Atuagagdliutit - 02.08.1973, Side 7

Grønlands fagbevægelse
i en pinefuld situation
Situationen efter forhandlings-sammenbrudet kompliceres, fordi der er
faglige landsorganisationer i Grønland.
Den grønlandske fagbevægelse
står i en pinefuld situation efter
sammenbruddet af forhandlinger-
n<- mellem GAS/KANSP og Mi-
mstereiet for Grønland, siger for-
banden for KANSP, Emilie Ber-
telsen, Godthåb. — Det er gan-
ske uholdbart, at vi samtidig med
da dybt alvorlige lavtløns-proble-
mer også skal bruge kræfter på
rivalisering mellem de to faglige
hovedorganisationer i Grønland.
Jeg har erfaret, at der i GAS er
Planer om at indkalde til en ek-
straordinær kongres. Jeg vil håbe,
at det sker. Og jeg vil håbe, at en
sadan kongres vil betyde, at
KANSP optages som fuldgyldigt
bedlem af GAS, og at vi ikke ale-
Pa får sæde i repræsentantskabet
jbiilie Berthelsen, formand for
AANSP: — Jeg håber, at GAS
Sennemfører en ekstraordinær kon-
9res, så KANSP bliver fuldgyldigt
bedlem. Ellers går vi vore egne
veje.
^rriilie Berthelsen, KANSP-ip suju-
;'9taissua: neriugpunga GAS-ip
ln9m(kut (tumik kongres-eKarnig-
ssaK nåmagsiumårå, taimailivdlune
kANSP ilaussortavlngorsinåungor-
a'u9o. taimåinglpat uvagut mang-
bineK Kimåinardlugit sulillsaugut.
^°r GAS, men også kommer ind
* hovedbestyrelsen. En kongres-
beslutning af denne art rvil betyde
meget væsentligt skridt frem
bod een faglig landsorganisation
‘Grønland, med langt større slag-
kraft end de to organisationer, vi
har i dag.
”TVlNGENDE NØDVENDIGHED"
det ikke ulogisk, at KANSP
aler om een faglig landsorganisa-
'°n i Grønland, når det netop er
7-ANSP, som brød ud af GAS og
Permed ud af det faglige sammen-
hold?
KANSP blev oprettet den 1.
barts 1972, og initiativtagerne føl-
b det som en tvingende nødven-
dighed. GAS virkede ikke efter
sb bestemmelse. Det var stærkt
tilfredsstillende for HKerne in-
den for GAS, at overenskomst-
afhandlingerne omfattede alle
bulige faglige grupper inden for
^A-S, f.eks. ufaglærte, håndvær-
ere, sømænd. Vi ønsker, at hver
ankelt faglig gruppe selvstændigt
an forhandle sine overenskom-
Sier igennem. Men vi ønsker sam-
tidig en fælles faglig sammenslut-
ning for alle grupper — en slags
grønlandsk LO om man vil. Re-
sultatet af overenskomstforhand-
lingerne for to år siden var i høj
grad også medvirkende årsag til,
at KANSP blev dannet. HK-grup-
pen under GAS måtte notere en
reel løntilbagegang på 3 pct. som
forhandlingsresultat!
STATEN SKAL IKKE LØNNE
GRØNLANDSKE FAG-
FORENINGSFOLK
— Hvorfor bruger KANSP-leder-
ne og medlemmerne ikke deres
kræfter inden for GAS til at gen-
nemføre ændringer?
— Fordi vi mener, det er nytte-
løst på grund af den organisati-
onsopbygning og den meget tætte
tilknytning til dansk LO og staten,
som GAS har. Vi er bestemt ikke
fjender af dansk LO, men venner.
Vi mener blot, at det skal være
grønlandske fagforeningsfolk, der
skal lede de grønlandske lønfor-
handlinger og ikke danske LO-
sckretærer. Vi mener også, at det
er uholdbart, at staten lønner bå-
de en overenskomstkonsulent og
GAS’s valgte forbundssekretær.
Ministeriet for Grønland — sta-
ten —er vores modpart i forhand-
lingerne. Af den grund er det helt
hen i skoven, at den faglige sek-
retær i GAS selv er lønnet af sta-
ten. Vi mener, at både overens-
komstkonsulenten — som er en
nødvendig og udmærket rådgiver
— samt alle faglige tillidsfolk skal
lønnes af den faglige organisation,
som de arbejder for. Det kunne
f.eks. klares ved, at den danske
stat yder et fast beløb til GAS-
KANSP, hvorefter vi kunne an-
sætte konsulent og sekretær, og
hvad der ellers kunne være nød-
vendigt af arbejdskraft.
FJORTEN KANSP-AFDELINGER
— Hvor mange medlemmer har
KANSP?
— 3-400. Det lyder muligvis ik-
ke af så meget, men organisations-
procenten inden for vores område
er alligevel ca. 50 pct. Vi har 14
afdelinger i Grønland. De arbej-
der effektivt. Øverste myndighed
for KANSP er landsmødet, som
vælger landsbestyrelsen. Hvert
enkelt KANSP-medlem får refe-
rat af hvert landsbestyrelsesmøde
— blot for at nævne et eksempel
på, at vi lægger meget stor vægt
på informationsarbejdet, siger
Emilie Berthelsen.
VI VIL IKKE „OPLØSES"
— Kan den eventuelle ekstraordi-
nære kongres i GAS få den ud-
gang, at KANSP vælger at opløse
sig selv og i stedet gå i krig med
opgaverne inden for GAS?
— Jeg tror nok, jeg tør sige, at
dette er helt udelukket. Vi opløser
ikke vores organisation. Tvært-
imod er vi indstillet på, at hvis
vi ikke bliver hundrede procent
ligestillet i samarbejdet med GAS,
så går vi vore egne veje.
— Hvordan skal det forstås?
— Så går vi omgående igang
med at sikre os forhandlingsret
over for ministeriet. Vi ved, at vi
på egen hånd kan opnå bedre re-
sultater, end det er muligt i et
ineffektivt samarbejde med GAS.
FORHOLDET TIL LO
— Hvis I vælger denne udvej, vil
I så søge samarbejde med dansk
LO?
— Det har vi ikke nærmere
overvejet. Men vort forhold til
LO er ikke negativt. Det må jeg
understrege igen. Vi ønsker blot,
at LO må forstå, at vi nok har
brug for at rådføre os med LO-
eksperterne, men vi vil ikke sty-
res af den. Og det synes jeg i no-
gen grad er tilfældet i dag.
KANSP STREJKER ENE...
— KANSP har varslet strejke,
hvis det nye forhandlingsresultat
mellem GAS og ministeriet igen
bliver utilfredsstillende for
KANSP. Der er ikke meget, som
tyder på, at GAS’ hovedbestyrelse
vil anbefale sine medlemmer en
ulovlig strejke. Vil KANSP alli-
gevel fastholde strejkeplanerne?
— Vore medlemmer nedlægger
arbejdet 1. september, hvis mini-
steriet ikke i det væsentlige bøjer
sig for vore krav. Vi er i fuld
gang med at forberede strejken,
der planlægges sådan, at bestem-
te byer rammes meget effektivt.
Vi har ingen strejkekasse, men
har oprettet en strejkefond, som
medtager frivillige bidrag. Vi vil
ikke nøjes med smuler denne
gang. Vi kæmper ikke alene for
vore egne medlemmers sag, men
for alle grønlandske lønarbejdere.
De har krav på en løn, som de og
deres familier kan leve af. Det
får de ikke i øjeblikket, og det
havde de heller ikke fået, hvis vi
havde sagt ja til det første for-
handlings-resultat, slutter Emilie
Berthelsen.
H.
KANSP-imut sujuligtaissoK Emilie Berthelsen:
Kalåtdlit-nunåne sulianik iliniarsimassut pewa-
tiglgfiat ajornartorujugssuarmik nalåtaKarpoK
— kalåtdlit suliagssamik iliniarsi-
massut peKatigigfiat ajomartoru-
jugsuarmik nalautaKarsimavoK
GAS/KANSP-ivdlo Kalåtdlit-nu-
nånutdlo ministeriaKarfiup isu-
maKatigingniamerisa iluagtingit-
somerisigut, taima OKarpoK
KANSP-ip sujuligtaissua Emilie
Berthelsen, Nuk. iluångitdluinar-
poK akigssarsiakinerpåt ajomar-
torsiutiginerat ilungersunaKissoK
ilavdlugo peKatigigfit tåuko mar-
dluk akornåne angneruniuneK å-
ma ilungersutigilisaguvtigo. tu-
sarsimavara GAS pilerssåruteKar-
toK ingmikut itumik kongresenar-
titsiniartoK. neriugpunga taimai-
liusassoK. neriutigiumavaråtaoK
laimatut kongressenarneK kingu-
neKarumårtoK KANSP ilaussor-
tavigtut GAS-imilisassoK GAS-
ime autdlartitaKalinarata kisiåne
åma hovedbestyrelsiane ilaussor-
taKalerniåsagavta. taimatut kon-
gresseKarnerme aulajangemeicar-
pat kingunenartugssauvoK suliag-
ssanik iliniarsimassut Kalåtdlit-
nunåne peKatigigfiata sujuariaru-
jugssuarneranik sékortuneruler-
sitsissugssaoKissumik uvdlumikut
pissutsinit angneronissumik.
erKarsameK erKortumut uniuine-
runginerdlune KANSP OKalung-
mat Kalåtdlit-nunåne sulianik i-
liniarsimassut kåtuvfiat atausen
erKartordlugo, tåssame KANSP
tåssarpiaungmat GAS-imit Kima-
gugtoic taimailivdlunilo suliamik
iliniarsimassut ataicatigingnerat
Kimagdlugo?
— KANSP 1. marts 1972 piler-
sitauvoK, pilersitsissutdlo pissari-
aKardluinalersimassutut tamåna
issigåt. GAS-ip sujunertaK ma-
ligdlugo suliagssane suliaringilå.
GAS-ip iluane HK-tut sulissut nå-
magigtaitdliutigeKåt akigssarsiane
isumaKatigingnissuteKamiarnerne
suliagssanik iliniarsimassut tama-
lårpagssuit atautsimut isumairati-
glssutiginiarneKartarmata GAS-
imut atassut, sordlo iliniarsimå-
ngitsut, agssagssornermik suliag-
dlit, umiartortut. uvagut kigsau-
tigårput, suliagssamik aulajanger-
simassumik ingmikut iliniarsima-
ssut tamarmik ingmikut nang-
mingnérdlutik akigssarsiamik i-
sumaKatigissutiginiamerat nå-
magsisåsagåt. kisiåne peaatigitit-
dlugo kigsautigårput gruppit ta-
marmik kåtuvfeKarfeKåsassut —
LO-tut itumik Kalåtdlit-nunåne
atortugssamik. akigssarsiat piv-
dlugit isumaKatigissutausimassoK
ukiut mardluk matuma sujoma-
gut nåmagsissaK agsorssuaic pi-
ssutaoKatausimavoK KANSP-ip
pilersineranut. GAS-imut atassut
HK-ussut isumaKatiglssutip ki-
nguneranik piviussut issigalugit
akigssarsiait kinguariarsimåput 3
pet-imik!
nålagauvfiup kalåtdlit suli-
ssartut peKatigigfine
sulissut akilisångilai
sok KANSP-ime sujulerssuissut
ilaussortatdlo nukitik atomiångi-
lait GAS-ip iluane avdlångutig-
ssat pilersinigssåinut?
— tåssa isumaKaravta iluaKu-
taunaviångitsoK pissutigalugo pe-
Katigigfiup årKigssusimanera tai-
matutdlo danskit LO-ånut nåla-
gauvfingmutdlo GAS-ip atavat-
dlårnera. uvagut LO-mut aker-
dliungitdluinaraluarpugut, iki-
ngutauvdlutale. isumaKåinartu-
gut-una, kalåtdlit peKatigigfingne
sulissut tåssaussariaKartut kalåt-
dlit akigssarsiagssåinik isumaKa-
tigingningniamerme sulissugssat
imåingitsoK Kavdlunåt LO-mut i-
laussortaisa agdlagté. isumaKar-
pugutaoK, nåmaginångeKissoK nå-
lagauvfiup akigssauteKartimagit
overenskomskonsulentiussoK
GAS-ivdlo Kinigkatut kåtuvfing-
me agdlagterisså. Kalåtdlit-nunå-
nut ministeriaKarfik akigssarsiat
pivdlugit isumaKatiginiarparput
— tåssa nålagauvfik. tamåna pi-
ssutigalugo isumaKångitdluinar-
Pok GAS-ime agdlagtaussoK
nangmineK nålagauvfingmit akig-
ssarsiaKartitaungmat. isumaKar-
pugut, overenskomstkonsulente —
pissariaaavigsoK ajungivigsumig-
dlo sujunersuissussoK — amalo
peKatigigfit tatigissatut Kinigait
sulissutamingnit sulissartunit pe-
icatig'ingnit akigssarsiaKartitau-
ssariaKartut. sordlo tamåna iluag-
teriarsinauvarput, danskit nåla-
gauvfiata aningaussat aulajanger-
simassut GAS-imut KANSP-
imutdlo tapissutigipagit, tauva ta-
matuma kingomagut uvagut kon-
sulente agdlagtilo atorfinigtitag-
ssarilerdlugit avdlatdlume suli-
ssugssat pissariaKarumårtut.
KANSP-ip ingmikortortai
14-ussut
KANSP Kavsinik ilaussortaKarpa?
— 300—400. soruname amerdla-
gissagssåungeKaut, taimåikaluar-
tordle agdlagfingmiut 50 pet-é
migssiliordlugit ilaussortaraugut.
Kalåtdlit-nunåne 14-inik ingmi-
kortortaKarpugut. iluamik suliv-
dluarput. KANSP-ime OKartug-
ssaunerpåvoK atautsimérssuartar-
neK. tåssane nuna tamåkerdlugo
sujulerssuissugssat KinerneKar-
tugssauvdlutik. KANSP-imut i-
laussortat tamarmik nuna tamå-
kerdlugo atautsiminerup åssiline-
ranik pissartugssåuput — taigi-
namiardlugo åssersutitut ilaussor-
tat iluamik ilisimatitaussamigsså-
nik KanoK pingårtitsitigissugut,
Emilie Berthelsen OKarpoK.
„atorungnaersitau-
niångilagut"
— taimatut ingmikut itumik a-
tautsimérssuarnigssap kinguneri-
narsinaunerdlugo KANSP ingmi-
nut aterungnaersinigsså taorsiut-
dlugo GAS-ip iluane suliagssat i-
sumaginialernerinut?
— isumaKarpunga OKarsinauv-
dlunga, tamåna pinaviångitsoK.
peKatigigfigput atorungnaersiniå-
ngilarput. akerdlianigdle nautsor-
ssutigårput, GAS-imut tamatigor-
dluinaK OKausigssaKaKataussutut
suleKatigiumaneKångikuvta tauva
Kimagdlugit nangmineK ingerdla-
lisaugut.
— tamåna KanoK påsissariaKar-
pa?
— tauva erninardluinaK angu-
nialisavarput ministeriamut nang-
minérdluta isumaKatigingningni-
arsinautitaulemigssarput. nalu-
ngilarput nangminéruvta pitsau-
nerussunik angussaKarsinaulisa-
ssugut GAS-ip nåmaginångitsu-
mik suleKatigineranit.
LO-mut atåssuteKarneK
— taima ingminilisagaluaruvse
tauva LO suleKatiginialisavisiuk?
— sule tamåna erssentingneru-
ssumik erKarsautigilersimångilar-
put. kisiåne LO-mut issigingning-
nerput ajoringnigtungilaK. tamå-
na ersserKigsancigtariaKarpara.
kigsautiginarparput LO-p påsisa-
gå atorfigssaKartitsissugut LO-me
ingmikut ilisimassagdlit sujuner-
sortiginigssait, kisiånile tåukunå-
nga aKuneKarusungitsugut. isu-
maKarpungalo uvdlume pissutsit
ilåtigut LO-mit aKuneKartut.
KANSP kisime
suliumajungnaerniarpoK
— KANSP suliumajungnaemig-
ssamik ilimasårisimavoK isuma-
KatigingniarneK GAS-ip ministe-
riavdlo ingerdlatåt iluagtingigpat
KANSP-imut iluamik kinguneKa-
rane. takussutigssaKarpatdlångi-
laK GAS-ip ilausSortane suliuma-
jungnaemigssamut inatsisinut u-
niortumut inåniåsagai. taimåika-
luartoK KANSP aulajangersimava
suliumajungnaermut pilerssåmine
atatinarumavdlugo?
— ilaussortavut suliumajung-
nåisåput 1. september, ministeriap
pingårnerussutigut piumassavut
akueriumångigpagit. tåssa suliu-
majungnaernigssap ipiarérsalerug-
torparput, imatut pilerssårusior-
dlugo, igdloKarfit aulajangersi-
massut. såkortumik encorneKarte-
Kåtårtugssauvdlugit. suliumajung-
naernigssamut aningaussauteKar-
feKångilagut, kisiånile pilersisi-
mavdlugo aningaussauteKarfig-
ssarput nangmineK piumåssutsi-
mik tunissiumassunit tigusissar-
tugssaK. måna angnikitsuantanik
tugpatdlersarneKarusungilagut. u-
vagut ilaussortavut kisisa sorssu-
tigingilavut, kisiåne kalåtdlit su-
lissut tamaisa ilungersutigåvut.
akigssarsiaKartariaKarput ila-
Kutamik inussutigisinaussåinik.
måna akigssarsiat inussutigisi-
nåungilait, tåssalume åma inussu-
tigisinaussamingnik akigssarsia-
Kalernaviångikaluardlutik isuma-
Katigingningniarnerme inemeK
sujugdleK akuerisimagaluaruvti-
go, Emilie Berthelsen naggasivoK.
H.
7