Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.02.1972, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 17.02.1972, Blaðsíða 5
Ved den gamle kolonihavn i Nanortalik. Nanortalingme niuvertoKarfitorKame. vel. Folkene havde kun i meget ringe grad været i kontakt med civilisationen og var desuden hed- ninge. Mathildes far skulle nu gøre et forberedende missionsar- bejde på bopladsen ved Kap Far- vel. Det var en af de første man nåede til. når man sejlede fra Østgrønland. Mathilde fortæller om. hvor forbavset hun blev ved synet af do primitive eskimoer. Mens hun var ved Itivdleic, kom der 5 konebåde med mænd. kvin- der og born. Mændene var lang- hårede og gik i mærkeligt gam- meldags toj. Hos kvinderne be- mærkede hun mest. at de havde nogle sære. store perler, som de vist havde fået af hvalfangerne. Deres sprog var mærkeligt. Det var som barnesprog, men det var alligevel næsten ikke til at for- stå. Nogle af folkene blev på ste- det, mens andre rejste videre til butikken i Nanortalik. Hun mødte den berømte ånde- maner Ådåridå, der i 1901 som en af de sidste hedninge blev døbt med navnet Kristian Poul- sen. Han blev senere kendt som en af Knud Rasmussens vigtigste meddelere. Mathilde så ham danse trom- medans. Det så vildt og farligt ud. En dag besøgte Mathilde og hen- des far en tidligere, endnu udøbt åndemaner. Hun gik rundt i hu- set, mens hendes far snakkede med manden. Hun så da en trom- me ligge gemt bagest i huset. Da de kom ud, nævnte Mathilde det for faderen, der fortalte, at de kristne skammede manden ud, fordi han havde været en slem hedning, været åndemaner og stadig havde tromme. Det var en stor synd at have tromme, og det var derfor manden gemte den. En morgen gik Mathilde og hen- des mor ved ItivdleK’s strand. Da så de pludselig noget, der bevæge- de sig i det stive græs ved van- det. Kunne det være en strand- beboer, et dværgvæsen (ingner- ssuaK)? Nej, det var en lille pige, der så ganske mager ud. Moderen spurgte hende, hvor hun var fra. Den lille pige fortalte, at hun var efterladt af en østgrønlandsk båd, der lige var sejlet tilbage mod nord. Hendes mor var død på vejen, og de andre kunne ikke sørge for et moderløst barn. Der- for efterlod de hende, for at også hun kunne dø. — „Min mor var rystet over denne grusomhed, som vist ikke var ualmindelig blandt østgrønlandske hedninge, siger Mathilde. — Vi tog pigen med hjem, og hun blev min pleje- søster". Familien Lund opholdt sig en sommer og en vinter på den fjer- ne boplads, hvorefter de vendte tilbage til byen, men Mathilde havde fået en oplevelse, der end- nu så mange år efter stærkt op- tager hendes sind: mødet med fremmede mennesker, der levede i en hel anden tid end hendes egen. Mathilde kom dog senere på mange andre rejser til Kap Far- vel-distriktet, især til Brødreme- nighedens missionsstation Frede- riksdal. Rejserne i konebåd var ofte be- sværlige og langvarige på grund af blæst og is. Mange gange har Mathilde sejlet lige under selve Kap Farvel-klippen — noget kun meget få mennesker har gjort i dag. Ofte lå man indefrosset i mange dage — tit flere uger, men så kunne isen gå fra land, og man kunne sejle mellem denne og klippekysterne. En gang lå hun vejrfast på Herjolfsnæs over for Frederiksdal. Her boede to ene- boersker, Engele (Inger) og Marie Hagen. Disse to kvinder var enke og datter efter den afdøde ud- stedsbestyrer på det nedlagte ud- sted Østprøven. I mange år boede de to danske damer helt alene, indtil datteren døde. En januar- dag i 1909 blev hun fundet livløs ved bækken, hvor kvinderne ple- jede at hente vand. Den 87-årige, næsten blinde mor blev nu hen- tet ind til Frederiksdal, hvor hun kort efter døde. I over 30 år hav- de de levet sammen i ensomhed og boet i et jordhus, der dog var af „europæisk type" med rigtig tag og derfor kun krævede ringe vedligeholdelse. Mathilde siger, at kvinderne plejede at have omkring 30 geder, og at de næsten udelukkende le- vede af mælk, smør og ost. De to kvinder var glade og tilfredse og havde en lykkelig, men om vinteren sikkert ofte hård til- værelse på det minderige næs, hvor der ligger ruiner af en kir- ke fra nordbotiden. Til sin 85-års fødselsdag fik Mathilde som gave af Nanortaliks beboere en rejse til København. Hun havde aldrig før været uden for Grønland, men hun begav sig uden større ængstelse ud på den lange rejse. Der var mange ven- ner og bekendte at besøge. Det var med særlig glæde, hun efter mange års forløb genså den sidste af sine søskende, storesøster Ju- dithe, der boede på et alderdoms- hjem i Gentofte. Af og til den sommer kunne man se en lille, bitte gråhåret dame med sorte grønlandske ka- mikker ile ned ad strøget i Kø- benhavn! Den ungdommelige, lille, gamle dame bor stadig i sit hus ved stranden i Nanortalik — „Bjørne- stedet". Fra sine vinduer ser hun dagligt havet — når det er hvidt af storis, og når det er frådende skummasser under efterårsstor- mene. I snart et århundrede har Kap Farvel-Klippen set fra vest. Nunap — Isua kitånit issigalugo. Mathildes hus ved stranden i Nanortalik. Nanortalingme sigssap ungaslngitsuane Mathildep igdlua. hun vagtsomt iagttaget vind og hav. Det er en vane, man får, når man vokser op og lever sit liv ved havet og ofte skal sejle i skrøbelige både. — Det var dejlige tider, da Mathilde var ung — da glade pi- ger med hårdtop pyntet med smukke silkebånd under sang og munterhed fik konebådene til hurtigt at glide langs de storm- vaskede kyster. Den lille kone kan stadig mær- ke i sine arme den bestemte be- vægelse, der skal til for at trække den bredbladede åre gennem van- det. Hendes venners børn ser med undren, når hun viser, hvordan det skal gøres. Det er meget, me- get længe siden, Mathilde var ung. Meget er ændret på godt og onde siden dengang! Ove Bak (med tak til pastor Abia Hansen). Automekaniker Dygtig og gerne dobbeltsproget automekaniker søges til mindre værksted i Sukkertoppen. God løn og møbleret værelse tilby- des. Ansøgning med oplysninger sendes til: SUKKERTOPPEN AUTO SERVICE postboks 60 . 3912 Sukkertoppen. Særtilbud fra Tøjhuset vinterens varmeste jakke U.S.A. PILOTJAKKE i 100 pct. nylon med varm pelskrave, fineste vind- og vandtæt kvalitet med stukket og vatteret foer, også i ærmerne. Faconen er helt rigtig med ekstra svær lynlås foran, praktisk lynlåslomme på det ene ærme og svær strikning ved håndlinning og talje. Farve: mørk marine, størrelse 46—60. Grun- det heldigt indkøb kan vi sælge denne pragt- fulde jakke, så længe lager haves, for kun . . Postordrer ekspederes omgående pr. efterkrav m. fuld returret Opgive størrelse Luftfragt plus 10 kr. FÆLLEDVEJ 16 — 2200 KØBENHAVN 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.