Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.12.1972, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 24.12.1972, Blaðsíða 5
Af Marie Hamsun • Illustration: Gerda Nystad et lille værelse bag butikken. Niels måtte sige sit navn. „Vil du gerne have den gris, Niels?" Niels slap brødpakken og lod sig falde med ansigtet mod gul- vet. „Hvad var din mening med den knappenål?" Intet svar. Bageren tog nålen ud af sit forklæde, hvor han havde stukket den fast. „Det er nok ikke nogen almin- delig knappenål, denne her," sag- de han. „Nej," hviskede Niels til gul- vet. Bageren sagde nu noget om, at han godt var klar over, at Niels ikke ville snyde nogen. Da rejste Niels sig op igen. „Nej," sagde han — og så fik bagermesteren lidt efter lidt alt at vide om, hvad lærerinden hav- de sagt om sølvskålen — og så måtte da en knappenål og en marcipangris være lige meget værd? Bageren tænkte sig lidt om. „Det kan vist være rigtig nok," sagde han. „Jo mere jeg ser på den nål, des bedre synes jeg om den. Hvad var det nu for en gris? Kom og vis mig den." Niels blev blodrød; med strit- tende pegefinger gik han foran ud i butikken. „Den," sagde han. „Og den der er til lillesøsters, og den er Hen- rys på femte sal “ „Hvis du vil som jeg, så gør vi den handel," sagde bageren. Niels havde allerede fået gri- sen i hånden; den var tung — en stor vægt af noget godt. Hans fingre kunne knap nå om dens tykke mave. Niels lo over hele ansigtet — og det gjorde grisen også. Den tykke dame bag dis- ken måtte pakke den fint ind. „Tag den der med — og den der også," sagde bageren. „Det er nemlig til lillesøster og til Henry på femte, hører jeg." Da Niels skulle af sted med et brød fra i går og tre marcipan- grise, stod den flinke frøken Han- sen der med den røde tophue. Hun satte den på og åbnede dø- ren for ham. „Farvel, du lille julenisse," sag- de hun. sede han hjem. Men han havde fået en ny idé. Så kom juleaftensdag. Niels stod i bagerbutikken og skulle bare købe et brød fra i går. Der var fuldt af mennesker, som købte ind af alle de gode sager på disken og i vinduet. Han næ- sten forsvandt mellem dem som en lille mus i en kornmark, men han prøvede alligevel på hele ti- den at holde øje med sin gris, for at være sikker på, at ingen gik med den. Det måtte ikke ske — ikke nu i sidste øjeblik - - -. Men nej, heldigvis stod den der endnu. Niels behøvede blot at strække armen ud for at nå den. Så gjorde han det. Netop som han havde betalt brødet og skulle til at smutte ud af butikken gen- nem trængselen, strakte han hån- den ud og tog grisen Men han kom ikke ud gennem døren — så lille han var. Den tykke dame bag disken havde stået på tå og holdt øje med ham. „Din tyveunge," råbte hun. „Tag ham, Hansen!" Og pludselig havde den flinke frøken Hansen et fast greb i hans øre. Der stod Niels som en syn- der for hele butikken. Folk træng- te sammen og var lige ved at trampe ham ned; den røde hue. blev revet af ham og forsvandt. Grisen vristede de ud af hans næve og pustede på den både for- oven og forneden for at få den ren, inden den blev sat tilbage på plads. Men brødet reddede han; det holdt han trykket ind mod brystet. Græd han ikke? Jo, til sidst. „Slip øret. Det gør ondt," skreg han til Hansen. Hun slap, men tog fat i armen i stedet for. Nu kom selve den store, hvide bagermester. „Hvad er det for et spektakel," spurgte han. „Han har taget den store mar- cipangris i vinduet til fem kro- ner," råbte den tykke dame med dirrende kinder. „Men jeg lagde jo en knappe- nål i stedet for", sagde Niels til den hvide mand. Bagermesteren kastede et blik mod vinduet og så straks en stor nål med et rødt hoved; den var stukket fast i vatsneen mellem alle lækkerierne. Han tog nålen. „Har du sat den der?" Niels kunne blot snøfte og nik- ke over for al den overmagt Bagermesteren stod stille et øjeblik. Måske var han et or- densmenneske, som holdt af at få rigtigt rede på tingene; måske havde han selv en lille dreng, som ikke behøvede at stå og synké.i jorden blandt fremmede mennesker på grund af en marci- pangris. I hvert fald tog han Niels ved hånden og førte ham med sig — bort fra det hele, ind i pris- vinder Der er mange, som sætter Hanomag vare- og lastvognene højt - på grund af de lave anskaffelsespriser. Men mange andre besparelser følger hen ad vejen, fra vognen tages i brug - til den dag De bytter til ny Hanomag. Hver eneste Hanomag er nemlig bygget til økonomisk kørsel. Hanomag fra 1,4 til 26 tons nyttelast. HANOMAG HENSCHEL DANMARKSMESTEREN ASGER SIMONSEN INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HÅRLEV TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.