Atuagagdliutit - 02.08.1973, Page 23

hvem ejer havet?
Energikrisens løsning er
måske på havets bund
»Imperialismen på havet" kommer næppe i gang, far FN laver retsregler
for olie og metal på havets bund!
Af Poul Schmidt, København (RB-Special).
I en tid, hvor olieudvinding på den grønlandske kontinentalsokkel
kel drøftes på et stærkt realistisk grundlag, er det spændende
her at læse om de problemer, havretskonferencen i Chile næste
år vil støde på i forhandlingerne om en sokkelkonvention og for-
delingen af den internationale havbund.
Hvem ejer havet? Og specielt
havbundet?
Så længe disse spørgsmål er
abesvaret, er der spillerum for
Imperialisme: De stærkestes for-
sag på at underlægge sig nyt land,
landet under verdenshavene. Og
Interessen for havbunden, risiko-
an for kampen om værdierne, sti-
ger i takt med verdens energikri-
se, manglen på brændstof og me-
taller.
Energikrisen er ikke blot en
trussel om, at de amerikanske
torbrugere må indstille sig på
benzinrationering til søndagskør-
sel, eller en trussel om, at lyset
ban gå ud i Europa før 1980. Det
er også en trussel mod sikkerhe-
den i verden, den sikkerhed, som
ban trues af kampen om kontrol-
len med energikilderne.
Det er blandt andet et kapløb
med disse problemer, der finder
sted i en række FN-udvalg, der
beskæftiger sig med forberedelse
at den såkaldte havretskonferen-
pe, som skal holdes i Chile en gang
I 1974. Et særligt vigtigt forbere-
dende møde om havbunden holdes
allerede i sommer i Geneve.
Udenrigsministeriets kontorchef
P. Fergo, der leder den danske
deltagelse i drøftelserne omkring
havets jura, siger, at alle lande
Positivt medvirker til, at der skal
tilvejebringes et sæt retsregler,
hvorefter udnyttelsen af havet og
havbunden kan finde sted. Selv-
om der er stormagtsinteresser in-
volveret, tyder intet på, at impe-
rialismen til søs får lov til at ud-
vikle sig, inden alle lande finder
sammen om aftaler for udnyttel-
sen af „menneskenes fælles hav".
hvor store er soklerne?
Problemerne omkring havbundens
rigdomme kan deles op i to ho-
vedgrupper. Hvem skal have ejen-
domsretten til værdierne på den
internationale havbund? Og hvad
er den internationale havbund?
Det sidste spørgsmål kan besva-
res med, at den internationale
er alt det, der ikke er national
havbund. Men også spørgsmålet
°m, hvor langt ud et land skal
have rådighed over sin kontinen-
talsokkel, er uafklaret, fordi man
På en havretskonference i 1958
•avede en konvention, som er
fuldstændig udhulet af den tek-
hiske udvikling.
Kontinentalsoklen er den un-
dersøiske fortsættelse af konti
hentet indtil den linie, hvor hav-
bundens jævne skråning ophører,
°S faldet mod oceanets dybder
sætter ind. Almindeligvis er det
ved 200 meters dybde.
Men da man vedtog sokkelkon-
ventionen i 1958, bestemtes det,
a< hvert land har rådighed over
soklen under havet indtil 200 me-
ters dybde, „eller så langt udnyt-
telse er mulig".
Efterhånden som den tekniske
udvikling har muliggjort boringer
selv på meget store dybder bliver
resultatet derfor, at hvert enkelt
land efter behov kan udstrække
sin sokkel og bore dens eventuelle
rigdomme op. Sokkelkonventionen
skal derfor revideres, så man får
skabt klarhed over, hvad der til-
hører de enkelte lande, og hvad
der kan betragtes som den inter-
nationale havbund.
HAVBUNDENS VÆRDIER
Hvad gemmer havbunden? I løbet
af 1970,erne ventes en trediedel
ai Verdens olie- og gasforsyning
at komme fra undersøiske kilder,
hvis reserver menes at være stør-
re end kilderne på land. Men fort-
sat vil der være nogle få pct., der
hentes op fra den internationale
havbund. Olieboringerne sker ho-
vedsageligt i øjeblikket ned til
100 meters havbundsdybde..
Hvor store mængder olie og gas,
der ligger i den internationale
havbund kan ventes beskrevet i
en rapport, som FN-generalsek-
retær Kurt Waldheim afleverer
til det havretsudvalg, der forbe-
reder Chile-mødet. Rapporten skal
give en samlet oversigt over hav-
bundens væried, baseret på ind-
samling af oplysninger fra med-
lemsstaternes geologer.
I en tidligere rapport om olien
i den dybe havbund hed det, at
den nok ville blive liggende, hvor
den ligger, i 10-20 år endnu. Der
var en forventning om, at kun
nogle få procent af verdens olie-
forbrug i den periode ville komme
fra det dybe hav, fordi boringer
ville være for dyre, når der endnu
var uudnyttede ressourcer på la-
vere vand eller land.
De seneste måneders meget
skeptiske rapporter om verdens
energiforsyning rokker forment-
lig ved vurderingen. Givet er det
at de store multinationale koncer-
ner, der repræsenterer de olieim-
porterende lande, gerne vil have
lukket op for nogle flere olieha-
ner, så man kan skrue prisen ned
hos de olieproducerende lande,
som gør krav på en bedre beta-
ling for den stærkt efterspurgte
energi.
Både magt- og prispolitiske
hensyn kan tvinge boretårnene
ud på det dybe vand, inden alle
lagre på land og lavt vand er ud-
temt.
Foruden olie består havbundens
rigdomme af stoffer, hvoraf der
kan udvindes kobber, nikkel, ko-
bolt og mangan.
— Optagelse fra havbunden i
kommerciel målestok anses for
mulig i løbet af få år, siger FN
om disse mineraler. Men også for
dem gælder, at de nok i en rum
tid endnu kan skaffes til mindre
omkostninger andre steder fra.
Forekomsterne menes at dække
25 pct. af oceanbunden, svarende
til 600.000 millioner tons.
KAMPEN I GANG
Japanerne har udviklet en me-
tode til ophentningen. Amerikan-
ske selskaber, blandt andet sel-
skaber tilhørende den ejendom-
melige amerikanske milliardær,
Howard Hughes, har gennemført
en række forsøg med ophentning
i kommercielt øjemed. Chile har
flere gange påtalt denne foregri-
ben af udviklingen, men i FN har
USA afvist kritikken under hen-
visning til, at det blot drejer sig
om forsøg.
I dette modsætningsforhold
mellem Chile og amerikanske
koncerner, støttet af den ameri-
kanske regering, har man et ek-
sempel på, at foreløbig kun de
stærke kan udnytte „menneskenes
fælles hav". Hvis FN ikke finder
en løsning, som respekteres af al-
le, også stormagterne, kommer
den alles kamp mod alle, havets
imperialisme, hvor taberne og
vinderne på forhånd er givet.
Der foreligger i øjeblikket syv
forskellige udkast til, hvordan alle
lande kan få del i udbyttet fra
udviklingen af havbundsområdet.
Kontorchef P. Fergo lægger ik-
ke skjul på, at Danmark støtter
oprettelsen af et „handlekraftigt
organ". Modsætningsvis går de
større industrilande og Sovjetuni-
onen ind for et organ, hvis eneste
opgave skal være at uddele licen-
ser til de enkelte stater til be-
stemte mineraler i et bestemt om-
råde.
— Danmarks opfattelse er, si-
gel kontorchef P. Fergo, at der
skal et internationalt maskineri
til med beføjelser til at sikre, at
udnyttelse af havbunden og dens
undergrund sker rationelt i alle
staters interesse og på en måde,
som kan bidrage til at udjævne
de bestående muligheder i lande-
nes økonomi og teknologiske for-
måen.
STORMAGTSPOLITIK
Nogle af de tanker, der arbejdes
med, er, at en international orga-
nisation selv skal foretage ud-
forskning og udnyttelse af hav-
bundsressourcerne. Stærkest på
dette forslag står en række af de
sydamerikanske lande, som nu
gennem adskillige år har gjort
havets jura til et centralt uden-
rigspolitisk forhold, mens det i
andre lande som for eksempel
Danmark er noget, som fortrins-
vis optager udenrigsministeriets
embedsmænd og nogle folkeret-
ligt interesserede universitetsju-
rister.
Stærkest på det modsatte for-
slag om et svagt organ, der kun
skal uddele licenser, men overla-
de resten til staterne, står USA
og Sovjetunionen.
I øvrigt har disse to stormagter
stærkt sammenfaldende interes-
ser, når det gælder retsordenen
på havet. Det ligger klart, at de
to supermagter vil koge alle pro-
blemer på havretskonferencen
sammen i en stor gryde og kun,
når de kan lide den samlede ret,
går de med til et forlig. De vil
nok fire lidt på holdningen til
havbundsudnyttelse og fiskeriret-
tighederne, hvis de til gengæld
kan få lidt sikrere rettigheder for
deres flåder til at bevæge sig gen-
nem alverdens internationale
stræder. Et kompliceret teknisk
juridisk problem, som dog afspej-
ler, at energikrise, havets ressour-
cer og supermagternes militær-
politik hænger sammen på mere
end en måde.
Faglærer til Teknisk skole i Grønland
(tidl. Centralfagskolen)
Herved genopslås stillingen som faglærer til forberedelse af
den obligatoriske undervisning af tømrerlærlinge. Stillingen
ønskes besat snarest muilgt og senest den 1. oktober 1973.
Ansøgninger, der er indsendt i henhold til tidligere opslag
af stillingen, betragtes som opretholdt, såfremt de ikke ud-
trykkelig tilbagekaldes.
En ansøger med følgende kvalifikationer vil blive fore-
trukket:
— udlært bygningstømrer
— dobbeltsproget
— interesse for undervisning af lærlinge.
Forinden den ansatte skal foretage selvstændig undervis-
ning, vil en grundig oplæring finde sted under ledelse af en
rutineret faglærer.
Stillingen som faglærer aflønnes tjenestemandslignende i
de grønlandske lønrammer 13/21/23. Hertil kommer særligt
tillæg med grundbeløb kr. 1080,00 årligt. Den samlede årlige
begyndelsesløn med tillæg udgør herefter pr. 1. juni 1973 kr.
37.365,00 for en hjemmehørende og kr. 44.303,00 for en ud-
sendt.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til
forstander P. Griinbaum, Teknisk skole, box 29, 3900 Godthåb.
Telefon 2 12 68.
Skriftlig ansøgning med fyldige oplysninger om tidligere
beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger,
bedes senest den 1. september 1973 sendt til Uddannelsesin-
spektøren i Grønland, Postbox 622, 3900 Godthåb.
Bedre
driftsøkonomi
er noget,
man kan købe
Tal med os
før De
køber noget
andet...
GODTHÅB
MOTOR COMPANY
Dr. Ingridsvej ■ Box 33 • 3900 Godthåb
Tlf. 21385 ■ Telex 91128
23