Atuagagdliutit - 27.04.1972, Síða 8

Mulighed for at Grønlands Fiskeriundersøgelser
tilbageføres til Ministeriet for Grønland
— Jeg skal ikke finde på andre uoverensstemmelser med min kære
kollega, fiskeriministeren, men jeg tror nok at disse undersøgelser hører
hjemme i Ministeriet for Grønland, siger grønlandsminister Knud Hert-
ling.
KGH’s fiskerimøde på Christians-
borg indledtes som tidligere om-
talt i A/G med dir. Hans C.
Christiansens beretning over det
grønlandske fiskeri i 1971 og pla-
nerne for 1972.
Derefter var der korte indlæg
af fiskeribiologerne, cand. mag.
S. A. Horsted og magister Frede
Hermann, der talte om hydro-
grafiske og fiskeribiologiske un-
dersøgelser i 1971 og fremover.
Dr. phil. Erik Smidt talte om mu-
ligheder for fiskeri med krabbe-
ruser og hellefiskegarn og cand.
mag. Jens Møller Jensens indlæg
hed „Håissing som en mulighed
i fiskeriet".
NERVØSITET FOR TRAWLERNE
Efter disse videnskabelige ind-
læg var ordet frit og første taler
var formanden for KNAPP, Niels
Carlo Heilmann, som udtrykte
glæde over at repræsentanterne
fra fiskeriorganisationerne i
Grønland kunne være tilstede ved
dette møde. Niels Carlo Heil-
mann fortsatte:
— Vi har med interesse fulgt
de forskellige indlæg både fra di-
rektøren og videnskabsmændene.
Af disse indlæg fremgår det bl. a.
at indhandlingen af torsk siden
1962 er faldet betydeligt, og det
har især kunnet mærkes af os
grønlandske fiskere, der driver
fiskeri ved kysten og i fjordene.
Følgen af den svigten har gjort
at KGH har indsat de store traw-
lere til forsyning af fabrikkerne,
sådan at der nu er tre af disse
trawlere ved Grønland. Det er
tydeligt, at dette trawlfiskeri har
betydet en udvidelse for fabrik-
kernes kapacitet og for arbejds-
situationen i Grønland, men vi
har bemærket at ved indførelsen
af trawlfiskeriet og indsættelsen
af de store trawlere, så sker det,
at de grønlandske fiskere tilside-
sættes, når de lander deres fang-
ster samtidig med trawlerne.
Niels Carlo Heilmann gav ud-
tryk for, at denne tilsidesættelse
ikke havde haft stor betydning
indtil nu, men der var noget, der
kunne tyde på, at det ville blive
værre, når der blev indsat flere
af disse trawlere, og han fort-
satte:
— Det er meget vigtigt, at disse
to former for fiskeri kan arbejde
sideløbende uden at forstyrre hin-
anden, sådan at de grønlandske
fiskeres indtjeningsmuligheder
ikke forværres.
Vi har meddelt ledelsen af KGH
om vores indstilling til dette, og
vi vil samtidig være opmærksom
på denne udvikling. Vi har hørt
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
fra videnskabsmændene, at der
måske er andre muligheder iste-
det for det stagnerende torskefi-
skeri, og vi glæder os til i frem-
tiden at få del i de opdagelser,
videnskabsmændene har gjort
med hensyn til rejefelterne, da
rejefiskeriet fremover vil have en
meget stor betydning for økono-
mien blandt de grønlandske fi-
skere.
Niels Carlo Heilmann sluttede
sit indlæg med at gøre opmærk-
som på, at hvad skællaksen an-
går, så er de grønlandske fiskere
deres ansvar bevidst overfor de
mærkningsforsøg, der er foretaget
af biologerne.
ISBRYDNINGSHJÆLP
NØDVENDIG
Formanden for Godthåb Fiske-
industri, Sigurd Espersen, gav ud-
tryk for den store betydning dis-
se fiskerimøder havde både for
grønlænderne og danskerne, der
havde med fiskeriet i Grønland
at gøre. Sigurd Espersen var end-
videre sikker på, at der ikke ville
opstå konflikter m. h. t. indhand-
lingen af fisk, som nævnt af Niels
Carlo Heilmann.
— Kapaciteten på fabrikkerne
er jo så store og kan gøres større,
sådan at de grønlandske fiskere
kan komme af med deres fisk
uden forviklinger, sagde han.
— Det glæder os specielt i
Godthåb, hvor Godthåb Fiskein-
dustri er ved at opbygge en reje-
industri, således at de grønland-
ske fiskere får en god mulighed
for at afsætte deres rejer på en
måde, så det kan blive til fordel
både for fabrikken og for fisker-
ne. Når torsken er væk, må vi
gøre noget, og det tror jeg netop,
vi kan gøre med rejefiskeriet.
Sigurd Espersen omtalte i sit
indlæg også spørgsmålet om is-
brydningstjeneste i Grønland. Det
var ikke alene et spørgsmål i for-
bindelse med den aktuelle situa-
tion med de 3 skibe i Egedesmin-
de, men også i forbindelse med
brydning på fiskepladserne. Man
havde været glad for den hjælp
„Sigyn" havde ydet, men dens
kapacitet var jo ikke særlig stor.
En isbryder kunne måske også
bruges i uddannelsen af unge
grønlandske søfolk, udtalte Si-
gurd Espersen, og han indstillede
til forsamlingen, at man gjorde
noget for dette, som også ville
være til gavn for de grønlandske
fiskere.
Fg. vicedirektør Jens Fynbo fik
derefter ordet for at besvare
spørgsmålet om større isbrydere.
Spørgsmålet havde været for-
handlet i forbindelse med den ak-
tuelle situation i Egedesminde,
men opgivet igen. — Isbryderne
fra Danmark ville ikke kunne
klare sejladsen herop på grund
af den store overisning i rignin-
gen. Noget af kraften på de eksi-
sterende isbrydere ligger også i
bovpropellen, men da disse ikke
kan bruges i skrueisen, kan de
altså ikke benyttes i grønlandske
farvande, forklarede han.
KAN VI SELV GØRE NOGET
FOR AT FORØGE MÆNGDEN
AF TORSK
Jens Fynbo benyttede derefter
lejligheden til at stille S. A. Hor-
sted et spørgsmål om torske-
mængden evt. ville forøges, hvis
man for en periode undlod at
fiske torsk.
Magister S. A. Horsted havde
svært ved at give et fyldestgøren-
de svar på fg. vicedirektør Jens
Fynbo’s spørgsmål om fiskebe-
standen ville stige, hvis man und-
lod at fiske den for en periode.
Han konkluderede sit svar der-
hen, at der måske er en chance
for lidt højere rekrutering, hvis
der er en lidt større gydebestand,
og han sluttede med at sige:
— Vi kan måske igen opbygge
en fiskebestand til det niveau, som
naturen for øjeblikket bestem-
mer, den kan få, men fiskerimæs-
sigt set, er det jomfruelige niveau,
altså den størst mulige bestand,
ikke nødvendigvis det gunstigste
niveau for bestanden.
— Det årlige overskud — den
årlige tilvækst på bestanden —
er på det niveau forholdsvis lille,
og er totalt opslugt af den natur-
lige dødelighed. Så det største fi-
skeri, får man faktisk et sted
mellem en meget lav bestand og
den jomfruelige bestand, hvor be-
standen hele tiden har sin mak-
simale tilvækstevne, og søger at
komme op på det jomfruelige ni-
veau, der er det største over-
skud at fjerne for fiskeri.
— Det er et meget indviklet
spørgsmål, som jeg gerne ville
have brugt et helt foredrag til
at forklare, sluttede magister S.
A. Horsted.
TRAWLERFLÅDEN KAN
FLYTTES
Produktionschef G. P. Svens-
gaard svarede på det af Niels
Carlo Heilmann rejste spørgsmål
om en evt. konflikt ved indhand-
lingen. Han sagde bl. a.:
---- Det er forståeligt nok, at
fiskerne bliver nervøse for at
trawlerne tilfører fabriksanlæg-
gene så meo>et, ; t der kan blive
vanskeligheder for de grønland-
ske fiskere, når de skal afsætte
deres fangst. Der vil dog blive
gjort alt for, at dette ikke skal
ske. Trawlerne kan f. eks. få de-
res værftsophold i bundgarnssæ-
sonen, men denne er jo også me-
get svingende.
— Vi kan også omdirigere traw-
lerne, der ganske vist har et til-
hørsforhold til de enkelte byer,
men der er intet i vejen for en
sådan omdirigering. Vi kan også
med transsportskibene flytte
fangsten til byer, hvor den bedre
kan behandles.
— Men problemer kan opstå,
hvor en rationering kan blive
nødvendig, fortsatte produktions-
chef Svensgaard, og så må man
være opmærksom på, at trawler-
ne er en betingelse for, at fabrik-
kerne kan producere på en løn-
som måde. Den lønsomhedsfor-
bedring, som trawlerne kommer
til at betyde, vil gøre, at fabrik-
kerne kan betale en ordentlig
fiskepris, også til de lokale fiskere
og måske endda give overskud,
som de lokale fiskere ved ud-
byttedelingen kan få andel i.
Direktør Hans C. Christiansen
understregede derefter, at ikke
mindst trawlerne har betydet, at
der har kunnet gives højere pri-
ser også for de grønlandsk ind-
handlede fisk, og han fortsatte:
— Vi står i den situation, at
grønlændernes fiskeri er halveret.
De årlige mængder er siden be-
gyndelsen af 60-erne til i begyn-
delsen af 70-erne halveret. Fa-
brikkernes rentabilitet ville være
borte, hvis' vi ikke havde haft
trawlerne. Men det er afgørende,
at trawlernes omkostninger og
deres fangst, og den pris, der op-
står ved denne kombination, vil
blive afgørende for prisdannelsen
ved indhandlingen af torsk i åre-
ne fremover. De har også alle-
rede været det i fjor og igen i
år, ved de prisforhandlinger, der
har fundet sted.
AFLEVERES LAKSEMÆRKERNE
IKKE?
Folketingsmand Moses Olsen fik
derefter ordet og sagde:
— Fiskeribiologerne har under-
streget, at det er mere og mere
nødvendigt med nøjagtige bereg-
ninger og mærkninger. I den for-
bindelse vil jeg gerne stille føl-
gende spørgsmål:
— Har man mulighed for at op-
lyse, hvor mange laksemærker,
der er kommet tilbage i de sene-
ste år. Når jeg stiller spørgsmå-
let, er det fordi, jeg under mit
sidste ophold i Grønland fra er-
hvervsfiskerne har hørt, at man-
ge af mærkerne smides over bord
igen. Det siges, at det specielt
forekommer hos fiskere, som ikke
stammer fra Grønland. Når vi
sammenholder det med magister
Horsteds udtalelser om nødven-
Grønlandsminister Knud Hertling:
— Måske er jeg blevet mere tyk-
hudet, men jeg mener at kunne
forlade dette møde med en større
optimisme, end da jeg for første
gang deltog i KGH's fiskerimøder
i 1965.
Kalåtdlit-nunånut minister Knud
Hertling: — (maKa misigigtåineru-
lersimavunga, kis'iåne atautsimlneK
måna Kimåslnausoråra 1965-ime
KGH-ip aulisarneK pivdlugo ataut-
simttitsinerane ilaorKårnivnit isu-
mavdluameruvdlunga.
digheden af nøjagtige beregnin-
ger vil det jo blive en kilde til
unøjagtigheder, der kan skade de
grønlandske fiskere på længere
sigt.
UNDERSØGELSE AF FISKERI-
ERHVERVETS VILKÅR
Moses Olsen stillede derefter re-
præsentanterne fra de grønland-
ske fiskeriorganisationer spørgs-
målet, om de var tilfredse med
den gradvise forbedring, der fandt
sted indenfor fiskerierhvervet
som f. eks. i produktionen.
— Er I tilfredse med denne
gradvise forbedring — lidt efter
lidt — eller føler I, at der er så
mange områder indenfor fiskeri-
erhvervet, som mere eller mindre
trænger til en nærmere afklaring.
Man kunne måske tænke sig en
samlet nærmere undersøgelse af
fiskerierhvervets vilkår indenfor
produktion og alt, der hører til
fiskerierhvervet i Grønland.
Niels Carlo Heilmann:
— De grønlandske fiskere er
alvorlig bekymrede over trawl-
fiskeriets indflydelse på fiskernes
indtjeningsmuligheder. Det er
sket i de senere år, at når man
planlægger nyordninger af den
ene eller anden art, så er det
først, når ordningerne er indført,
at man opdager ulemperne og
forsøger at løse dem.
— Jeg har tidligere givet ud-
tryk for, at jeg ser på trawlfiske-
riet med gode forventninger, men
jeg vil bare indprente, at man
allerede nu forsøger at løse de
problemer, der opstår og ikke for
sent.
— Vedr. Moses Olsens spørgs-
mål om de gradvise forbedringer
contra en samlet forbedring, så
kan jeg kun sige, at indtil nu
har bevillingsspørgsmålet spillet
ind. Dette er vi stødt på gang
på gang, når vi har søgt at løse
fiskerimulighederne i Grønland.
— Vi har set linebåde og opret-
telse af fabrikker. Linebådene
kom først, efter man havde kon-
stateret en nedgang af torskebe-
standen. Jeg har en stærk mistan-
ke om, at indførelsen af trawlere
i Grønland også er kommet for
Folketingsmand Moses Olsen rejste spørgsmålet om nedsættelse af et
udvalg til behandling af fiskerierhvervets muligheder og fremtid.
folketingimut ilaussortap Moses Olsenip aperKut sarKumiupå udvalgimik
pilersitsinigssaK pivdlugo aulisarnermik inussutigssarsiornerup periarfig-
ssaisa sujunigssåtalo oKaluserineKarnigssånut.
8