Atuagagdliutit - 02.08.1973, Side 21

Brev fra Island
Af private efterretninger fra ven-
der og bekendte i Grønland har
jeg erfaret, at adskillige folk har
interesse i at høre eller læse hvor-
dan det står til hos naboen i øst,
her i Island.
Lad os derfor fæste nogle linier
På blad.
klimaet
Sidste vinter var lang men slet
ikke streng. Der faldt temmelig
meget sne allerede i november, så
meget, at alle dyr kom på stald
°g faktisk var man tvunget til at
indefodre hele vinteren idet vejr-
forholdene var så ustabile, skønt
håde januar og marts var temme-
lig mildt i perioder.
I april måned sank temperatu-
ren, og hele maj var særdeles kold
°g helt op til midt i juni, således
at fårene måtte stå i stald hele
lammeperioden, men delvis gik de
dog og græssede på de dyrkede
områder, men de gav ikke til-
strækkelig foder til moderfårene
for langt hen i juni. Sagen er nem-
lig den, at henimod 75 pct. af be-
standen har to lam og adskillige
6r med tre lam og så stor frugt-
barhed hos fårene kræver natur-
ligvis god fodring og god foder-
stand, for at lammene kan vokse
°g trives på en gunstig vis. Når
disse linier skrives, ved sommer-
solhverv, er klimaet slået om til
det bedre, tilstrækkeligt med ned-
bør og temperatur om dagen 10—
15 grader de fleste steder, og det
giver græsvækst.
Høstudsigterne
»Det er vanskeligt at spå, især om
fremtiden", siger man, men nu,
ved slutningen af juni måned, ser
det ud til at græsvæksten er i god
gang og efterretningerne medde-
ler, at græsset er i gang enkelte
steder og bliver almindeligt 1.
Juli.
Resultatet af vinterfodringen,
frods en lang vinter og koldt for-
år, var gennemgående i fin orden,
men foderforsyningerne sidste ef-
terår var også større end nogen
sinde i landets og folkets historie.
Frostskader på græsmarkerne var
ubetydelige i afvigte vinter og
der var så godt som ikke frost
i jorden, det hjælper på græs-
væksten når vejret endelig slår
om til det gode.
Træer og buske blev ikke grøn-
ne før omkring midten af juni og
det er sent. Men udsigterne er
gunstige når dette skrives.
MARKEDSFORHOLDENE
I Island er der højkonjukturer.
Der er rivende udvikling i alle
priser og dermed pristallet. Kro-
nen bliver mindre og mindre
værd. Men markedsforholdene er
i fin orden og beskæftigelsesfor-
holdene ligeså. Der synes at mang-
le folk alle vegne, men der er også
mange og store arbejder i gang.
Der er ingen vanskeligheder med
at afsætte produktionen. Marke-
det for lammekød er bedre i ud-
landet end i de forløbne år, men
det kniber med at få overproduk-
tionen af smør afsat til rimelige
priser, ja, vi kan sige at priserne
på eksporteret smør er utilstræk-
kelige, hvilket ikke er unaturligt
når Vest-europæiske landmænd
afsætter deres smør i udlandet til
ca. halv produktionspris.
Vi har ikke stort overskud i
osteproduktionen, men noget skal
man afsætte på udenlandsk mar-
ked. Mælkeproduktionen i Island
var sammenlagt 120 mili. kg i sid-
ste kalenderår og produktionen af
lamme- og fårekød beløb sig til
over 12.000 tons.
Markedsforhold for produkter
fra fiskeriet er fortrinlige. I vin-
ter fangedes usædvanlig mange
angmasetter, ca. 400 tusind tons,
hvoraf størsteparten blev lavet
om til mel og afsat på markedet til
meget høje priser. Torskefiskeriet
i vinter blev ikke så godt som sid-
ste år, men nogenlunde dog. Al
fisk kan nemt sælges.
FISKERIGRÆNSEN
Ved udvidelsen af de territoriale
grænser, hvad angår fiskeriet, er
der indtruffet nye perspektiver.
Dette har man i Grønland sikkert
erfaret fra efterretningerne og til-
svarende fremgangsmåder anser
jeg i fremtiden også må blive en
tvingende nødvendighed for grøn-
lænderne. Sagen er nemlig den,
at når man fanger mere end yn-
gelen og den voksende fiskebe-
stand kan erstatte, så er man
igang med rovdrift, og rovdrift
fører til aftagende udbytte. Dette
er netop hvad der er sket i de
sidste år, siden teknikken er ble-
vet udviklet således, at hvor end
fisk findes så fanges denne,
fangstredskaberne og skibene med
deres fantastiske udstyr, bevirker,
at havene tømmes efterhånden og
hvor står man så? Vi kan ikke
se bedre end at det er livsnødven-
digt at værne fisken i havet fra
undergang og dermed skabe be-
tingelser for folkets fortsatte ek-
sistens både i Island, Grønland
og adskillige andre, der fortrins-
vis lever af hvad havet giver.
Vi er faktisk i krig med Eng-
land og Tyskland, andre folk har
forhandlet om fiskeritilladelse og
begrænset fangst, og det er sådan
og bliver så, at piraterne må be-
kæmpes for at bevare normal na-
tur.
VULKANUDBRUDDET
En meget stor økonomisk og be-
skæftigelsesmæssig rolle spiller
vulkanudbruddet på Vestmanna-
oerne, der startede d. 23. januar
i vinter men nu er i aftagende i
den grad, at man håber det snart
er på slutningen. Noget lava løber
der ganske vist i havet endnu,
men det er ubetydeligt i sammen-
ligning med hvad der var de før-
ste uger, og aske eller pimpsten
er ikke spredt over øen de sidste
mange uger. Derfor er man igang
Lys Faxeden rigtige ølsmag
-l krone billigere
Lys Faxe-erKortumik imiarsungnilik
-1 kronimik akikinerussoK
HVIDTØL
med at fjerne sådanne eruptions-
piodukter fra gader og gårde i
stor stil.
Man ved med sikkerhed, at
ihvertfald 400 huse er blevet fuld-
stændig ødelagte og mange eller
så godt som alle andre mere eller
mindre beskediget. Men ved at
pumpe havvand i millionvis ma
om dagen i flere uger, og snart
måneder, har man begrænset og
siden standset lavaens fremskri-
den således, at havneanlægget og
flere fabrikker er reddet fra un-
dergang, og man håber ikke ud-
brudets virkninger fortsætter og
ødelægger mere. Men man ved al-
drig.
Nogle få hundrede mennesker
arbejder ved rensning og repara-
tioner der ude, mens øens indbyg-
gere befinder sig på fastlandet
undtagen fiskerne, der fik hele
deres fiskerflåde reddet og vare-
tager deres erhverv som fiskere
med adgang til havne på fastlan-
det.
Det er svært at finde egnede
boligforhold for Vestmannaoernes
5000 indbyggere sådan i det lange
løb, men endnu tør man ikke sto-
le på, at vulkanvirksomheden er
stilnet sådan af, at folk tør flytte
ud til deres beskadige huse, dem,
der står og ikke er begravet under
lava eller pimpsten og aske.
Stor økonomisk hjælp i vanske-
lighederne er alle de mange og
store gaver folk i udlandet har
fremsendt, det beløber sig til sto-
re summer og hundrede af nye
huse. Derimellem er gaver fra
Grønland, og for disse vil vi ud-
trykke vor varme tak, og ikke
blot tak for tilsendte beløb i rede
penge men også for de tanker,
der står bagved.
ISLAND OG GRØNLAND
Vi vil håbe at forbindelsen mel-
lem os må udvides og befæstes.
De grønlandske fåreholdselever er
velkomne hertil, de er her 3 for
tiden og 3 nye kommer til august.
Vi er glade for de besøg grønlæn-
derne har aflagt de unge fåre-
holderes forening i fjor og byrådet
fra Angmagssalik i år.
Velkommen til Island! Trafik-
ken mellem de to lande er til-
tagende, der flyves fast rute i
sommer 5 gange om ugen til Nar-
ssarssuaK og en hel del islandske
og udenlandske benytter lejlighe-
den og besøger Grønland, dette
storslåede land og de pragtfulde
mennesker.
Gisli Kristjdnsson.
måne
pissariaKarnerpåK
axOteralak
TUTSUVINARTOK’:
EVINRUDE
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motdreicartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu-
arsaissariaicalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineicartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuanarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motårit 1,5 åma 245 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder I verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 245 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
E5EVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamékerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuéinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
21