Atuagagdliutit - 01.02.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ................................. kr. 74,00
Årsabonnement + porto. Grønland ..................................kr. 94,60
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ............................. kr. 86,80
Løssalgspris ................. .................................. kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, NOngme ...................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, Kal.-nunåta sivnerane ....... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK -!- nagsiiinera tingmissartumik, Danmarkime .. k»\ 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera umiarssuarmik. Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup naxiteriviane offset-imik naxitat
inerterKutaussaria-
Karaluarput
nunaKartingnik ingmikutårtiteri
ssoKarungnaisassoK
J. F. akigssarsiaklnerpåt tungaisi-
gut uvdlume nunavtine ajornartor-
siutexarpoK Kånginagagssåungit-
dlulnartumik, GAS-ip sujuligtaissua
Ulf Olsen oxarpoK A/G-ip normo-
ruane uvane, tamåna nunavtinltup
kiavdlunit ugpernarsarsinauvå.
GAS-ip isumaxatigissutåne akig-
ssarsiat mingnerpåt sugssåungi-
ngåramik inerterKutaussariaxaralu-
arput. taimåikaluartordle perxåu-
nago atordluamexarput imalunit er-
Kornerussumik oKardlune, atorner-
dlugåuput. erKaigfnariarsigime o-
xalugtit misiligtagartut GAS ma-
ligdlugo illniarsimångitsutut akig-
ssauteKartineKartut!
akigssautit mingnerpåt nikanar-
sautåuput. inuit atausiåkåt naxissu-
sertarpaitdlusoK ima; kalåliuvutit!
kalåtdlit iliniarsimassut amerdlå-
ngitsut inugpagssuitdlo GAS ma-
ligdlugo akigssarsiaxartine Kartut
akornåne Kuvnex avigsårutaussox
angivatdlårpoK.
ajoKutaussoK tåssa nålagauvfik
nunavtine angnermik sulisitsissQng-
J. F. Grønland har i dag et lavt-
lønsproblem, som er ganske uover-
skueligt, siger forbundsformand Ulf
Olsen i dette nummer af A/G. Det
kan enhver i Grønland skrive under
på. Mindstelønnen i GAS-overens-
komsten er så ussel, at den burde
være forbudt. Men ikke desto min-
dre bliver den brugt eller rettere
sagt misbrugt, så det forslår. Tænk
bare på erfarne tolke, som må
nøjes med GAS-lønnen for ufag-
lært arbejdskraft!
Mindstelønnen er nedværdigen-
de. Den stempler det enkelte indi-
vid som slet og ret grønlænder!
Der er for stor social kløft mellem
de få uddannede grønlændere og
de mange, som må tage til takke
med GAS-lønnen.
Ulykken er, at staten er den do-
minerende arbejdsgiver i Grønland,
og at vi kun har een fagforening
for lokal arbejdskraft. Gennem
årene har GAS været den lille i
overenskomstforhandlingerne over-
for modparten, staten.
Hvis staten gad forstå, hvor store
menneskelige og sociale proble-
mer, mindstelønnen har afstedkom-
met, så var den ikke så rask til at
anvende den så konsekvent.
Problemet med mindstelønnen er
en opgave for grønlandsrådet, det
mest handlekraftige råd, vi har i
dag. Lad sagen blive fremført i
grønlandsrådet, så skal der nok
komme skred i tingene.
mat månilo nunaKavigsut akigssau-
tit tungaisigut atausTnarmik kåtuv-
fexarmata. ukiut ingerdlaneråne
GAS ajornikujuartarsimavoK akig-
ssautit isumaKatigingniutiginexar-
tarneråne, akerdlerissaminut nåla-
gauvfingmut sanigdliutdlune.
ilumutdle nålagauvfiup påsiuma-
ssuguniuk akigssautit mingnerpår-
tait inugtut inOniarm'kutdlo atugka-
tigut ajornartorsiutinik KanoK ag-
tigissunik nagsataxarsimassut, tåu-
ko atortinigssånik taimarujugssuaK
piukussisimåsångikaluarpoK.
akigssautit mingnerpårtåinik ajor-
nartorsiut grønlandsrådimut suliag-
ssauvox, uvdlumlkut råderissavtinit
KanoK iliuseKarsinaunerpåmut. ta-
måna grønlandsrådime sarxumiune-
Kariånguardle, tauva takunexali-
saoK ilumut ajortoxartoK.
politikikut KanoK iliuseKartoxå-
ngigpat nunavtine akigssausersui-
ssautsimik nåmaginartumik pilerso-
Karnaviångilax. tamåna ukiut 20
påsissat ersserKigdluinartumik ta-
kuterérpåt!
Uden politisk indgriben får vi
ikke et tåleligt aflønningssystem i
Grønland. Det har tyve års erfaring
vist med al ønskelig tydelighed.
Ny kontorchef
Efter udnævnelsen af kontorchef
H. Lassen, som afløser for lands-
høvding N. O. Christensen pr. 1.
januar 1973, er der sket en roke-
ring af kontorcheferne i Ministe-
riet for Grønland.
Kontorchef K. Budde Lund, der
i sommer fungerede som lands-
høvding i fem måneder, har over-
taget ministeriets 1. kontor efter
kontorchef H. Lassen. Kontorchef
Jørgen Reventlow, som tidligere
ledede 2. kontor, har overtaget
ledelsen af 4. kontor, og den tidli-
gere ministersekretær, eksp.sek-
retær, Chr. Jensen er udnævnt
til ny kontorchef for 2. kontor,
hvis sagsområde er generelle løn-
og personalesager, overenskomst-
forhandlinger og lønberegning. 3.
kontor, hvorunder bl. a. retsvæ-
sen, socialforsorg, arbejdsmarked,
boliger, koncessioner og viden-
skabelige undersøgelser ledes
fortsat af kontorchef Otto Jensen.
Kontorchef Chr. Jensen, der er
47 år, kom til Grønlandsministe-
riet i 1956 og arbejdede i de før-
ste år i økonomisk/statistisk af-
sujunigssame nunanarfingnut a-
ningaussalissarnerit tamarmik a-
lausiåkårneKardlutik nalilersor-
neKartalisåput. A, B åma C ma-
ligdlugil aningaussalissarnerit av-
guatårneKarKisångitdlat. taimatut
isumaliorneK grønlandsrådime i-
sumaKatauvfigineKarpoK.
tamatumunga pissutaussorpiau-
agdlagfingme
pissortaussoK
nutåK
januårip uvdluisa sujugdliåne
1973 kontorchef H. Lassen lands-
høvding N. O. Christensenimut
kingorårtaussutut atorfinigtine-
Karmat Kalåtdlit-nunåta Minis-
tériaKarfiane agdlagfingne pissor-
tat inimingnit nikerarput.
kontorchef K. Budde Lundip
aussax Kåumatine tatdlimane
landshøvdingiusimassup ministé-
riap 1. kontoria kontorchef H.
Lassen taorserdlugo tiguvå. kon-
torchef Jørgen Reventlowip suju-
singnerussukut 2. kontorimik su-
julerssuisimassup 4. kontorimik
sujulerssuinigssaK isumagissag-
ssarilerpå, sujusingnerussukutdlo
ministersekretæriusimassoK eksp.
sekretær Chr. Jensen, 2. kontori-
mut pissortatut atorfinigtineKar-
poK, 2. kontorime suliarineKar-
tarput akigssarsianut sulissunut-
dlo tungassut, isumaKatigingniutit
akigssarsiagssanigdlo nautsorssui-
ssarnerit. 3. kontor erKartussiner-
mik. inungnik ikiuissarnernik a-
kuerssissuteKartarnernik kisalo
ilisimatusarnikut misigssuissar-
nernik sangmissaKartoK kontor-
chef Otto Jensenimit ingerdlater-
KinarneKåsaoK.
kontorchef Chr. Jensen, 47-nik
ukiulik, Kalåtdlit-nunåta Minis-
tériaKarfianut 1956-ime pivoK u-
kiunilo sujugdlerne sulivfit ing-
mikortortåine aningaussanik atui-
nermik kisitsisitdlo atordlugit
navsuiausiornermik suliaKarfiu-
ssune sulisimavdlune. 1964-ime
sujugdlermik Chr. Jensen grøn-
landsminister Carl P. Jensenimut
kingusingnerussukutdlo A. C.
Normannimut ministersekretæ-
riusimavoK naggatågutdlo ukiume
atautsime grønlandsminister
Knud Hertlingimut ministerse-
kretæriusimavdlune.
deling. I 1964 blev Chr. Jensen
ministersekretær først for grøn-
landsminister Carl P. Jensen, se-
nere for A. C. Normann, og sidst
har han virket som ministersek-
retær 1 år for grønlandsminister
Knud Hertling.
-rg.
Chr. Jensen
ssut tåssåuput ingmikutårtiteriv-
dlune avguatårissarneK sujuner-
tarineKartartutut malingneKartå-
ngingajangmat åmalo nunaxar-
fingne inussunut nåmaginångitsu-
mik suniuteKartarmat.
grønlandsrådime, pingårtumik
ilaussortanit kalåliussunit, ingmi-
kutårtiterissarnerup atorungnaer-
sineKarnigsså iluarineKarpoK.
tamatumunga atatitdlugo lands-
råde sivnerdlugo landsrådimut su-
juligtaissoK OKarpoK sujunigssa-
me imeKarnermik elektricitete-
Karnermigdlo pilerssårusiat er-
Karsautigalugit nunanarfingne
andelsforeninginut nålagauvfik
tapissuteKartåsassoK 50 procenti-
mik. pingårnerutitdlugo sujulig-
taissup taivå Kangåtsiap ukioK
nåvdlugo imeKarsinaunigssamik
kigsautå.
suliagssat tamåko måna tikit-
dlugo kommunine suliagssatut
nautscrssutigineKartarsimåput,
suliagssatdlo avdlångortiternere
suliagssanik avguatårissoKarfing-
mit, byrde- og opgavefordelings-
udvalgimit, erKarsautigssissutit
I Grønlandsrådets drøftelse af
grønlandsministeriets finanslovs-
forslag og budgetter for 1974-77
beklagede landsrådsformand Lars
Chemnitz sig over en merudgift
vedrørende KGHs udflytning til
Alborg. Merudgiften, der var på
to millioner kroner, skulle afhol-
des indenfor grønlandsministeri-
ets rammebevilling. Lars Chem-
nitz mente, det var imod den tid-
ligere regerings løfte om, at KGHs
udflytning ville gå uden om grøn-
landsbudgettet.
Fra flere sider blev det kritise-
ret, at tilskuddet til KGHs forsy-
ningstjeneste foreslås forhøjet fra
12,6 millioner kroner i 1973. Man
mente, det skabte en uheldig kon-
kurrence overfor den private de-
tailhandel og brugsforeningerne i
Grønland. Forhøjelserne stred ef-
ter fleres mening mod vedtagel-
serne for afvikling af KGHs de-
tailhandel.
Det blev efter kritikken oplyst,
at forhøjelsen var motiveret i
KGHs vanskelige konkurrencesi-
tuation og skønnedes nødvendig i
en overgangsperiode. Ministeriet
vil aftrappe tilskuddet over fem
år.
260 MILLIONER
NEDSKÆRINGER
I drøftelserne af finanslovsforsla-
get 1974-77 oplystes det, at grøn-
nutåt sarKumiuneKarpata takune-
Karsinaullsåput.
elværkiliortarnigssanut tunga-
ssut udvalgimit upernåmut sarKU-
miuneKåsåput, laimailivdlunilo
maleruagagssat nunanarfingne sa-
naortornigssanut tungassut er-
sserKingnerussut påsineKarsinau-
lisåput.
tinutitsivik Nungmut
manamut nunavtine ajornarsima-
vok umiarssuit angnemssut nu-
navta imartaine ajutorsimassut
iluarsåuneKarnigssåt. umiarssuit
taimailissut imarpikut ingerdlå-
neKartariaKarsimåput Danmarki-
me Europavdlunit ilaine avdlane
umiarssualiorfingnut, upernåmit-
dle 1973-imit tamåna pissariaeru-
tisaoK. GTO Stockholmime umi-
arssualiorfingmit pisisimavoK ti-
nutitsivingmik umiarssuarnut i-
luarsaissarfigssame Nungmitug-
ssame atortugssamik.
tinutitsivik akeKarsimavoK 6
mili. kr. migssiliordlugit umiar-
ssuitdlo 3300 tons anguvdlugo o-
Kimåissusigdlit tinutisinauvdlu-
git. taimaingmat sinerssortautit
kilisautitdlo nutåliaussut måna
nunavtine aulisautigineKartut ta-
marmik tåssane iluarsåuneKarsi-
nåusåput.
landsbudgetterne for de kommen-
de fire år har været genstand for
flere nedskæringer. Siden januar
1972 er de blevet reduceret med
omkring 260 millioner kroner.
Hovedparten af nedskæringerne
er foretaget over anlægs- og ud-
lånskontiene, fordi det kun har
været muligt at reducere drifts-
omkostningerne med mindre be-
løb.
BEVILLINGERNE KULMINERET
Den stærke stigning, som karak-
teriserede grønlandsbudgetterne i
1960’erne er standset, og statens
nettoudgifter i de kommende år
vil ligge nogenlunde konstant på
740 millioner kroner årligt. Drifts-
udgifterne viser en jævn stigning,
og anlægsudgifterne et tilsvaren-
de fald.
Skole- og uddannelsesområdet
er langt den største post med
driftsudgifter på omkring 128 mil-
lioner kroner i 1973. Derefter føl-
ger sundhedsvæsenet med ca. 70
millioner kroner.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz beklagede sig over, at det var
driftsudgifterne og ikke investe-
ringerne. Han efterlyste en ratio-
nalisering indenfor administratio-
nen.
Årets første bjørn
Årets første bjørn på Vestkysten blev fanget ud for Holsteins-
borg af besætningen på „Leithe Senior". Forsidebilledet af
bjørnen, der ser ud til at være forsynet med en lynlås, blev
taget af fotograf Lennart Kyhl, fredag den 12. januar sent på
eftermiddagen.
ukiormåna nånugtat sujugdlersåt
Kitåne nånugtat ukiox måna sujugdlersåt Sisimiut avatåne pi-
ssarinexarpoK „Leithe Senior“ip inuinit. nanox såva sigtarto-
KarsorinartoK åssilissauvox Lennart Kyhlimit, tatdlimångorner-
me januarip 12-iåne uvalivdluinarå.
Den burde være forbudt
—rg.
Grønlandsrådet:
Uheldig KGH-konkurrence
med privat detailhandel
Landsrådsformand Lars Chemnitz anker over, at KGHs udflytning til Ål-
borg ikke går helt uden om grønlandsbudgettet.
2