Atuagagdliutit - 31.08.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Trykt i offset
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
NQngme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
offset-imik naKitat
Annoncer skal være redaktionen
i hænde senest 14 dage før udgivelse
Årsabonnement + porto, Godthåb ....................... kr.
Årsabonnement + porto, Grønland ...................... kr.
Årsabonnement + porto, Danmark, fly .................... kr.
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ................... kr.
Løssalgspris .......................................... kr.
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera:
70,00 NQngme ...................................... kr. 70,00
94,60 Kal.-nunåta sivnerane ........................ kr. 94,60
103,70 tingmissartumik, Danmarkime .................. kr. 103,70
70,90 umiarssuarmik, Danmarkime .................... kr. 70,90
2,50 pisiarinerane ............................... kr. 2,50
taorsigagssarsissarnermut
maligtarissagssaK kukussoK
J. B. erhvervsstøtte taorsigagssar-
sissarnermut maligtarissagssaxar-
poK. tåuko ilait amerdlasOt pitsau-
ssuput. kisiåne ilåt kukussOvdlui-
narpoK.
folketingimut ilaussortax born-
holmimio, Niels Anker Kofoed, iv-
sax radiukut autdlakåtitame, Vin-
duet, oKarpoK kutterit 80—90 ton-
sigdlit angisOt tamanut atornexar-
sfnaussut Kalåtdlit-nunåne aulisar-
nermik inussutigssarsiornermut pit-
saunerpåusagaluartut. tåssame au-
lisarnermut KanoK i'kaluartumutdlu-
nit atomexarsinåuput, sordlo kapi-
silingniarnermut rejerniarnermutdlo
aulisartumut akigssarsivdluarnar-
nerpauss’unut.
ajornartorsiutdle tåssauvox kut-
terit nutåt angisOt akisungmata.
Kalåtdlit-nunåne tunissaxarnerme
akigitlnexartartut atortitdlugit ani-
ngaussalTssutit akilersorniarnigssåt
ajornakusorsfnauvox.
erhvervsstøttip aulisartut ikior-
tarpai kutterinik angisunik pisinig-
ssåinut. tamånale akikitdlissutigi-
nex ajorpåt, ilånilo iluarnerufnarsl-
naussarpoK angatdlatinik atorne-
Karérsimassunik pisinigssax.
angatdlatinik atornexarsimassu-
nik taorsigagssarsinigssax pivdlugo
erhvervsstøttime maligtarissagssaK
kukussQvdluinarpox. atornexarérsi-
massunik taorsigagssarsinigssamut
maleruarxussaK unauvoK, angatdlat
ukiut 10 sivnerdlugit pisoxåussuse-
KåsångitsoK.
kisiåne tamåna pfssutigalugo
angatdlat akikinerulålersfnauner-
dlune? åmalo ugpernarsautigssa-
Karpa angatdlat nutaukånersox tå-
ssaussoK angatdlat pitsaussox?
angatdlatip nalexarneranut pi-
ssutåungitdlat ukiune Kavsine ator-
nexarsimanera, kisiåne pissutau-
ssarput sQt atortoralugit sanausi-
manersox, aserfatdlagtailinexarsi-
manera, masktnap KanoK pitsauti-
ginera, angatdlatip suliarinexarsi-
manerata KanoK pitsåussusexarne-
ra il. il.
kuttere pårinerdliugax atortug-
ssanit ajortunit sanåx motorilugtoK
åmalo umiarssualiorfingme ajortu-
me sananeKarsimassoK ukiunik 7-8-
nik pisoxåussusexåinaraluardluni-
lunit atorsfnåungitdlulnartutut fsi-
nauvoK umtarnikumitdlo nalexarne-
rusinaunane.
najorxutarissagssaK avdlaussa-
riaxarpox. pingårnerussox tåssau-
ssariaxarpoK angatdlat akiminut
nalerxiutdlugo pitsaussQnersoK
imalunit ajortunersox.
kutterit ukiune 20—30-ne atorne-
xarsimassut pitsaussut piukunar-
tutdlo navssågssausinauvdluarput
nutåmik ivertissugkamik motorig-
dlit angatdlåmit nutaunerussumit
ajornerussumitdlo akimingnut na-
lerxunerujugssuit.
En forkert regel
J. B. Erhvervsstøtten har nogle
regler for erhvervsstøttelån. Mange
af dem er gode. Men en af dem
er helt forkert.
Det bornholmske folketingsmed-
lem, Niels Anker Kofoed, sagde
forleden i radioudsendelsen, Vin-
duet, at store alsidige kuttere på
80-90 tons måtte være det bedste
for grønlandsk fiskerierhverv. De
kan nemlig bruges i enhver form
for fiskeri, f. eks. laks og rejer, som
er noget af det mest givtige, en
fisker kan beskæftige sig med.
Der er bare det problem, at
store, nye kuttere er dyre. Det kan
være vanskeligt med grønlandske
indhandlingspriser at få investerin-
gerne til at forrente s'ig.
Erhvervsstøtten hjælper fiskere
Kostskolen Sandalhuui
Drenge og piger fra ind- og udland optaget.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 5.600.—.
MARKHOLT-OLESENS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 1818
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne.
Skriv efter brochure!
FIRMAET ER GENÅBNET!!!
niuvertarfik angmarxigpox!
Vi kan levere alt til:
„FORENINGSFESTER".
De kan købe næsten, hvad
De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til
TOMBOLA. — Der kan bestilles
efter vore specielle tombolalister.
Varer til: LYKKEHJUL — SKY-
DEBANE — RINGSPIL — PILE-
KAST og FISKEDAM.
Endvidere kan vi levere ANDE-
SPIL samt LEGETØJ til juletræs-
fester.
Skal De have bazar i vinter?
Bestil varerne til bazaren i god tid.
For foreninger afregning efter festen
Pollin Ré Pn badstuestræde
U d I I I I I vX \mS U ■ 1209 KØBENHAVN
for lån
til at købe store kuttere. Men det
bliver de ikke billigere af, og det
kan ofte være fordelagtigt at købe
brugte fartøjer.
Erhvervsstøttereglen om lån til
brugte fartøjer er helt forkert. Kri-
teriet for långivning til brugtkøb
er, at fartøjet ikke må være mere
end 10 år gammelt.
Men bliver fartøjet ret meget bil-
ligere af det? Og har man garanti
for, at et ungt skib er et godt skib?
Fartøjets værdi afhænger ikke af
alder, men af materialer, vedlige-
holdelse, maskinens tilstand, skibs-
håndværkets kvalitet, o.s.v.
En misligholdt kutter af dårlige
materialer med udbrændt motor og
bygget på et dårligt værft kan lig-
ne — og ikke være mere værd —
end et totalhavari, selvom den kun
er 7-8 år.
Kriteriet må være et andet. Det
afgørende bør være, om fartøjet er
godt eller dårligt i forhold til pri-
sen.
Man kan godt finde gode, egne-
de 20-30 års kuttere med nyinstal-
leret motor til en langt rigtigere
pris end et dårligere, yngre skib.
MUSIK-LYDBAND
4-SPOR
STEREO
Nyt katalog med tusin-
der af indspilninger i
stereo og mono er ud-
kommet. Tilsendes mod
indsendelse af kr. 4.00
der også dækker porto
og ekspedition.
FHC-KUNDESERVICE
INDUSTRI HUSET
Landgreven 7, 1301 K.
narKiut:
EF-imut ilaussortångoruvta kalåtdlit soraermngorsimassut
Danmarkimut nugsinauvdluartut
Atuagagdliutit normuåne kingug-
dlerme Per Hækkerupip åma
Morten Langep OKauserissaisa i-
lait issuarneKarsimåput, téukulo
isumaKatigigput kalåtdlit soraer-
ningorsimassut — Danmark EF-
imut ilångutlsagpat — nunane
EF-imut ilaussortaussune avdla-
ne najugaxartunut naligitineKå-
sassut. Per Hækkerup åma Mor-
ten Lange isumaxarput kalåtdlit
nuname avdlamiut tåuko åssiga-
lugit Kalåtdlit-nunåne ukiune
15-ine sulisimassugssaussut utor-
Kalinersiutisiagssanik nåmagtu-
nik amerdlåssusilingnik pisinau-
niåsagunik.
tamånale ilumungilaK.
Danmark EF-imut ilångutisag-
pat kalåtdlit danskit utorKaliner-
siutisiåinik pigssarsisinåusanersut
pigssarsisfnåusånginersutdlunit
pivdlugit aperxut månåkututdle
Danmarkip kisime suliagssarisa-
vå. téssa tamåna fællesmarkedi-
mut tungåssutexångilaK. åmalo
Per Hækkerupip Morten Langev-
dlo isumaxatigigdlutik OKauseri-
ssait erxortungitdlat.
tåssalo Danmark fællesmarked-
imut ilaussortångoraluarpatdlunit
kalåtdlit danskit pissartagaisa å-
Korrektion:
I sidste nummer af Grønlands-
posten referedes nogle udtalelser
af Per Hækkerup og Morten Lan-
ge, som var enige om, at grøn-
landske pensionister — hvis Dan-
mark kommer i EF — sidestilles
med udlændinge i EF-landene.
Per Hækkerup og Morten Lange
mente, at grønlændere som disse
udlændinge skulle have arbejde i
Grønland i 15 år for at blive fuldt
folkepensionsberettigede.
Det er imidlertid forkert.
Spørgsmålet om, hvorvidt grøn-
lændere kan oppebære dansk fol-
kepension eller ej, vil — selvom
Danmark kommer i EF — som nu
være et rent internt dansk anlig-
gende. Det har altså intet som
helst forhold til fællesmarkedet.
Og Per Hækkerups og Morten
Langes enige udtalelser er ikke
rigtige.
Grønlændere kan altså godt —
selvom Danmark kommer i fæl-
lesmarkedet — opnå fuld dansk
folkepension.
Forholdet til udlændinge er et
andet. Hvis en udlænding fra et
af fællesmarkedslandene ikke har
haft arbejde og bopæl i Danmark
i 15 år, bliver hans folkepension,
hvis han ønsker at blive i landet,
i forhold til det antal år han har
arbejdet og altså betalt skat i
Danmark.
Men det har altså ikke noget
med grønlandske folkepensioni-
ster at gøre.
ssinginik pissartagaKarsinauvdlu-
arput.
kisiåne nunane avdlamiunut
pissutsit avdlåuput. nunanut fæl-
lesmarkedimut ilaussortaussunut
inugtaussoK ukiune 15-ine Dan-
markime najugaxardlunilo sulisi-
magune Danmarkimiginarumagu-
nilo pissartagaKartineKåsaoK u-
kiut KanoK amerdlatigissut Dan-
markime sulisimanera åmalo tå-
ssa akilerårutinik akilissarsima-
nera nåpertordlugit.
kisiåne tåssa kalåtdlinut so-
raernerussutisialingnut tamåna
tungångilaK.
tOKUSSOK
årKigssuissoK Jacob Sehested
Grove, Holstebro, sivisujåmik nå-
parsimarérdlune toKusimavoK.
Jacob Sehested Grove 1959-
imit 1961-imut Atuagagdliutine
årxigssuissuvoit. naKiterissutut i-
liniamerme kingornatigut avisi-
me Lolland-Falsters Socialdemo-
kratime avisiliortutut autdlamer-
poK 1944-milo avisime tåssane år-
Kigssuissunut Kutdlersaulerdlune.
1951-imit Helsingør Socialdemo-
kratimut årKigssuissungorpoK, 3-
malo 1955-ime Holstebrome Amts-
bladetimut årxigssuissunut Kut-
dlersaulerdlune. tåssanilo nagga-
tårpoK 1970-ime.
Jacob Sehested Grove Dan-
markip tyskinit såkutulemeKar-
simanerata nalåne folketingimut
ilaussortauvoK 1945-vdlo kingor-
natigut nanginarnigssaminut nå-
magtunik xinersissigssaKaraluar-
dlune, kisiåne tunuarsimavoK
Hartvig Frisch taortiginiardlugo.
Dødsfald
Redaktør Jacob Sehested Grove,
Holstebro, er efter nogen tids syg-
dom død.
Jacob Sehested Grove var fra
1959 til 1961 redaktør for Grøn-
landsposten. Han startede som ^
journalist ved Lolland-Falsters
Socialdemokrat efter en uddan-
nelse som typograf og blev i 1944
chefredaktør for bladet. Fra 1951
var han redaktør af Helsingør
Socialdemokrat, og i 1955 blev
han chefredaktør for Amtsbladet
i Holstebro. Her sluttede han 1
1970.
Jacob Sehested Grove var un-
der besættelsen medlem af folke-
tinget og havde stemmer nok til
at fortsætte efter 1945, men trak
sig tilbage til fordel for Hartvig
Frisch.
Nanortalik fejrede 175-års jubilæum 15. august. Hele dagen blev
der afviklet en række arrangementer. Størst glæde vakte en
lille dreng, da Han „roede" kajak i helpels langs stranden, hjul-
pet af en voksen for ikke at vælte. Han „stjal" tilhørerne fra
byens sangkor, der sang uden for forsamlingshuset. Grønlands-
posten bringer en række artikler fra Nanortaliks jubilæum i
de kommende numre.
Nanortalik augustip 15-iåne 175-ilivox. uvdlorsiornerme uvdloK
nåvdlugo nagdliutorsiornexarpox. nuånårutiginexarnerpauvox
nukagpiarånguax kapitaxardlune sigssax sinerdlugo „xajartor-
tox“ kingunginiåsangmat inersimassumit tiguminexardlune.
igdloxarfiup erinarssortartue katerssortarfiup såne erinarssor-
niartut nukagpiarxap tåussuma tusarnårtoxångitsortipai. Nanor-
tagdlip nagdliutorsiornera pivdlugo agdlautigissat normune tug-
dlerne ilångunexartåsåput. (Foto, åssil.: Hans Janussen).
2