Atuagagdliutit - 23.11.1972, Blaðsíða 15

Sovjetunionens lOLdøstligste områder
Sovjetunionens Magadan-område
er yderlighedernes land. Her har
vi den længste vinter og den
strengeste frost. Men til trods for
geografisk isolation og ugunstigt
klima er befolkningstilvæksten de
sidste ti-femten år i Magadan-
området større end gennemsnittet
for hele Sovjetunionen. Efter al
sandsynlighed vil den blive end-
nu større, idet den sovjetiske stat
er i færd med at skabe noget nær
ideelle arbejds- og fritids forhold
her i landets nordøstligste egne.
— Den sovjetiske demograf Vjat-
sjeslav Janovskij, der er leder af
laboratoriet for befolknings- og
arbejdskraftforskning under Sov-
jetunionens Videnskabsakademis
fjernøstlige institut, fortæller her
om den aktuelle udvikling.
I løbet af perioden siden folke-
tællingen i Sovjetunionen i 1959
er befolkningstallet i Magadan-
området blevet halvanden gang
så stort. Det drejer sig om Jor-
befolkningstal er den meget hur-
tige industriudvikling og i dens
spor — byerne. Befolkningen har
lige siden de første årtiers indu-
striopbygning i de nordlige og
fjernøstlige områder koncentreret
sig bymæssigt.
Byerne bliver stadig flere. Bili-
bino, Jagodnoe, Ust-Omtsjug og
flere andre industricentre har nu
så stort indbyggertal, at de må
regnes for byer. Ved floden Koly-
ma, hvor man nu bygger Kolyma-
vandkraftværket, vil byen Sine-
gorje snart komme til at ligge.
Den magadanske befolknings
gennemsnitsalder stiger for hvert
år. Det betyder, at tilflytterne er
kommet for at blive og arbejde
her. Antallet af indgåede ægte-
skaber i Magadan-området viser
det samme. Det er i de sidste ti
år vokset med 51 pct., hvilket er
det dobbelte af landets gennem-
snit. Det vil sige, at der er kom-
met mere ungdom i området —
end titusinde unge arbejdere, hvis
forældre var tilflyttere. Af 60.000
børn, der nu sidder på skolebæn-
ken, er halvdelen født i Magadan-
området. En del af dem er ved
at lære bogstaverne, andre er ved
at forlade skolen.
Det viser sig, at 85 pct. af de
unge, der er færdige med skolen,
ikke vil forlade området, for så
vidt det er muligt at få den valgte
videreuddannelse der. Det er den-
ne generation, der i firserne kom-
mer til at opbygge og udvikle
nordøst-områderne. Uddannel-
sesniveauet er blandt landets hø-
jeste, og fra folketælling til folke-
tælling konstateres, at det er hur-
tigt stigende. I firserne vil en ar-
bejder, der ikke har fuld mellem-
uddannelse, være en lige så stor
sjældenhed som en arbejder, der
kun har underskoleuddannelse, i
vore dage.
Mens der i dag af hver tusind
kvinder i Magadanområdet er
Elever i Magadans skole nr. 13 lærer engelsk i sproglaboratoriet.
nr. 13-me atuartut nålaoruserdlutik tulugtut i Iiniartut.
Magadanip atuarfiane
dens klimatisk ugunstigste egne,
hvis befolkning, ifølge FNs stati-
stik, i øvrigt kun forøges med 1,9
pct. årligt.
Den vigtigste årsag til den kraf-
tige stigning i Magadan-områdets
ART. 213 ART. 50
Art. 213 brun ru m/varmt uldfoer
og kraftig skridsikker gummisål
nr. 30—45 kr. 54.85.
Art. 50 elegant sort, blå ell. brun
boxin nr. 35—41 (halve nr.) kr.
63,85.
Pr. efterkrav -4 porto m. fuld re-
turret, broenure over vort skolager
medsendes.
STIEBEL POSTORDRE
Maltagade 29, 2300 København S.
både lokale og tilflyttere. Der vil
altså blive endnu flere indfødte
personer.
Man har undersøgt, hvor længe
folk gennemsnitligt har til hen-
sigt at forblive i de nordlige om-
råder. Interviews med mere end
3000 arbejdere og funktionærer
viste som almindelig tendens:
længe, hvis ikke altid. Af hver
tusind personer af den arbejds-
dygtige befolkning i området har
355 forpligtet sig for en ti års
arbejdsperiode eller længere, 300
fra fire til 10 år, 350 er tilflyttere,
der har forpligtet sig for en peri-
ode på indtil tre år.
Beskæftiget inden for alle ar-
bejdsområder findes der nu mere
787, der har mellem- eller højere
uddannelse, vil de i 1980 være
meget nær ved 1000. For mænde-
nes vedkommende vil dette tal
skønsmæssigt være noget lavere,
men alligevel højere end i Sibi-
riens store byer, Volgaområdets
og mange andre områders byer.
Statistikken viser, at i Maga-
dan-området er den med husligt
arbejde beskæftigede befolk-
ningsdel cirka fem gange mindre
end den er i landet som helhed
taget. Med plan og entusiasme
arbejder man på at gøre de tid-
ligere næsten øde egnes umåde-
lige naturrigdomme gavnlige for
hele folket.
(APN).
Kl
JULEGAVER: Hvad med en BRAUN LIGHTER
(Se specialannoncen)
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
AS
KØBENHAVN
Sovkhosen „Energetik". I drivhuse dyrkes agurker og tomater med ud-
mærket resultat. Agronomen Nikolaj Gutydze har her påbegyndt vindrue-
dyrkning. Hans „plantage" er foreløbig 100 kvadratmeter i udstrækning-
igdloKarférKame nautitsivik igalålik agurkenik tomatinigdlo nautitsiuv-
dluartartoK. nautitsiniarnermik ilisimatoK Nikolaj Gutydze vinigssanik
nautitanik misigssuatårissoK.
Sovjetunionip avangnamut
kangisigsuane nunat
Sovjetunionime Magadan nunat
isordlerpårtaussut ilagåt. tamåne
ukioK sivisunerssauvoK issingne-
paussardlunilo. nauk nunap suml-
ssuseKarneratigut avingarusima-
galuardlutik åmalo silap pissusia
najoruminåikaluartOK ukiune ki-
ngugdlerne 10—15-ine Sovjetunio-
nen tamåkerdlugo inugtusiartor-
nen avguaKatigigsitdlugo tamå-
ne angnertunerusimavoK. ilima-
narpordlo sule inugtunerulersug-
ssaussoK, tåssa Sovjetip nålagauv-
fiata måne nunap avangnamut
kangimut isordliunerussortåne
sulmermut sungivfingmutdlo tu-
ngassunik pitsaussunik pilersitsi-
niarssaringmat. — sovjetimioK
inungnik misigssuissartoK Vjats-
jeslav, Sovjetunionime ilisimatu-
sarnermut tungassutigut kangia-
ne ungasigsume pissortaKarfing-
mut atassume inuit sulissugssat-
dlo misigssorneKarnigssånut mi-
sigssuivfingmik sujulerssuissussoK
månåkut ineriartorneK pivdlugo
måne oKalugtuarpoK.
1950-ime Sovjetunionime inung-
nik kisitsinerup kingornatigut u-
kiune Magadan-ip inugtusiartor-
neK l'/a-eriardlune angnertusisi-
mavoK. tamatumane pineKarpoK
nunarssup silamut tungassutigut
najoruminåinerpårtå FN-ime ki-
sitsisingordlugit nalunaerssutit
maligdlugit. inue ukiumut tai-
mågdlåt l,9"/n-imik amerdlissar-
tut.
taimåitordle Magadan-ip erreå-
ne inugtusiartornerujugssuarmut
pissutaussut pingårnerssaråt pi-
lertortorujugssuarmik sulivfig-
ssuarnik ineriartortitsineK åmalo
tamaluma nagsatarissånik —- ig-
dlcKarfit. nunane avangnardlerne
kangigdlernilo sulivfigssuit pior-
sagaulernerisa kingornatigutdle
inuit igdloKarfingnut katerssuki-
artersimåput.
igdloKarfit amerdligalugtuinar-
put. Bilibino, Jagodnoe, Ust-Omt-
sjug åmalo sulivfigssuarnut Kite-
rissat avdlat amerdlanerussut må-
na ima amerdlatigissunik inoica-
lersimåput igdloKarfigtut naut-
sorssuneKartariaKalersimavdlutik.
kup Kolpmap kigdlingane Koly-
ma-me ingnåtdlagissiorfiup sana-
neKainerane igdlonarfik Sinegor-
je sanancKarlugssauvoK.
Magadan-ime inuit avguaKati-
gigsitdlugo inunertussusiat ukiut
tamaisa agdliartuinarpoK. tama-
luma kingunerå nugtertut tikiu-
simangmata tamåne uningåinar-
dlutik suliniardlutik. Magadan-
ime åipai ilersartut taimatutaorc
amerdlåssutsimik takutitsiput. u-
kiuno kingugdlerne Kuline 51 '• '<■-
imik amerdlisimåput, tåssalo nu-
name avguaKatigigsitsinerup
mardloriautå. tåssa imåipoK ta-
måne inusugtut amerdlaneruler-
simåput — najugaitavigsut åma
nugtertut. tåssalo inuit sule amer-
dlanerulersugssåuput.
misigssorneKarsimavoK nunane
avangnardlerne inuit avguaKati-
gigsitdlugit Kanon sivisutigissu-
mik najugaKagssamårnersut. suli-
ssartut atorfigdlitdlo 3000-init a-
merdlanerussut aperssorneKarne-
risa ingerdlautsip imåikiartuårne-
ra takutipåt: sivisumik, tamåni-
tuåinåsångikåine. tamåne inung-
nit sulisinauvdluartunit tusinti-
kutårtunit 325-it ukiune Kuline
imalunit sivisunerussumik suli-
nigssamut pissugsautisimåput,
300-t ukiunit 4-nit 10-nut, 350-it
nugtertuput ukiut 3 tikitdlugil
sulinigssamut pissugssautisima-
ssut.
suliagssaKarfit tamarmik ilua-
ne sulissartut inusugtut 10.000-
init amerdlanerussut navssågssåu-
put nugtertunik angajontågdli'
mérKanit 60.000-init måna atuar-
tussunit agfait Magadan-ip eraa-
ne inungortusimåput. ilaisa naKi'
nerit ilinialerpait, ilaitdlo atuar-
fingnit aningajalerput.
påsinarsisimavoK inusugtut a-
tuarfingne inertut 85°/o-isa tanna-
na Kimagkumångikåt iliniartitau-
nigssamik nangineKarnigssånut
tamåne periarfigssanåsagpat. ta-
ssalo kinguårit tåuko 1980-ikune
nunane avangnarpasigsune pi°r'
saissugssauvdlutigdlo ineriartor-
titsissugssåuput. iliniartitaunerup
angnertussuseicarnera nunane
Kutsingnerpaussut ilagåt. inuitdlo
kisineKartarnerånit påsinarpoK
amerdliartuinartut. 1980-ikune
sulissartOK akungnagtumik ilinia-
gaKarsimångitsoK sulissartutut
uvdluvtine atuarfingme atdliune-
russume iliniagaicarsimassututdie
KaKutigortigissugssauvoK.
uvdlumikut Magadan-ip eritåne
arnanit tusintinit tamanit 787 a-
kungnagtumik angnerussurmg"
diunit iliniagaKarsimatitdlugd
1980-ime 1000-ingajaussugssåuput-
angufinut tungassutigut kisitsisU
tåuko ikingnerumårnigssåt il1'
manarpoK. taimåitordle amerdla-
nerussugssauvdlutik Sibiriame iB'
dloKarfigssuarningarnit, VolgaP
eiKåningarnit åmalo nunat avdla
igdloKarfigssuiningarnit.
kisitsisingordlugit nalunaerssu
tit takutipåt. Magadan-ip ersåne
inuit igdlume suliagssanik su*1
ssci ineKai tut nuna atautsimut 1
ssigalugo tatdlimariautait mig^sl
lierdlugit ikingnerussut. pilerss*'
rutit nuånaringningncrdlo atot -
dlugit sulissutigineKarpoK nuna
sujornatigut inøKångingajagtu1
pisussuterujugssue inungnut ta
manut iluaKutautileiniaidliugit
tAi’N)
16