Atuagagdliutit - 01.02.1973, Blaðsíða 14

KRONIK af Poul Erik Søe
Selvstyre for Grønland
En hjemmestyre- eller selvstyre-ordning for Grønland er emnet for redak-
tør Poul Erik Søe's kronik, hvori der peges på, at debatten om Grønlands
frigørelse fra Danmark er et emne, som ikke udelukkende må løses ud
fra et „stordansk" synspunkt.
Det er Askov Højskole, der gen-
nem hundrede år har bidraget til
forstærkelsen af vore nationale
mindretalsproblemer. Men det er
samme højskole, der har medvir-
ket til de løsninger, vi har fundet,
og som i verdens omdømme forle-
ner os med nogen ære, omend de
nationale mindretal ikke er til-
fredse.
Det var under talerstolen på
Askov, de unge færinger sad i for-
rige århundrede og fik alle ideer-
ne serveret til national rejsning.
Emnet på Askov var ikke Færø-
erne, men Slesvig. Det var gen-
nem de stadige foredrag om det
danske mindretals kår i Tyskland,
færingerne fik sindet åbnet for
den tanke, at deres eget forhold
til Danmark kunne være ander-
ledes. Men det var også fra Askov,
det synspunkt udgik, at mindre-
talsspørgsmål kunne klares ad an-
den vej end den voldelige.
Ordet skabte, hvad det nævnte
— både i forhold til færingerne,
der sejlede hjem med selvstyre-
trang i lasten, og i forhold til den
danske liberalisme og radikalisme,
som i dansk politik skulle være
med til at virkeliggøre det mel-
lemfolkelige syn på nationale
mindretal.
Når grønlænderne i dag har nå-
et det udviklingstrin, der som en
GULD
BARRE
- sin vægt værd
— oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
ALPHA DIESEL
Salg - Service - Reparationer
Reservedelslager
Ombytningspumper og dyser føres
LISTER MOTORER
Reparationer ved specialuddannet
personale
Godthåb
Maskinværksted
I
Box 619 . 3900 Godthåb
Telefon 2 1286-21486 Tig.: ALBOSHIP
selvfølge kalder på selvstyrelys-
ten, kunne man ønske sig, at det
i Danmark ville blive mødt med
samme forståelse som i de fore-
gående slægtled.
Men alle nationale fejltrin sy-
nes at skulle gøres om i forhold
til hvert nationalt mindretal. De
fejl, vi gjorde i forhold til islæn-
derne, overførte vi til færingerne,
til grønlænderne og til det tyske
mindretal.
Det vigtigste udgangspunkt for
debatten om de nordatlantiske
mindretal er den kendsgerning, at
hverken Island, Færøerne eller
Grønland nogen sinde har været
danske — historisk, kulturelt og
nationalt set.
En svensk historiker hævder, at
Island, Færøerne og Grønland
kom under Danmark ved en til-
fældighed. Alle ved, at øområder-
ne fulgte med Norge ind i „400
års natten" under Danmark. Når
de nordatlantiske områder ikke
fulgte med Norge bort fra Dan-
mark igen, skyldtes det, at den
svensker, der skulle forhandle
med danskerne ved Kieler-freden
var træt eller fuld. De to parter
stod og forhandlede over et kort-
bord, og den svenske forhandler
lænede sig ind over bordet, lagde
den ene arm på kortet, så han
dækkede over de nordatlantiske
områder — og forhandlede så om
resten...
Det er derfor — og af mange
andre grunde — urimeligt, når
nogen ligefrem føler dansk natio-
nal stolthed krænket ved den
mindste tale om selvstyre i Grøn-
land. Lige så urimeligt, som det
var for islændernes og færinger-
nes vedkommende. Men følelsen
trives trindt om land. Jeg fandt
den under en session i Nordisk
Råd i Island hos den tidligere
Venstre-statsminister Erik Erik-
sen. I en samtale om det dengang
brændende spørgsmål om Færøer-
nes selvstændige deltagelse i Nor-
disk Råd udbrød han spontant:
— Jeg vil ikke være med til at
gøre Danmark mindre.
Modsat Erik Eriksen mener jeg,
at vi har gjort Danmark større —
i almindelig omdømme, hver gang
vi har medvirket til at styrke de
nordatlantiske nationers selvstæn-
dighed. Når vi har været mod-
stræbende og sendrægtige, har vi
gjort Danmark mindre.
Når jeg bruger udtrykket nord-
atlantiske nationer, falder det al-
lerede nogle stordanskere for bry-
stet. Men et folk, der har eget
sprog, selvstændig kultur, og som
ved oprindelse er en beslægtet
folkemængde, er en nation. Fær-
øerne er ikke nationalt set en del
af Danmark, men en nation. Grøn-
land er det.
Den færøske socialdemokrat og
lagmand Peter Mohr Dam, der i
hele sit virke og i sin politik gik
ind for samarbejde med Danmark,
tumlede sine sidste år endog med
den tanke, at Færøerne i kraft af
sin hjemmestyrelov kan kaldes en
stat, ligesom mindre øgrupper er
selvstændige stater i det britiske
Commonwealth, trods fælles stats-
overhoved.
Jeg tror ikke, Mohr Dam har
ret, men kommer det dertil, at
færingernes flertal igen vil løs-
rive sig, gør vi ikke Danmark
mindre ved at følge flertallet og
ved økonomisk og politisk at støt-
te dem, så overgangen ikke bliver
for voldsom. Færingerne har alle-
rede een gang — lige efter seneste
verdenskrig — haft flertal for løs-
rivelse, men vi lod dem ikke gøre
det.
Når grønlænderne nu ønsker
selvstyre, udtrykt mere eller min-
dre kraftigt efter gemyt, er det
naturligt straks at henvise til den
færøske ordning med Danmark.
Det skal ikke være grønlænderne,
der truende og tiggende får pres-
set en hjemmestyre- eller selv-
styre-ordning igennem. Det skal
denne gang — efter alle vore
mange fejltagelser i mindretals-
politik — være os, der er imøde-
kommende.
Flere danske aviser har allerede
sparket efter de grønlændere, der
taler om selvstyre og hjemmesty-
re. Holbæk Amts Venstreblad
mente, man kunne tage det hele
roligt, for det var jo ikke sikkert
at grønlænderne sendte Moses Ol-
sen på tinge næste gang. Det er
en total misforståelse af, hvad
der sker i Grønland. Det er ikke
rimeligt at udlægge selvstyretan-
ken som et socialistisk fænomen.
I det færøske tilfælde udsprang
det af liberale kilder. Og det har
intet at gøre med, hvem der sid-
der i folketinget. Såvel på Færø-
erne som på Grønland er det na-
tionale, danske parlament fjernt
og i mange forhold uvedkommen-
de. Når valgdeltagelsen er så lav
ved folketingsvalg, er årsagen en
protestholdning.
Debatten om grønlandsk frigø-
relse fra Danmark vedkommer ik-
ke bare grønlænderne. Det er et
emne, som bør dyrkes offentligt
og alvorligt i Danmark. Det er na-
tionalt og internationalt, afgøren-
de, at der ikke går stordanskhed
i sagen.
Grønlands frigørelse bør ikke
automatisk tage Færoernes som
forbillede. Den færøske hjemme-
styreordning er i mangt og meget
rosværdig, men den laar ikke et
nutidigt, mellemfolkeligt indhold.
Den går ud på, at færingerne kan
overtage område efter område fra
dansk forvaltning, dog ikke den
fælles udenrigspolitik og det fæl-

OPEL
VAUXHALL
les kongedømme. Det har medført,
at selvstændigheden, også den
kulturelle selvstændighed, har
været afhængig af et pengefor-
hold til Danmark. Når det drejer
sig om to nært forbundne natio-
ners fremtidige forhold til hinan-
den, kan pengepungen ikke alene
være afgørende.
Det ville i dag være latterligt
at lave en grønlandsk hjemmesty-
reordning, som undtog udenrigs-
politik. Det er så åbenbart, at
Grønland har helt selvstændige
interesser, der ikke deles af det
danske folks flertal. Det gælder
tydeligt forholdet til EF, hvor et
stort grønlandsk flertal sagde nej
til, hvad Danmark sagde ja til-
Det gælder fiskerigrænsespørgs-
mål. Det gælder mange emner
endnu, måske alvorligst de ame-
rikanske troppers tilstedeværelse
i Thule. I den sag har Danmark
handlet, som man i Grønland ikke
— trods grundlovens ord — er en
integreret del af riget, men blot
en koloni. Det har været alle dan-
ske regeringers og folketingsfler-
tallets opfattelse gennem mange
år, at der ikke må stationeres
fremmede tropper i landet. Alli-
gevel tåler vi fortsat de fremmede
tropper i Grønland.
Det kan heller ikke være i pagt
med nutidens politik, om grønlæn-
dernes selvstyre skulle vente på
undervisningens område, indtil *
der er økonomisk grundlag for
overtagelse af forvaltningen. Un-
dervisningen er nøglen til det kul-
turelle oprør, som danner grund-
laget for selvstændighed. Uden
kulturel selvstændighed ingen po-
litisk.
Den færøske selvstændiggørelse,
som langfra er sluttet endnu, har
medført en national og kulturel
opblomstring på øerne, så Færøer-
ne kan måle sig med de øvrige
nordiske lande, ikke i økonomi,
men i selvstændigt åndsliv.
Vi har i Grønland gjort den fejl-
at tro på pengenes eneherredøm-
me. Vi har villet løse såvel ånde-
lige, sociale som politiske spørgs-
mål med penge. Ingen er i tvivl
om, at vor økonomisk set enorme
indsats i Grønland er slået fejl,
og at vi med planlægningshast er
ved at presse grønlænderne ind i
en livsstil og en livsholdning,
som ikke er deres.
Når vi nu giver plads for den
grønlandske selvstændighed, og
det må ikke slå fejl, vil vi opdage,
at hermed tilfører grønlænderne •
selv det til deres samfund, som vi
aldrig har givet dem. Selvstæn-
dighed i åndsliv og politik er den
afgørende forudsætning for en na-
tions trivsel. Det betyder ikke, at
vi foreløbig kan standse den øko-
nomiske del af grønlandspolitik-
ken. Hvad er det egentlig også
for en kolonimentalitet, at vi skul-
le ophøre med økonomisk hjælp
i fornærmelse over et folks nød-
vendige frigørelse?
GODTHÅB MOTOR COMPANY
DR. INGRIDSVEJ • BOX 33 • 3900 GODTHÅB • TLF. 21385 • TELEX 91128
OPEL • VAUXHALL • BEDFORD ■ BUICK ■ CADILLAC
14