Atuagagdliutit - 23.11.1972, Blaðsíða 12

Erhvervsproblemerne
mest indtryk på mig
Folketingets grønlandsrejser 1972:
Dagéns kronikør, folketingsmedlem Poul Dalsager, er valgt for
Socialdemokratiet i Nordjyllands amtskreds, Hjørring-kredsen, og
er selv bosat i Hjørring, hvor han har været medlem af Hjørring
byråd 1959—62. Han kom første gang i folketinget 31. okt. 1964,
har været delegeret til FN's generalforsamlinger i 1969 og 1971,
og er medlem af repræsentantskabet for Nordjyllands erhvervs-
råd fra 1970 og af repræsentantskabet for Færøernes realkredit-
institut fra 1968.
Poul Dalsager er medlem af følgende faste udvalg i folketinget:
Erhvervsudvalget, landbrugs- og fiskeriudvalget, markedsudvalget,
udenrigsudvalget, det udenrigspolitiske nævn og medlem af Nor-
disk Råd.
Under folketingets 1. behandling af lov om forbud mod lakse-
fisken i det nordvestlige Atlanterhav var Poul Dalsager sit partis
ordfører, ligesom han var ordfører under behandlingen af lov om
Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber, som fandt
sted under tingets ekstraordinære møde i september måned.
Grønland svarede klart nej til
spørgsmålet om Danmarks og
herunder Grønlands optagelse i
de europæiske fællesskaber.
Lige så klart nej som danskerne
sagde ja.
Under min rejse i Grønland i
sommer, havde jeg et par gange
lejlighed til at deltage i møder
om spørgsmålet — og kunne na-
turligvis heller ikke undgå at føle
den usikkerhed og uenighed der
— præcis som i Danmark —- gjor-
de sig gældende om spørgsmålet.
gjorde
Debatten i Danmark har ak-
tualiseret problemet. Specielt
ordskiftet i folketinget mellem
Moses Olsen og grønlandsmini-
steren.
Jeg synes, der er grund til at
fremhæve, at holdningen i Dan-
mark til Grønland er positiv.
Dette gælder også, når det drejer
sig om at løse Grønlands spe-
cielle problemer.
Denne holdning har også væ-
ret ledende i spørgsmålet om vor
fælles tilslutning til fællesska-
berne.
Grønlands problemer er natur-
ligvis mangeartede. Det, der imid-
lertid gjorde mest indtryk på mig,
var erhvervsproblemerne. Man
har et naturligt og berettiget øn-
ske om beskæftigelsesmuligheder
med deraf følgende økonomisk
fremgang for samfundet og for
den enkelte.
Det mest nærliggende er na-
turligvis udbygning af fiskerier-
hvervet. Forædling af den fan-
gede fisk giver gode beskæftigel-
sesmuligheder — og pæne priser
ved eksport.
Hvor langt man kan komme ad
den vej, vil formentlig afhænge
af fangstmængderne. EF-reglerne
giver gode eksportmuligheder
uden told eller andre handels-
restriktioner.
EF-reglerne giver — med spe-
cielle begrænsninger for Grøn-
lands vedkommende — etable-
ringsret for EF-borgere, som måt-
te ønske at drive erhvervsvirk-
somheder i Grønland. Skulle dette
medføre flere og evt. nye er-
hvervsdrivende i Grønland —
Poul Dalsager.
måske med nye ideer — kunne
dette medføre nye arbejdspladser
og nye muligheder.
Spørgsmålet om udnyttelse af
den grønlandske undergrund har
formentlig spillet en vis rolle i
holdningen til EF. Her er der
grund til at fremhæve, at udnyt-
telse stadig kun kan ske ved kon-
cession fra regeringen. Sådanne
koncessioner er allerede i vidt
omfang givet til udenlandske sel-
skaber — herunder selskaber fra
EF-landene.
Danmark har simpelthen ikke
økonomiske muligheder for selv
at klare undersøgelser og udnyt-
telse af de værdier, der måske
lader sig udnytte.
Grønlands særlige rettigheder
på fiskeriterritoriet kan uden
tvivl opretholdes — også eftei
10-brs periodens udløb.
EF har ingen interesse i at ge-
nere Grønland eller grønlændere.
Tværtimod er hensigten og for-
målet med det europæiske sam-
arbejde at skabe stadig bedre
forhold for folkene socialt, øko-
nomisk, kulturelt og beskæftigel-
sesmæssigt.
Skal vi opnå dette — også for
Grønlands vedkommende, må vi
imidlertid gøre os klart, at det
kræver en indsats — også af os
selv. Fra mit besøg i Grønland
tror jeg, at jeg tør sige, at man
er parat til en sådan indsats.
\ Kun een model diaprojektor:
f BRAUN selvfølgelig
Alt i jern til byggeindustrien
savimernit sanaortornerme atugagssat sutdlumt
savimernit katitigagssat —
kuissanut atugagssat —
gitterit (inisaussiat) — u-
ngalussat — igdlup iluane
atortugssat — boltit — ski-
vit — tungavingne noKiv-
figssiat ankerit angissutsit
sutdlumt, suliagssat ingmi-
kut itut piumassarineKar-
nerisut sananeKåsåput sag-
fiorfivtine maskinanigdlo
sånavivtine.
F. C. GAMST & SØN’S EFTF.
Wildersga.de 64 . 1408 København K. . Telefon Asta 6788
Kontormaskiner,
kasseapparater og
frankeringsmaskiner!
Salg - service - reparationer ved
fag- og specialuddannet personale
Agent for:
NATIONAL:
bogholderimaskiner etc.
OLYMPIA:
skrive- og regnemaskiner etc.
3 M:
kopimaskiner og papir.
PITNEY BOWES:
frankeringsmaskiner.
Alle mærker indenfor kontormaskiner repa-
reres og modtages fra hele kysten.
ARCTIC ELECTRONIC '/,
Box 61 9 . 3900 Godthåb . Telefon 21286 - 21486
Telegramadr.: Alboship
Jernkonstruktioner — be-
slag for indstøbning og
sammenspænding — git-
terriste — gelændere —
inventar — bolte — skiver
— ankre i alle mål, spe-
cialopgaver løses efter
Deres ønske i vort smedie-
og maskinværksted.
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM“.
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarKauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipigissutsip suj atsissausinauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsmaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussan pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også
bedre - hver gang.
12