Atuagagdliutit - 01.02.1973, Blaðsíða 10

savanit pigssarsiaussartut
niorKutigssiarineKartarnerat
muiaKatigit aningaussarsiornerdne savauteKarneK ukiune aggersune
nerissagssaKartitsiniarnikut suniuteKaåsagpat KularutigissariaKdngi-
laK nuname pissariaKartitanik niorKutigssiarineKarsinaussut sornguna-
me iluaKUtiginiartariaKartut. niorKUtigssiarineKarsinaussune savat tug-
tutdlo angnermik suniuteKarnigssåt ilimanauteKarpoK.
Grønlandsk fåreuld sorteres på fabrikken i NarssaK, inden den bliver
sendt til viderebehandling i Danmark.
Kalåtdlit-nunåne savat merKue pitsåussusé najorKutaralugit Narssame
sulivfigssuarme ingmikortitemeKartut Danmarkime suliarerKingneKartug-
ssat.
Fåreholdets produkter
Kød er ikke fåreholdets eneste råvare. Uld og skind er vigtige midler
til en erhvervsmæssig udbygning indenfor Grønlands grænser.
issigpatdlårnera pissutigalugo
inuit nerissagssåinik amerdlajånik
nautitsissoKarsinaugunångilaK,
taimågdlåt nautitat nunap iluane
inerititaKartartut amerdlångitsut
pigssarsiarineKartarsinåusavdlu-
tik. limassutinit angnermik ilua-
KutigineKarsinaussut tåssåusåput
savat tugtutdlo neaait amilo kisa-
lo savat mereue.
niorKUtigssiarineKartartut Ka-
non: ilivdlugit torKortarineKartar-
nere suliarineKartarnerilo pisi-
ssartut soKutigisséinut tugdliutar-
put. månamut pissartutut savår-
Kanik amerdlanerpånik pigssarsi-
viussartut Kitikåniåne toKoraisso-
KartariaKartåsaoK. imåipoK tug-
tut Nup erKåne kisalo savårnat
savatdlo Narssame toKorarneKar-
tariaKartåsåput. åma neKit toKo-
ragkatdlo iloKutaisa niorKutigssia-
rineKartarnerat torKortarineKar-
tarneratdlo toKoraivingnut ata-
ssune isumagissarianartasåput.
åma neKit Kerititsivingnititaria-
narput 20-t sivnerdlugit ississusi-
lingne. neKit ilonutitdlo ilait ti-
nguaraliomerme, pølsiliornerme
avdlanigdlo niorKutigssiornerme
— ukiup ingerdlanerane — ator-
tariaKåsåput. imåipon taimatut
niornutigssiorfigssat ukiunerane
pissariaKartitsinen najornutara-
lugo amerdlåssusilingnik sulisso-
KartariaKartut pilersineKartaria-
narput — uvdlormut suliarineKar-
tartugssat nerititsivingnit aiortor-
neKartarianartåsavdlutik. suliv-
fiup Kanon agtiginigssånut åssi-
glngitsunigdlo Kanon amerdlatigi-
ssunik niorKutigssiorfiunigssånut
aulajangissussarianarput suliv-
fingmik autdlartitsingikatdlar-
nermile sujumut nautsorssorigkat
niornutigssiagssat sulissugssatdlo
Kanon amerdlatiginere najornu-
taralugit suliarineKarsimassut.
tupingnåsångilaK niorKutigssior-
nerme atortugssat ilait nunanit
avdlanit pigssarsiarinenartåsassut
nautsorssutigisagåine.
toKoraivingne niornutigssiat a-
merdlanerssait tåssaussaraluar-
tut nenit Kerititat, tarajortigkat
pujugkatdlo. niornutigssiagssat
ilait sulivfingne erKartornenartu-
ne niornutigssiagssatut piukunar-
nerussarput; sordlo ilonutit uma-
ssutdlo timåine neKit pitsåungine-
russut imalunit umassut salug-
tut nenaisa ilait.
toKoraivingne niornutigssiat pit-
saunerpåmik iluanutigineKarsi-
nåusåput KeritineKaratdlartaru-
nik, suliagssat pissarianartitat Ka-
non angnertutiginerat najorKuta-
ralugo aivdlerfigineKåinartåsav-
dlutik. taima pinenartugssatut er-
KarsautigineKaruvon auk tOKut-
sissarfingmit ingerdlatinardlugo
KeritineKarsinaussoK, ukiunerani-
lo angnertungitsukutårdlugo
aungmit pølsiliornerme atugag-
ssamik iléngartarneKarsinaussoK.
mernut åmitdlo årnigssutdluag-
kamik niorKutigssiarineKåsagpa-
ta KularutigissariaKéngilaK ta-
marmik pingitsoratik Kalåtdlit-
nunåne niorKUtigssiarineKartaria-
Kartut — savautenarfit ilåne.
merKUt sujugdlermik imeKardlu-
artume atautsimut errorsissarfe-
narfiussume ingmikortiterneKar-
dlutigdlo errorneKartariaKarput.
nunanarfingme tåssane mernut
igdlaerneKartåsanersut sornguna-
me enrarsautigivdluartariaKar-
poK. sulivfeKarfingme ingnåtdla-
gialiorfenarpat erKartorneKartut
atautsimortitariaKaraluarput.
ilåtigut onartOKartarpoK nior-
KutigssiarineKarsinaussut ikingår-
mata sulivfingnik pilersitsinen
ingerdlatsinerdlo ingminut akiler-
sinåungitsut. tamånale ilumungi-
laK. sornguname mernut ilait a-
ngerdlarsimavfingne sulilungner-
me atorneKartarput; taimalo a-
torneKartartut angnertungitsuf-
nåunguatsiarput. mernut errome-
Kartarnerat nuerssagagssiarine-
Kartarneratdlo sulivfingme angi-
sume isumagissariaKarpoK. tauva
tåssane nuerssagagssaliat ilait
angerdlarsimavfingme isumagi-
ssariaKarpoK. tauva tåssane nuer-
ssagagssaliat ilait angerdlarsi-
mavfingne nuerssagkatut avdla-
tutdlunit niorKutigssiarineKarsi-
nåussåsåput. maskinat nuerssåi-
ssutit Islandime Norgemilo ator-
neKartiginermigsut Kalåtdlit-nu-
nåne atorneKartigilernigssåt ili-
manarsinauvoK. åma arnat suliv-
fiutimingnit nuerssagagssanik
pissarianartitamingnik pigssar-
sisinaugunik Islandime Norgemilo
najugaligtutdle angerdlarsimav-
fingmingne agssåinarmik nuer-
ssagkamingnik niorKutigssiorsi-
nåusåput.
Kalåtdlit-nunåne savautigdlit i-
nusugtut peKatigigfiånut ilaussor-
tat aussan Islandime tikeråramik
takussaisa ilagåt savat mencuinik
errorsiviussartoK mikissoK, nutå-
liåungeKissoK (nutåliartait åndg-
ssutdluagkat aussaunerane suli-
ngivfeKarneK pissutigalugo matu-
simangmata). errorsiviussartume
tåssane uvdlormut merKUt 400 kg
errorneKartarput, errorsiviussar-
tordlo ingminut akilersinaussu-
mik ingerdlåneKarpoK. tåssunga
atassumik mernunik niornutigssi-
orfingmik Islandime ingerdlåne-
Karérsimassutut månalo Sava-
lingmiune ingerdlånenartutut ag-
tigissumik Kalåtdlit-nunåne pi-
lersitsissoKarsinauvon. OKariarta
sutdlivik ukiumut uvdlune 250-
ine sutdliviussåsassoK savat mer-
Kue 100 tonsit (imaKalo nylonit)
tåssane suliarineKartåsavdlutik
nuerssagagssiaralugit ikårtitig-
katutdlo niorKutigssiaralugit. tau-
va sutdlivik ilaKutarit ardlagdlit
ukioK kaujatdlagdlugo sulivfigisi-
nåusagaluarpåt. savat Kalåtdlit-
nunåne pigineKartut amerdleriar-
sinaungmata tamåna ernarsauti-
gerérdlugo sutdliviup KanoK angi-
tiginigsså aulajangerniartariaKå-
saoK.
nuname nangminerme åssigl-
ngisitåitunik suliagssaKartitsinig-
ssaK anguniaråine savauteKami-
kut pigssarsiarineKartartut suli-
ssartunik ardlalingnik ukioK kau-
jatdlagdlugo suliagssaKartitsisi-
nåuput. åmåtaoK savat tugtutdlo
amé nuname nangminerme nior-
KUtigssiarineKartariaKarput. Ka-
låtdlit-nunåne inutigssarsiutit a-
merdlilemeKamigssåt pissaria-
KarpoK, nunavdlo nangmineK sa-
vai nioreutigssiagssanik pigssarsi-
viusinåuput.
Manufakturen gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
I en erhvervsorientering bør man
også fremføre nationaløkonomiske
aspekter. Der er ingen tvivl om,
at fåreholdet i fremtiden bliver
en nationaløkonomisk faktor. Ik-
ke blot får det værdi i forhold til
befolkningens ernæring, men også
til produktion af en række nød-
vendighedsartikler. Også rensdyr
vil få stor betydning.
Dyrkning af jorden med henblik
på at skaffe føde til mennesker er
i modstrid med de klimatiske for-
hold i Grønland. Fødevareproduk-
tionen vil udelukkende være kød,
og dens biprodukter bliver skind
og uld af får og skind af rensdyr.
Det vil være nationaløkonomisk
forkert, hvis ikke den videre be-
arbejdning af fåreholdets produk-
ter sker i Grønland. Slagtningerne
bør finde sted så centralt som mu-
ligt. Det er nærliggende, at pro-
duktion af kød og indmad finder
sted i tilknytning til slagterierne,
men arbejdet bør tilrettelægges
sådan, at arbejdet ikke blot fin-
der sted i slagtesæsonen.
Derfor bør en del af råvarerne,
som ikke er under øjeblikkelig be-
handling, nedfryses til i hvert
fald minus 20 grader.
PRODUKTIONEN FORLÆNGES
En del kød og indmad bør bruges
til produktion af leverpostej, pøl-
ser og forskellige andre artikler
til konsum i årets løb. Det er den-
ne produktion især, som bør læg-
ges på et senere tidspunkt end
slagtningerne. Råvarerne tages så
frem af fryserne efterhånden, som
man får brug for dem.
Hovedparten af slagteriproduk-
terne indgår i ernæringen som
frosset, røget eller saltet kød. Men
flere råvaregrupper egner sig gan-
ske særligt til andre industrielle
formål. Det gælder både indma-
den og de mindre gode kødkroppe
eller visse dele af magre kroppe,
det gælder forkroppe af visse dyr,
o.s.v.
Det er islandsk erfaring, at den
bedste udnyttelse af slagteripro-
dukterne sker ved at nedfryse
dem og efterhånden tager dem
frem til produktion. Det giver mu-
lighed for en helt nødvendig plan-
lægning og rationalisering.
Til illustrende eksempel kan
nævnes blodet, som fra slagte-
bænken kan sendes direkte til
frysning og efter behov i små el-
ler større portioner tages frem i
vinterens løb.
ULD OG SKIND
Der kan ikke herske tvivl om, at
forarbejdningen af uld og skind
bør og skal finde sted i Grønland
— og naturligvis et sted i fåre-
holderdistriktet. Ulden skal sor- <■
teres og vaskes på et fællesvaske-
ri, hvor rigelige mængder af vand
bør være til rådighed. Om kart-
ning og spinderi kan anbringes
samme sted, bør naturligvis over-
vejes. Hvis man har tilstrækkelig
kraft til rådighed er det naturligt,
at en systemvirksomhed udgør en
helhed.
Når det fra visse steder hævdes,
at produktionen er for ringe til at
oprette og drive en fabrik, så er
det urigtigt. Der bruges selvfølge-
lig en del i hjemmene til privat
brug, men vaskning og behand-
ling i øvrigt til fremstilling af
garn til industribrug bør finde
sted på en fabrik.
Siden kan garnet bruges i hjem-
mene og andre steder til hånd-
værksmæssig brug. Det er ikke
urimeligt at antage, at strikkema-
skiner har en mission i grønland-
ske hjem, ligesom det er tilfældet
i Island og Norge. Også håndstrik-
ning vil kunne finde sted som i
nævnte lande.
DET KAN LADE SIG GØRE
Medlemmer af Foreningen af un-
ge fåreholdere i Grønland besøgte
Island sidste sommer og fik lej-
lighed til at kigge indenfor på et
lille primitivt uldvaskeri (de stør-
re, moderne fabrikker var lukket
på grund af sommerferie). Vaske-
riet behandler ca. 400 kg om da-
gen og er rentabelt. En lignende
fabrik kan etableres i Grønland
og i tilknytning dertil kunne der
oprettes en uldvarefabrik, som de
har fungeret i Island i mange år,
og som nu også etableres på Fær-
øerne.
Hvis vi tænker os, at en sådan
fabrik arbejder 250 dage om året
og forarbejder 100 tons uld samt
eventuelle kunstprodukter, så vil-
le fabrikken give helårsbeskæfti-
gelse for et vist antal familier.
Med henblik på forøget grøn-
landsk fårebestand, bør man til-
rettelægge og opføre en uldvare-
fabrik af passende størrelse.
Ligesom man kan være med til
at sikre beskæftigelsen ved at
fremme videre fabrikation af få-
reholdets kødprodukter, kan man
forbedre erhvervsvilkårene ved at
indlede en produktion af de hid-
til uudnyttede skind af får og
rensdyr. Det er store værdier, som
hvert år går tabt ved ikke at ud-
nytte denne råvare.
Erhvervsmæssig udbygning in-
denfor Grønlands grænser er nød-
vendig. Landets fårebrug kan bi-
drage hertil med råstoffer.
Gisli Kristjdnssons.
tuniniagkat
Kagssutit tigsukartitagkat (Østersøgarn) 440-t atulårnikut nu-
tåtut itut tuniniarneKarput ataulsit 100 kr. tamåkerdlugit
atautsikut akilerdlugit pisissugssaK 10%) -mik akikitdlivfi-
gineKåsaoK.
Anda K. Egede
Blok 6 nr. 201
Godthåb
10