Atuagagdliutit - 23.11.1972, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Godthåb ............
Arsabonnement + porto, Grønland .............................. jjj.’ g^’gQ
Arsabonnement + porto, Darmark, fly ........................... kr 103 70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ......................... kr g6'80
Løssalgspris ....................................V.V.'.V.V.. . . ko 2,50
kr. 70,00
kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK -f nagsiOnera, NQngme .................
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 66^80
pisiarinerane .....................
.............................. kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naxiteriviane offset-imik naxitat
akornuteKångitsumik nårtuer-
sismauneK pivdlugo tungavig-
ssatigut påtsivérunex
Loven om laksefiskeriet
Loven om forbud mod laksefisken i det nordvestlige Atlanterhav efter
1. januar 1976 har været til l.ste behandling i folketinget.
J. B. akornuteKångitsumik nårtuer-
sltarnigssax oKatdlisiginexalerå-
ngat tungavingnåjussartut tuping-
naraluartumik nalinginaussQssar-
put. radioavisime Kanigtukut lands-
rådimut ilaussortax Lars Emil Jo-
hansen akornuteKångitsumik når-
tuersftarnigssax pivdlugo tungavig-
ssamut ersiumernartumut matumu-
nga isumaKatauvoK, arnax mérar-
tårumanerdlune nangmineK aulaja-
ngtnigssaminut periarfigssaxarta-
riaKartoK. tamåna erxainartorujug-
ssOvok OKausiussartunut nungut-
dlalersimassunut imåitunut, arnap
nangmineK timine aulajangivfigi-
ssariaxarå.
tåisångfkåine nårtup mikissu-
ngQp timå nårtuersitarnermik aper-
Kumut tamarmut autdlarniutaussar-
mat, uvdlumlkut arnax aulajangisi-
nauvoK mérartårumanerdlune. a-
ngutinik atoKatigingningnavérsårsf-
nauvoK. taimaisivdlune nårtulingit-
s'érnigssane Kularisångilå.
nalerxutlngilaK — séruname —
nåkigtaitsuliorneruvoK — Kularnå-
ngilarme åma. kisiåne soxutåungi-
lax. tQngavigssamut tungåssutexå-
ngilax, tåssa mérartårtarnermut pi-
J. B. Når diskussionen er om fri
abort, er supernøgterne argumen-
ter mærkværdigt nok almindelige.
I Radioavisen for nylig tilsluttede
landsrådsmedlem Lars Emil Johan-
sen sig det rystende argument for
fri abort, at kvinden selv skal have
mulighed for at bestemme, om hun
vil føde. Det minder meget om en
anden forslidt vending om, at kvin-
den skal have lov at bestemme
over sit eget legeme.
Bortset fra, at det vel er det
lille fosters legeme, der er pri-
mær genstand for hele abort-
spørgsmålet, så er kvinden i dag
i stand til at bestemme, om hun
vil føde. Hun kan holde sig fra
seksuel omgang med mænd. På
den måde undgår hun med sikker-
hed at blive gravid.
Urealistisk — naturligvis —
Umenneskeligt — sikkert også.
Men det er ligegyldigt. Det har
ikke noget med argumentet at gø-
ssutiviussoK pérneKarsfnaunersoK
imalunit pérneKarsinåunginersoK.
OKaråine akornuteKångitsumik
nårtuersitarneK ikiortigalugo arnap
nangmineK aulajangisagå mérartå-
rumanerdlune imalunit nårtuersfku-
manerdlune, tåssa ima isumaxar-
tineKarpoK, arnat uvitigdlo imalOnit
asang nigtitigdlo tutingnigssamut
periarfigssaKåsassut tamatuma ki-
ngunerisinaussainut akissugssåu-
ssusexaratik, imalunit inuit ing-
mingnut tutigtarsfnaussut nuåner-
ssarnigssax pfnardlugo, tåssalo
OKautsit ersserxigsut Lars Emil Jo-
hansenip isumaKatigissai, taorsiut-
dlugit OKariartautsimut arsåring-
ningniartutut pissusilingmut, „ar-
nap aulajangisagå mérartåruma-
nerdlune".
normumit tugdlermingånit Atua-
gagdliutit ilångussaKartalisåput a-
kornuteKångitsumik nårtuersisfnau-
nigssax pivdlugo, tåssame nårtuer-
sisinauneK tamåt pivdlugo åmalo
nårtuersitarneK pivdlugo inatsisi-
liorneK månåkut atortussoK piv-
dlugo. atuagagssiap misiligkaluar-
niarpå aperxut tamåna ilungersut-
dlugo erKartorniardlugo, taimame
pissariaxarmat.
re, om den egentlige årsag til føds-
ler kan skaffes af vejen eller ej.
Siger man, at kvinden ved hjælp
af fri abort selv får lov at bestem-
me, om hun vil føde eller abor-
tere, mener man i virkeligheden,
at hun og hendes mænd eller el-
skere have mulighed for at
gå i seng med hinanden uden an-
svar for eventuelle konsekvenser,
eller at folk kan gå i seng med
hinanden alene for fornøjelsens
skyld. Det er rene ord og i virkelig-
heden det, Lars Emil Johansen til-
slutter sig i stedet for den bonde-
fangeriske udtryksform, „at kvin-
den skal bestemme, om hun vil
føde".
Grønlandsposten bringer fra
næste nummer nogle artikler om
fri abort, om abort i det hele ta-
get og om den nugældende abort-
lovgivning. Bladet vil prøve at gi-
ve spørgsmålet den alvorlige be-
handling, det fortjener.
Det fremsatte lovforslag opfylder
fiskeriministerens og dermed re-
geringens tilsagn til den forrige
folketingssamlings nedsatte ud-
valg, det såkaldte lakseudvalg.
Dette udvalg blev nedsat efter
laksedebatten, som den 16. marts
fandt sted i folketinget, og hvor
det viste sig, at man ikke i folke-
tinget, og i det nedsatte udvalg,
var sikker på, at loven om re-
guleringsforanstaltninger kunne
lægges til grund for den indgåede
aftale mellem USA og Danmark
i februar måned. Den såkaldte
forståelsesaftale.
Denne aftale, som regeringen
på daværende tidspunkt mente at
have bemyndigelse til at indgå
fastsatte bl. a. visse reguleringer
af laksefangsten i ICNAF-områ-
det.
Lovforslaget var skriftligt
fremsat af fiskeriministeren, som
bl. a. i sine bemærkninger til for-
slaget oplyser:
— Da der har været rejst tvivl
om, hvorvidt regeringens bemyn-
digelse efter reguleringsloven om-
fatter afslutning af overenskom-
ster om eller gennemførelse af
vedtagelser om totalforbud, til-
sigter dette lovforslag i overens-
stemmelse med det tilsagn, som
regeringen har afgivet over for
folketingets udvalg angående lak-
sefisken i Nordatlanten, at til-
vejebringe et klart grundlag for
gennemførelse af den del af ved-
tagelsen, som går ud på, at lakse-
fiskeriet skal ophøre den 1. ja-
nuar 1976 uden for de nationale
fiskerigrænser.
For fiskere fra Danmark og på
Færøerne gælder forbudet tillige
i området mellem 12 og 3 sømil
fra kysten eller fra de fastsatte
basislinier.
Den socialdemokratiske ord-
fører, folketingsmand Poul Dals-
ager, gav på den socialdemokrati-
ske gruppes vegne tilslutning til
forslaget og sagde bl. a.:
— For grønlandske fiskere og
det grønlandske fiskerierhverv i
øvrigt må den indgåede aftale
betragtes som en fordel — på
trods af, at jeg under et besøg i
Grønland i sommer ikke fik ind-
tryk af, at grønlænderne er ube-
tinget enige heri.
De ikke særligt forblommede
trusler fra amerikansk side mod
dansk eksport i forbindelse med
laksestriden — herunder den så-
kaldte „Pelly-lov“ berørte jo i
høj grad også — og måske ikke
mindst den eksport af fiskeri-
produkter, som går direkte fra
Grønland til USA.
Sagen er dog den, at laksefiske-
riet inden for den grønlandske
12-mile fiskerigrænse dels som
følge af den heromtalte aftale og
dels som følge af Danmarks og
Grønlands tilslutning til De euro-
pæiske Fællesskaber forbeholdes
de i Grønland bosatte fiskere.
De forbeholdes fangsterne til
formentlig højere priser, end de
hidtil gældende.
Den konservative ordfører, fol-
ketingsmand Henning Andersen,
var indforstået med, at det er
nødvendigt med visse internatio-
nale regler vedr. fiskeri og at det
måske i fremtiden kan blive nød-
vendigt med et totalforbud fol-
en periode til gavn for fiskerier-
hvervet selv, men fandt at før
sadanne drastiske beslutninger
tages, må der være ganske be-
stemte forudsætninger, der klart
tilkendegiver baggrunden for så-
danne indgreb.
— Vi lægger for det første
megen vægt på, at der virkelig
foreligger videnskabelige under-
søgelser, der stærkt beg: g,ler og
underbygger sådanne indgreb,
sagde Henning Andersen.
Venstres ordfører, Niels Anker
Kofoed, stillede bl. a. følgende
spørgsmål:
— Hvilke konsekvenser vil det
få, hvis man forbyder til evig tid?
Hvis teorien er, at der skal ske
en sa stor udvidelse af bestanden
af laks, at det skal presse laks
op i de forurenede amerikanske
floder, hvilke indvirkninger vil
det så have på fødekæden i de
grønlandske farvande? Vil der så
opstå den fare, at laksen forgri-
ber sig på den føde, som også
torsken er afhængig af? Eller vil
laksen ødelægge vore gode reje-
felter ved Grønland, så det i vir-
keligheden bliver stik modsat
hensigten, nemlig at vi gør det
endnu ringere for grønlandske fi-
skere at skabe sig eksistensmu-
ligheder?
Den radikale ordfører, Erik
Hansen, efterlyste resultatet af de
videnskabelige undersøgelser om-
kring hele lakseproblemet. Et så-
dant materiale blev ikke stillet
til rådighed for det udvalg, der
efter laksedebatten i marts må-
ned blev nedsat, sagde han, og
fortsatte: — Et kommende ud-
valg må så tage sig denne op-
gave på.
Holger Vivike, Socialistisk Fol-
keparti, sagde bl. a. at man ikke
måtte glemme, at længe før de
engelske og amerikanske sports-
fiskere begyndte deres infame
kampagne, da havde Grønlands
landsråd bedt om et forbud mod
laksefiskeri. Når Grønlands lands-
råd har taget den stilling, så var
det i meget høj grad fordi driv-
garnene i meget stærk grad fan-
ger lomvier, som er et vigtigt led
i den grønlandske kost, og han
fortsatte:
— For Socialistisk Folkeparti er
dette egentlig ikke noget fiskeri-
spørgsmål, men det er et grøn-
landsspørgsmål. Grønlænderne
har stort set fiskeri og jagt at
leve af, og ødelægger vi deres
eksistensgrundlag, så kan vi godt
indstille os på at tage et møde
sammen hernede og evt. anbringe
dem på Bornholm. Vi er fra S.F.s
side positivt indstillet overfor det
lovforslag, ministeren har fore-
lagt.
Moses Olsen knyttede følgende
bemærkninger til fremsættelsen:
— Den rekommandation ICNAF
har vedtaget den 2. juli 1972, og
som ligger til grund for lovfor-
slaget, har i sommeren og efter-
årets forløb været stærkt med-
virkende til betydelig usikkerhed
og forvirring blandt de grønland-
ske fiskere. Det skyldes først og
fremmest, at fiskeriministeriet
forud for den rekommandations
fremkomst har udsendt en be-
kendtgørelse, hvori det bl. a. hed-
der, at der skal indhentes særlig
tilladelse til at fiske og indhandle
laks fanget uden for 3-sømile-
grænsen. Efter ICNAF-vedtagel-
sen blev der imidlertid meddelt
fra Landshøvdingembedet, at der
under alle omstændigheder skal
indhentes tilladelse til at ind-
handle laks i Grønland — også
fra de lokale fiskere. Disse for
så vidt modstriden oplysninger
har skabt tvivl og usikkerhed
blandt fiskerne i Grønland. Til-
lige er kommunikationsforhoic’.cne
i Grønland af en sådan karakter,
at de sidstnævnte oplysninger fra
Landshøvdingembedet, såvidt jeg
ved, ikke nået ud til visse steder
i Grønland inden fristens udløb.
Denne tvivl og usikkerhed er de
grønlandske kystfiskere naturlig-
vis uden skyld i. Desuden har
mange af dem brugt udforholds-
vis mange penge i investeringer
til deres laksefangstredskaber,
som nu vil være spildt, hvis de
skal følge ordlyden af de ret for-
virrende bestemmelser.
Det er derfor naturligt for mig
at give udtryk for rimeligheden
i ønsket om at alle, der fisker
indenfor 3-sømilegrænsen, det vil
sige alle kystfiskere fra mindre
både, i dette efterår undtages fra
ICNAF-vedtagelsen, så de uden
formaliteter får lov til at ind-
handle deres fangst til de grøn-
landske indhandlingssteder. Også
fordi den nødvendige lovgivning
først nu er på vej. Hvis dette
ikke er muligt, mener jeg, at der
må findes udveje til, at kystfi-
skerne ikke lider urimelige tab på
grund af den forvirring, der er
opstået, og de ikke har skyld i.
Moses Olsen hæftede sig spe-
cielt ved den indgåede aftales
stk. 4, som åbner muligheder for
reguleringer af fangstniveauet.
Dette bl. a. under hensyntagen til
laksefiskeriets særlige betydning
for de lokale fiskere. — Det er
en mulighed vi for de grønland-
ske fiskeres vedkommende i
fremtiden håber kan udnyttes til
reguleringer af niveauet i opad-
gående retning, hvis der konsta-
teres reelle behov, sagde Moses
Olsen, idet han udtrykte sin posi-
tive vilje til medvirken til for-
slagets videre behandling.
De færøske folketingsmedlem-
mer Hakun Djurhuus og Joken
Nielsen gav udtryk for, at det
bliver tvivlsomt om det færøske
lagting godkender regeringens
forslag om et totalforbud. Da
spørgsmålet sidste år blev be-
handlet i Washington, udtalte de
var indforstået med et indgreb,
men det skulle ske på videnska-
beligt grundlag. — Dette grund-
lag savnes ved dette lovforslag,
sagde Hakun Djurhuus, og fort-
satte:
— Jeg er forbavset over, at
man er gået med til at fiskeriet
skal være sluet fra 1976. Det hav-
de været bedre om man havde
fortsat med de kvotaordninger,
der er fastsat indtil da.
Hakun Djurhuus havde be-
mærket sig spørgsmålet om lom-
vierne i laksegarnene og tilsagde
grønlænderne støtte i denne sag.
Johan Nielsen efterlyste erstat-
ning til de færøske fiskere i lig"
hed med det, der var sket for de
bornholmske fiskere, men gav
dog udtryk for, at det færøske
laksefiskeri netop på grund af
manglende videnskabelige under-
søgelser var nedtrappet. For ham
drejede det sig specielt om tor-
skefiskeriet, og han håbede at
man fra grønlandsk side ville
støtte forhandlingerne om dette
problem på samme måde som
færingerne ville støtte det grøn-
landske laksefiskeri.
-rg.
Forside: Vi præsenterede sidste
gang en fransk fotograf, Wil-
liam Babayan. Han har også fo-
tograferet forsiden denne gang.
Billedet forestiller et areal af
indlandsisen i det allersydlig-
ste Grønland. William Babayan
er som enhver anden meget
fascineret af den grønlandske
natur.
sarKåne: kingugdlermik fran-
skeK åssilissoK William Ba-
bayan nivtarsåuparput. tamatu-
munåkutaoK sarKånitoK åssili-
ssarå. åssilissaK Kalåtdlit-nunå-
ta kujatdlersåne sermerssuarmit
pissuvoK. William Babayan Ka-
låtdlit-nunåta pissusianik avdla-
tutdle nivtarsåussivdluartartu-
VOK.
Argumentforvirring
om fri abort
2