Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 03.07.1975, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 03.07.1975, Qupperneq 9
Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger . Grønlands fremtid på grø Hver nation sætter sine egne mål for skolen — siger den 36-årige lærer, næstformand for Grøn- lands Lærerforening, Hans Kleist, K’aKortoK — På baggrund af mit 13-årige virke som lærer og deraf følgende høstede erfaringer ønsker jeg in- derligt, at antallet af grønlandske lærere forøges væsentligt. Børn med grønlandsk modersmål må undervises af grønlandsktalende lærere fra deres skolestart. Lærebøgerne skal udarbejdes af grønlandske lærere på grønlandsk i stedet for at være oversættelser, som det er tilfældet i dag. Dette kan f.eks. muliggøres ved, at sko- len frigør lærere, der har vist ev- ner eller mener at have evner til at lave lærebøger på grønlandsk, fra skolen i et eller to år, så de udelukkende kan arbejde med at lave lærerbøger. Man bør også arrangere flere og mere effektive og alsidige kurser for grønlandske lærere, ikke mindst med henblik på gensidig inspiration og kon- takt for øje, siger den 36-årige lærer, næstformand for Grøn- lands Lærerforening, Hans Kleist, K’aKortoK til AG under en sam- tale om Grønlands fremtid på grønlandske forudsætninger. — Hvad er den grønlandske lærers vigtigste opgave? — Ved at bruge det grønlandske sprog effektivt skal læreren lære eleverne at udvikle deres selv- stændige tænkeevne. Når børnene bliver større, bliver det sværere at tale med dem om livets dybere mening — på grønlandsk. Fordi undervisningen på dansk har ta- get overhånd og børnene bliver påvirket for meget i retning af europæisk tankegang. Det skyl- des, at man propper børnene med en masse lærdom, som de ikke rigtig forstår og derfor heller ikke har mulighed for at spørge om. Den danske lærer plejer at sige: — Det og det skal være sådan og sådan — men børnene får ikke mulighed for at spørge: — Hvor- for skal det være sådan? Fordi børnenes sprog og lærerens sprog er så forskellige, at børnene en- ten ikke når at opfatte meningen, eller fordi de først skal tænke det sagte igennem, før de kan reagere. —Hvad mener du om rektor Stærmoses afskedssalutter? Bør de grønlandske lærere føle sig „truf- fet"? — Man får det indtryk, at Stærmose har en fornemmelse af, at de grønlandske lærere indok- trinerer deres politiske synspunk- ter overfor børnene — men det er svært at få øje på sådanne for- hold. Jeg har i mit daglige arbej- de og blandt mine kolleger ikke mærket til den slags forhold. Derfor mener jeg ikke, at de grønlandske lærere under nogen omstændigheder bør føle sig „truffet"! Desuden er det sådan, at enhver nation fastsætter sine borgeres niveau i skolemæssig henseende og tilpasser det efter nationens behov og forudsætninger. Derfor kan det ikke undre nogen, og det kan ej heller betragtes som noget yderliggående tendens, at det grønlandske folk og den grøn- landske nation selv vil fastsætte sine skolemæssige målsætninger. Det gør danskerne jo også — i Danmark. — Hvordan ser du på risikoen for ufred mellem to slags lærere i skolerne? — Jeg tror ikke på, at der vil opstå ballade eller ufred i skoler- ne — men derimod et bedre sam- arbejde mellem grønlandske læ- rere. — Bør de 2-årigt uddannede lærere kun undervise i de mind- ste klasser? — Jeg mener, at spørgsmålet drejer sig om, hvor meget de har lært om det at undervise. Men på grund af deres større moden- hed, og den omstændighed, at de er uddannet specielt med henblik på at undervise på grønlandsk, mener jeg, at der ikke er nogen hindring for, at de også skal kun- ne undervise i de ældre klasser. — Hvad mener Grønlands Læ- rerforening om den 2-årige ud- dannelse, særlig på baggrund af den akutte lærermangel i Grøn- land — specielt hvad grønlandsk- talende lærere angår? Skal den 2-årige læreruddannelse stoppes, når de 60 foreløbigt planlagte ud- dannede 2-årige lærere er fær- dige? - sin vægt værd - OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK Ved at bruge det grønlandske sprog effektivt skal læreren lære eleverne at udvikle deres selvstændi- ge tænkeevne. — kalåtdlit oxausisa atordluarnexarnerisigut ilfniartut nangmingnex erxarsarsf- naunerat angnertusartariaxarpox. 4~ '■ t ar — Ja, foreningen regner med, at den 2-årige uddannelse stop- pes, når de 60 er færdiguddannet. — Har man tænkt sig en anden ordning, der kan sammenlignes med den 2-årige uddannelse? — Hvis der er behov for det, tænker man at uddanne lærere i 2 år, hvorefter de skal ud i sko- lerne. De skal arbejde i skolerne i et tidsrum, hvis varighed de selv bestemmer. De skal have mu- lighed for at videruddanne sig på seminariet, således at de får samme anciennitets- og kvalifika- tionsmuligheder som andre lære- re. Under denne videre uddannel- se skal de oppebære deres nor- male løn, idet de ikke må stoppe deres uddannelse på grund af, at de er forsørgere eller har andre familiemæssige forpligtelser. — Hvad mener lærerforeningen de 2-årigt uddannede lærere skal have i løn? — De 2-årigt uddannede lærere skal have en løn, der svarer til børnehaveseminarieuddannedes løn. Hvis de skal have større an- ciennitet, skal de som nævnt have mulighed for at videreuddanne sig. — Hvad er det grønlandske skolevæsens alvorligste problem i dag? — Jeg mener at have svaret spørgsmålet i mit svar til dit første spørgsmål. — Skoledirektør John Jensen sagde fornylig, at Grønlands sko- levæsen aldrig har haft større vanskeligheder end netop nu. Er det en overdramatisering? — Nej det er ikke en overdra- matisering. Fordi de problemer og problemstillinger, som jeg nævnte i mit svar til dit første spørgsmål, vil blive større og van- skeligere. Elevantallet i de enkel- te klasser vil blive forøget, og det vil medføre en mere utilfredsstil- lende undervisning. Lærernes ti- metal vil forøges med det resultat, at det de kan give fra sig vil blive begrænset i forhold til tidligere, slutter Hans Kleist. På. be. Sommerhus på Mols til salg Huset har udsigt over Ebeltoft Vig, ligger på en stor natur- grund 2186 kvadratmeter, ca. en km. til færgehavnen. Huset er på 56 kvadratmeter, el og vand indlagt, el-varme, el-vandvarmer til håndbruser på toilet, el-komfur og køle- skab og indeholder møbleret stue, soveværelse, to køjerum med etage-køjer, gang og vindfang, sol-terrasse på tre sider, carport på 20 kvadratmeter med udhus. Er p.t. udlejet gennem bureau som kan indbringe ca. 13.000 kr. på årsbasis. Pris kr. 185.000. Billet mrk. 7451, Grønlandsposten, box 39, 3900 Godthåb. Plader og bånd Vi leveret* alt i plader og bånd. Priser fra 16.00 kr. Singlepla- der kr. 9.50, specielt for mu- sikboxe. Skriv til: O.L.H. FOTO & SKILTE Postbox 48 3912 Sukkertoppen 9

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.