Atuagagdliutit - 06.07.1972, Side 24

SAS-computercentralen i Kastrup hvorfra der ekspederes 150.000 med-
delelser i døgnet.
KarasaussarssuaK SAS-ip agdlagfeKarftsa pingårnerssåne KastrupimltoK
uvdlup unuavdlo atautsip ingerdlanerane nalunaerutinik 150.000-inik „su-
liaKarsi'naussoK".
Syv tusindedele af et sekund
SAS computere ekspederer 150.000 meddelelser i døgnet.
igsariarnerup 7 1000-é
maskinarssuit SAS-ip atortorissai uvdlup unuavdlo ingerdla-
nerane 150.000-inik nalunaeruteKartartut
Mange frygter at maskinerne skal
tage magten fra mennesket. Det
vil ikke ske. Maskiner har intet
liv og kan ikke tænke. Menneskets
intelligens står bag selv den mest
avancerede „elektronhjerne". Selv
er den stupid og kan kun på be-
faling svare ja eller nej — med
et 1-tal eller et nul. Mennesket
har lært computeren at opbevare
viden og atter aflevere denne vi-
den i hvilkensomhelst form og
efter hvilketsomhelst system, man
måtte ønske det. Og som det væ-
sentligste: At svare hurtigere end
noget menneske nogensinde ville
kunne gøre det. Computeren blev
skabt, fordi der var brug for den.
SAS var det første luftfartssel-
skab i Europa, som indså, at com-
puterens evne til at opbevare ind-
kodede oplysninger eller „data"
og atter aflevere dem på tusinde-
dele af et sekund måtte være ide-
el til at bygge et pladsreserve-
ringssystem op over. Ingen bjerge
af bestillingssedler fra alle lande,
intet centralkartotek, kun en
magnetisk impuls lagret i compu-
teren, som ved tryk på bestemte
knapper afleverer sin viden i alle
tænkelige kombinationer. For ek-
sempel antal solgte pladser på et
givet fly på en given rute på en
given dag. Antal ledige pladser
eller — hvis udsolgt — ledige
pladser på andre fly på andre da-
ge etc. Svaret kan hentes ud af
alle de ca. 400 agentpulte Europa
over, som direkte er koblet til
SAS-computeren i København.
Sådan begyndte det i 1957, men
udviklingen har ikke stået stille.
I dag sætter kun fantasien græn-
ser for. hvad SAS’ center for elek-
tronisk databehandling, i daglig
tale kaldet „SASCO", kan bruges
til.
„SASCO", forkortet af SAS-
ccmputer, ligger på Engvej i Ka-
strup. Dets betydning illustreres
måske bedst således, at ligesom
man ikke ville kunne flyve til Må-
nen uden computernes hjælp, ville
SAS — lige så lidt som noget an-
det luftfartsselskab af verdens-
format — kunne fungere uden
computernes hjælp. „SASCO" er
blevet SAS’ hjernecenter.
Pladsen tillader kun en op-
remsning i flæng af nogle af de
funktioner indenfor SAS, som
styres af „SASCO":
Pladsreservering, trafikplan-
lægning, operation af flyene, ved-
ligeholdelse, reservedelsforsyning,
materialeindkøb. Vægtberegnin-
ger af passagerer, bagage, luft-
fragt, post og brændstof før hver
enkelt flyvning. Måltiderne om-
bord, besætningernes tjenestetid,
deres uddannelse på de forskelli-
ge flytyper eller lufthavne. Luft-
fragtens ekspedition og transport
verden over, luftgodsets lastning
i flyene eller destinationer. Auto-
matisk ekspedition af ca. 50.000
telegrammer i døgnet. Hertil kom-
mer de utallige former for regn-
skab og statistikker, udarbejdelse
af prognoser, langtidsplanlægning
etc.
Tal kan være kedelige, men må-
ske siger det alligevel noget, at
„SASCO’s" computere ekspederer
ca. 150.000 indkodninger eller svar
i døgnet. Computernes store mag-
nettromler kan tilsammen regi-
strere to milliarder tegn og eller
tal. Og det mest imponerende: De
kan aflevere deres viden på om-
kring syv tusindedele af et se-
kund.
Hvordan fatter man denne fan-
tastiske svarhastighed?
SAS’ store DC-8 jetfly og Boe-
ing 747 „Jumbo-jets" flyver op
mod 950 kilometer i timen.
På den tid, det tager compute-
ren at svare, ville et af disse fly
netop kunne nå at flyve 0,2 mil-
limeter.
inuit amerdlasut årdlernutigåt
maskinat inup pissauneranik ar-
såringnisassut. taimatut pissoKå-
sångilaK. maskinat inuneKéngit-
dlat erKarsarsinaunatigdlo. inup
silagssorissuseKarnera „maskinar-
ssuit Karasaussiat" sujuarsimaner-
pårtaisalunit tunuånlpoK. maski-
narssuaK nangmineK OKalugsinåu-
ngilaK åmalo perKuneKarnermine
taimågdlåt åp-imik någgamigdlu-
nit akisinauvdlune — kisitsimik
atautsimik imalunit nul-imik. i-
nup maskinarssuaK iliniartisima-
vå ilisimassagssanik pårissaicar-
nigssamut åmalo ilisimassap tåu-
ssuma KanoK ikaluartumigdlu-
nit pissuseKardlune åmalo åntig-
ssussineK sugaluartordlunit kig-
sautigissaK maligdlugo ilisimassa-
mik tåussuminga tuniussinigssa-
mut. åmalo pingårnerpaussutut:
inup kiavdlunit akissuteicarsmau-
neranit sukanerussumik akissu-
teKarnigssaK. maskinarssuaK pi-
lersineKarsimavoK atorfigssaKar-
tineKarame.
SAS Europame tingmissartor-
titsissartut sujugdlersaråt på-
singnigsimassut maskinarssup na-
lunaerutinik tigumingnigsinau-
neranik åmalo 7/1000-imik sukå-
ssuseKardlune tuniusserKigsinau-
nera nalernutdluinartugssauvoK
inigssanik piniartarnerme årKig-
ssussineK sulissutigisavdlugo. på-
piararpagssuit inigssanik pigssar-
riniutaussut nunanit tamanit pi-
ssut atortariaeruput, agdlagartau-
siveKartariaerupoK, taimågdlåt
maskinarssuarme saviup kaju-
ngerisså isumagssissartoK inigssi-
kåine, åtataussat aulajangersima-
ssut tuginardlugit ilisimassaminik
Kanordlunit itunik ataKatigigsita-
nik tuniussissartoK. sordlo åsser-
sutigalugo inigssat tunineKarsi-
massut KanoK amerdlatigissut
tingmissartume aulajangersima-
ssume avKume aulajangersima-
ssume uvdlorme aulajangersima-
ssume. inigssat inugtagssaKångit-
sut KanoK amerdlatigissut — i-
malunit inigssat tamarmik inug-
tagssaKarérpata — uvdlune av-
dlane tingmissartune avdlane i-
nigssat inugtagssaKångitsut Kanos
amerdlatiginersut il. il. akissu-
tigssaK piniarneKarsinauvoK Eu-
ropa tamåkerdlugo nalunaertar-
tunit 400 migssåinltunit Køben-
havnime SAS-ip maskinarssua-
nut atåssuteKartineKartunit.
1957-ime taimatut autdlarner-
poK, kisiåne ingerdlauseK uningåi-
narsimångilaK. uvdlumikut takor-
dluisinauneK kisime kigdlilivoK
SAS-ip kisitsinasuartåussuanut
lcitiussup. uvdluinarne taineKar-
tartup „SASCO", sumut atorne-
Karsinauneranut.
„SASCO” Kastrup-ime Engvej-
imipoK. pingårutcKarnera imasa
pitsaunerpåmik imatut erssersi-
niarneKarsinauvoK, sordlo maski-
narssuit ikiortigitinagit Kåumat
nungneKarnaviångitsOK, taimå-
taoK SAS — tingmissartortitse-
Katigigtut avdlatut silarssuarme
pingåruteKartututdle — ingerdla-
sinåungilaK maskinarssuit ikiorti-
ginagit. „SASCO" tåssaulersima-
vok SAS-ip Karasånut KitiussoK.
inigssaK pissutigalugo SAS-ip
iluane suliat „SASCO“-mit a-
KungneKartut ilåinait taigorne-
Kåsåput: inigssanik pigssarsior-
tarneK, angatdlånermut pilersså-
rusiorneK, tingmissartut suliari-
neKarnere, aserfatdlatsailineK, ki-
ngorårtigssanik pilersuineK, ator-
tugssanik pisiniarneK. ilaussut,
nagsatat, silåinåkut agssartugag-
ssat, agdlagkat åmalo ingerdla-
tigssat OKimåissusisa nautsorssor-
neKarnere tingmissartortitsinerit
atausiåkåt tamaisa sujorKutdlu-
git. tingmissartune nerinerit,
tingmissartune sulissorineKartut
sulivfisa sivisussusiat, tingmi-
ssartune åssigingitsune imalunit
tingmissartunut mitarfingne ili-
niartitaunerat. silåinåkut agssar-
tugkat isumagineKarnerat åmalo
silarssuaK tamåkerdlugo angat-
dlåneKarnerat, silåinåkut agssar-
tugkat tingmissartunut usilersu-
neKarnerat sussusiat nåpertor-
dlugo. uvdlup unuavdlo ingerdla-
neråne telegramit 50.000 migssaisa
isumaminérsumik ingerdlatine-
Karnigssåt. kisalo nautsorssutinut
åmalo kisitsisingordlugit nalu-
naerssugkanut pissusiussut kisig-
ssåungitsut, migssingersutinik su-
linerit, ungasigsoK pivdlugo pi-
lerssårusiat. taimaingajagtutdlo.
kisitsisit avångunåinarsinau-
ssarput, kisiåne imaKa påsissutig-
ssausinauvoK „SASCO“-p maski-
narssuisa uvdlup unuavdlo inger-
dlaneråne akissutit 150.000 mig-
ssait suliarissarmatigik. maski-
narssuit saviup kajungerissånik
kåvigtorssuisa katitdlutik nalu-
naerssorsinauvait nalunaerssutit
imalunit kisitsisit 2 milliardit. kå-
kaginarnerpauvordle: ilisimassar-
tik tuniusinauvåt igsariarnerup
7/1000-iata ingerdlanerane.
akissutit taimatut sukatiginerat
KanoK ilivdlune påsineKarsinau-
va?
SAS-ip tingmissartorujugssue
DC-8 åma Boeing 747 „tingmi-
ssartupilunerssuit” nalunaeKUtap
akuneranut 950 kilometerit mig-
ssiliordlugit tingmissarput.
maskinarssup akinigssåta sivi-
sussuseKarnerane tingmissartut
tåuko 0,2 millimeterinik tingmi-
nigssaic taimågdlåt angusinåusa-
våt.
KONDI
den første
energi-læskedrik,
der smager
skønt, slukker
tørsten og
strammer
op.
KORAL-KONDI er fremstillet i samar-
bejdemed Knud Lundberg.der i „Aktuelt"
skriver: - Sukker er hjernens eneste
brændstof og musklernes bedste. Vi for-
sømmer væske- og sukkerforsyningerne
før og under legemlige præstationer.
En svensk fodboldrapport, som alle
idrætsudøvere vil have gavn af at kende,
fortæller, at væske- og sukkermangel
kan gøre os 20-40% dårligere. Vi må
alle lære at drikke før og under anstren-
gelserne.
Plejehjem tilbydes
Pige 0—4 år tilbydes kærligt plejehjem i København, flyverejse
ned betales.
Svar bedes sendt til
Alice Wandrey
Landsdommervej 37 . 2400 KBH. NV.
pårissagssarsiorpugut
ilaKutarit mérKanik asangnigtut, Københavnime najugagdlit,
niviarsiarKamik mikinerpaugune sule ukioKångitsumik angner-
paugunilo sisamanik ukiulingmik pårissagssarsiorput. tingmi-
ssartordlune avalangnigsså akilerumanenarpoK. unga akigit:
Alice Wandrey
Landsdommervej 37 . 2400 KBH. NV.
24