. Provsten taler til den
forsamlede menighed og søger ved
overhøring af den konfirmerede
ungdom og siden ved samtale at
skaffe sig kendskab til menighe-
dens tilstand og at vejlede og
hjælpe præsten til at fremme det
åndelige liv i menigheden".
I de senere år har det imidler- i
tid vist sig vanskeligt at leve op
til disse bestemmelser. Siden ef-
teråret 1968 er alle præstegæld
ganske vist blevet besøgt med
undtagelse af KangåtsiaK og præ-
stegældene på Østkysten, men det
har været meget vanskeligt at
afse tid til besøg i bygderne. Dem
har jeg kun undtagelsesvis kun-
net nå at besøge, og det er med
stor beklagelse.
Menighederne ønsker at få be-
søg af provsten oftere, og det er
forståeligt nok, når mange ældre
undrer sig over, at man så sjæl-
dent ser noget til provsten, selv-
om man nu har moderne beford-
ringsmidler til rådighed, mens
man f. eks. i Aage Bugges tid
meget oftere havde provstebesøg,
selvom provsten dengang kun
havde en lille og primitiv motor-
båd til rådighed. Dengang havde
provsten tilmed både skole og
kirke at tage vare på.
Man må imidlertid huske på, at
der i årenes løb er sket store
ændringer med hensyn til prov-
stestillingens indhold. Dette for- i
hold forudså man allerede i 1959,
da man tog Skridt til oprettelse
af to visitatsprovstestillinger. Vi-
sitatsprovsterne beskikkes af kir-
keministeren til bistand for prov-
sten. Deres arbejde er af åndelig
art, og deres opgave er at være
en støtte for præster og kateke-
ter i deres arbejde, samtidig med
at de holder gudstjenester og fore-
drag, hvor de kommer frem. Det
er altså tanken, at visitatsprov-
sterne skal berejse de steder, som
provsten ikke kan overkomme at
besøge.
For sammenholdets skyld er det
dog vigtigt, at alle steder på et
tidspunkt får besøg af provsten.
Det er mit håb, at der ved den
kommende præsteplacering bliver
skabt mulighed for, at der bli-
ver mere tid til rejser, således
at også bygderne kan blive besøgt
i de præstegæld, hvor jeg når ,
frem, men foreløbig må jeg bede
om tålmodighed og forståelse for
de vanskeligheder, der har været.
Det har foreløbig ikke været mu-
ligt at varetage den ene del af
provstegerningen uden at forsøm-
me den anden, men ved hjælp af
præsteplacering og koordinering
af visitatsprovsternes og prov-
stens rejseplaner håber jeg at nå
mere i den kommende tid.
Kr. L.
22