Atuagagdliutit - 31.08.1972, Síða 14

Fåreholderne har lært
af tidligere katastrofer
I år bliver der solgt flere lam til slagteriet end beregnet. Vinteren var
ellers lige så streng som katastrofeåret 1966—67, men rigelig forsyning
af med foder og flere stalde afværgede en lige så stor katastrofe.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN.
Det er almindelig kendt, at en
alvorlig katastrofe truede de syd-
grønlandske fåreholdere på grund
af den strenge vinter. Men takket
være erfaringerne fra tidligere
katastrofer — ikke mindst fra
katastrofeåret 1966-67 — har få-
reholderne ikke alene haft mere
foder til fårene, men også flere
stalde end før, og tabet af får var
mindre end i tidligere år. Alligevel
kunne det under De samvirkende
fåreholderforeningers generalfor-
samling i begyndelsen af juli i
NarssaK ikke oplyses, hvor mange
lam, der bliver solgt til slagt-
ning til slagteriet i NarssaK. En
meget stor del af bestanden var
endnu ikke klippet på grund af
de lave temperaturer. Nogle fåre-
holdere mener, at der vil blive
slagtet 3000 lam, men fabriksle-
deren regner med, at der vil blive
solgt optimalt 10.000 lam.
Formanden for De samvirken-
kende fåreholderforeninger, Han-
ning Høegh, siger til Grønlands-
postens udsendte medarbejder, at
vinteren i år var lige så slem som
vinteren 1966-67. I år forekom
der endda snestorme i begyndel-
sen af juni. — Allerede i vinter
blev det fastsat, at vi skulle holde
generalforsamling omkring 1. ju-
li. Denne beslutning blev fulgt,
skønt nogle af fåreholderne end-
nu ikke var færdige med at klippe
deres får på grund af det meget
sene forår. At klipningen af får
har taget så lang tid, som den
har gjort, er tegn på, at der endnu
findes et større antal moderfår,
siger Hanning Høegh.
BEDRE INDSATS
— Der er ingen, der ved, hvor
mange lam, der er blevet født,
fortsætter Hanning Høegh, —
men jeg regner med, at mindst
halvdelen af moderfårene har
lam. Flere forhold betød, at kata-
strofen ikke blev lige så omfat-
tende som i 1967. Katastrofeud-
valgets arbejde, der startede i
1967, og fåreholdernes egne er-
faringer er skyld i, at fårehol-
dernes arbejdsindsats er blevet
intensiveret.
Fåreholderne kan f. eks. købe
koncentreret foder, og vi nyder
nu i vore krisesituationer godt
af fåreholdernes 1 procent fond,
som får sine midler af 1 procent
af fåreholdernes salgsindtægter.
Indkøbt foder til får bliver i før-
ste omgang betalt af denne fond
og bliver transporteret til køber-
ne om efteråret, inden fjordene
bliver islagt. Fåreholdere, der har
købt foder, afregner næste år, når
de leverer lam til slagteriet i Nar-
ssaK og betaler ikke renter.
Vort fåreholdersted fik masser
af sne i vinter. Ved slutningen
af juni var der stadigvæk tre
meter dyb sne i vores have, og
der fandtes stadig isfod ved
stranden og masser af sne på
fjeldene.
Nyordningen for fåreavlen star-
tede først omkring 1950. Hvis vi
skal opnå gode resultater i grøn-
landsk fåreavl, må vi ikke efter-
ligne fåreavlen i andre lande, da
vilkårene her er anderledes end
i andre lande. Ungdommen kan
hente inspiration og lærdom fra
andre lande, men vilkårene i
Grønland bør man først være dus
med og det må danne grundlag
for det videre arbejde.
— Der blev solgt næsten 16.000
lam til slagteriet i NarssaK i fjor,
og fåreholderne solgte ca. 6000
lam til private opkøbere. I år er
det meget vanskeligt at beregne,
hvor mange lam, der bliver solgt
til slagteriet i NarssaK, men jeg
regner med, at der bliver slagtet
ialt ca. 7000.
BEDRE PRISER
— Prisen på lammekød steg sid-
ste år med 25 procent i forhold
til prisen forrige år, oplyser Han-
ning Høegh. — Derfor steg fåre-
holdernes indtægter med ca.
400.000 kr. — inklusive bonus —
i forhold til indtægterne året før.
Antallet af slagtelam var uæn-
dret.
Prisen på lammekød stiger i
år 20 procent i forhold til sidste
år. Det er muligt, at prisen stiger
yderligere, da vi ikke er tilfreds
med 20 procents stigningen. Be-
styrelsen for De samvirkende få-
reholderforeninger holder møde i
slutningen af juli, hvor vi skal
udarbejde korrekte regnskaber
for fåreholdere. Det forlangte
grønlandsministeren. Jeg regner
så med, at vi kan sende regnska-
berne til grønlandsministeren ef-
ter mødet.
— Under generalforsamlingen
meddelte jeg, at bestyrelsen for
De samvirkende fåreholderfor-
eninger ikke har taget sig af be-
tydningsfulde sager i det forløbne
år. Bestyrelsen har mest beskæf-
tiget sig med at forberede fåre-
holdernes overtagelse af Uperni-
viarssuk. Nu har fåreholderne
overtaget forsøgsstationen og skal
køre den videre ved hjælp af en
selvstændig bestyrelse. Det er vi
meget glad for i bestyrelsen, fordi
målet blev støttet så kraftigt fra
medlemmernes side. Ved hjælp af
vore konsulenter skal vi fortsætte
forsøgene med, hvilket foder til
fårene er bedst, og som kan dyr-
kes her.
— De samvirkende fåreholder-
foreningers blad „savautilik" er
gennem mange år redigeret af fru
Cecilie Lund. Hun bad om at
trække sig tilbage som redaktør,
men jeg bad hende vente lidt. Nu
skal vi finde ud af, hvem der
skal afløse fru Lund, hvor bla-
det skal trykkes. Jeg takkede Ce-
cilie Lund for hendes store ar-
bejde.
Deltagerne på generalforsam-
lingen blev enige om at forhøje
medlemskontingentet til 50 kr. pr.
år. De passive medlemmer skal
betale 15 kr. i kontingent om året.
Een af konsulenterne i G.O.F.,
Niels Henrik Lynge, holdt et fo-
redrag om eventuelle følger ved
medlemsskab i EF. Han sagd.- bl.
a., at vi desværre ikke har oplys-
ninger, der har relation til de
grønlandske fåreavlere, da de
grønlandske fåreavleres proble-
mer ikke er blevet nævnt under
optagelsesforhandlingerne. Da
sælfangsten heller ikke er blevet
berørt, kunne eksperterne ikke
svare, når de blev spurgt.
LOVFORSLAGENE ÆNDRES
Hanning Høegh oplyste på gene-
ralforsamlingen, at forslagene fra
katastrofeudvalget stadigvæk er
under udarbejdelse. Resultatet
skulle gerne blive, at fåreavlen i
Grønland kan drives uden alt for
stor risiko. Han sagde, at forsla-
gene ville betyde meget store ud-
gifter og foreslog, at man afven-
ter deres færdiggørelse. — Da
jeg talte med grønlandsministe-
ren i forgårs, rådede han os til
at lave en fortegnelse over, hvil-
ke problemer vi har. Han mente,
det vil fremme sagen, sagde Han-
ning Høegh.
Eskild Jeremiassen foreslog, at
lovforslagene bliver lavet om til
landsrådsvedtægter for at arbej-
det kan blive ført ud i livet så
hurtigt som muligt.
Eskild Paviassen ønskede, at
arbejdet med lovforslagene bliver
tilendebragt, for at fåreholdernes
problemer kan blive løst.
Abel Kristiansen sagde, at ar-
bejdet havde stået på i fem år,
og da forslagene nu befinder sig
i Folketinget, er det muligt, at
arbejdet bliver fuldført til efter-
året. Da han er bange for, at kon-
sekvenserne af lovforslagene bli-
ver alt for store, foreslog han, at
der bliver udarbejdet andre for-
slag, der kan afstedkomme ikke
alt for voldsomme reaktioner.
Kraven til fåreholderne kan med
årene strammes lidt efter lidt.
Hvis forslagene bliver gennem-
ført uden ændringer, var han
bange for, mange fåreholdere vil
opgive deres erhverv.
Sekretæren for De samvirken-
de fåreholderforeninger, Eskild
Jeremiassen, foreslog, at lovfor-
slagene, der blev vedtaget i 1968,
bliver gennemgået af bestyrelsen
for De samvirkende fåreholder-
foreninger suppleret med to re-
præsentanter, der er udpeget af
fåreholderne, og at denne ar-
bejdsgruppe skal fremkomme
med nye forslag.
Et af bestyrelsesmedlemmerne,
Mikael Hansen, oplyste, at lovfor-
slagene befinder sig i Ministeriet
for Grønland, og at kun fårehol-
dernes regnskaber mangler.
Hanning Høegh sagde, at fåre-
holderne under et møde i Igaliko
i 1970 blev enige om, at følgerne
af lovforslagene gradvis skulle
blive strengere og strengere ind-
til 1980. — Hvis lovforslagene bli-
ver gennemført, hvor skal vi så
få penge fra til opførelse af stal-
de og opdyrkning af hjemmemar-
ker, spurgte han, og han nævnte,
at mødedeltagerne i Igaliko blev
enige om, at bestyrelsen for De
samvirkende fåreholderforeninger
sammen med konsulenterne skulle
udarbejde et nyt lovforslag. Der-
for støttede han forslaget om, at
bestyrelsen suppleret med to af
fåreholderne valgte medlemmer
udarbejder et ændringsforslag.
Forslaget blev godkendt ved en
afstemning, og Poul Frederiksen
samt Adolf Lund blev valgt til
at supplere bestyrelsen.
1 PROCENT FONDEN
Foranlediget af de strenge vintre
i de senere år besluttede general-
forsamlingen for eftertiden først
at slippe vædderne 1. december
i stedet for 1. november.
De yngre fåreholderes forening
havde bedt om tilskud fra fåre-
holdernes 1 procent fond til deres
islandsrejse. Under behandlingen
af sagen blev det oplyst, at fon-
den nu har en kapital på 92.000
kr. Derudover var der blevet af-
sat 50.000 kr. af fondens midler
som udbetaling af fåreholdernes
overtagelse af Uperniviarssuk.
22.000 kr. af de 92.000 kr. er ble-
vet sat til side som garanti for
lån, der ikke er blevet afdraget.
Handelschefen i NarssaK oplyste,
at fåreholdernes samlede gæld til
KGH andrager 267.000 kr. for ti-
den.
Selv om 1 procent fonden ifølge
vedtægterne godt kunne give til-
skud tij de unge fåreholderes rej-
se til Island, fik formanden op-
bakning fra flere medlemmer, da
bgn sagde, at der ikke kunne gi-
ves tilskud til sådanne arrange-
menter, sålænge fonden råder
over så få midler. — Man kan
nemt få brug for pengene til mere
presserende ting, sagde man.
Da kontingentbetalingen ikke
havde gået så godt i de senere
år, blev generalforsamlingen enig
om, at der skulle vælges opkræ-
vere i forskellige distrikter.
I forbindelse med en medde-
lelse om, at nogle af medlemmer-
ne havde annulleret deres med-
lemsskab, meddelte formanden, at
de fratrådte medlemmer ikke
længere kan få garanti for varer,
der er købt i KGH, og at de må
betale varerne kontant.
PRISSTIGNINGEN BRUGES
IKKE TIL KØB AF FODER
Konsulent Holger Bjerre har fo-
reslået, at prisstigningen på lam-
mekød i år på 20 procent i for-
hold til prisen sidste år, bliver
benyttet til køb af foder. Han
begrundede sit forslag med, at
driften af slagteriet kan blive
forbedret, hvis fåreholderne har
foder nok. — Hvis antallet af
slagtelam skal blive af nogen-
lunde samme størrelse hvert år,
og hvis fåreholderne skal opnå
bedre priser på lam, der bliver
solgt til slagteriet, må vi kunne
garantere over for KGH, at vi
kan levere lam af nogenlunde
samme antal hvert år, sagde Hol-
ger Bjerre.
En sådan fremgangsmåde blev
imødegået af Adolf Lund, da han
anser en sådan disposition for en
forringelse af fåreholdernes frie
dispositionsret.
Holger Bjerre sagde, at han
først kunne få at vide, om hans
forslag kunne blive accepteret
eller forkastet, når KGHs direk-
tør kom i slutningen af måneden.
DÅRLIGT HØSTÅR
Den ene af fåreholdernes konsu-
lenter Poul Bjerge, Uperniviar-
ssuk, sagde, at fåreholdernes
hjemmemarker og haver var ca.
én måned bagefter i forhold til
tidligere år. Kun blomster og
grøntsager, der bliver dyrket i
mistbænke, groede i år uden sær-
lig forsinkelse. Høslætten bliver
sen i år, og hvis vejret bliver
ustabilt hen på efteråret, kniber
det nok med at få høet tørret,
mente han.
Rabarberne, der havde klaret
sig bedst, var efter Holger Bjer-
ges mening ca. tre måneder bag-
efter i forhold til tidligere år.
Da Grønlandspostens medarbej-
der besøgte Uperniviarssuk 6. juli,
var roerne først begyndt at spire
hist og her.
Poul Bjerge har gennem årene
målt temperatur flere gange om
dagen i Uperniviarssuk. Klima-
forværringen kan bekræftes ved
hjælp af gennemsnitstemperatu-
rer, mener han. I januar 1964 var
gennemsnitstemperaturen for
Uperniviarssuk på minus 2,6 gra-
der, men i år på minus 11,4. I
marts 1964 var gennemsnitstemj
peraturen på minus 5,6, i år på
minus 9,3. Gennemsnitstempera-
turen for juni måned 1964 i Uper-
niviarssuk var på plus 5,4 grader,
i år kun på plus 3,4 grader.
Til slut oplyste Poul Bjerge, at
selv om klimaet er blevet forvær-
ret, klarer 1000 meget små unge
træer, — en gave fra Island —
sig meget godt.
KØB BIL PR. BREV - UDEN SKUFFELSER...
Det er ikke svært
men det er en
tillidssag at købe bil pr.
korrespondance..sikkert derfor de fleste
køber en Ford hos
ScaKiiadam
Skriv efter brochure og priser på de Ford-
modeller De er interesseret i. Vor Grøn-
landsekspert Ole Gøtze svarer omgående
og ordner alt for Dem enten De vil have
vognen derop - eller De selv kommer her-
ned og vil ha' en ferieklar vogn holdende.
Vi sælger gerne med 50% ud - og resten
over 18 måneder.
DANMARKS STØRSTE FORD FORHANDLING
H.C. Andersens Boulev. 18 • 1553 Kbh.V ■ Telegramadr.: Scaniadam
14