Atuagagdliutit - 15.02.1973, Blaðsíða 8

Fra grønlandsrådet
Fangererhvervet i
kvindernes hænder
Grønlandsrådets debat om situa-
tionen i fangerdistrikteme kom i
særlig grad til at beskæftige sig
med skolens forhold. Der var
enighed om, at undervisningen i
fangerdistrikterne i højere grad
må tilrettelægges i forhold til det
fangersamfund, skolen befinder
sig i.
Man medes desuden om, at sko-
lepolitikken i fangerområdeme
bør tages op til alvorlig vurde-
ring — specielt i forhold til un-
dervisningsplaner og miljøpåvirk-
ningen under skolehjemsophold
og under udsendelse af elever til
Danmark.
Et forslag om at tilrettelægge
en fangerundervisning efter de
retningslinier, der gælder for
lærlingeuddannelsen vil blive
fremsendt til erhvervsuddannel-
sesrådet.
I Grønlandsrådets møde blev
den nødvendighed, at netop det
personale, der bliver udsendt til
de små fangerkommuner, burde
have særlige forudsætninger
fremhævet. I den forbindelse ef-
terlyses en aktiv personalepolitik.
Der kunne ikke opnås fuld
enighed om et forslag om ansæt-
telse af en fangerkonsulent. Man
var fra grønlandsk side noget
skeptisk og foretrak ansættelse
Grønlandsk
børnehaveseminarium
I grønlandsrådet blev et børneha-
veseminarium i Grønland efter-
lyst. Det blev oplyst, at erhvervs-
uddannelsesrådet i Godthåb plan-
lægger et seminarium for perso-
nale indenfor den grønlandske
børneforsorg. Man vedtog at op-
fordre erhvervsuddannelsesrådet
til at fremskynde disse planer.
af flere erhvervskonsulenter med
bedre virkefelt.
Det blev påpeget, at forbedrin-
ger af vilkårene i fangerdistrik-
terne i særlig grad bør sigte mod
kvinderne, som i virkeligheden af-
gør fangererhvervets skæbne. Der
er tilsyneladende en tendens til, at
kvinderne gifter sig med andre
énd fangere for at undgå den slid-
somme fangertilværelse.
Rådet tilsluttede sig i øvrigt
forslag om forsøg med selvbyg-
gerhuse og etablering af flænse-
og skindhuse samt udveksling af
unge fangere mellem de forskel-
lige fangerkommuner.
Grønlandsministeriet
kan standse minen
Grønlandsministeriet kan når som
helst stoppe minevirksomheden i
Sorte Engel.
Et medlem af Grønlandsrådet
stillede i sidste samling en række
spørgsmål om forureningsfaren
ved grønlandsk minevirksomhed.
Baggrunden for spørgsmålene var
en artikel i et københavns dag-
blad, der behandlede spørgsmålet.
Det blev i Grønlandsrådet sva-
ret, at grønlandsministeriet —
hvis det skønner, at forureningen
er en fare for det omliggende
miljø — kan stoppe minedriften.
For at skabe et udgangspunkt
for vurderingen af forurenings-
faren foretog man i sommeren
1972 nogle basisundersøgelser af
sedimente krebsdyr, fisk, patte-
dyr, vand og luft i området. Ba-
sisundersøgelserne forventes af-
sluttet i sommeren 1973.
Der blev stillet forslag om, at
politikere fra Grønlandsrådet og
folketinget skulle besøge minen
for på stedet at sætte sig ind i
forureningsproblemerne og de so-
ciale virkninger for befolkningen
i området. Resultatet af de hid-
tidige analyser og et program for
undersøgelserne i 1973 vil blive
forelagt på rådets sommermøde.
Kritik af
Grønlandsposten
Ved slutningen af grønlandsrådets
møde i København blev Atuagag-
dliut.it/Grønlandsposten nævnt.
Det blev fra dansk side hævdet,
at bladet ikke var tilfredsstillen-
de, hverken med hensyn til ind-
hold eller udstyr. Man påstod, at
A/G ikke i tilstrækkelig grad ori-
enterer om forholdene i Grønland
og fremmer en samfundsdebat.
Heroverfor blev fra grønlandsk
side forklaret, at vanskelige di-
stributionsforhold begrænsede
mulighederne for en debat.
En pressemeddelelse fra grøn-
landsrådet fortæller i øvrigt, at
det på mødet blev foreslået, at
det offentligt ejede blad blev
gjort til en selvejende institution
med deltagelse af landsråd, kom-
munalbestyrelser og forskellige
grønlandske foreninger.
Gruppeinddeling af
bygder ophævet
Investeringsønsker i bygderne vil
i fremtiden blive vurderet i hvert
enkelt tilfælde. Investeringerne
vil ikke mere finde sted efter A,
B og C grupperingen. Det var
Grønlandsrådets medlemmer eni-
ge om i sin sidste møderække.
Motiveringen var, at gruppe-
inddelingen kun i ringe grad fun-
gerede efter sit formål og des-
uden havde uheldige psykologiske
virkninger i bygderne.
Især fra grønlandsk side blev
der udtrykt tilfredshed med op-
hævelsen af grupperingen.
Landsrådsformanden henstille-
de i den forbindelse på landsrå-
dets vegne, at staten i fremtiden
yder 50 pct. tilskud til andelsfor-
eninger i bygderne til gennemfø-
relse af projekter vedrørende
vand- og elektricitetsforsyning.
Formanden nævnte specielt Ka-
ngåtsiaKS ønske om helårsvand.
Det blev oplyst, at disse op-
gaver hidtil havde været beteg-
net som kommunale, og at en
ændret byrdefordeling måtte af-
vente betænkningen fra byrde-
og opgavefordelingsudvalget.
En indstilling om elværker vil
komme fra udvalget i løbet af
foråret, og der skulle på den måde
kunne skabes klare regler for
finansiering af bygdeanlæg.
Sygehuse og plejehjem
Ved Grønlandsrådets behandling
af en indstilling om opførelse af
nye sygehuse i Sukkertoppen og
Jakobshavn blev det store antal
sengepladser, der var foreslået til
Sukkertoppen, kritiseret. Den side
af sagen vil blive nøje overvejet,
når detailprojektering skal finde
sted.
I øvrigt var der ingen indven-
dinger mod forslagene, og det vil
nu afhænge af den økonomiske
situation, hvornår opførelsen kan
begynde.
Under drøftelsen af plejehjem
i Grønland var der fortsat enig-
hed om, at staten afholder ud-
gifter til opførelse af plejehjem.
Spørgsmålet om, hvem der skal
klare driftsomkostningerne blev
efter landsrådets forslag stillet i
bero, indtil byrde- og opgavefor-
delingsudvalgets betænkning for
det sociah område foreligger.
Overdragelse af
statens detailhandel
Grønlandsministeren har nedsat
et udvalg, der ifølge grønlandsrå-
dets pressemeddelelse skal „stå
for overdragelse af statens detail-
butikker til den grønlandske be-
folkning". Udvalget kommer til at
bestå af repræsentanter for grøn-
landsministeriet, KGH, landsrådet
og Landsforeningen af grønland-
ske andelsforeninger.
Beklager
nedskæringer
Ved Grønlandsrådets behandling
af investeringsplanen for 1972-74
oplystes det, at indeværende fem-
årsplan i alt er nedskåret med
325 millioner kroner — eller det
samme som et års forsinkelse.
Nedskæringerne rammer alle
områder, også de højt prioriterede
som for eksempel boliger og skole-
væsen.
Udskydelsen bevirker, at der er
foretaget omrokeringer af opga-
ver til et samlet beløb af omkring
een milliard kroner.
Nedskæringerne blev fra grøn-
landsk side beklaget, og lands-
rådsformanden pegede på de van-
skelige sygehusforhold i Godhavn
og Jakobshavn.
Landsrådet prioriterede er-
hvervsuddannelsen meget højt og
var enig med ministeriet om at
fastholde en udvidelse af Central-
fagskolen.
Der blev udtrykt kritik af skole-
hjemmets meget lave standard.
Dårlig lønpolitik
på statens trawlere
I grønlandsrådet opstod en livlig
debat om tilgangen til det grøn-
landske fiskeri. Det var i for-
bindelse med landsrådsforman-
dens redegørelse for landsrådets
drøftelse af problemerne omkring
den grønlandske arbejdskraft.
Aflønningssystemet på statens
trawlere blev fra grønlandsk side
stærkt kritiseret. Lønforskellen
mellem grønlandske og færøske
fiskere var for stor, mente man.
Spørgsmålet bliver nu nærmere
undersøgt og fortsættes på rådets
møde i juni.
Der blev på ny rejst ønske om
rationel uddannelse af unge fi-
skere, og der blev efterlyst faste
aflønningsregler for de privat-
ejede kuttere. Til besvarelse af
disse spørgsmålet i sommermødet
vil man indhente oplysninger fra
KNAPP.
I den forbindelse kom man og-
så ind på uddannelsesproblemet.
Fra grønlandsk side blev det un-
derstreget, at ungdomsarbejds-
løsheden især er et uddannelses-
problem, og at der derfor ikke
burde foretages nedskæringer i
investeringerne til erhvervsud-
dannelsen.
Trawlerne
standset
KGH’s trawlerprogram er sat i
bero, indtil man har høstet yder-
ligere erfaringer med trawler-
driften i Grønland. Det var det
store flertal i Grønlandsrådet eni-
ge om efter en indstilling fra fi-
skeriudvalget.
Det siges i en pressemeddelelse
fra grønlandsrådet, at baggrunden
for indstillingen fra fiskeriudval-
get er den alvorlige nedgang for
torskefiskeriet, som kendes i
Nordatlanten og Davisstrædet de
senere år. De nye trawlere har
fanget mindre end forudset. Til
gengæld er verdensmarkedspri-
serne fordoblet i samme periode.
Men der savnes torskeårgange,
som kan danne grundlag for et
ekspanderende fiskeri. Man un-
dersøger derfor i øjeblikket mu-
lighederne for at sætte kraftigere
ind med rejefiskeri.
Rådets medlemmer forstod, at
der var stor usikkerhed med hen-
syn til trawlerfiskeriet, og spørgs-
målet ventes taget op igen på
sommermødet 1974.
Midlerne, som er afsat på in-
vesteringsprogrammet 1975 og 76
skal imidlertid bibeholdes, indtil
endelig beslutning træffes i som-
meren 1974.
Jonathan Motzfeldt, Julianehåb,
protesterede mod flertallets ind-
stilling om en pause i trawlerpro-
garmmet. Han ønskede trawler-
programmet fortsat af hensyn til
beskæftigelsen og for at skabe
muligheder for trawlerlandinger
også i de sydgrønlandske byer.
Der vil med udgangen af 1973
være syv trawlere i Grønland.
Tilstræber retsenhed
med hensynstagen til
Grønland
Grønlandsrådet kunne stort set
tilslutte sig en udtalelse fra det
grønlandske lovudvalg. Udtalel-
sen går ud på, at man tilstræber
retsenhed, men med afgjort hen-
syntagen til grønlandske forhold.
Fra flere sider blev der udtalt
bekymring over folketingets nye
praksis, hvorefter lovforslag der-
ved ikke får tilstrækkelig sag-
kyndig behandling. Der var enig-
hed i rådet om at henstille, at
grønlandske lovforslag, der fore-
lægges i folketinget, behandles i
særlige udvalg og ikke i faste
udvalg.
Grønlandsrådets medlemmer
var desuden enige om, at fagmi-
nisterierne skulle have indskær-
pet pligten til at forelægge lov-
forslag og lignende for grønlands-
ministeriet, landsrådet og grøn-
landsrådet.
Færre grønlandske
elever i Danmark '
Grønlandsministeriet har overve-
jet mulighederne for at reducere
antallet af elever i Danmark.
Der er tale om skoleelever. Em-
net blev behandlet i grønlandsrå-
det for nylig.
Det har vist sig muligt at øge
undervisningspladserne i Grøn-
land, så antallet af elever i Dan-
mark kan bringes ned fra 750 i
1972/73 til 550 i de følgende tre
skoleår. Muligheden for den ud-
vikling opstår ved at indrette
GTO’s indkvarteringslejr i Suk-
kertoppen til kollegium, ved op-
rettelse af flere 8. og 10. klasser
og ved omdannelse af 5-6 værelses
lejligheder til indkvartering af de
ældste elevgrupper.
Flere grønlandske medlemmer
ønskede antallet af elever i Dan-
mark yderligere reduceret og sko-
lebyggeri i Grønland fremrykket.
Enkelte medlemmer kunne ikke
uden videre gå ind for et sådant t
indgreb i investeringsplanen. Det
blev f. eks. sagt, at nok var man
enige om at lægge al skolegang i
Grønland — principielt. Men det
kunne ikke være afgørende, om
en skole blev placeret i 1974 eller
1976 i betragtning af de behov,
der er indenfor andre sektorer —
f. eks. indenfor boligområdet.
Grønlandsrådet vil på junimø-
det få forelagt et notat om mu-
ligheden for at fremrykke skole-
byggeri på bekostning af andre ,
opgaver.
AKTIESELSKABET
NORDISK SOLAR COMPAGNI
Elektriske artikler og belysninger
Fabrikation og en gros
Svanevej 17-2400 København NV