Atuagagdliutit - 27.04.1972, Blaðsíða 23

Har grønlænderne førsteret
på arbejdspladserne?
Landsrådet behandlede i forrige uge en foresporgsel fra landsråds-
medlem David Broberg, som havde spurgt: „Hvorledes skal det forstås,
at gronlænderne har forsteret på arbejdspladser?11.
Som et eksempel stillede David
Broberg følgende spørgsmål:
— Hvis der skal foretages an-
sættelse af f. eks. en almindelig
maskinarbejder på elværket,
hvorfor har de lokale grønland-
ske arbejdere ikke førsteret til en
sådan stilling fremfor en udsendt
fra Danmark. Er det sådan at de
forskellige ledere uden hensyn til
arbejdsløse i byen kan lade ven-
ner og bekendte få arbejdet.
David Broberg ønskede med sit
spørgsmål at få grønlændernes
eller de fastboendes førsteret, så-
fremt de var uddannet til det på-
gældende arbejde, stadfæstet og
tilkendegivet på rette sted.
I sin besvarelse henviste for-
manden til en redegørelse fra Ar-
bejds- og Socialdirektoratet, hvor-
af det fremgår, at der udfoldes
omfattende bestræbelser for at
give den lokale arbejdskraft i
Grønland sådanne uddannelses-
tilbud, at denne arbejdskraft i
stigende grad vil blive kvalifice-
ret til at overtage stillinger, hvor-
til der hidtil har været benyttet
udsendt arbejdskraft, og han
fortsatte:
— Som et led i disse bestræ-
belser er blandt andet arbejds-
markedskontorerne under Grøn-
lands landsråd oprettet, ligesom
der i en række kommuner er
etableret arbejdsmarkedsnævn.
— For at effektivisere anvendel-
sen af lokal arbejdskraft inden
for det statslige og kommunale
område i Grønland, har Ministe-
riet for Grønland vedrørende be-
skæftigelse og uddannelse af
grønlandsk arbejdskraft foreslået,
at statslige og kommunale ar-
bejdsgivere skal anmelde ledige
stillinger til arbejdsmarkedskon-
torerne eller, hvor sådanne ikke
findes, til erhvervsvejlederen.
— Annoncering i blade uden
for Grønland af den således an-
meldte arbejdskraft må kun fin-
de sted, når der er indhentet en
erklæring fra det stedlige arbejds-
markedskontor om, at den ønske-
de arbejdskraft ikke kan skaffes
i Grønland.
Formanden henviste endvidere
til, som det fremgik af det frem-
lagte notat, at de manglende er-
hvervsuddannelsesmuligheder i
Grønland er den største hæmsko
for, at den lokale arbejdskraft
ikke i højere grad end det er sket
har kunnet erstatte den udsendte
arbejdskraft, og han sluttede:
— Specielt kan der for så vidt
angår David Brobergs spørgsmål
om, hvorvidt en institutionsleder
kan antage eventuelle bekendte
og eller venner til arbejde uden
hensyn til de arbejdsløse i byen,
oplyses, at det vil han ikke kun-
ne gøre med hensyn til de ledige
stillinger, som for fremtiden skal
anmeldes til arbejdsmarkedskon-
torerne efter det cirkulære, som
arbejdsgruppen vedr. beskæftigel-
se og uddannelse af grønlandsk
arbejdskraft havde udsendt.
Efter formandens svar fik David
Broberg igen ordet og gjorde op-
mærksom på, at forholdene til
trods for, at de mange gange tid-
ligere havde været ført frem,
‘kke havde ændret sig, og David
Broberg fortsatte:
— Selv til de letteste beskæfti-
gelser er man indstillet på at an-
tage udsendte. Hvor meget ud-
dannelse kræver man af os? F.
eks. til snerydningsarbejde bru-
ger man danskere. Sætter man
sig ind i en taxa, så er det en
dansker, der fører vognen. Der
har i mange år været forbud mod
at indføre danske hunde, men nu
er det også ophævet, så det føl-
ger udviklingen med hensyn til
antagelse af danske arbejdere. Det
er snart på tide, at vi får hjælp
på dette område.
David Broberg henstillede der-
efter til, at landsrådet henvendte
sig til de ansættende institutioner,
så dette kunne blive ordnet. —
For at afhjælpe ledigheden må
man også udstrække henvendel-
sen til de enkelte arbejdssteder,
sluttede David Broberg.
I sit næste svar gav formanden
udtryk for, at man kunne være
enige om, at der var for mange
danske hunde og for mange dan-
ske arbejdere i Grønland.
— Det lyder måske ikke godt i
danske øren, sagde han og fort-
satte:
— Vi må dog også gøre noget
for, at arbejdsgiverne skal ændre
deres opfattelse af, at den grøn-
landske arbejdskraft er ustabil.
Jonathan Motzfeldt henviste til,
at den førte løn- og boligpolitik
er et andet alvorligt problem i
samme sag, idet han henviste til
det omtalte notat fra Arbejds-
og Socialdirektoratet, hvor der
bl. a. står:
— En meget mere omfattende
hindring for at lokal arbejds-
kraft i større omfang kan over-
tage stillinger-, der ellers vil blive
besat med udsendt arbejdskraft,
er imidlertid boligsituationen i
Grønland og de regler, hvorefter
bolig tildeles.
Arbejdsmarkedskontorerne er
ofte i den situation, at der er en
ledig stilling i en by og en kvali-
ficeret lokal arbejdskraft arbejds-
løs i en anden by. Når arbejds-
markedskontorerne herefter for-
søger at anvise den ledige lokale
arbejdskraft arbejde i en anden
by, hvor der er arbejde at få,
lyder svaret ofte, at der ingen bo-
lig kan stilles til rådighed.
I det fremlagte notat henvises
også til hindringer, for at den
lokale arbejdskraft kan opnå de
stillinger, den er kvalificeret til.
Det vil f. eks. ofte være sådan,
at en arbejder i ovenstående si-
tuation, hvor arbejdet vil være
at finde i en anden by, selv skal
betale rejseomkostninger og flyt-
teomkostninger for sig og sin fa-
milie, og mange arbejdere, spe-
cielt de lavtlønnede, vil ikke kun-
ne klare sat afholde disse trans-
port- og flytteomkostninger og
må derfor ofte sige nej til et til-
bud om solid beskæftigelse i en
anden by.
Lars Emil Johansen henviste til
beskæftigelsessituationen for den
opvoksende ungdom, som hverken
kan tilbydes beskæftigelse eller
uddannelse.
— Det er den ungdom vi skal
sætte vores lid til i fremtiden,
sagde han og fortsatte, det er
gang på gang blevet understreget,
at vi skal beskæftige grønlandsk
arbejdskraft.
L ars Emil Johansen foreslog
derefter at landsrådet udtrykte
ønske overfor staten, at man tog
vidtrækkende hensyn til om me-
stre uddannede lærlinge og iøv-
rigt beskæftigede grønlandsk ar-
bejdskraft ved fremtidige licita-
tioner.
Jørgen Olsen foreslog nedsæt-
telse af et udvalg til al kulegrave
problemet. Idet han gav udtryk
for, at hvis man ikke behandlede
spørgsmålet til bunds, ville man
kun få en halv løsning.
Otto Steenholdt udtrykte be-
tænkelighed for, om denne diskus-
sion kunne splitte de to befolk-
ningsgrupper, hvilket han absolut
ikke ønskede.
Nikolaj Karlsen nævnte som et
konkret eksempel på, at der hav-
de været talt om grønlændernes
overtagelse af udsendtes arbejde,
at der siden man for ca. 20 år
siden oprettede kæmnerkontorer-
ne har været talt om, at grøn-
landsk arbejdskraft skulle ersat-
Lars Emil Johansen efterlyste
endvidere landsrådets deltagelse
i oplysningsarbejdet om EF og
foreslog, at rådet udpeger med-
lemmer med forskellige opfattel-
ser om EF til at rejse rundt i
byerne og deltage i oplysnings-
kampagnen. Landskassen er gan-
ske vist næsten tom, men lands-
rådet er forpligtet til at give be-
folkningen en solid baggrund in-
den afstemningen. Tiden er så
knap, at man nu må tage stilling
til det.
På formandens opfordring gjor-
Norsk isbjørnefangst
gik stærkt tilbage
Isbjørnefangsten gik stærkt til-
bage fra sæsonen 1969/70 til 1970/
71 i Norge, oplyser „Fiskaren11.
I 1970/71 var det tilladt at fange
300 isbjørne, men der blev fanget
kun 129. Året før blev der fanget
469 isbjørne i Norge.
45 isbjørne blev fanget af sæl-
fangere i 1970/71, 21 af fangst-
mænd på Svalbard, 19 af mand-
skab på vejrstationer, 32 af tu-
ristjægere og 12 af fastboende på
Svalbard.
norgemiut nanugtait
ikileriarsimaKissut
norgemiut 1970/71-ime nanugtait
ukiume sujuliane nånugtåinit
ikingnérarssussut atuagagssiame
„Fiskaren“ime agdlautiginexar-
poK. 1970/71-ime nånut 300-t pi-
ssarineKarsinautitaugaluarput,
129-tdle kisimik pissarineKarput
— ukiume sujuliane Norgeme nå-
nugtat 469-iuvdlutik.
puissiniat 1970/71-ime nånug-
tarait 45-t, Svalbardime piniar-
niat 21-t, silasiorfingne sulissut
19-il, takornariat 32-t Svalbard-
imilo najugaKavigsut arxaneK-
mardluk.
te udsendte på dette job. Med
henvisning til formandens udtal-
elser om evt. ustabilitet, gjorde
han opmærksom på, at det ikke
alene kunne være et spørgsmål
om lønforskellen.
— Den grønlandske arbejder må
tage sig' sammen for at gøre det
bedre. Måske er det en opgave
for GOF at oplyse ungdommen
om, at ustabilitet ikke kan fort-
sætte, hvis det skal gå fremad.
Johan Knudsen kunne, så langt
han så tilbage kun huske grøn-
lænderne som stabile arbejdere,
så der var grund til at spørge
hvorfor ungdommen er sådan.
Han mente man måtte slå ned
på lønpolitikken, for så længe der
var denne forskel, mente han
ikke, man kunne komme proble-
met til livs.
Marius Abeisen havde tidligere
de GOF’s sekretariatschef Torben
Emil Lynge rede for det oplys-
ningsarbejde om fællesmarkedet,
som Oplysningsforbundet har
iværksat. Udenrigsministeriet har
stillet 450.000 kr. til rådighed til
dette formål. Lynge foreslog, at
Jonathan Motzfeldt motiverede
sit forslag med, at det var uønske-
ligt at Grønland skulle være af-
gørende for Danmarks indtræden
i fællesmarkedet. Efter forslags-
stillerens mening kunne der være
fare for, at der rejste sig en
stemning mod Grønland i Dan-
mark, hvis Grønland blev det ud-
slagsgivende.
Forslaget blev fremsat i for-
bindelse med redegørelsen for
Grønlands situation ved landets
eventuelle indtræden i fællesmar-
kedet. Debatten tog en hel dag.
Adskillige medlemmer anmodede
om at få undersøgt mulighederne
for en separat afstemning med
et afgørende resultat for Grøn-
land. Men alle muligheder var un-
dersøgt. Grønland havde ikke an-
den udvej end at stemme med
Danmark.
Jonathan Motzfeldt fandt det
sørgeligt, at Grønlands landsråd
ikke havde ret meget at sige i
forbindelse med landets fremtid.
Det måtte give anledning til over-
vejelser, at landsrådet fik større
kompetence. I tilfælde af, at en
separat afstemning var umulig,
ville Motzfeldt opfordre vælger-
ne til at stemme blankt.
Elisabeth Johansen var imod en
separat afstemning. Hun ønskede
ikke at være med til at forbin-
delsen med Danmark blev brudt.
foreslået ansættelse af specielle
uddannelsesfolk inden for de for-
skellige styrelser, som skulle tage
sig af uddannelsen af unge grøn-
lændere.
Efter de faldne udtalelser fore-
slog formanden, at man satte pro-
blemet som et særligt punkt på
dagsordenen til efterårsmødet, og
så tog stilling til om det evt. var
nødvendigt at nedsætte det af
Jørgen Olsen foreslåede udvalg,
idet han var bekendt med. at et
udvalg inden for Erhvervsuddan-
nelsesrådet beskæftigede sig med
spørgsmålet. I et tidligere svar
havde formanden iøvrigt til Otto
Steenholdt, om hans betænkelig-
hed ved denne diskussion, svaret,
at der vist ikke var tale om di-
skrimination, da der her var tale
om et udviklingsområde.
-rg-
landsrådsmedlemmer sammen
med GOF-folk rejser rundt i de
enkelte valgkredse for disse pen-
ge og laver en objektiv oplys-
ningskampagne. Desuden tilbød
Lynge, at to landsrådsmedlemmer
med afvigende opfattelser om EF
rejser med til Bruxelles i midten
af maj måned i tilslutning til den
rejse, som udenrigsministeriet ar-
rangerer for en halv snes grøn-
lændere.
I landsrådet er der iøvrigt enig-
hed om, at man så vidt muligt
bruger radioen til at udbrede op-
lysning om fællesmarkedet.
Julut.
Hun fandt det ærgerligt, at man
ikke under efterårets forhandlin-
ger i Bruxelles havde anmodet
forretningsudvalget om at under-
søge muligheden for, at Grønland
stemmer uafhængigt af Danmark.
Lars Emil Johansen ville kun
være med til en separat afstem-
ning, hvis det fik en afgørende
betydning for Grønland. Han var
iøvrigt imod, at man stemte
blankt. Det ville betyde, at ja-
stemmerne fik overvægt.
Niels Carlo Heilmann mente
ikke, at et medlemsskab indebar
store fordele for Grønland. Fra
KNAPP’s side havde man fore-
slået en udvidelse af den grøn-
landske territoriale grænse til 50
sømil. På EF-konferencen sagde
man imidlertid, at det ikke kom
til at betyde noget, hvis Grønland
kom ind i fællesmarkedet. Grøn-
lænderne får kun eneret inden for
12 sømil grænsen. I en redegørel-
se fra ministeriet fremgik det, at
EF-landene var meget interesse-
ret i at fiske ved Grønland helt
ind til kysten. Han mente derfor,
at landsrådet burde støtte kravet
om en for Grønland afgørende
separat afstemning. Som et argu-
ment herfor kunne man bruge,
at Grønland ikke hører med til
det europæiske kontinent.
Julut.
Oplysningsarbejde om fællesmarkedet
Udenrigsministeriet har stillet 450.000 kr. til rådighed for det formål.
For disse penge rejser landsrådsmedlemmer sammen med GOF-folk
rundt i de enkelte valgkredse.
Landsrådet har anmodet grønlandsministeriet om, at der bliver lavet
en film om EF som modstykke til filmen med grønlandsminister Knud
Hertling, hvor han anbefaler Grønlands indtræden i fællesmarkedet.
Henvendelsen skete efter Lars Emil Johansens forslag. Han mente,
at GOF engagerede sig politisk ved at udsende en så „tendentiøs og
propagandisk11 film til cirkulation i Grønland.
En forskudt afstemning
Landsrådet har anmodet grønlandsministeriet om at undersøge mulig-
heden for, at Grønland stemmer om tilslutningen til EF efter at Danmark
har stemt.
Landsrådet vedtog med 8 stemmer mod 7 Jonathan Motzfeldts forslag
om en separat, forskudt folkeafstemning i Grønland. Nu skal lands-
rådet sammen med ministeriet undersøge muligheden for, at Grøn-
land stemmer efter at Danmark har stemt. Gennemførelsen af forslaget
kræver en ændring af folketingsvalgloven. En forskudt afstemning
får ingen indflydelse på den kendsgerning, at Grønland stemmer med
Danmark.
23