Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.04.1972, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 27.04.1972, Blaðsíða 8
Mulighed for at Grønlands Fiskeriundersøgelser tilbageføres til Ministeriet for Grønland — Jeg skal ikke finde på andre uoverensstemmelser med min kære kollega, fiskeriministeren, men jeg tror nok at disse undersøgelser hører hjemme i Ministeriet for Grønland, siger grønlandsminister Knud Hert- ling. KGH’s fiskerimøde på Christians- borg indledtes som tidligere om- talt i A/G med dir. Hans C. Christiansens beretning over det grønlandske fiskeri i 1971 og pla- nerne for 1972. Derefter var der korte indlæg af fiskeribiologerne, cand. mag. S. A. Horsted og magister Frede Hermann, der talte om hydro- grafiske og fiskeribiologiske un- dersøgelser i 1971 og fremover. Dr. phil. Erik Smidt talte om mu- ligheder for fiskeri med krabbe- ruser og hellefiskegarn og cand. mag. Jens Møller Jensens indlæg hed „Håissing som en mulighed i fiskeriet". NERVØSITET FOR TRAWLERNE Efter disse videnskabelige ind- læg var ordet frit og første taler var formanden for KNAPP, Niels Carlo Heilmann, som udtrykte glæde over at repræsentanterne fra fiskeriorganisationerne i Grønland kunne være tilstede ved dette møde. Niels Carlo Heil- mann fortsatte: — Vi har med interesse fulgt de forskellige indlæg både fra di- rektøren og videnskabsmændene. Af disse indlæg fremgår det bl. a. at indhandlingen af torsk siden 1962 er faldet betydeligt, og det har især kunnet mærkes af os grønlandske fiskere, der driver fiskeri ved kysten og i fjordene. Følgen af den svigten har gjort at KGH har indsat de store traw- lere til forsyning af fabrikkerne, sådan at der nu er tre af disse trawlere ved Grønland. Det er tydeligt, at dette trawlfiskeri har betydet en udvidelse for fabrik- kernes kapacitet og for arbejds- situationen i Grønland, men vi har bemærket at ved indførelsen af trawlfiskeriet og indsættelsen af de store trawlere, så sker det, at de grønlandske fiskere tilside- sættes, når de lander deres fang- ster samtidig med trawlerne. Niels Carlo Heilmann gav ud- tryk for, at denne tilsidesættelse ikke havde haft stor betydning indtil nu, men der var noget, der kunne tyde på, at det ville blive værre, når der blev indsat flere af disse trawlere, og han fort- satte: — Det er meget vigtigt, at disse to former for fiskeri kan arbejde sideløbende uden at forstyrre hin- anden, sådan at de grønlandske fiskeres indtjeningsmuligheder ikke forværres. Vi har meddelt ledelsen af KGH om vores indstilling til dette, og vi vil samtidig være opmærksom på denne udvikling. Vi har hørt Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago ... sutdlivivtine moderniussume nalunaerKutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig fra videnskabsmændene, at der måske er andre muligheder iste- det for det stagnerende torskefi- skeri, og vi glæder os til i frem- tiden at få del i de opdagelser, videnskabsmændene har gjort med hensyn til rejefelterne, da rejefiskeriet fremover vil have en meget stor betydning for økono- mien blandt de grønlandske fi- skere. Niels Carlo Heilmann sluttede sit indlæg med at gøre opmærk- som på, at hvad skællaksen an- går, så er de grønlandske fiskere deres ansvar bevidst overfor de mærkningsforsøg, der er foretaget af biologerne. ISBRYDNINGSHJÆLP NØDVENDIG Formanden for Godthåb Fiske- industri, Sigurd Espersen, gav ud- tryk for den store betydning dis- se fiskerimøder havde både for grønlænderne og danskerne, der havde med fiskeriet i Grønland at gøre. Sigurd Espersen var end- videre sikker på, at der ikke ville opstå konflikter m. h. t. indhand- lingen af fisk, som nævnt af Niels Carlo Heilmann. — Kapaciteten på fabrikkerne er jo så store og kan gøres større, sådan at de grønlandske fiskere kan komme af med deres fisk uden forviklinger, sagde han. — Det glæder os specielt i Godthåb, hvor Godthåb Fiskein- dustri er ved at opbygge en reje- industri, således at de grønland- ske fiskere får en god mulighed for at afsætte deres rejer på en måde, så det kan blive til fordel både for fabrikken og for fisker- ne. Når torsken er væk, må vi gøre noget, og det tror jeg netop, vi kan gøre med rejefiskeriet. Sigurd Espersen omtalte i sit indlæg også spørgsmålet om is- brydningstjeneste i Grønland. Det var ikke alene et spørgsmål i for- bindelse med den aktuelle situa- tion med de 3 skibe i Egedesmin- de, men også i forbindelse med brydning på fiskepladserne. Man havde været glad for den hjælp „Sigyn" havde ydet, men dens kapacitet var jo ikke særlig stor. En isbryder kunne måske også bruges i uddannelsen af unge grønlandske søfolk, udtalte Si- gurd Espersen, og han indstillede til forsamlingen, at man gjorde noget for dette, som også ville være til gavn for de grønlandske fiskere. Fg. vicedirektør Jens Fynbo fik derefter ordet for at besvare spørgsmålet om større isbrydere. Spørgsmålet havde været for- handlet i forbindelse med den ak- tuelle situation i Egedesminde, men opgivet igen. — Isbryderne fra Danmark ville ikke kunne klare sejladsen herop på grund af den store overisning i rignin- gen. Noget af kraften på de eksi- sterende isbrydere ligger også i bovpropellen, men da disse ikke kan bruges i skrueisen, kan de altså ikke benyttes i grønlandske farvande, forklarede han. KAN VI SELV GØRE NOGET FOR AT FORØGE MÆNGDEN AF TORSK Jens Fynbo benyttede derefter lejligheden til at stille S. A. Hor- sted et spørgsmål om torske- mængden evt. ville forøges, hvis man for en periode undlod at fiske torsk. Magister S. A. Horsted havde svært ved at give et fyldestgøren- de svar på fg. vicedirektør Jens Fynbo’s spørgsmål om fiskebe- standen ville stige, hvis man und- lod at fiske den for en periode. Han konkluderede sit svar der- hen, at der måske er en chance for lidt højere rekrutering, hvis der er en lidt større gydebestand, og han sluttede med at sige: — Vi kan måske igen opbygge en fiskebestand til det niveau, som naturen for øjeblikket bestem- mer, den kan få, men fiskerimæs- sigt set, er det jomfruelige niveau, altså den størst mulige bestand, ikke nødvendigvis det gunstigste niveau for bestanden. — Det årlige overskud — den årlige tilvækst på bestanden — er på det niveau forholdsvis lille, og er totalt opslugt af den natur- lige dødelighed. Så det største fi- skeri, får man faktisk et sted mellem en meget lav bestand og den jomfruelige bestand, hvor be- standen hele tiden har sin mak- simale tilvækstevne, og søger at komme op på det jomfruelige ni- veau, der er det største over- skud at fjerne for fiskeri. — Det er et meget indviklet spørgsmål, som jeg gerne ville have brugt et helt foredrag til at forklare, sluttede magister S. A. Horsted. TRAWLERFLÅDEN KAN FLYTTES Produktionschef G. P. Svens- gaard svarede på det af Niels Carlo Heilmann rejste spørgsmål om en evt. konflikt ved indhand- lingen. Han sagde bl. a.: ---- Det er forståeligt nok, at fiskerne bliver nervøse for at trawlerne tilfører fabriksanlæg- gene så meo>et, ; t der kan blive vanskeligheder for de grønland- ske fiskere, når de skal afsætte deres fangst. Der vil dog blive gjort alt for, at dette ikke skal ske. Trawlerne kan f. eks. få de- res værftsophold i bundgarnssæ- sonen, men denne er jo også me- get svingende. — Vi kan også omdirigere traw- lerne, der ganske vist har et til- hørsforhold til de enkelte byer, men der er intet i vejen for en sådan omdirigering. Vi kan også med transsportskibene flytte fangsten til byer, hvor den bedre kan behandles. — Men problemer kan opstå, hvor en rationering kan blive nødvendig, fortsatte produktions- chef Svensgaard, og så må man være opmærksom på, at trawler- ne er en betingelse for, at fabrik- kerne kan producere på en løn- som måde. Den lønsomhedsfor- bedring, som trawlerne kommer til at betyde, vil gøre, at fabrik- kerne kan betale en ordentlig fiskepris, også til de lokale fiskere og måske endda give overskud, som de lokale fiskere ved ud- byttedelingen kan få andel i. Direktør Hans C. Christiansen understregede derefter, at ikke mindst trawlerne har betydet, at der har kunnet gives højere pri- ser også for de grønlandsk ind- handlede fisk, og han fortsatte: — Vi står i den situation, at grønlændernes fiskeri er halveret. De årlige mængder er siden be- gyndelsen af 60-erne til i begyn- delsen af 70-erne halveret. Fa- brikkernes rentabilitet ville være borte, hvis' vi ikke havde haft trawlerne. Men det er afgørende, at trawlernes omkostninger og deres fangst, og den pris, der op- står ved denne kombination, vil blive afgørende for prisdannelsen ved indhandlingen af torsk i åre- ne fremover. De har også alle- rede været det i fjor og igen i år, ved de prisforhandlinger, der har fundet sted. AFLEVERES LAKSEMÆRKERNE IKKE? Folketingsmand Moses Olsen fik derefter ordet og sagde: — Fiskeribiologerne har under- streget, at det er mere og mere nødvendigt med nøjagtige bereg- ninger og mærkninger. I den for- bindelse vil jeg gerne stille føl- gende spørgsmål: — Har man mulighed for at op- lyse, hvor mange laksemærker, der er kommet tilbage i de sene- ste år. Når jeg stiller spørgsmå- let, er det fordi, jeg under mit sidste ophold i Grønland fra er- hvervsfiskerne har hørt, at man- ge af mærkerne smides over bord igen. Det siges, at det specielt forekommer hos fiskere, som ikke stammer fra Grønland. Når vi sammenholder det med magister Horsteds udtalelser om nødven- Grønlandsminister Knud Hertling: — Måske er jeg blevet mere tyk- hudet, men jeg mener at kunne forlade dette møde med en større optimisme, end da jeg for første gang deltog i KGH's fiskerimøder i 1965. Kalåtdlit-nunånut minister Knud Hertling: — (maKa misigigtåineru- lersimavunga, kis'iåne atautsimlneK måna Kimåslnausoråra 1965-ime KGH-ip aulisarneK pivdlugo ataut- simttitsinerane ilaorKårnivnit isu- mavdluameruvdlunga. digheden af nøjagtige beregnin- ger vil det jo blive en kilde til unøjagtigheder, der kan skade de grønlandske fiskere på længere sigt. UNDERSØGELSE AF FISKERI- ERHVERVETS VILKÅR Moses Olsen stillede derefter re- præsentanterne fra de grønland- ske fiskeriorganisationer spørgs- målet, om de var tilfredse med den gradvise forbedring, der fandt sted indenfor fiskerierhvervet som f. eks. i produktionen. — Er I tilfredse med denne gradvise forbedring — lidt efter lidt — eller føler I, at der er så mange områder indenfor fiskeri- erhvervet, som mere eller mindre trænger til en nærmere afklaring. Man kunne måske tænke sig en samlet nærmere undersøgelse af fiskerierhvervets vilkår indenfor produktion og alt, der hører til fiskerierhvervet i Grønland. Niels Carlo Heilmann: — De grønlandske fiskere er alvorlig bekymrede over trawl- fiskeriets indflydelse på fiskernes indtjeningsmuligheder. Det er sket i de senere år, at når man planlægger nyordninger af den ene eller anden art, så er det først, når ordningerne er indført, at man opdager ulemperne og forsøger at løse dem. — Jeg har tidligere givet ud- tryk for, at jeg ser på trawlfiske- riet med gode forventninger, men jeg vil bare indprente, at man allerede nu forsøger at løse de problemer, der opstår og ikke for sent. — Vedr. Moses Olsens spørgs- mål om de gradvise forbedringer contra en samlet forbedring, så kan jeg kun sige, at indtil nu har bevillingsspørgsmålet spillet ind. Dette er vi stødt på gang på gang, når vi har søgt at løse fiskerimulighederne i Grønland. — Vi har set linebåde og opret- telse af fabrikker. Linebådene kom først, efter man havde kon- stateret en nedgang af torskebe- standen. Jeg har en stærk mistan- ke om, at indførelsen af trawlere i Grønland også er kommet for Folketingsmand Moses Olsen rejste spørgsmålet om nedsættelse af et udvalg til behandling af fiskerierhvervets muligheder og fremtid. folketingimut ilaussortap Moses Olsenip aperKut sarKumiupå udvalgimik pilersitsinigssaK pivdlugo aulisarnermik inussutigssarsiornerup periarfig- ssaisa sujunigssåtalo oKaluserineKarnigssånut. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.