Atuagagdliutit - 17.02.1972, Blaðsíða 15

ilagit sivnersaisa nunamut
tamarmut atassumik
peKatigigfeKalernigssåt
1. april 1972 Kalåtdlit-nunåne i-
lagingnut sivnerseKalernigssånik
kungip perKUssuteKameranit u-
kiunik KulingortorsiorfiusaoK. tai-
ma perKussuteKalemera erssiu-
tauvoK kalåtdlit ilagit demokra-
tiskiunerussumik ånrigssugaune-
rata erKuneKarnigssånut kigsau-
teKarnermut, ilaussortatdlo atau-
siåkåt akissugssaoKataulersine-
Karnigssånut ilagissutsip sutdli-
vinut avatdlernut tungassuinåu-
ngitsumik ilagingnile nangminer-
ne sulinermutaoK.
ukiut Kångiutut kingumut Kivi-
aråine OKartariaKarpoK ånrigssu-
ineK tamåna sujunertarissamisut
sunisimassoK. ilagit sivnersait
KavsioKaut suliagssamingnut pisi-
massut soKutigingnigdlutik pigi-
nauneKardlutigdlo. peKatigitit-
dlugulo taissariaKarpoK tamåna
avisip atuartuinut kalåtdlisut o-
Kausilinamut tungångingmat
Kavdlunånutaordle tungangmat.
ilagigfivtinut ilaussut tamarmik
OKautsitik sumilo inungorsima-
nertik akornutiginagit tåssane
suleKataorKuvdlutik KaerKussåu-
put. nunavtine ilagit nunaKar-
fingne ingmikortukutåt tamar-
mik sOKutigissaKartarput piviu-
ssungortikusutanik. taimåitumik
nuånerpoK takuvdlugo igdlOKar-
fingne Kavsine Kavdlunånik ila-
git sivnersainut ilaussoKartarmat
tåssanilo ajungitsumik suleKati-
gingneicartardlune.
OKartariaKarpoK angnertigut
SPINLON KJOLESTOFFER
til en gros priseri
Føres i ca. 100 forskellige moderne
mønstre og farver -140 cm bred
fra 24.— pr. m plus moms og porto.
Fuld returret.
Tlf. og åbningstid hverd. efter kl. 14.
ANNAS STOFSALG
Hovedvejen 15, 8361 Hasselager
Tlf. (06) 28 38 62 . Giro 157387
Send mig gratis og uden forbindende
I et komplet sæt prøver (venligst blokbogstaver)
Navn:_________________________________________ j
Gade:----------------------------------------- |;
| Postnr.:_______________By:_______________________ I
aulajangersagaK ajungivigsumik
ingerdlasimassoK, amigautinigdle
malungnartoKarportaoK. Kinersi-
nermut ilaussarneK månamut ag-
dlåt angnikipatdlårpoK, Kinersi-
ssoKartitdlugo KinersineK lands-
rådinarmut kommunalbestyrelsi-
narnutdlo Kinersiartorneruvat-
dlårtarsimangmat. sujornagutdle
taineKaréraluarpoK ilagit sivner-
saisa akissugssauvfik angneK pi-
sinautitauneritdlo amerdlaneru-
ssut kigsautigigait, Kavsitdlo isu-
maKartut Kalåtdlit-nunåne me-
nighedsrådeKalemigssamut piv-
figssaK nagdlersimassoK.
naluneKångilaK kirkeministeri-
gigaluavta isumagisimagaluarå
pisinautitaulernigssamut taimåi-
tumut misigssuisitsiumavdlune.
tamatumale kingunerå taimailisi-
naunigssamut KaKugo Kalåtdlit-
nunåne akilerårutinik encussisso-
Karsinaunigsså aulajangissusinau-
jumårtOK. tåssunalo nålagkersui-
nermik suliaKartut aulajanginig-
ssåt utarKissagssaussariaKåsaoK.
ilagit sivnerseKamerånik år-
Kigssussinerme amigautip mising-
nartup åipå tassa ingmikomer-
ssuaK (avigsårsimåssuseK). igdlo-
Karfit ingmingnut ungasigpat-
dlåmerisa angalanermutdlo peri-
arfigssat ikigdlutigdlo akisuvat-
dlåmerssuisa ataKatigingneK pi-
ssariaKaraluartoK sulinermutdlo
isumagssarsiviusinaugaluaK akor-
nusertarpåt. tamatumalo nagsata-
rinartarpå nangmininaK ajor-
nartorsiutinik ukataKarneK a-
tautsimut ajornartorsiutinik so-
KutigissaKarneK ånaiartortitdlu-
go, ilagingnut kalåtdlinut tama-
nut tungassugssaugaluaK anerså-
kutdlo sunivigineKarnermut na-
livtine pissartunut tungasinauga-
luaK.
pissusigssamisusaoK entarsarsi-
naugåine ilagingnut sivnissoKa-
lemeK ukiunik Kulingortorsior-
nigssåne misingnausisagåine ila-
gingnut sivnissunik Kalåtdlit-nu-
nånit tamarmit pissunik kater-
ssortitsivdlune atautsimititsisa-
gåine ilagit sivnersaisa nuna ta-
måkerdlugo peKatigigfeKalernig-
ssåt anguniaraluardlugo ilagit
sivnersaisa tamarmik akomånit
Kinigkanik sujulerssuissoKartug-
ssamik.
peKatigigfigdlo taimåitoK su-
mut atusava? imåitunik pissoKar-
tåinarpoK aulajangersagagssanik
nutånik sananiarnerme åmalo a-
ningaussat akuerssissutigineKar-
tut sapingisamik pitsaunerpåmik
atortiniaraluarnerine sordlo ili-
veKarfit pivdlugit apencutine Ka-
låtdlit-nunånut tamarmut t.unga-
ssugssanik anguniagaKaraluartit-
dlune apentutine taimåitune ila-
git isumåt tusarusungnartaralu-
arpoK. taimåitordle påmårnarpat-
dlårtaKaoK ilagingnut sivnisso-
Karfit 91-iussut sarKiimiussuivfi-
gisavdlugit. tamaisa sivnerdlugit
OKauseKarKuvdlugit.
suliagssat måko peKatigigfing-
mut taimåitumut (ilagit sivner-
saisa nuna tamåkerdlugo peKati-
gigfiånut) suliagssaKarfigitiniar-
neKarsinaugunaraluarput: 1. ila-
git sivnissoKarfisa atausiåkåt a-
tåssuteKaKatigigtiniamigssåt pe-
Katigigfiup avisiagutdlunit ima-
lunit „ilagingnut atuagagssiap"
Kupernerisa ilåtigut. atuagagssiap
tåussuma imarisinaungmagit a-
tautsimissutit issuameKamera
agdlautigissatdlo ilagingnut tu-
ngassut Kåumarsautaussut kisalo
inatsisit agdlagkatdlo nålagker-
suissunit kaujatdlaisitat, taimai-
livdlutik ilaussortanut tamanut
ångusinaussåsavdlutik.
2. kursusinik ilaussortanigdlu-
nit katerssortitsinernik nunamut
tamarmut tungassunik palaseKar-
fikutårtunigdlunit. 3. ilagit siv-
nersainut atausiåkånut sujuner-
suissarfeKartisavdlugo. 4. nålag-
kersuissunut atåssuteKarfiutiniå-
savdlugo, tamåna l'maKa pisi-
naungmat peKatigigfik ingmikut
nålagkersuissunik OKaloKatiging-
nigfiusinautitåungikaluarpatdlu-
nit (forhandlingsberettiget orga-
nisation) taimåitoK nålagkersui-
nermik suliaKartut akornånut
putdlaviusinåusagaluarmat.
pissusigssamisusaoK tamatu-
muna misigssusavdlugo danskit
menighedsrådisa nunamut ta-
marmut tungassumik peKatigigfe-
Karnerat KanoK ingerdlassoK. i-
luaKutaunerujugssuarå . menig-
hedsrådeKarfit ilaussortait atau-
siåkåt katerssorsinausimagamigit
suliamutdlo soKutigingnigtungor-
titdlugit. kisalo „menighedsrådit
atuagagssiåt" 1923-me sujugdler-
mérdlune naKitoK ukiut ingerdla-
nerine suliniarnerme ikiortauv-
dluarsimangmat. taimåitordle er-
sserKi'ngilaK peKatigigfik tåuna
nålagkersuissunut OKalOKatiging-
nigfiusinautitaunermik peKarti-
taunersoK. aperKutine atausiåkå-
ne biskorpit aperineKartarnerisut
itumik aperineKartarpoK agdlag-
kat kaujatdlaisitagssat inatsisig-
ssanutdlunit sujunersutit KanoK
iluseKamigssåt pivdlugo.
mångånit piarérsarniarneKaru-
mårpoK 1972-ip ingerdlanerane
nuna tamåkerdlugo atautsimitit-
siniameK taimåitoK palaseKar-
fingnit tamanit atautsimik aut-
dlartitaKarfiussugssaK. ukiunit
sujugdliunerussunit landsrådit
tapissutigissait sipågaKarsimåput
ilagit sivnersåinut atorsinautita-
nik. landsrådivdlo ajungisårdlune
akuerssissutigisimavå aningaussat
sivnerussut sujunertarissamut a-
tomeKarsinaussut 1972 nåtinago
atorneKarunik. sujunersutigine-
Karpordlo aningaussat atomeKå-
sassut atautsimigiartitaussugssat
angalanermingne atugagssåinut
matussutigssanut ilauvdluttik. su-
le sujunertarissamut aningau-
ssartutigssat tungaisigut ikiunig-
ssamik avdlamik ilisimassaKångi-
kaluarpugut ilimanartutdle ta-
marmik misigssorneKaraluaru-
mårput. peKatigititdlugo neriug-
pugut GOF-ip (Kåumarsainermut
ingerdlatsiviup) suleKatigiumårå-
tigut atautsiminerup åntigssu-
gaunigssånut.
sujunersutigineKarpoK atautsi-
minigssaK Nungme septemberime
pisassoK, tamatuma nalåne åma
iluagtisimaniåsangmata lands-
rådimut ilaussortat tamatuminga
soKutigingnigtariaKartut.
ilagissutsip årKigssugaunermi-
gut suleriautsimigutdlo avdlå-
ngorfigsså Kulamångitsumik u-
kiut Kulit ingerdlaneråne piu-
Dne 1. april 1972 er det ti år
siden anordningen om menig-
hedsrepræsentationer i Grønland
blev sat i kraft. Bestemmelsen
herom var et udtryk for ønsket
om at indføre en mere demokra-
tisk ordning for den grønlandske
kirke og lade de enkelte med-
lemmer få medansvar ikke alene
for kirkens ydre rammer, men
også for det kirkelige arbejde.
Hvis man nu ser tilbage på den
tid, som er gået, må det nok si-
ges, at ordningen har virket efter
sin hensigt. Mange menighedsre-
præsentanter er gået ind i arbej-
det med interesse og energi, og
det må også med det samme poin-
teres, at dette emne ikke alene
angår de grønlandsksprogede læ-
sere, men også de danske. Alle
medlemmer af vor kirke er uan-
set sprog og fødested indbudt til
at være med i dette arbejde. Alle
grupper af menigheden heroppe
har interesser, der skal tilgode-
ses. Derfor er det glædeligt at se,
at der i mange byer har været
danske medlemmer af menigheds-
repræsentationerne og at der her
har været et fortræffeligt sam-
arbejde.
Stort set må man sige, at ord-
ningen fungerer udmærket, men
der er også iøjnefaldende mang-
ler. Valgdeltagelsen har til dato
været alt for ringe. Interessen
ved valgene har altid samlet sig
om valg til landsråd og kommu-
nalbestyrelse. Det er også tidli-
gere nævnt, at menighedsrepræ-
sentationerne ønsker større an-
svar og flere beføjelser, og mange
har ment, at tiden nu måtte være
inde til at indføre menighedsråd
på Grønland.
Som bekendt har vor tidligere
kirkeminister også været inde på
den tanke og iværksætte også en
undersøgelse af mulighederne.
Resultatet blev, at dette vil af-
hænge af tidspunktet for indfø-
relse af direkte skatter på Grøn-
land, og her må man afvente
politikernes afgørelse.
En anden mærkbar mangel ved
ordningen med menighedsrepræ-
sentationer er isolationen. De
store afstande mellem byerne og
de få og kostbare rejsemulighe-
der, der findes, hindrer den nød-
vendige kontakt, som ville virke
inspirerende på hele arbejdet.
Dette kan medføre, at man kun
bliver optaget af sine egne lokale
problemer, mens man mister san-
sen for helheden, for hele den
grønlandske kirkes situation og
for de åndelige strømninger, som
findes i tiden.
Det vil da være naturligt, at
man kunne tænke sig at markere
tiårsdagen ved samle repræ-
sentanter fra hele Grønland til
et fælles møde og forsøge at nå
frem til stiftelsen af en lands-
forening for menighedsrepræsen-
tationer med en bestyrelse valgt
af samtlige menighedsrepræsen-
tanter.
Hvad kan man så bruge en så-
dan forening til? Det hænder
ofte, at man ved udformning af
nye bestemmelser og i bestræbel-
serne for at udnytte givne bevil-
linger bedst muligt f. eks. i kir-
kegårdsspørgsmål gerne ville nå
frem til en helhedsløsning for
hele Grønland i sådanne spørgs-
mål gerne vil høre menighedeir-
mårpoK. taimåitumik pissusig-
ssamisusaoK ilagissutsip sujunig-
ssame åraigssugaunigssånut Ka-
nordlo ilusilerniarneKarumåmig-
ssånut ilagingnut ilaussut måna-
ngåK navssårniartutut suleKati-
gigsinaunigssåt.
nes mening. Det er imidlertid en
alt for langsommelig proces at
forelægge sagen for samtlige 91
menighedsrepræsentationer. Det
ville derfor være praktisk med
en fælles repræsentation, der
kunne udtale sig på alles vegne.
Følgende områder ville kunne
overdrages en sådan forening: 1.
At formidle kontakt mellem de
enkelte menighedsrepræsentatio-
ner enten igennem foreningens
eget blad eller igennem spalte-
plads i det grønlandske menig-
hedsblad „Ilagingnut atuagag-
ssiaK". Dette blad kan indeholde
referater af forhandlinger, oply-
sende artikler om kirkelige for-
hold samt love og cirkulærer, så
disse når ud til de enkelte med-
lemmer.
2. Tilrettelæggelse af kurser og
stævner for medlemmer såvel på
landsbasis som distriktsvis. 3.
Udføre en vis rådgivningsvirk-
somhed for de enkelte menig-
hedsrepræsentationer. 4. Formid-
le kontakt med myndighederne.
Dette måtte nok kunne lade sig
gøre, uden at en forening på for-
hånd kan regne med at være en
forhandlingsberettiget organisa-
tion. Her kan man nemlig komme
til at bevæge sig ind på politi-
kernes område.
Det er naturligt, at man her
ser på, hvordan den danske me-
nighedsrådsforening fungerer.
Dens store fortjeneste ligger i, at
den har formået at samle de en-
kelte menighedsrådsmedlemmer
og gøre dem interesserede i ar-
bejdet, ligesom „Menighedsråde-
nes blad" der udkom første gang
1923 igennem årene har været
til stor hjælp i det daglige ar-
bejde. Derimod er det uklart, i
hvor høj grad foreningen er for-
handlingsberettiget over for myn-
dighederne. I enkelte sager er
den blevet spurgt på linie med
biskopperne ved udformning af
cirkulærer og lovforslag.
Der vil nu herfra blive truffet
forberedelse til afholdelse af et
sådant liandsmøde af 1972 med
en repræsentant fra samtlige
præstegæld. Der er fra tidligere
års landsrådstilskud blevet spa-
ret et beløb, som bør komme
menigh edsrepræsentationerne til
gode. Landsrådet har velvilligst
givet 'tilladelse til, at dette over-
skydende beløb må bruges til for-
målet, såfremt det bliver anvendt
inden udgangen af 1972, og det
foreslås, at beløbet anvendes til
hjælp til dækning af rejseudgif-
ter for deltagerne. Der er endnu
ikke udsigt til anden økonomisk
hjælp til formålet, men alle mu-
ligheder vil blive undersøgt. Sam-
tidig håber vi, at GOF vil sam-
arbejde med os ved mødets til-
rettelæggelse.
Det foreslås, at mødet holdes
i september i Godthåb, idet vi så
forhåbentlig kan drage nytte af
de landsrådsmedlemmer, som
måtte være interesserede.
Der vil sandsynligvis ske æn-
dringer i kirkens struktur og ar-
bejdsformer i de kommende ti
år, og det vil derfor være natur-
ligt at man allerede nu forsøger
at finde frem til et samarbejde
med alle kirkens medlemmer ved
udformningen af kirkens fremti-
dige struktur.
Kr. L.
Kr. L.
Landsforening for
menighedsrepræsentationer
16