Atuagagdliutit - 27.04.1972, Blaðsíða 25

agdlagkanut angmassu-
nut Igalikumérsunut
Chr. Motzfeldtip agdlagai angma-
ssut nalunaiautåuput ajoKigssai-
leKinerup agdliartuinarneranut
pissutsinutdlo nåmaginångitsunut
tamatuma ilagingnut nunaKar-
fingnitunut nagsatarissaisut itsu-
mik isumakuluteKarnermut. ku-
larnångingmat Kavsit tamane ta-
måne isuma tamåna isumaKatigi-
sagåt OKåtåsavara navsuiauteKar-
dluaraluamiardlunga aperKutigi-
ssatdlo akivdlugit.
Igaliko ukiune kingugdlerne
ilagingne kivfartortoKarnerup tu-
ngågut agsut ajornartorsiorsima-
vok. Kujanarpordle kisimiugat-
dlarmat onalugfivta OKalugfivta-
lunit atuarfiutigissut nunaKar-
fingnitut nalautsornerinåkut tåssa
palase iniarångat aitsåt atorne-
Kartartortåtut. taimailiartornig-
ssardlo piårnerpåmik unigtiniar-
tariaKartOK tamatuminga tamav-
ta isumaKatigigpugut.
månarpiaK ajornartorsiutivut
tamanut påsisinaonuivdlugit nav-
suiaerKåratdlardlanga Kalåtdlit-
nunane ilagit sutdlivigineKame-
rat KanoK ingerdlassoK.
kalåtdlit ilagit Kagdlikut KanoK
iluseKarnigssåt pissusilersome-
KarsimavoK Kalåtdlit-nunåne ila-
git pivdlugit inatsisikut nr. 210
junip 3-åne 1967 atulersitaussu-
kut. tåussuma paragrafine 5 7-
milo aulajangersagkat maligdlu-
git Kalåtdlit-nunåt avgugåusaoK
palaseKarfingnut amerdlåssusig-
ssåt kigdligssåtdlo kirkeministe-
reKarfingmit aulajangemeKartå-
sassunik. palasit palaseKarfingnut
inigssineKartarnerat provstimit
aulajangerneKartåsaoK, provstiv-
dle aulajangigai kirkeministeri-
mut agssuardliutigineKarsinauv-
dlutik.
palasit ilagingne sulinermingne
ikiorneKartåsåput ajoKinit, ajoKi-
unernit, iliniarsimångikaluardlu-
tigdlo ajoKingortitausimassunit.
tåukua provstimit ikuneKartåsé-
put iliniartitsissut avdlatdlunit
ilagingne sulinigssamut piuku-
nauteKarsorissat akomånit. iku-
ssineK pissarneK atordlugo pala-
sip sujunersuteKarneragut pisså-
saoK.
taimane inatsisitårnikut ilagit
atuarfitdlo tamarmik nangminer-
ssortungordlutik mardlungordlu-
tik ingmikortitaungmata, ajoKit
tamarmik atuarfeKarfingmut ata-
lersitåuput atuarfeKarfiup atorfi-
ligtaisut. imåipoK taimanikumi-
nganit atuarfeKarfiup ajoKit ili-
niartitsissunik taigutitårtineKar-
tut inigssitagagssarilerpai.
ukiut tamaisa inigssinigssat ta-
måko pivdlugit OKaloKatigigtar-
pugut anguniardlugo atuarfiup
soKutigissaisa ilagingnutdlo soku-
tigissaussut tamarmik ingmikut
ajunginerussumik ånrigssuivfigi-
nigssåt. avdlatutdle ajornartumik
uteriåinartariaKartardluta atuar-
fiup inigssinigssamut tungassu-
mik aulajangissugssåussutsine a-
torångago.
inigssititerineK perérångat nug-
titsineritdlo tamarmik perérånga-
ta palase sujunersuteKarsinau-
ssarpoK provstimut ajoKinik nu-
tånik provsteKarfingmit palase-
Karfingminut nugtitariaKaraluai--
tunik. sujunersuteKarneralo su-
liarineKartarpoK iliniartitsissut
kalåliussut ilagingne suliagssa-
mik tigusisavdlutik nalencutut
piumasinaussutdlo akornåne. su-
liagssamut tamatumunga ajoKe
atuarfingme akigssarsiame sania-
gut honorarinarmik ingmikut aki-
lerneKartarpoK.
årKigssuineK taimåitoK pissuti-
galugo atuarfeKarfiup ajoKe atau-
seK ardlaKartutdlunit nunaKar-
fingnut nugtitdlugit inigssisinau-
ssaipai. Kaautigutdlo ajornartor-
OeKardluinartitdlugo ilimagissa-
rianarsinauvoK avdla tamatumu-
nga piukunartOK piumassordlo
ajoKitut ikuterKUSsaunermut piu-
masinaussoK.
kigsautiginaraluarpoK årKig-
ssuineK taimåitoK pilisangmat su-
jumut issigisinauneKarnerusimå-
sassoK. sujugdlermik ilagit tu-
nganingånit ajoKit atuarfeKar-
fingmut tuniuneKarnerat piuma-
ssaKarfigivatdlårtariaKångikalu-
arpoK. åipagssånigdlo årKigssui-
nerup tamatuma atulernerata pi-
ssusigssatut maligtigissariaKarsi-
magaluarpå ajoKigssanik iliniar-
titsissarnigssap KulåkérneKarti-
nigsså.
Igaliko åssersutigssarKigsuvoK
ajornartorsiutinut måna akior-
niagkavtinut. ukiune måkunane
amigautigineKaKaut ajoKit iliniar-
titsissutdlo kalåtdlisut OKausig-
dlit. pissutsivdlo taimåitup atuar-
feKarfik pingitsailissarpå pingår-
nerpåmik atuarfeKarfiup soKuti-
gissai isumagerKuvdlugit, ilagit-
dlo pissariaKagait soKutigingine-
rorKuvdlugit. tamatuma nagsata-
råtaoK atorfiningnigssamut Ki'nu-
teKartOKartarmat nunaKarfingne
iliniartitsissutut atorfiningnigssa-
mut piukunardluaraluartunik ila-
gingnile sulinigssamut kigsaute-
Kångitsunik. taimailivdlune ajo-
Kisut atorfeKarnigssaK måtune-
KartarpoK ilagingnut sulissoKar-
fiup tungåningånit honorarinaK
(akigssautiviunatik ingmikut aki-
lerneKarnerinaK) atortugssautine-
Karmat, tamatumalo nagsataring-
mago avdlamik saniagut sulia-
KartariaKarneK. ajoKimut mana
honorarititaussoK kisimitdlune
inussutigineKarsinåungilaK, tai-
måinigssålo isumåungilaK ilaging-
ne suliaK nunaKarfingme (asimio-
Karfingme) imåingingmat uvdloK
tamåt uvdlutdlunit tamåkiavdlu-
git suliagssaussoK.
Igalikume ajoKimik amigaute-
KarneK taimane erninaK åraing-
neKarsinaussugssatut issigineKa-
raluarpoK. palasile sapersimang-
mat nunaKarfingme nangminer-
me taortaugatdlartugssamik nav-
ssåsavdlune nangminårdlunga
akissugssauvfigalugo iliniarsimå-
ngitsoK ajoKiussoK nunaKarfing-
mit avdlamit nutisimagaluarpara
ukiunerane ajoKitut suliagssaK
isumagerKuvdlugo. taimåisagpat-
dle pissariaKardluinarpoK sania-
gut avdlamik suliagssineKarnig-
sså ajoKisut honorarine kisiat
inussutigisinåungingmago. atuar-
fingme timelærerisut (atuartitsi-
veKarsinaussutut) OKåtårneKar-
mat atuarfeKarfiup tungåningånit
akuerssårneKardluarpoK. ingmi-
kutdle iliniarsimångingmat anga-
jorcåt skoledirektørimut såkortu-
mik akerdlilissuteKarnerata akor-
nuserpå avdlatut ilioriarfigssae-
rutdlugo kisiåne utertinardlugo,
palasilo ilisimatinardlugo avdla-
tut ajornartumik nalautsorneri-
nåkut sivnissussartugssanik atui-
niarKUvdlugo. uvagume nålagker-
suinermik taimågdlåt ingerdlatsi-
sinaugavta inatsisit aulajangeri-
gaisa iluåne. iliniartitsissup ator-
fia inugtagssaerutarångat sipåga-
Karnane ilungersorneKartarpoK
nunaKarfiup ajoKimik pilerneKar-
nigssånut.
Chr. Motzfeldtip aperKutai av-
dlat ima akiniarpåka: ajoKip ator-
fianut taortaussugssamik avdla-
mik erKarsauteKartoKångilaK. ka-
låtdlit ilagit ajoKertaKaratik
ingerdlaneK saperput. sujunigssa-
me avKutigssatuauvoK atuarfik
suleKatigalugo ajoKinik nutånik
iliniartitsilernigssaK, tamånalo
måna ilungersortumik suliariniar-
neKalerpoK. piarérsarnigssardle
sivisussugssauvoK aperKUtit Kav-
sit isumangnaersarKårtariaKar-
mata sordlo: akigssausigaunigsså-
ta tungå, iliniartugssat Kinerne-
Karnigssåt, aningaussartutigssat
akuerineKarnigssåt, iliniartitsi-
ssoKarnigssåt, imåisagaluarpatdlo
åipaKarérsunik iliniartoKåsassoK
ilagissaussut KanoK inussuteKar-
tiniarnigssåt.
ilagit sivnissue ilagingnut siv-
nersigssåuput ilagit kigsautåinik
nålagkersuissunut sarKumiussi-
ssugssat, nunaKarfingmingne ila-
git soKutigissait akissugssauvfilo
suliagssautaitdlo sujuarsarniauti-
galugit. ajungerKajaKaordle ilagit
sivnersåinut ilaussussunik ajoKe-
Åbent brev
Chr. Motzfeldts åbne brev giver
udtryk for dyb bekymring over
den tiltagende kateketmangel og
de utilfredsstillende forhold, som
dette medfører for menighederne
på udstederne. Da der sikkert er
mange rundt omkring, der deler
denne opfattelse, vil jeg gerne
prøve på her at give en grundig
forklaring og besvarelse af de stil-
lede spørgsmål.
Igaliko har i de sidste år været
i en meget vanskelig situation
med hensyn til den kirkelige be-
tjening, men endnu er det da hel-
digvis en undtagelse, at vore kir-
ker og kapeller på udstederne kun
bliver benyttet lejlighedsvis f.
eks. når præsten kommer på tje-
nesterejser, og det er da også en
udvikling, der må standses sna-
rest muligt. Det er vi alle enige
om.
For at alle kan forstå de van-
skeligheder, vi har i øjeblikket,
må jeg først forklare, hvordan
den kirkelige betjening i Grønland
fungerer.
Den grønlandske kirkes struk-
tur er udformet i lov nr. 210 af
3. juni 1967 om kirken i Grønland.
Her står der i § 5 og § 7, at Grøn-
land inddeles i præstegæld, hvis
antal og område fastsættes af kir-
keministeren. Fordelingen af præ-
ster mellem de enkelte præste-
gæld bestemmes af provsten, hvis
afgørelse kan indankes for kirke-
ministeren.
Præsterne bistås i deres kirke-
lige virksomhed af kateketer,
overkateketer og læserkateketer.
Disse beskikkes af provsten
blandt lærere eller andre, der har
de nødvendige forudsætninger for
den kirkelige tjeneste. Beskikkel-
sen foretages normalt efter præ-
sternes indstilling.
Dengang kirke og skole efter
nyordningen blev delt op i to
selvstændige områder, blev alle
kateketer overført til skolen som
tjenestemænd under skolevæse-
net. Det vil sige, at fra dette tids-
punkt blev det skolevæsenet, der
skulle placere kateketerne, der
nu havde fået betegnelsen lærere.
Hvert år plejer vi at tale sam-
men om denne placering, således
at både skolens og kirkens inter-
esser kan blive tilgodeset, men
alligevel må vi bøje os for, at
det er skolen, der har den ende-
lige afgørelse med hensyn til pla-
ceringen.
Når placeringen er foretaget,
og alle forflyttelser har fundet
Kångivfiussup nalåne nangming-
nérdlutik oKalugfingme Kinoaati-
gigsitsissoKarsinaugaluarpat ilagit
sujulerssordlugit tugsinKaliging-
nigssamut OKalutsimigdlo aluai-
nermut.
OKauseKautai kingugdlil ila-
gingne atorfeKarlut Kutdliuneru-
ssut avåmut inungnul maloiK.a-
vatdlårnerånik imagdlit isumana-
tigisinåungilåka. akerdlianigdle
palasit atautsiminermingne ilu-
ngersortarput ilagit kigsautigissait
sarKumiuniardlugit. palasit ataut-
simineranit kingugdlermit OKalu-
serissat nailisagauvdlutik agdlag-
simavfiat naKineKardlune måna
sarKumerpoK pissutsit ingmikut
itut perKutauvdlutik kinguartor-
simagaluardlune. isumaKarpunga-
lo ilagit oKaluserissanik ilaging-
nut atuagagssiåkut tusardleme-
Karsinaujumårtut sordlo sujoma-
gut taimåitarsimassoK.
neriugpunga akissutit tamåko
nåmagtut, taimåingigpatdle ag-
dlagtoKartarsinauvoK kisiåne av-
Kutigssautitat erKortut avKUtiga-
lugit tåssa: ilagit sivnersait, ima-
lunit ajoKe palasilunit, tåukunå-
ngalo provsteKarfingmut.
Kr. L.
fra Igaliko
sted, foretager præsten en ind-
stilling til provstiet af de nye
kateketer, som måtte være for-
flyttet til hans præstegæuld. Ind-
stillingen foretages blandt de
grønlandske lærere, som måtte
være egnede og villige til at på-
tage sig kirkeligt arbejde. For
dette arbejde får kateketerne et
særligt honorar ved siden af de-
res løn fra skolen.
Denne ordning forudsætter alt-
så, at skolevæsenet vil være
istand til at placere en eller flere
kateketer på hvert sted, og i und-
tagelsestilfælde, hvor dette ikke
har været muligt, forudsætter
man, at der kan findes en anden,
som vil være villig og egnet til
at lade sig beskikke som kateket.
Det kunne ønskes, at man i sin
tid havde været mere forudseen-
de, da denne ordning blev til. For
det første burde man ikke fra
kirkeligt hold så godvilligt have
afgivet kateketerne, og for det
andet burde en sikring af kate-
ketuddannelsen have været en
naturlig følge af denne ordnings
indførelse.
Igaliko er et typisk eksempel
på de vanskeligheder, som vi nu
har at slås med. Der er i disse
år stor mangel på kateketer og
grønlandsksprogede lærere, og
dette forhold har tvunget skole-
væsenet til først og fremmest at
tage hensyn til skolens egne in-
teresser og lade de kirkelige in-
teresser ude af betragtning. Dette
medfører, at man i nogle tilfælde
har haft ansøgeer, som er velkva-
lificerede som lærere på udsteder-
ne, men ikke ønsker at påtage
sig kirkeligt arbejde. Derved bli-
ver kateketstillingen blokeret,
fordi man fra kirkens side kun
har et honorar at tilbyde, hvilket
forudsætter, at man har et andet
arbejde ved siden af. Man kan
ikke eksistere for katekethonora-
ret, og det har heller ikke været
tanken, idet det kirkelige arbejde
på et udsted ikke kan være hel-
tidsbeskæftigelse.
Mangelen på en kateket i Igali-
ko måtte imidlertid anses for at
være tidsbegrænset, og da det
ikke har været muligt for præ-
sten at finde en på stedet som
midlertidig afløser, forsøgte jeg
helt på eget ansvar at sende en
læser fra et andet sted for at
klare arbejdet vinteren igennem,
men det var helt nødvendigt at
skaffe ham et andet arbejde ved
siden af, da det er umuligt at eksi-
stere for det kirkelige honorar.
Det blev forsøgt at skaffe ham
beskæftigelse som timelærer og
vi mødte stor velvilje fra skolens
side, men da han ikke havde no-
gen særlig uddannelse, forhindre-
de en massiv forældreprotest til
skoledirektøren denne mulighed,
og der var herefter ingen anden
udvej end at kalde ham tilbage
igen og henvise præsten til at be-
nytte sig af tilfældige vikarord-
ninger. Vi kan jo kun administre-
re inden for de rammer, som lov-
givningsmagten fastsætter. Når
lærerstillingen bliver ledig, vil der
ikke blive sparet på anstrengel-
serne for at finde en kateket til
stedet.
Chr. Motzfeldt øvrige spørgsmål
kan jeg besvare på følgende
måde: Der påtænkes ikke nogen
form for erstatning for kateket-
stillingen. Den grønlandske kirke
kan ikke fungere uden kateke-
terne. Den eneste vej frem er en
ny kateketuddannelse i samarbej-
de med skolen, og der bliver for
tiden arbejdet alvorligt med den-
ne sag, men forberedelserne tager
tid. Mange spørgsmål skal først
afklares f. eks. lønningsbestem-
melser, udvælgelse af elever, de
nødvendige bevillinger, lærer-
kræfter og i de tilfælde, hvor der
bliver tale om gifte elever, for-
sørgelse af familien.
Selvom man nu presser på for
at få en afgørelse igennem, vil
der alligevel gå nogen tid, inden
man mærker virkningerne rundt
omkring. Derfor må vi i den mel-
lemliggende tid bede menighe-
derne om at vise forståelse og po-
sitiv medvirken til, at det kirke-
lige liv fungerer.
Menighedsrepræsentationen er
menighedens repræsentation, som
skal fremføre menighedernes øn-
sker over for myndighederne og
samtidig fremme menighedens in-
teresse og ansvarsfølelse for alt
lokalt menighedsarbejde. Det vil-
le også være godt, om medlem-
mer af menighedens repræsen-
tation i perioder, hvor man er
uden kateket, selv kunne forestå
en andagt i kirken, lede menig-
hedssangen og læse en prædiken.
Den sidste udtalelse om, at de
klerikale embedsmænd er for luk-
kede over for den brede befolk-
ning, kan jeg ikke tilslutte mig.
Tværtimod bestræber præsterne
sig for på konventerne at bringe
menighedernes ønsker frem. Re-
feratet fra sidste konvent er nu
udkommet. Forsinkelsen skyldes
særlige forhold, men jeg går ud
fra, at menighederne vil blive
delagtiggjort i forhandlingerne
igennem det grønlandske menig-
hedsblad, ligesom det tidligere har
været tilfældet.
Forhåbentlig er dette tilstræk-
keligt svar, ellers er man altid
velkommen til at skrive, men de
rette kanaler er altså gennem me-
nighedsrepræsentationen eller ka-
teketen til præsten og derfra til
provstiet.
Kr. L.
iJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII^
Z Bo godt og billigt i z
5 København
■
■ 2. min. fra Amalienborg,
■ til Københavns rimeligste
■ priser efter kvaliteten,
■i alle moderne
■ bekvemmeligheder,
J værelserne ny-moderniseret, ■
■ tlf. på alle vær.
| Dejlig restaurant, bar, TV,
s HOTEL VIKING =
i Bredgade 65, 1260 Kobenhavn K S
! Tlf. (01) 12 45 50, Telex 19590. 5
Z Rekvirer brochure.
■i
*iiiiiiiiiimiiiilim*
25