Atuagagdliutit - 15.02.1973, Qupperneq 7

Fangede isbjørn i en hytte
Pensioneret fartøjsfører John Brandt, Egedesminde, fortæller om 45 års
oplevelser på seen.
Den 66-årige John Brandt, Ege-
desminde, er i dag pensionist og
landkrabbe. Men indtil for nogle
år siden var han en rigtig søulk.
Han blev konfirmeret i 1920, og
derefter var han på søen i 45 år
til han gik i land i 1965. Han har
sejlet kysten tynd med forskellige
institutionsbåde fra Etah i nord
til Fiskenæsset i syd og har be-
søgt samlige beboede steder på
den strækning. Ikke mindst under
krigen fartede han ustandselig
som bedstemand på „Fylla“ og si-
den som skipper på „Nordlyset".
— Man vænner sig til livet på
søen, når man har sejlet tilstræk-
kelig længe. Men det havde jeg
'kke, da jeg som kahytsdreng var
På min første sejltur. Det var fra
Egedesminde til Jakobshavn. Jeg
skulle vaske op, men blev så sø-
syg, at jeg måtte til køjs. Siden
8*k det bedre, fortæller John
Brandt.
Dengang havde vi ikke noget
moderne udstyr. Forholdene om-
bord var primitive. Kompas, lygte
°g ur var alt, hvad vi havde at
navigere med. Vi var sømænd og
måtte arbejde i alle døgnets timer.
Baglønnen var halvanden krone.
Men når vi havde vagt i mørke-
tiden fik vi hele to kroner. Jeg
kan tydeligt huske, dag daglønnen
steg til 2,36. Det var en formue.
Jeg gav min mor de to kroner og
beholdt selv resten.
Jeg har mange gange været ude
t°r hårdt vejr. Jeg husker særlig
®n tur til Upernavik med „Fylla"
1 nordenstorm. Jeg var udkigs-
mand i forstavnen, da en kæmpe-
bølge skyllede ind over skonner-
ten. Jeg tabte taget i rælingen.
Kæmpebølgen løftede mig op og
førte mig hen ad dækket mod ag-
ter. Jeg troede, jeg var prisgivet,
men så ramte jeg masten og blev
standset. Jeg var på nippet til at
få hovedet knust mod den. Men
teg slap med forskrækkelsen,
drivvåd og trods olietøj gennem-
blødt.
Men jeg er glad for, at livet på
søen byder på spændende og sjove
Øplevelser. Engang på vej til Thu-
le i stiv kuling og med alle sejlene
°Ppe så vi en isbjørn svømme ele-
gant og med' hårde tag om kap
med skibet. Det var et skønt syn.
Aret efter ud for Savigsivik fan-
gede vi en isbjørn, et pragtfuldt
eksemplar. På det tidspunkt sov
de fleste af besætningen i deres
køjer men skyndte sig op på dæk-
ket i nattøj for at se fangsten.
Jeg var med til at fange isbjørne
fem gange, den ene gang inde i
en fangsthytte. Bjørnen havde
knust ruderne til hytten og kunne
*kke komme ud igen. Den var så
udmarvet, at kødet ikke kunne
bruges, men skindet var pragt-
fuldt, helt hvidt som brevpapir.
Ved hjælp af trisser fik vi bjør-
hen ud af hytten gennem indgan-
gen og flænsede den.
Fra 1938 til 1947 sejlede jeg med
„AuveK" som medejer, det største
furtøj i privateje i Diskobugten.
Det er på 36 fod og bruges i dag
s°m rejekutter. Samarbejdet mel-
lem grønlændere var noget nyt og
vanskeligt dengang. Men vi syv
medejere af båden kom godt ud
af det med hinanden. Der var al-
drig uoverensstemmelser mellem
Øs.
Det var ikke let at skaffe penge
ul så stort et fartøj. Vi havde ikke
sa meget som en rød øre i indskud.
Desuden havde jeg et lån på 250
kr. i mit hus. Direktøren for Sty-
relsen, Daugaard Jensen, var en
hård negl i lånesager. Da han i
„37 kom til Egedesminde om bord
„Disko" opsøgte vi ham for at
ale med ham om et lån. Han sku-
lede mistænksomt til os og sagde
ti] mig: — Og så du, som i forve-
jen har et lån på 250 kr. løbende.
Du er en tand for modig! Hvordan
tror du, du klarer at stifte et nyt
lån, meget større end det første?
— Jeg svarede: Hvordan tror du,
jeg kan klare at afdrage lånet på
huset med en dagløn på 1,50 kr.?
Det er en meget vanskelig situa-
tion. Derfor vil jeg kæmpe for de
bedste muligheder.
Vor tillidsmand Jens Geisler
takkede mig for mine ord, og di-
rektøren sagde, at han ville tæn-
ke over vor ansøgning. Han bad
os om at komme igen, når han an-
løb Egedesminde på vejen syd-
over.
Direktøren var ikke til at ken-
de igen, da vi talte med ham an-
den gang. Han var imødekommen-
heden selv. Året efter kom kutte-
ren „AuveK".
Det var til at få et chok over
prisen. Tænk 21.161,60 kr.i Hvad
skulle vi have gjort, hvis vi ikke
var syv mand om det. Siden ras-
lede pengenes værdi ned i den
grad, at 21.000 kr. i dag er en for-
holdsvis beskeden sum. Det måtte
have gået godt for os. Det første
år betalte vi dobbelt så meget i
afdrag som det forlangtes.
Dengang fangede vi hvalrosser
ude på vestisen. Det tog gerne tre
døgn at fylde lasten op med kød
og huder. Fuldlastet kunne båden
tage huder, spæk og reelle kød-
stykker af 30 hvalros. Men så ud-
nyttede man hver eneste tomme
også på dækket. En sådan fangst
kunne godt give gode skillinger.
Huder kostede 12 øre kiloet, spæk
ligesådan og kød 10 øre kiloet.
I dag er grønlandsk proviant
meget dyr. Jeg kan aldrig glemme,
at vi blev hujet voldsomt, da vi
i sin tid forlangte 50 øre for en
edderfugl. I dag smiler jeg, når
folk, der var med dengang køber
en edderfugl i dyre domme.
Det var en dejlig oplevelse at
tage på hvalrosfangst på vestisen.
Vi var langt ude på havet, og Di-
skoøen sås som tre øer langt i øst.
Vi kogte kød på isen og brugte
is som tallerken. Men det var ikke
den rene idyl altsammen. Man
blev meget øm i musklerne ved at
flænse hvalrosser. Huden hos han-
ner er to tommer tyk og meget
sej g.
Men det skete også, at vi kom
ud for sjove oplevelser. En gang
på vej ud til fangstpladsen gik vi
i land på en lille ø ud for Disko.
Man kunne næppe bevæge sig på
øen for lutter edderfugleæg. Jeg
var medlem af kommunerådel og
mindede mine kammerater om
den kommunale vedtægt, der sag-
de, at det var forbudt at samle
æg. De lovede at overholde den,
og jeg gik om bord som en af de
første.
Men da jeg lå i køjen og blun-
dede sødt, blev jeg vækket af min
fætter. Han stod ved siden af mig
med et stort grin og tilbød en tal-
lerken fuld af kogte edderfugle-
æg! Der var intet at gøre. En så-
dan lækkerbidsken smed man ik-
ke, selv om det var forbudt at
spise.
De store motorbåde er meget
sødygtige. Det erfarede jeg en-
gang, vi hentede en amerikaner
til Upernavik i december måned.
På den første del af turen var der
så megen nyis, at det tog tre dage
at komme til SarKaK. I Prøven
deltog vi i et stort hvidfiskeeven-
tyr og fik lasten fuld af kød og
mattak. På hjemvejen blev vi
overrasket af en voldsom norden-
storm, da vi skulle over Umanak-
fjorden. Vi krydsede fjorden kun
ved hjælp af klyveren, men hav-
de mas med at holde os oprejste
på grund af søgangen og den
voldsomme fart. Vi var helt ud-
mattede, da vi kom i læ. Det var
en meget dramatisk tur.
I sin tid virkede jeg også som
slædepost. Jeg husker, at vi en-
gang på vej til Christianshåb fra
Egedesminde kørte langs med
bunden af en fjord, fordi isen gik
i stykker. Vi kørte gennem ufrem-
kommeligt krat i bar skjorte. Så
meget svedte vi, skønt det var
midt om vinteren. Der var masser
af bær, og dem spiste vi med stort
velbehag.
Jeg kan stadigvæk ikke lade
være med at gå på fangst. Sidste
år fangede jeg 43 sæler og 164
året forud. Nu har lægen rådet
mig til at tage den lidt med ro.
Jeg forsøger at gøre som lægen
siger, og jeg får tiden til at gå
med sejlmageri, knytning af sæl-
garn og med at lave seler til hun-
de. Desuden har jeg efter jeg blev
pensioneret i 1966 puslet med at
lave ligkister. Hidtil har jeg solgt
136 kister.
Da jeg var yngre kunne jeg godt
lide at få en lille en, men det er
15 år siden, jeg holdt op med at
drikke. Det er jeg meget glad for.
Hvis man vil leve i fred, må man
ikke røre spiritus.
Julut.

GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssauput Toms Guld Karameller
y
Dette hus har John Brandt bygget for et lån på 250 kr. og eget indskud
på 216 kr. Men det er også for mange år sinden.
igdlo tåuna John Brandtip sanasimavå 250 krQninik akitsordlune nang-
minerdlo 216 krQninik taperdlugo, tåssa taimane krQne naleKarnerugat-
d I am at.
DAMEFRISØR
søges til en dame- og Herresalon i Frederikshåb til den 1/3
73 eller snarest muligt. — 2 værelser til rådighed.
Billet mærke 7285.
Flyvrag til salg
Vraget af flyet — „Bellanca Viking 1971“ — som den 2. juli 1971
nødlandede i havet ud for SimiutaK i Sydgrønland, udbydes
herved til salg for det højest indkomme tilbud.
Flyvraget sælges som beset, uden garanti, og køberen må
forpligte sig til at borftjerne de dele af flyet, som han ikke agter
at udnytte.
Flyvraget henstår på NarssarssuaK flyveplads i lukket hangar
og kan besigtiges på stedet efter aftale med stationslederen.
Af tekniske data kan fremhæves:
Motoren er en 300 HK 10-520-D CONTINENTAL, serie nr.
209100-K-71 med ca. 40 timers kørsel bag sig. Motoren har været
dyppet i saltvand og er derefter drænet for al olie/saltvand,
gennemskyllet og påfyldt ny motorolie samt roteret. Udvendig
er motoren sprøjtet med korosionsstoppende olie.
Tilsyneladende ubeskadiget radioudstyr: 1 stk H.F. Transcei-
ver, model SB-10 serie nr. 7162, vægt 14,5 LBS, 14V DC (jævn-
strøm) 5A fra Pantronics corp. Fort Lauderdale, Florida, USA.
Tilhørende instrumentpanel har været i saltvand og er sprøjtet
med korosionsstoppende olie.
2 stk. ADF-modtagere (Automatic Direction Finder) med se-
parat viserinstrumenter fra KING RADIO CORP. Olathe, Kan-
sas Type KR-85, serie nr. 3995 og 3429 14 V DC 1A partnr. 066-
1023-00.
2 stk. VHF transceiver (Very High Frequency) fra KING RA-
DIO CORP. type KX-170 serie nr. 4607 og 4408 13.75V DC 0,9A
som modtager og 3,0A som sender, partnr. 069-1014-00.
1 stk. Transistoriseret converter (omformer) 12V til 24V DC
fra EDO COMMERCIAL CORP. Melville, New York input 13,5V
12A output 27,5V 5A.
2 stk. ILS (Instrument Landing System) modtager med viser-
instrumenter fra KING RADIO CORP. Type Kl 201C serie nr.
1410 og 1138 partnr. 066-3008-02.
1 stk. Marker Beacon Receiver and Isolation Amplifier type
KMA-20 partnr. 066-1024-01, serie nr. 1714 13,7 — 27,5 VDC lige-
ledes fra KING RADIO CORP..
Alle radiodele samt motoren er fra 1971. Flyskroget må nær-
mest betegnes som værdiløst, da det under opbevaringen har få-
et vingerne savet af, og disse derpå er destrueret. Endvidere
forefindes en del skindskade hidrørende fra bjærgningen.
Flyet bortsælge som samlet hele — skriftligt tilbud må være
mig i hænde senest den 1. april 1973.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Postbox 606,
3900 Godthåb
7