Atuagagdliutit - 01.02.1973, Blaðsíða 16

Motorsejleren med overskud af
plads. Med sikkerhed og kom-
fort sat i højsædet. Soveplads
til 5-6 pers. Alle moderne fa-
ciliteter indbygget. En stor båd
til fritid på vandet. Trods
størrelse og udstyr er prisen
kun kr. 78.200,— komplet med
36 HK Volvo diesel MD-III-B.
(Fås også med 48 HK Perkins).
Alle både er godkendt af Norsk
Veritas. Priserne er incl. moms.
lev. ab Fredericia.
SALGET FOR 1973 ER I FULD
GANG —
Gør Dem selv en tjeneste. Re-
kvirer venligst udførlig bro-
chure hos eneimportør:
BAD IMPORT
ERIK ANDERSEN
Hans Lund (S), MF.
kløften i Danmark, og de proble-
mer den fører med sig. Det er in-
tet i forhold til grønlændernes.
Men gør vi noget for at mildne
de store problemer? Hvor meget
forstår en sikkert dygtig dansk
pige om grønlandske forhold, for
slet ikke at tale om næsten uover-
vindelige sprogvanskeligheder?
Dette være en hilsen til den unge
grønlænderinde, der gjorde op-
mærksom på disse forhold. Der
må her ske ændringer — også på
grund af de urimelige aflønnings-
forhold, som vitterligt er. Lad de
unge dygtige grønlændere selv
klare opgaverne.
De danske arkitekters indsats?
Har projekterne været forelagt og
drøftet med grønlænderne?
Man stiller sig selv mange
spørgsmål, når man forsøger at
vurdere grønlandske forhold. Er
det grønlændernes tarv — eller
privat profit der dyrkes?
Invasionen af danskere har væ-
ret stor. Har de løst og kan de
løse opgaverne? Har de den til-
strækkelige menneskelige kvalitet
og ansvarsfølelse eller søger de
kun en løssluppen og tildels an-
svarsfri tilværelse i Danmarks
nordligste landsdel.
Har man optrådt, og optræder
man for mange som en bedrevi-
dende, økonomisk velstillet over-
klasse, der er mere herskende og
bestemmende, end tjenende og
vejledende?
Er de dygtige og veluddannede
grønlændere i stand til på natur-
lig måde at bevare forbindelsen
til deres landsmænd, eller tilegner
de sig på godt og ondt de udsend-
tes levevis — mentalitet, og hvad
De nordmænd ved,
hvordan en sødygtig båd
skal bygges
HER ER TRE
AF DE BEDSTE
1973-modeller med masser
af nyheder.
Kabinebåd med lækker apte-
ring og 1. kl.s udstyr (også
toilet). En sødygtig feriebåd i
topklasse, hvor alt det ekstra
er standard, skønt prisen kun
er kr. 49.400,— komplet med
25 HK Volvo diesel MD-II-D.
Købmagergade 19-21,
tlf. (05) 922499
FREDERICIA
MINIKRONIK:
Kan danskerne løse
opgaverne i Grønland
— eller søger de kun en løssluppen ansvarsfri tilværelse langt borte fra
Sødygtig som få, klinkbygget,
stabil og bred snekke. Indven-
dig en moderne rummelig fa-
miliebåd med 4-5 sovepladser,
pantry o.s.v. — Trods det er
prisen kun kr. 31.450,— komplet
med 15 HK Volvo benzin m.
elstart.
SKILS023
det hjemlige Danmark?
Grønland er en del af Danmark.
Man har hørt fortælle og læst
om det store land — man har set
billeder og film. Forventningerne
var store, men man forstår nu de
mennesker, der gerne vil tilbage
til Grønland uanset om de har
oplevet landet på et kortere eller
langvarigt besøg. En halv snes
dage er ikke nok til „at gøre Grøn-
land". Jeg vil gerne tilbage og
genopleve naturen, byerne og
samværet med mange dygtige og
tiltalende mennesker. Indtrykke-
ne ville blive mere realistiske —
forståelsen større for de store pro-
blemer og opgaver man er i færd
med at løse. Lad ovennævnte lini-
er være en fælles hilsen- til de
mange vi mødte.
„Grønlandsposten" har bedt fol-
ketingsmedlemmerne i delegati-
onsrejserne om en udtalelse om
deres indtryk. For mit vedkom-
mende vil jeg gerne sige, at jeg
ikke føler mig berettiget til at
dømme eller fordømme den førte
grønlandspolitik. Opgaven var
stor og er stor. Der er sket fejl,
der vil ske fejl. Man har uden vi-
dere troet at kunne overføre dan-
ske normer til Grønland, og troet,
at man har gjort det rigtige. Har
vi husket grønlænderne som men-
nesker, at Grønland er deres
hjemsted, og at det er deres kul-
turarv, der må bygges på.
Der tales meget om generations-
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
—• møbelopbevaring i egne magasiner.
Folketingets grønlandsrejser 72:
Minikronikken er i dag skrevet
af skatterådsformand og folke-
tingsmand Hans Lund, som siden
22. september 1964 har været
valgt af Socialdemokratiet i
Grindsted-kredsen, Ribe amts-
kreds.
Hans Lund, der er bosat i Brø-
rup i Jylland, har arbejdet som
murer 1931—40. Siden 1940 ansat
ved statsbanerne. Pakhusformand
1958. Medarbejder ved den social-
demokratiske presse fra 1941—63.
I tidsrummet 1943—52 var Hans
Lund medlem af Brørup sogne-
råd og i samme periode formand
for børneværnet. Siden 1970 for-
mand for Ribe skattekreds. Med-
lem af tjenestemandskommissio-
nen af 1965.
I folketinget er Hans Lund
medlem af udvalget for forret-
ningsordenen, udvalget om offent-
lige arbejder og skatte- og afgifts-
udvalget. I sidstnævnte udvalg er
Hans Lund formand. Endvidere
er Hans Lund suppleant til kirke-
udvalget, medlem af landsskatte-
retten og tidligere medlem af løn-
ningsrådet.
Efter den kritik, der i foråret
1972 blev rejst i folketinget,
gående ud på, at folketingets
grønlandsrejser fortrinsvis havde
deltagere, om hvem man vidste,
at de forlod folketinget, kan man
måske sige, at det var mærkeligt,
at Hans Lund deltog i dette år.
Allerede inden det var klart,
hvem der skulle deltage, havde
Hans Lund nemlig offentliggjort,
at han ikke ønskede at lade sig
genopstille ved et kommende
valg. Dette standpunkt er, efter
oplysninger til A/G, taget ud fra
erkendelsen af, at den store ar-
bejdsbyrde, dagens gæstekronikør
igennem de sidste år har haft
både i folketinget og som for-
mand for skatterådet, var for
meget.
— Når arbejdsdagen når op på
et så stort antal timer, som det
igennem længere tid er sket for
mig, så er det på tide at stå af,
inden ræset bliver for stærkt,
sagde Hans Lund. -rg.
der er det værste: Mulighederne
for at udnytte deres situation til
egen fordel?
Den danske grønlandspolitik må
vel en tid endnu administreres af
grønlænderne og danskerne i fæl-
lesskab, men målet må være, at
flere og flere grønlændere ind-
drages i beslutningsprocessen og
ansvaret for fremtiden. Grønlæn-
derne har gennem generationer
været i stand til at løse deres eg-
ne problemer under hårde — næ-
sten umenneskelige vilkår. Gør
man en sådan befolkning passiv,
vil resultatet blive derefter. Gør
man den aktiv, medbestemmende
og ansvarlig vil resultatet blive i
overensstemmelse med det man
kan forlange af en fornuftig grøn-
landspolitik.
At dømme i grønlandspolitikken
vil let ske på grundlag af bag-
klogskab. Det ville ikke være ri-
meligt. Men fejlene må indgå i
det erfaringsmateriale, fremtiden
skal bygges på, og det vil være
meningsløst, hvis man fortsætter
ad et forkert spor, eller man er
bange for højt og tydeligt at ind-
rømme, hvad der er galt og måske
navnligt hvor det er galt?
Store terrænproblemer
under udbygning af de
grønlandske byer
I adskillige tilfælde er problemerne så store, at det er nødvendigt
at ændre de oprindelige bebyggelsesplaner.
Grønlands tekniske Organisation
har afsluttet de tekniske forun-
dersøgelser for de bygge- og an-
lægsarbejder, som er planlagt ind-
ledt i Grønland i løbet af 1973
og 1974. Undersøgelserne har bl. a.
været præget af, at de fleste grøn-
landske byer er ved at være fuldt
udbyggede indenfor de eksiste-
rende bygrænser, så man nu nød-
sages til at inddrage vanskeligt
bebyggelige og helt nye områder
til brug for de kommende års by-
udvikling. Herunder er man stødt
på store grundproblemer, som i
flere tilfælde er ensbetydende
med ændringer og fordyrelser af
projekterne.
Under de afsluttende forunder-
søgelser er man således i NarssaK
stødt på kviklersaflejringer, som
er velkendt i Norge og Sverige,
men som man hidtil ikke har
været ude for i Grønland. Disse
leraflejringer skaber problemer
for funderingen af et planlagt
boligbyggeri. I Egedesminde har
man mødt et andet i Grønland
hidtil ukendt problem, en spræk-
ke- og opskydningsdannelse i det
fjeld, som skulle være brugt som
fundament for et større bolig-
byggeri. Fænomenet koncentreres
i særlige opskydningsfelter med
vandtilstrømning, som man nu er
nødt til at undgå ved at ændre
bebyggelsesplanen for Egedes-
minde Øst.
I Jakobshavn, hvor man ople-
ver en kraftigere befolknings-
mæssig udvikling end i nogen
anden grønlandsk by, er man un-
der forundersøgelserne med hen-
blik på et større boligbyggeri så-
vel i som udenfor den eksiste-
rende byddannelse stødt på per-
manent frosne lerlag med salthol-
digt vand i jordens porer. Salt-
indholdet i forbindelse med jor-
dens overskud af is medfører, at
jorden meget let kan miste sin
bæreevne. Fundamenterne for de
planlagte bebyggelser må derfor
føres helt ned på fjeldgrunden
under lerlagene. Hvor lerlagene
er meget tykke, kan det blive
nødvendigt helt at undgå egent-
lig bebyggelse.
I Julianehåb har man fået fun-
deringsproblemer under forbere-
delserne til opførelse af et nyt,
stort pakhus og forlængelse af
Atlantkajen. Under tæt sammen-
kittede stenforekomster er der
fundet dyndholdige aflejringer,
som nu medfører en delvis om-
projektering og fordyrelse af kaj-
konstruktionerne. For at kunne
kortlægge stenaflejringeme og
fjeldgrunden under har det væ-
ret nødvendigt at bruge meget
svært diamantboregrej.
16