Atuagagdliutit - 03.07.1975, Síða 16

Undersøgelser
der kan sikre
fiske-bestanden
— det fremgår af sidste del af Grønlands Fiskeriun-
dersøgelsers årsrapport
Orquida Perez er en af verdens meget få kvindelige lodser. Efter endt søfartsuddannelse i Havanna,
Cuba, fik hun job i Havanna. Her er hun ved at lægge et engelsk fartøj til kajen — bag hende er skip-
peren.
Orquida Perez silarss'uarme arnat umiarssuarnik nunalisitsissartut ikigtunguit ilagåt. umiartornemut tu-
ngassumik ilfniarsinardlune Havanname Cubame atorfinigpoK. tåssa tuluit umiarssuånik tulagtitsinialersoK.
ungatånlpoK umiarssOp nålagå.
Efter torskens svigten og lakse-
fiskeriets begrænsning ved inter-
national aftale, er rejerne blevet
Grønlands vigtigste fiskerires-
source, hvorfor det er af største
vigtighed, at rejebestandene ud-
nyttes mest hensigtsmæssigt og
specielt sikres for grønlændernes
fiskeri. For at komme til den
mest sikre vurdering af mængden
af fiskede rejer pr. effektiv trawl-
tid på de forskellige trawlfelter,
tilrettelagdes og påbegyndtes et
samarbejde med rejefiskerne. I
samarbejde med KGH og KNAPP
udfærdigedes journalskemaer til
fordeling blandt grønlandske reje-
fiskere og de danske udenskærs
rejefiskere.
Man besluttede i første omgang
at koncentrere undersøgelserne
om Diskobugten, hvor ca. 85 pct.
af de grønlandske rejefangster
tages, og om det udenskærs fis-
keri, som helt domineres af nor-
ske og færøske rejetrawlere, men
hvor også grønlandske kuttere,
enkelte bornholmske trawlere og
nogle af KGHs stortrawlere del-
tager.
Men da en vurdering af reje-
bestandens ydeevne kræver op-
lysninger over flere år, er det
meget begrænset, hvad der i øje-
blikket kan meddeles af resulta-
ter. Det er jo også kun for reje-
fiskeriet i Diskobugten, at visse
tendenser synes at kunne regi-
streres.
Tidligere undersøgelser i årene
1948-50 havde vist en tendens til,
at de største rejer findes på de
største dybder, men den samme
tendens fremgik ikke af det mate-
riale, der indsamledes i 1974. Deri-
mod var der en tendens til, at de
største rejer fandtes på de felter,
der lå i den største afstand fra
den by, hvorfra de fiskedes. Så-
ledes var der stadig meget store
rejer på det kun ca. 200 meter
dybe felt, som fiskere fra Chris-
tianshåb havde opdaget nord for
AkunåK i 1973, mens dybere fel-
ter, der lå nærmere byen, og som
havde været befiskede i mange
år, havde mindre rejer.
De hidtige undersøgelser i Dis-
kobugten tyder derfor på, at fis-
keriet har haft en mærkbar ind-
flydelse på rejebestanden, og man
kan ikke afvise den mulighed, at
vi er ved at nærme os grænsen
for Diskobugtens ydeevne.
Krabbeundersøgelser
Ved krabbeundersøgelser er der i
1974 i lighed med tidligere år ikke
påvist bestande, hvorpå et kom-
mercielt fiskeri alene kan baseres.
Fangsterne i Diskobugten er dog
høje, og kan der her findes om-
råder, hvor krabberne er større
end påvist ved Godhavn, er mu-
ligheden til stede for at udvikle
et kommercielt fiskeri baseret på
krabber.
Sælundersøgelser
På grundlag af de sidste fem års
indsamlinger er det nu muligt at
udtale sig om alderssammensæt-
ningen af forårsfangster af klap-
myds i Sydgrønland. Det er et
gennemgående træk, at der i dis-
se fangster praktisk talt ikke
forekommer unger, som er født et
par måneder tidligere samme år.
De 1-årige unger og 2-årige dyr
er ligeledes svagt repræsenterede,
og det samme synes at gælde
3-årige hanner, hvorimod 3-årige
hunner optræder i større tal. I
3-års alderen bliver nogle klap-
myds kønsmodne, mens andre
først bliver det et eller to år
senere. Fra 4-års alderen og op-
efter synes klapmyds af begge
køn at indgå i de sydgrønlandske
fangster i antal, der kunne for-
ventes i betragtning af, at nogle
fanges eller dør hvert år, så an-
tallet af dyr i en årgang aftager
med alderen.
Materialet fra fangsten af klap-
myds i Nordgrønland i sensom-
meren er sparsomt, men en ana-
lyse tyder på, at det også her er
de unge hanner, der dominerer.
Der er ligeledes her forholdsvis
få årsunger og 1-2-årige dyr, så
hvor disse unge klapmyds ophol-
der sig det meste af deres tid er
endnu ukendt.
Tydningen af de nævnte for-
hold er blevet yderligere kompli-
ceret, efter at canadiske forskere
i foråret 1974 opdagede endnu et
ynglefelt for klapmyds i Davis-
strædet, ca. 250 kilometer vest
for Godthåb. En klarlæggelse af
sammenhængen mellem dette ny-
opdagede ynglefelt og de tidligere
kendte, og hvilken betydning det
kan have for de grønlandske
fangster, vil kræve nye undersø-
gelser.
Miljøundersøgelser
1 1972 og 1973 blev der i fjord-
området ved Mårmorilik gennem-
ført hydrografiske, biologiske og
kemiske undersøgelser, som skulle
beskrive det upåvirkede, natur-
lige marine miljø, inden en bly-
zink mine blev etableret her i
efteråret 1973. Disse to undersø-
gelser havde tillige til formål at
opstille specificerede krav til for-
urening, som ville blive accepte-
ret fra minevirksomheden, og at
gøre det muligt at beskrive de
ændringer, som minevirksomhe-
den ville påføre miljøet.
Havvand har naturligt et ind-
hold af visse af de stoffer, som
ville blive udledt fra minevirk-
somheden, såsom zink, bly kob-
ber og cadmium. Forundersøgel-
serne har vist, at det naturlige
metalindhold i havvandet ved
Mårmorilik ikke var højere, end
hvad man normalt finder i Nord-
atlanten. Fisk, muslinger, krebs-
dyr og andre organismer viste
sig at følge samme mønster.
Der brydes nu dagligt knap
1600 tons malm med et blyind-
hold på ca. 18 pct. et zinkindhold
på ca. 5 pct. og små indhold af
andre metaller som cadmium,
kobber og sølv. Malmen knuses
og ved kemiske processer og flo-
tation adskilles malmen i hen-
holdsvis bly- og zinkkoncentrat,
som tørres og udskibes fra Måmo-
rilik. Affaldet fra flotationen,
godt 1200 tons pr. dag, udledes
ved bunden af Agfardlikavså. Af-
faldet består især af almindelige
sulfidholdige bjergarter, som ikke
udnyttes, desuden af metaller fra
malmen, som ikke er blevet ud-
vundet (f.eks. bly, zink og cadmi-
um), og endelig kemikalier, som
er tilsat i flotationsprocessen (f.
eks. natriumcyanid og kobber-
sulfat). Mange af affaldsstofferne
er giftige for fisk, skaldyr og
andre organismer, men da de fle-
ste affaldsstoffer primært findes
i fast form ved udledningen,
bundfældes langt det meste af-
fald tæt ved udledningsstedet. Da
Agfardlikavså samtidig er en tær-
skelfjord, kan forureningen i stor
udstrækning begrænses til denne
fjord, som det er fremgået af de
to undersøgelser, der er gennem-
ført i 1974.
I hvor stor udstrækning skade-
virkningen spredes udover Ag-
fardlikavså og dermed på længere
sigt kan påvirke miljøet i nær-
liggende områder, vil vise sig i de
fremtidige undersøgelser, som til-
lige omfatter analyser for metal-
ler på hellefisk, havkat, blåmus-
ling, blæretang m.m. Foreløbig er
minevirksomhedens påvirkning af
det marine miljø stort set be-
grænset til Agfardlikavså. De
forureningsmæssige krav til virk-
somheden er derved overholdt.
Internationale fiskerireguleringer
Der blev gennem ICNAF for før-
ste gang og på dansk foranledning
vedtaget en kvoteregulering for
torskefiskeriet ved Vestgrønland
gældende for 1974. Den interna-
tionale kvote var på 95.000 tons,
hvoraf den grønlandske og den
færøske andel tilsammen var på
30.000 tons, men den samlede
fangst for alle nationer blev kun
på ca. 45.000 tons, altså knap
halvdelen af kvoten. For 1975
blev den samlede kvote ved
ICNAFs møde i juni 1974 sat til
51.000 tons, hvoraf den grøn-
landsk-færøske andel er 19.600
tons. Fiskeriet på søterritoriet
(under 10.000 tons) holdes udenfor
de nævnte kvoter.
Foruden torskefiskeriet er også
fiskeriet på skolæst nu blevet
kvoteret for at hindre en eksplo-
siv vækst af fangsten af denne
formentlig langsomt voksende
fisk. En samlet kvote for Vest-
grønland og for området ved Baf-
fin Island er for 1975 sat til
10.000 tons, hvoraf Danmark kan
tage de 3.500 tons.
Til slut nævnes der i rapporten,
at angmagssatfiskeriet for områ-
det ved Labrador og Newfound-
land er kvoteret, og at Danmark
har fået adgang til at tage en del
deraf.
Pdbe.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller
'/orn?
Dobbeltsproget assistent
TIL SKATTEKONTORET I JAKOBSHAVN
Til kæmnerkontoret i Jakobshavn ønskes snarest ansat dyg-
tig dobbeltsproget assistent gerne med kendskab til Grøn-
lands skattevæsen. Løn i henhold til GAS-overenskomst.
Bolig afhængig familiestørrelse kan stilles til rådighed.
Ansøgningsfrist den 4. juli 1975. Ansøgninger stiles til Lands-
høvdingen over Grønland.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
16