Atuagagdliutit - 27.04.1972, Blaðsíða 22

Fiskeribiologiske undersøgelser i 1972
På KGH’s fiskerimode fik deltagerne lejlighed til at høre nedenstående
indlæg af cand. mag. S. A. Horsted om de fiskeribiologiske undersøgel-
ser i 1971 og fremover. Magister Horsted sagde bl. a.:
Undersøgelsesarbejdet i grøn-
landske farvande har i 1971 væ-
ret foretaget fra „Adolf Jensen'”
og „Tomate" næsten hele året
og fra „Dana" i juli-august. Un-
dersøgelserne har været koncen-
treret dels om temperaturforhol-
dene i havet, dels om de vigtigste
arter for fiskeriet, laks, rejer og
torsk samt om sælundersøgelser,
som jeg dog ikke vil komme nær-
mere ind på.
LAKSEUNDERSØGELSERNE
Lad mig starte med lakseunder-
søgelserne. Som det fremgik af
mit foredrag sidste år, så var et
af de vigtigste spørgsmål i hele
laksedebatten spørgsmålet om
dels i hvor høj grad den er i
stand til at vende tilbage til euro-
pæiske og nordamerikanske far-
vande og floder. Vort arbejde har
derfor koncentreret sig om at
mærke lakse ved Grønland, igen
i et samarbejde med britiske bio-
loger. Desværre fik vi på grund
af skruehaveri et par ugers af-
bræk i arbejdet. Ialt mærkede vi
129 laks, mens der fra det cana-
diske undersøgelsesskib „A. T.
Cameron" mærkedes 121 stk., ialt
altså 250 laks mærket ved Grøn-
land i 1971. Det var mindre end
vi havde håbet, men det fortæl-
ler lidt om, hvor vanskeligt det
er at fange laksen, så den er vel-
egnet til mærkning. 250 mærke-
de laks er ganske givet også for
få til at belyse de ovennævnte
spørgsmål. I 1972 vil derfor en
række lande gå sammen om et
større laksemærkningsprogram
ved Vestgrønland. Man håber at
kunne mærke 3000 laks i måne-
derne august-oktober. Der vil
blive indsat undersøgelsesskibe
fra Canada, England, Skotland,
Frankrig og Danmark, mens en
del andre lande vil bidrage økono-
misk eller med arbejdskraft, bl. a.
således at vi også håber at ud-
stationere en del folk på erhvervs-
fartøjer. Vi håber naturligvis på
fiskernes samarbejde ved tilbage-
levering af mærker fra genfangne
fisk.
OPJEKTIVITETEN MÅ
BEVARES
Sidste år betød den såkaldte lak-
sekrig, at en betragtelig tid gik
med møder og udformning af
skrivelser og besvarelser af hen-
vendelser fra mange forskellige
kredse. Jeg håber, det i alt det
lykkedes os at bevare den objek-
tivitet, som vi sammen med an-
dre landes biologer tilstræber i
lakseundersøgelserne. Jeg håber
også, at det, at vi i undersøgelser-
ne tilstræber at samle viden og
at være objektive medfører et
fortsat godt tillidsforhold til alle
kredse af fiskere, uanset at lak-
sekrigen nu synes at være et in-
drepolitisk spørgsmål.
Som de fleste vil vide, er der
oprettet et såkaldt laksefond,
hvis midler skal bruges til ud-
sætning af laks. I den forbin-
delse har også spørgsmålet om,
hvorvidt man med held kunne
udplante laks på Grønland været
stillet. Vi har jo tidligere uden
varigt positivt resultat udplantet
laks på Grønland, men i så lille
målestok, så dette i sig selv kun-
ne være årsagen til det negative
resultat. Vi har derfor i 1971
iværksat en undersøgelse af en
række grønlandske elve, en un-
dersøgelse som foretages af en
ung amerikansk biolog ansat for
en to-årig periode. I 1971 er en
række elve mellem Sukkertoppen
og Fiskenæsset undersøgt, i 1972
er det tanken at fortsætte sydpå.
Udfra de foreløbige rapporter
skal man ikke stille store for-
ventninger. Især synes der at
mangle gode grydepladser i elve-
ne, d.v.s. strækninger med groft
grus og småsten.
STØRSTE REJEFELT VED
GRØNLAND
Rejeundersøgelserne har de se-
nere år været foretaget især i
det udenskærs område, hvor en
række felter på strækningen mel-
lem Disko og Godthåb er kort-
lakt og nu udnyttet. I 1971 havde
vi håbet at kunne fortsætte dette
arbejde udfor Frederikshåb-Juli-
anehåb fra „Dana", men issitua-
tionen tvang os til i stedet at fort-
sætte arbejdet nordpå mellem
Disko og UmånaK. Udfor Nug-
ssuaK fandt „Dana" her det hid-
til største rejefelt ved Grønland,
ca. 60 sømil langt og 10 bredt med
jævn, blød bund i 500-600 m dyb-
de. Der blev på feltet taget fire
trawltræk. I det ene blev traw-
len revet, de tre andre træk på
hver en time gav fra 65 til 100 kg
af store, flotte rejer, størrelse
120-148 stk./kg. Feltet ligger jo
afsides fra rejefabrikkerne og er
vel kun åbent 3-4 måneder om
året. Der sker næppe tilstrøm-
ning af rejer fra feltet til felter-
ne i Diskobugten, så det betyder
ikke nogen direkte forbedring af
disse felter. Dets betydning vil
vel være indskrænket til den
nyere form for rejefiskeri fra
større fartøjer, der koger og fry-
ser om bord.
Som et led i forsøgsfiskerierne
foretog „Adolf Jensen" i juli-au-
gust undersøgelser i et vidtstrakt
område vest for St. Hellefiske
Banke, som fiskere fra Holsteins-
borg havde bedt om at få under-
søgt. Omfattende oplodninger
blev foretaget, flere bundprøver
taget og forsøg med rejetrawl blev
udført flere steder i området.
I den sydlige del af området
trawledes på 480 og 670 m dybde,
men her var ingen rejer. I den
nordlige del er der mere vidt-
strakte trawlområder, men også
her gælder det, at i dybder på
ca. 500 m eller mere er der kun
få rejer. Bedst var resultatet på
300-350 m dybde, hvor to træk
gav hhv. 38 og 112 kg/time, reje-
størrelse 110-132 stk./kg.
Vest om banken er der således
en forbindelse mellem bestande-
ne udfor Holsteinsborg og de
gode bestande udfor KangatsiaK,
men bundforholdene og bestandt-
tætheden synes ringere på ban-
kens vestskråninger end i dybene
mellem bankerne. At vi ikke led
redskabstab vest for banken til-
skriver jeg lidt held, men især
at vi benyttede en meget robust
trawl med kraftige bobbins, en
såkaldt ballontrawl. De alminde-
lige rejetrawl, som anvendes i
Diskobugten, ville garanteret
være blevet revet i stumper og
stykker. Ballontrawl må nok ge-
nerelt anbefales ved en del af
de udenskærs rejefelter.
„DANA" KOMMER IKKE TIL
GRØNLAND I 1972
I slutningen af „Dana“s periode
ved Grønland blev det muligt at
foretage begrænsede undersøgel-
ser udfor Frederikshåb distrikt.
Der blev foretaget oplodning i dy-
bene Fiskenæs-, Danas-, Ravns-,
og Frederikshåb Dyb. Af disse
synes Ravns Dyb ikke at inde-
bære rimelige muligheder for
rejetrawling, mens enkelte trawl-
træk forsøgtes i de øvrige dyb,
ofte dog med haveri af trawlen.
Bedre undersøgt er Frederikshåb
Dyb, hvor også „Adolf Jensen"
har trawlet. Kun i et enkelt træk
har fangsterne dog været over
25 kg i timen, men rejestørrelsen
er pæn, varierende ml. 100 og 200
stk./kg.
Generelt ser de udenskærs
rejeforekomster således ud til at
have størst udbredelse nordpå
mellem Svartenhuk og Fyllas
Banke, mens der er mindre fore-
komster sydpå. Hvorvidt der mel-
lem Frederikshåb og Nanortalik
findes tilgængelige, udenskærs
rejeforekomster, tør jeg ikke sige.
Vi håber at inddrage også dette
område i vore undersøgelser, men
det ligger på nuværende tids-
punkt klart, at vi ikke kan regne
med „Dana" ved Grønland i 1972,
og da „Adolf Jensen" er hårdt
spændt for med andre opgaver,
så kan det tidligst blive i 1973,
at vi udvider området for uden-
skærs rejeundersøgelser. Derimod
håber vi i 1972 at kunne følge be-
standssvingningerne på de kend-
te felter mellem Disko og Frede-
rikshåb.
FORBEDRING AF TORSKE-
UNDERSØGELSERNE
Vedrørende torskeundersøgelser-
ne har mag. Hermann allerede
omtalt de dårlige udsigter for
styrken af årgang 1971. Dette
blev bekræftet gennem plankton-
undersøgelser, hvor kun få tor-
skelarver fandtes. Vi mangler alt-
så stadig en virkelig stor, ny tor-
skeårgang ved Grønland. Årgang
1968 er den, af de yngre årgange,
der tegner bedst, men den kan
næppe betegnes som stor. Det vil
dog være den, der vil dominere
de nærmeste års fangster i om-
rådet ved Godthåb og nord her-
for.
Med indsættelsen af trawlerne
koncentrerer vi nu vore indsam-
linger af torskeprøver til traw-
lernes fangster. Vi har herved
fået en væsentlig forbedring i
vore indsamlinger, specielt da
prøveindsamlingerne kan kombi-
neres med oplysninger om fangst-
mængde og indsats.
Ser vi på de prøver, der er ind-
samlet i 1971, er der en ret iøjne-
faldende forskel på fangster fra
Fiskenæsset og nordpå sammen-
lignet med fangsten fra Kap Far-
vel-Frederikshåb strækningen.
Nordpå har 1965 og 1966 årgan-
gene været dominerende, sydpå
1963 og 1964, som især er fisket
på bankernes vestskråninger i
årets første halvdel. Torsken står
da koncentreret her i stimer, som
efter gydetiden er et relativt nemt
bytte for trawlere. Fremmede,
især tyske, trawlere har da også
kunnet opretholde ret gode gen-
nemsnitsfangster ved at nøjes
med at fiske på disse koncentra-
tioner, også mens stimerne i årets
første måneder især findes udfor
Sydøstgrønland.
TORSKEN VOKSER LANGSOM-
MERE I SYDGRØNLAND
Ser vi igen på føromtalte torske-
prøver, så skulle man tro, at de
sydligere fangster gennemgående
bestod af vægtigere fisk end de
nordligere. Dette er imidlertid
ikke tilfældet i 1971. Trods det
at fangsterne sydpå gennemgåen-
de består af 2 år ældre fisk end
nordpå, så har de samme gen-
nemsnitsvægt. Det synes som om
torsken ved Sydgrønland de aller-
seneste år vokser meget langsomt,
et forhold, der naturligvis er af
afgørende betydning for udbyttet
af de enkelte årgange. Vore tal
svarer her ret nøje til tyske ob-
servationer.
I det internationale torskefiske-
ri ved Grønland har der i 1970 og
1971 været en betydelig tilbage-
gang i aktivitet. Men den tilbage-
værende aktivitet har som sagt
søgt koncentrationer af især stør-
re torsk, og derfor er det, vi kal-
der fiskeridødeligheden på disse
ældre årgange ikke aftaget næv-
neværdigt. Når de internationale
fangster i 1970-71 er mindre end
forventet, skyldes det tilbage-
gang i den aktivitet, som vi hav-
de regnet med ville befiske de
yngre torsk, især årgang 1965 og
66 nord for Godthåb, men det
skyldes også i nogen grad den
aftagende væksthastighed i de
sydlige områder, som vi først er
blevet klar over for ganske ny-
lig-
Der er i 1970 fanget ialt 115.000
tons torsk og foreløbige tal for
1971 for nogle vigtigere nationer
tyder på omtrent uændret tal for
1971, altså ca. 115.000 tons torsk,
hel vægt.
Med de seneste oplysninger og
undersøgelser må vi sige, at be-
standen som helhed vil være nede
på et lavt niveau, så langt som
vi kan forudse, d.v.s. til midten
af 1970-erne. Den internationale
fangst ved Grønland skønnes der-
for at blive væsentligt under det
tidligere niveau på ca. 300.000
tons, men muligvis kan vi så til
gengæld have bestanden lidt mere
for os selv, specielt da der ved
Labrador synes at være nogle
gode årgange på vej til at indgå
i fiskeriet. Et gode er det vel også,
at 1968-årgangen, der nu skal til
at indgå i fiskeriet som den mest
betydningsfulde, ikke er blevet
fisket så hårdt lige i starten, så
dens bidrag til de kommende års
fangster er bedre end det ville
have været tilfældet ved det tid-
ligere mere intensive fiskeri i de
nordlige områder.
INTERNATIONALE FORHAND-
LINGER OM REGULERINGER
Til slut vil jeg lige nævne, at året
1971 og den forløbne del af 1972
har været et betydningsfuldt år
i de internationale forhandlinger
om regulering af fiskerierne i
Nordatlanten. Jeg tænker ikke
her på laksen, men nok så me-
get på de i hvert fald tidligere
store fiskerier på sild, torsk, kul-
ler og fladfisk. For Nordøstatlan-
tens vedkommende har regulering
af sildefiskerierne været hoved-
emnet, i Nordvestatlanten har
man gennem ICNAF forhandlet
sig frem til kvotaregulering af
forskellige fiskerier udfor USAs
og Canadas kyster, og man er for
øjeblikket i forhandlinger om
sildefiskerierne samme sted. Og-
så sælfangsten ved Newfoundland
er blevet kvoteret gennem aftaler
i ICNAF. De to nordatlantiske
fiskerikommissioner er også nået
vidt i aftaler om international
inspektion i fiskerierne. Kravene
til forhandlernes kendskab til
baggrundsstof og til deres for-
handlingsevner er skærpet gan-
ske betydeligt de senere år, men
ikke mindst skærpes biologernes
prognoser for fiskebestanden.
Kvotaordninger baseres på op-
gørelser over antallet af fisk i
de enkelte aldersgrupper nu og
i de nærmeste år fremover. Er
skønnet over bestandsstørrelse
ikke nogenlunde pålideligt, så vil
kvotaen ikke kunne sættes, så
der opnås størst udbytte. Fiske-
riets udbytte er derfor i langt
højere grad end tidligere blevet
direkte afhængigt af nøjagtig-
heden i biologernes skøn. Sådan-
ne skøn må baseres på et stort
materiale, og det vil i langt de
fleste tilfælde være nødvendigt
at danne internationale arbejds-
grupper til at udforme rådgivning
om de mest hensigtsmæssige kvo-
ter. Internationalt teamwork og
stærkt forbedrede indsamlinger
af oplysninger i felten vil kende-
tegne arbejdet i de fiskeribiolo-
giske institutioner i de nærmeste
år.
For grønlandstorskens vedkom-
mende er der vel ikke for øjeblik-
ket planer om en kvotaordning.
Men de nordatlantiske fiskerior-
ganisationer vil i de kommende
år foretage en analyse af de sam-
lede nordatlantiske torskefiske-
rier, specielt med henblik på de
problemer der opstår, hvis regu-
lering eller dårlige årgangsfor-
hold i en bestand gør, at flåden
af skibe henvises til andre be-
stande med risiko for, at disse
overfiskes. Grønlandsfiskeriet vil
komme med i denne analyse, og
der kan måske blive et foredrags-
emne herfor ved et af de kom-
mende fiskerimøder.
-rg.
Bondehus for liebhavere
Grundet huskøb i Jylland, sælges idyllisk bondehus med
stråtag, beliggende i Kr. Værløse gamle fredede bydel.
Huset er på ca. 85 m‘2, gode muligheder for tilbygning.
Absolut beboeligt, men trænger til restaurering. Nyt central-
varmeanlæg indlagt 1970. Badeværelse med toilet og bruser.
Stor pragtfuld naturgrund på 1485 m'2. Påbegyndt atelier i
haven. Bømevenligt miljø. Yderst fredelige omgivelser, med
blind vej foran og bagved ejendommen.
Priside 250.000 kr.
Billet mrk. 100 til Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
København K.
Barnemedhjælpere
Den nye børnehave i Holsteinsborg, „AleKa", der er normeret
til 30 børn, søger 3 barnemedhjælpere, med tiltrædelse ca. 1.
juni. Ansøgning med afskrift af udtalelser bedes sendt hurtigst
muligt til bestyrelsen for „AleKa", Holsteinsborg.
barnemedhjælperit
Sisimiune børnehavertåK „AleKa", méiKanut 30-nut inigssalik
sulissugssarsiorpoK barnemedhjælperinik pingasunik junip 1-iata
migssåne sulilersugssanik. atorfinigkumavdlune Kinutigissat su-
jornagut sulivfigisimassame OKauserissat åssilinerånik ilaKar-
tineKartut piårnerpåmik nagsiuteiKuneKarput Kåtiguliordlugit:
Bestyrelsen for „AleKa", Holsteinsborg.
22