Atuagagdliutit - 15.02.1973, Blaðsíða 18

Fåreholdere sammen
om produktion af uld
Bør også finde sammen om bekæmpelsen af skadedyr.
En grønlandsk frue fortalte mig,
at hun sendte en portion uld til
Færøerne for at få det spundet
til garn. Hun havde brug for
grønlandsk uldgarn, og færinger-
ne havde en uldvarefabrik. Re-
sultatet blev, at enten ulden eller
garnet blev væk under en af
transporterne, og fruen fik aldrig
det uldgarn, hun havde så stærkt
brug for.
Sidste år fik min hustru en
forespørgsel fra Grønland. Hun
blev bedt om at skaffe islandsk
uldgarn. Af en eller anden grund
kom forretningen aldrig i gang,
muligvis fordi trafikforholdene
mellem de to nationer er helt
håbløse — undtaget de måneder,
hvor Icelandair og SAS samar-
bejder om grønlandsruten.
Hvorfor reagerer ingen sådan:
— Men vi har da uld i Grøn-
land, og blot vi får fælles vaskeri
og fælles spinderi, er der en op-
lagt mulighed for at skaffe ar-
bejde ved forarbejdning af grøn-
landsk uld til grønlandske klæ-
der — i stedet for at sende ulden
bort og betale transport og ar-
bejdsløn langt væk fra hjem-
landet?
SAMMENSLUTNING
udnytte hjemmeproducerede rå-
varer og oparbejde dem til fær-
dige forbrugsartikler.
Og når det gælder virksomhe-
der til forarbejdning af fårehol-
dets produkter, er det nærliggen-
de, at det er fåreholderne, som
tager initiativet til dannelsen af
nævnte — lad os sige — andels-
foreninger. Til støtte for opgaven
er det vel klogt af at søge lands-
rådets sanktion og forespørge hos
andre instanser om betimelighe-
den af sådanne foretagender.
Projektet kræver naturligvis
store forberedelser og ombygge-
lig planlægning, så financieringen
ikke blot søges vilkårligt.
I øvrigt kan man være sikker
på, at hverken låneanstalter eller
staten er interesseret i at inves-
tere i tvivlsomme eksperimenter.
Men hvorfor skulle man tvivle
på foretagender, som bygger på
at oparbejde egne råprodukter,
bruge egen arbejdskraft og frem-
stille færdigvarer til først og
fremmest til eget brug.
Det er muligt, at disse virk-
somheder ikke kan blive af en
sådan karakter, at de kan svare
HANDELSKOSTSKOLE
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
Motorbåd til salg
M/b „Erik Røde“, tilhørende Den kongelige grønlandske Han-
del, udbydes herved til salg.
DAta:
Bygget 1936 af A. Petersen, Hou.
Dimensioner: Længde 14,99 m, bredde 4,91 m, dybgang 1,80 m.
Bruttotonnage 27,17 netto tonnage 8,12.
Motor: Dan-Normo 80 hk (defekt)
Øvrigt udstyr: Radiotelefonanlæg, ekkolod, kompas og olieovn.
Salgsbetingelser:
Fartøjet henligger på bådeværftet, Julianehåb, og sælges i
den stand hvori det forefindes.
Tilbud afgives til Handelsinspektoratet, Postboks 608, 3900
Godthåb, og skal foreligge her senest 15. marts 1973.
Købesummen skal erlægges kontant, og eventuelle udgifter
til stempling af papirer afholdes af køber.
Afhentning af fartøjet sker ved købers forantstaltning og for
dennes regning og risiko.
Retten til fartøjets navn forbeholdes Handelen.
Handelen kan frit antage de tilbud, der måtte forekomme
acceptable, men er iøvrigt ikke forpligtiget til at antage nogen
af de indkomne tilbud.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb, den 26. januar 1973
pujortuléraK tuniniagaK
pujortuléraK „Erik Røde" Handelip pia matumuna tuniniar-
neicarpoic.
påsissutigssat:
1936-me sanåic A. Petersenimit, Houme.
takissusia 14,99 m. silissusia 4,91 m, itsinertussusia 1,80 m.
angatdlatip OKimåissusia 27,17 tons, utsertussusia 8,12 tons.
motoria: Dan-Normo 80 hk (akomutilik).
atortue avdlat: radiotelefone, ekkolod, pujorsiut ama kiag-
saut uliatortoK.
tuninigssåne piumassat:
angatdlat K’aKortume amutsivingmipoK pissusåalo avdlångor-
tinago tunineKåsavdlune.
pisiniarnerme akigitiniagaK nalunaerutigineKåsaoK unga:
postbox 608, 3900 Godthåb, nalunaerut tåssunga ångusimåsav-
dlune kingusingnerpåmik 15. marts 1973.
atautsikut akilerneicåsaoK påpiaratdlo naidssusemigssåt pi-
sissup åma akilisavå.
angatdlatip aineKarnera pisissup nangmineic akilerdlugulo
sitdlimasernigsså isumagisavå.
angatdlatip arna Handelip piginåsavå.
akigitiniagkat nåmaginartutut isumaKarfiginarsinaussut
Handelip nangminérdlune akuerisinauvai pissugssåungilardle
akigitiniameKartugssat ardlåinåtdlunit akuerisavdlugo.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb, den 26. januar 1973.
Hvad skal der så til for at bremse
denne forkerte fremgangsmåde og
starte en hjemmeproduktion?
Simpelthen initiativ, samarbejde,
en gruppe mennesker, som dan-
ner en forening, andelsforening
eller anden foreningsform. Sam-
menslutningen bør gå ind for at
opføre virksomheder, som skal
lønninger af højeste skala, men
det siger sig selv, at national-
økonomisk set kan det dog være
mere end forsvarligt — især med
henblik på udnyttelsen af ar-
bejdskraften i perioder af året,
hvor anden beskæftigelse ikke
eksisterer.
Ligemeget hvor virksomheder-
IVERSEN & BØRDIK
SMEDE OG MASKINFABRIK
Speditørvej 3 . 2450 København SV
TELEFON (01) 30 43 88
Lad os varetage Deres interesser som Deres indkøbsmand i
SYDDANMARK.
Vi leverer:
Alle former for bolte og skruer i alle dimensioner. Bygnings-
beslag af enhver art. SORTE såvel som GALVANISERET.
Beholderarbejde. STÅLSKORSTENE. Bolte og beslag for kaj-
anlæg. Endvidere alt maskinarbejde — drejning-, bore- og
fræsearbejde. Svejsning, såvel A-E, som CO'2. — Speciale:
beslag — bolte og stålkonstruktioner. NYT VÆRKSTED.
LEVERANDØR GENNEM 20 AR TIL KGH SAMT GTO.
Lad os give Dem et reelt og hurtigt tilbud af Deres opgave.
SKIBS-ELECTRONIC
Radar, ekkolod, VHF og radiostationer.
Agent for:
ITT Marineudstyr.
Terma Radar.
M. P. Pedersen Radiostationer.
Atlas radar og ekkolod.
S. P. Radiostationer.
ARCTIC ELECTRONIC '/s
Box 6 1 9 3900 Godthåb Telefon 2 1 286 - 2 1486
nes energi kommer fra, om den
er købt i form af maskiner,
brændstof eller kommer af vand-
kraft fra landet selv, skal der
altid menneskehænder til for at
sætte det hele i funktion og passe
det. Maskinerne kan arbejde selv
om vinteren, når is og kulde og
storme umuliggør fiskeri, og folk
af den grund har lidt eller slet
intet produktivt at tage sig til-
Man bør søge nye veje til øget ,
beskæftigelse — ikke blot for de
eksisterende samfundsmedlem-
mer, men også med henblik på
befolkningsforøgelse.
RÆVESKADEN
Jeg mener, at folk i fåreholder-
erhvervet og i anden mere eller
mindre usikker beskæftigelse bør
forenes om sådanne opgaver, som
jeg har foreslået. Det er noget
af det vigtigste, jeg kan fremføre-
I anden række forestiller jeg
mig opgaver, som på forenings-
mæssigt grundlag kan sættes i
gang på fåreholdernes initiativ og
løses af dem alene. Jeg tænker
i den forbindelse mest på bekæm-
pelsen af rævebestanden i fåre-
holderdistrikterne.
Naturligvis ved jeg ikke, hvor
stort et indhug ræven gør i lam-
mebestanden hver sommer, men
pålidelige efterretninger i Island
går ud på, at ræven tager mange >
lam og ikke går af vejen for at
angribe voksne får.
Hver gang ræven tager lam,
gør den indhug i fåreholderens
indtægt. Derfor yder den island-
ske stat hvert år mange penge
til systematisk decimering af ræ-
vebestanden. Også kommunerne
yder betydelige beløb. Til arbej-
det udpeges særlige lønnede jæ-
gere. Jagten sættes helst i gang
i yngletiden, dernæst om vinte-
ren, når dyrene søger viden om
efter føde.
Foruden fordelen ved, at færre
ræve naturligvis tager færre lam,
kan skindet sælges til gode priser.
CHIEFnr. 69
En gros for Grønland:
GREENLAND IMPORT
COMPAGNY
Boks 89 . 3900 Godthåb t
18