Atuagagdliutit - 23.11.1972, Blaðsíða 8

De
nye
ØGER
VERDENSHISTORIEN EFTER 1945
Bind 1. Duellen uden ende.
Af Erling Bjøl.
576 sider. Over 300 sort/hvide
ill. og kort + 5 farve-
plancher.
POLITIKENS FORLAG
Historie er det mest spændende
fortællestof, der findes. Grim-
bergs Verdenshistorie beviste det
— den kan læses som en spæn-
dingsroman i 16 bind, men sam-
tidig er begivenhederne virke-
lige, personerne er mænd og
kvinder af kød og blod; de har
skabt den verden, vi lever i dag.
Men når historien kommer så tæt
på, at de fleste af os har oplevet
begivenhederne, læst om dem i
aviserne, set dem i TV, bliver
historielæsningen så ikke blot en
konstatering af facts?
Med det netop udkomne første
bind af Verdenshistorien efter
1945, viser professor Erling Bjøl,
at han mestrer kunsten af for-
tælle, at gøre historiske facts
nærværende, at gøre personlig-
heder levende. I sin tid som jour-
nalist og korrespondent har Er-
ling Bjøl mødt mange af hoved-
personerne i det drama, han op-
ruller for os i „Duellen uden
ende".
Skildringen bærer præg af
Kissugssiagssap -
Danmarkime orpingrte
ping&rnerpåjussup -
Junckers Bøgeparketitut
atorneKarnermigut
ilorrisimanartoK kussanar-
tordlo pilersitarpai;
natigssatdlo tåuko Kalåt-
dlit-nunåne plssutsinut
nalencutdluinarput.
pineKarsmå,uput ingmikdr-
titigkatut åssigingitsutut
sisamatut, tamarmigdlo
kussanartumik låkigauv-
dlutik 2-komponent lak -
Isoblitsa - nungutdlajai-
tsoK atortoralugo.
Junckers Bøgeparket
sanaortugkanut
sunutdlunit natigssauvok
nalerKunerpåK.
Bøgen - det danske
nationaltræ - skaber hygge
og skønhed som Junckers
Bøgeparket, der er sær-
deles velegnet under
grønlandske forhold. Kan
leveres i fire forskellige
sorteringer alle fint lakeret
med den meget slidstærke
2-komponent lak - Isoblitsa.
Junckers Bøgeparket er det
ideelle gulv i alt byggeri.
A/S JUNCKERS SAVVÆRK ' Sankt Annæ Plads 3 ■ 1250 København K
ALPHA DIESEL
Salg - Service - Reparationer
Reservedelslager
Ombytningspumper og dyser føres
LISTER MOTORER
Reparationer ved specialuddannet
personale
Godthåb
Maskinværksted %
Box 619 . 3900 Godthåb
Telefon 2 1286-21486 Tig.: ALBOSHIP
Junckers
Bøgeparket
NIELS HØJLUND:
Krise uden alternativ
En analyse af dansk grønlandsdebat.
hans nære iagttagelse, af hans
evne til at skære igennem, til
at berette både som journalist
og statsvidenskabsmand — uden
at blive professoral og docerende.
Det er samtidshistorie både for
historikeren og for det brede
publikum.
Værket vil komme til at om-
fatte ialt tre bind. Næste forår
kommer „De rige samfund" —
en skildring af den vestlige ver-
dens industrisamfund og om for-
holdene mellem dem indbyrdes;
om vor generation og alle de pro-
blemer, der tynger den ned: for-
urening, generationskløfter, nar-
kotika, ungdomsoprør; om øko-
nomi og indkomstpolitik; om fæl-
les bestræbelser for at løse de
store spørgsmål.
'Sidst i 1973 vil „Revolutionens
og sultens verden" udkomme.
Dette bind omhandler hele den
østlige verden, de kommunistiske
lande, Den Tredje Verden, u-
landsproblemerne, Asiens og Syd-
amerikas indre stridigheder. Til
slut i dette bind kommer littera-
turfortegnelse og register til alle
tre bind.
BOGEN OM SKOLEBARNET
Redaktion; Ole Varming & Jan
Danielsen.
Illustrationer: Ingrid Larsson.
328 sider, kr. 31,50 indb.
POLITIKENS FORLAG
Hjælp til betrængte forældre
Hvor ofte har man ikke som for-
ældre i en kritisk situation været
lykkelige for at kunne gribe Ben-
jamin Spocks BOGEN OM BAR-
NET og få et lægeligt betonet råd
og en kontant oplysning.
Til gengæld står man på et se-
nere tidspunkt når barnet har nå-
et skolealderen og mangler støtte
til de problemer, der opstår med
og omkring barnet. Netop børn og
unge fra 6-7 år og op til 18 er i
dag den aldersgruppe, der oftest
sættes i focus og de år hvor for-
ældrenes behov for hjælp er
størst.
Nu har imidlertid en række af
vore hjemlige specialister af bør-
nepsykologer og socialrådgivere
sammen med overlæge, dr. med.
Preben Hertoft, overlæge Mogens
Jacobsen og skoleinspektør Hen-
rik Sidenius skrevet en bog, der
dækker delte behov.
BOGEN OM SKOLEBARNET
indeholder ingen færdigstrikkede
opskrifter til løsning af problemer
i forbindelse med barnet, men
man får så mange oplysninger,
skdevet på baggrund af de seneste
psykologiske og sociologiske resul-
tater, at manselv vil være i stand
til at bearbejde problemet og så-
ledes nå frem til sin egen løsning
af det.
BOGEN OM SKOLEBARNET
er skrevet på en naturlig og for-
domsfri måde, så den kan læses
med lige stort udbytte af forældre
og børn. Den behandler så at sige
alle de områder skolebarnet kom-
mer i berøring med. Ikke alene
skolen og hjemmet, men også bo-
ligens indretning og legemulighe-
der, fritiden, kammeraterne, sex
og stofmisbrug, tiden mellem sko-
le og erhverv, forhold til samfun-
det og madpakkens sammensæt-
ning. Derudover belyser bogen
barnets udvikling, tænkning og
indlæring, andre familiemønstre,
samt de specielle problemer, der
opstår omkring det handicappede
barn, adoptivbarnet og plejebar-
net.
HONDA lysmaskiner:
300-4000 watt
Gi/ldendal 1972. 219 sider.
40,00 kr.
Her er en spændende og usæd-
vanlig bog. Usædvanlig, ikke i
sin spændvidde — der er som be-
kendt ingen mangel på debat-
bøger om Grønland — men i sit
koncise sigte. Spændende, ikke
blot fordi den er velskrevet og
fængende, men fordi den griber
stoffet an på en måde, som ikke
er set før.
Bogen er, som titlen siger, en
analyse af dansk Grønlandsdebat.
Niels Højlund har arbejdet sig
gennem små 40.000 danske avis-
udklip om Grønlandspolitikken,
lige fra efterkrigsårene og op til
i forgårs. Et mere uoverskueligt
materiale er det vanskeligt at
forestille sig, og alligevel er det
endt med en sjælden klarhed i
overblikket.
Bogens sigte er koncist: at ana-
lysere hvilke motiver i den dan-
ske offentlighed der har stået bag
de forskellige faser i Grønlands-
politikken, og hvorledes denne
gennem årene er blevet bedømt
i dagspressen. Forfatteren har
gjort hvad der står i hans magt
for at forholde sig køligt og ob-
jektivt til sit stof, og resultatet
er blevet et stykke overordentlig
lærerig og behagelig læsning,
ikke mindst fordi man alligevel
fornemmer undertonen af per-
sonligt engagement. Læsere, der
forventer et debatoplæg præget
af den skarphed, som Niels Høj-
lund erfaringsmæssigt også mag-
ter, vil blive skuffede. Dette er
en rolig bog. Og dog er det alli-
gevel et af de bedste debatoplæg
vi længe har set, for der vil uund-
gåeligt være dem, der føler sig sat
på plads på en måde, de ikke
før har haft øje for.
Meget lærerigt — og på en måde
befriende — er det at få øje for,
hvor modsigelsesfyldige avisde-
batterne har været ned gennem
årene, og hvor selvmodsigende
Grønlandspolitikkens ophidsede
kommentatorer kan være. Man
har jo haft sine anelser i den ret-
ning. Der er ikke hverken for
embedsmænd eller politikere
grund til at miste nogen natte-
søvn over den uundgåelige kritik.
Ligegyldigt hvad der gøres, vil
nogen aviser skælde ud over at
der ikke bliver gjort nær nok,
og i pusterummene vil andre —
eller endda muligvis de samme —
stemme i med, at udviklingen går
alt for hurtigt. Efter Chr. Krygers
TV-reportager om Grønland
stemte aviserne i med det helt
store kor om, at nu burde der
for alvor sættes kroner og ører
ind på at hjælpe de stakkels
grønlændere. Kun et par måne-
der senere lød der samstemmen-
de røster fra de samme blade
over den altfor store danske em-
sighed overfor Grønland. Denne
dobbelthed og selvmodsigelse i
bladkommentarerne har gentaget
sig støt og roligt gennem de sid-
ste 20 år. Snart skriver hele dags-
pressen, fra Jyllands-Posten til
Land og Folk, om grønlændernes
grundlovssikrede ret til dansk
løn og levevilkår, om diskrimina-
tion og forskelsbehandling, og
snart kritiserer de den massive
danske statsindblanding på Grøn-
land, uden hvilken det ville være
komplet umuligt med danske løn-
vilkår heroppe. Snart siger de, at
det er for dårligt at så få grøn-
lændere har gennemført et uni-
versitetsstudium, og snart siger
de at det er for galt, at de grøn-
landske børn skal piskes til at
lære dansk. Hvad er grunden til
denne de danske avisers flager-
musflugt i Grønlandsdebatten,
specielt hvad angår lønpolitik-
ken? Mon ikke pressen i bred
almindelighed simpelthen aldrig
har begrebet kærnen i det grøn-
landske samfunds problem: nem-
lig dels det almindelige grønland-
ske lavtlønsproblem, og dels —
hvad der er noget helt andet —
det manglende tillæg i forholdet
til udsendte kolleger. Danske
pressefolk vil Grønland det godt,
og derfor ønsker de alle grøn-
lændere samme løn og levefod
som danskerne, og samtidig øn-
sker de dem et Grønland opbyg-
get og administreret af grønlæn-
derne selv på landets egne vil-
kår. At dette er en selvmodsigelse
og en umulighed, er aldrig gået
op for disse velmenende humani-
ster. „Inkonsekvensen er man lyk-
kelig uvidende om. Lykkeligt, for-
di det netop er denne inkonsek-
vens, der gør det muligt for dan-
ske avised at have en ny mening
om de grønlandske problemer,
hver gang der er brug for det"
(s. 156-57).
Denne bog er naturligvis ikke
bare en kritisk gennemgang af
diverse meningsløsheder i de lø-
bende avisdebatter. Den er til-
lige — hvad der har langt større
interesse — en analyse af selve
Grønlandspolitikken gennem de
sidste 25 år. Denne analyse gen-
nemføres med sjælden klarhed og
overblik. „Krise uden altenativ"
hedder bogen. Nøjagtigt hvad
Niels Højlund mener med ordet
krise står imidlertid først klart,
når bogen er læst til ende. Den
permanente krise er lige præcis
den indre spænding, som danske
bladfolk aldrig rigtig har fået
øjnene op for: spændingen mel-
lem „normaliseringskravene" og
„grønlandiseringskravene", lige-
stillingen med danskerne som al-
drig rigtig er kommet og grøn-
lændernes egen kontrol med de-
res egen udvikling, som heller
ikke er kommet. Ligestillingskra-
vene vokser, og kravet om et mere
grønlandsk Grønland vokser, og
de to ting er i bund og grund
uforenelige. Egentlig en ulidelig
situation for embedsmændene i
alles prtigelknabe, MFG, som gØr
det eneste de kan gøre, nemlig
dels administrere de kæmpestore
bevillinger i G-60’s 10-årsplan
(som garanteret gør Grønland
mindre grønlandsk), og dels sa
vidt muligt fastholder lønniveauet
på et nogenlunde grønlandsk paln
(dvs. holde igen med ligestillin-
gen). Og andet kan man umulig'
forlange af ministeriets embeds-
mænd, for dete er, hvad de hai
fået i opdrag af politikerne.
Et tilbagevendende tema i bo-
gen er: på den ene side den kø-
lige, nøgterne saglighed hos em-
bedsmændene, som må prøve at
administrere opbygningen af et
funktionsdueligt moderne sam-
fund i Grønland, og som må hol-
de sig til den boserupske lønfil°"
sofi — på den anden side følel-
sernes rolle hos kritikerne. Ingen
kan vel fortænke de ansvarlige
embedsmænd i at lægge en vis
afstand mellem sig og kritikernes
følelsesudbrud. Men dermed ei
ikke alting sagt. Der har dog også
være en saglig, ja bredt anlagt
videnskabelig kritisk analyse af
udviklingen og den herskendt
grønlandspolitik. Hvorfor l1*11
embedsma'nd og administratoi ei
ikke gjort mere ud af Udvalget
for Samfundsforsknings resulta-
8