Atuagagdliutit - 02.08.1973, Qupperneq 4

kalåtdlit nangminérdlu-
tik igdluliortut
Kåumatine tåukunane Sisimiune
angut atauseK igdluliulerpoK Thu-
levdlo kommuniane tatdlimat ig-
dluliulerdlutik. tåuko nangmineK
sanavdlugo igdluliortut arfinigdlit
aningaussatigut angnertumik si-
påruteKartugssåuput misiligutau-
ssumik årKigssussisimanerup ilå-
nik misiléKataunermikut. taima
årKigssussisimanerup iluatingnau-
tai måkuput:
1. nangminérdlune igdluliortup
nangmineK aningaussat aut-
dlarKausiutigisavai atortugssat
akisa 10 procentiat. tamatumi-
nga pissutauvoK nangminérdlu-
ne igdluliorumassoK pencigsår-
Kuvdlugo atornerdluerKunagu-
lo.
2. nålagauvfiup nangminérdlune
igdluliortOK erniaKångitsunik
akilersugagsséungitsunigdlo a-
tugkisavå aningaussat atortut
90 procentinik. taorsigagssar-
siat akilerneKåsåput igdlo av-
dlamut tunineKarpat. taorsi-
gagssarsiat ukiune 33-ne aki-
lersomeKarsinåuput. igdlup tu-
nineKarnerane taorsigagssarsiat
akilerneKarnigssånik piuma-
ssap sujunertarå iluanårniuti-
galugo igdlo tunineKamunago,
Har De en stor husholdning gg
De en effektiv hjælp til den daglig
lavning er en Kenwood Major los
Kenwood Major er markedets sto
stærkeste kokkenmaskine.
Den kan behandle storre portior
og dybfrost og gore det meste af a
ved partering af f.eks. en i gris.
Bær, frugter og grontsager er hell
noget problem.
Kenwood Major fås med mere ek
behor end nogen anden
p s k 995,-
^ota-Senc
*
suleKatigigsitat Kalåtdlit-nunåne suliv-
figssuakarnerup sujunigsså perkigsår-
tumik misigssusavåt
tapIssuteKautaussut igdlut na-
linginait kingunerissartagåinik.
3. taorsigagssarsisinaunermut pi-
umassarineKarpoK igdlo nuna-
Karfingme nåpameKåsassoK.
4. igdlup angissusigsså kigdlili-
gauvoK taimatutdlo atortug-
ssanut aningaussartutigssat a-
tautsimut katinera. taima ajor-
nångitsigissumik igdluliomig-
ssaK igdlugssårssualiornigssa-
mut iluaKutiginiarneKalerKuna-
go.
H.
Grønlandske
selvbyggere
I disse måneder starter een selv-
bygger i Holsteinsborg og fem
selvbyggere i Thule kommune
med at bygge hus. De seks selv-
byggere får væsentlige økonomi-
ske fordele som et led i en for-
søgsordning, der skal fremme
selvbyggeriet i Grønland.
Fordelene ved ordningen er:
1) Selvbyggeren indskyder selv et
beløb, der svarer til 10 pct. af
udgifterne til byggematerialer.
Begrundelsen er, at selvbygge-
ren personlig bliver økonomisk
interesseret i at vise omhu og
mådehold.
2) Staten giver selvbyggeren et
rente- og afdragsfrit lån på 90
pct. af materialeudgifterne. Lå-
net skal betales tilbage, hvis
huset sælges. Lånet afskrives
over 33 år. Reglen om tilbage-
betaling ved salg er for at und-
gå det misbrug ved videresalg
af huset, som en almindelig til-
skudsordning vil kunne med-
føre.
3,1 Det er en betingelse for lånet,
at huset opføres i en bygd.
4) Der sættes en grænse for hu-
sets størrelse og for de samle-
de materialeudgifter til bygge-
riet. Den meget gunstige ord-
ning må ikke udnyttes til at
bygge paladsagtige villaer.
H.
Kalåtdlit-nunanut ministeriaKar-
fiup suleKatigigsitat pilersisima-
vai misigssuissugssat KanoK aug-
titagssarsiornikut uliasiornikutdlo
Kalåtdlit-nunåne sulineK kalåt-
dlinut. danskinutdlo inoKatiging-
nut iluaKutautiniarneKarsinauner-
SOK.
suleKatigigsitat, vicedirektør
Hans Ølgaardimik, GTO, sujulig-
taissugdlit pingasunik pingårner-
pånik suliagssineKarsimåput:
1. misigssusavåt atcrtugssanik pi-
lersugaunerit avdlatdlo iluaKU-
sersutit pivdlugit suliat sut a-
tørfigssaKartitaujumårnersut
uliamik augtitagssanigdlo piai-
nerme sulivfigssuartigut. su-
leKatigigsitat misigssusavåt nå-
lagauvfik inoKatigitdlo nang-
mingneK atortugssanik pilersu-
ineK iluaKUsersutinigdlo suli-
Den grønlandske fiskeriforenings
sammenslutning følger med den
største interesse følgerne af Is-
lands udvidelse af sit fiskeriterri-
torium til 50 sømil. Island har
forstået betydningen af fiskeriud-
videlsen for landets hovederhverv
og for bevarelsen af den efterhån-
den stærkt reducerede torskebe-
stand i Nordatlanten.
Vi føler med Island i de van-
skeligheder, som udvidelsen af
fiskeriterritoriet har forårsaget.
Vi vil på det kraftigste bebrejde
den stormagt, som har lagt store
forhindringer for Island i landets
bestræbelser for at forsvare sin
ret. Vi anser Englands holdning
over for Islands udvidede fiskeri-
ssussineK suliarisinauneråt, ta-
månalo KanoK nåmagsiniame-
KarumårnersoK.
2. suleKatigigsitat misigssusavåt ,
ugtortarniardlugitdlo sulivfig-
ssaKartitsiniarnerme periarfig-
ssat, augtitagssanik uliasiomer-
milo Kalåtdlit-nunåne inger-
dlatsilernerme sarKumerumår-
tugssatigut.
3. kisalo suleKatigigsitat misig-
ssugagssaråt sujunersuteKarfi-
galugulo, KanoK iliordlune isu-
mangnaitdlisineKarsinauner-
sok sujugdlerpåtitdlugit pi-
ngårnerutitdlugitdlo kalåtdlit
sulissartuisa sulissorineKarsi-
naunerat, sulivfigssuarne nu-
tågssane sulissartungorsinau-
lemigssåt.
H.
grænse som en uforskammethed.
Vi har i dag ikke brug for koloni-
politik.
Det er vort håb, at Island og
Grønland vil stå sammen og sam-
arbejde i bestræbelserne for at
udvide fiskerigrænserne.
Mødedeltagerne ønsker Island
god sejr i landets bestræbelser
for at forfægte sin ret til 50 sø-
mils fiskerigrænse.
Arbejdsgruppe skal
kulegrave Grønlands
industrimuligheder
Ministeriet for Grønland har ned-
sat en arbejdsgruppe, der skal un-
dersøge, hvordan den forventede
mine- og olieindustri i Grønland
kan blive til nytte for det grøn-
landske og danske samfund.
Arbejdsgruppen, der har fået ■
vicedirektør Hans Ølgaard, GTO,
som formand, har tre hovedopga-
ver:
1. Den skal undersøge, hvilke
former for forsyning og anden
service, der bliver brug for ved
olie- og mineindustri. Gruppen
skal også undersøge, om staten
og samfundet selv kan og bør
påtage sig forsynings- og service-
arbejdet, og hvordan det even-
tuels skal gøres.
2. Arbejdsgruppen skal under-
søge og bedømme de muligheder
for beskæftigelse, som udvikling
af en mine- og olieindustri i Grøn-
land kan medføre.
3. Endelig skal arbejdsgruppen
undersøge og komme med forslag
om, hvordan man kan sikre, at
del først og fremmest bliver grøn-
landske arbejdere, der får job i
de nye industrier.
Økonomichef
Kontorchef i administrationsde-
partementet, cand oecon. Olaf Jo-
hansen, bliver fra 1. september
økonomichef i ministeriet for
Grønland, en nyoprettet stilling.
Olaf Johansen var fra 1951 til
1955 sekretær i grønlandsdeparte-
mentet, fra 1955 til 1964 fuldmæg-
tig i forvaltningsnævnets sekreta-
fiat, hvor han i 1964 blev kontor-
chef, og i 1971 blev han udnævnt
til kontorchef i administrations-
departementet.
Derer
grønlandske
fodboldspillere
i kapslerne
på koral
Nu er der billede af spillerne fra
K 1933, T 41, G 44, GSS og SAK i kapslerne på
KORAL sodavand og KORAL KONDI.
Saml til 2 hold og spil med dem på KORAL-fodboldbanen,
som du kan få i butikkerne
med de runde KORAL-FODBOLDMÆRKER.
Fiskere i Grønland
støtter Island
På KNAPP’s årlige møde vedtoges følgende udtalelse:
4