Atuagagdliutit - 06.11.1975, Page 16

aningaussanik
kulturimut
aningaussanik kulturimut erKumitsuliornermut ilisima-
tusarnermutdlo tungassunut atugagssanik GOF-mut
KinuteKarsinauneK
sordio Kavsinit naluneKarungnaer-
toK GOF-imut aningaussalissu-
taussartut ilait Kulåne taineKar-
tunut ingmikortineKartarput. må-
namut KinuteKartartut amerdlagi-
ssagsséungikaluartut tain åitoK ta-
marmik akuerssissutigineKartå-
ngildlat, tamatumungalo tunga-
ssut matumuna navsuiauteKarfi-
gitsiåsavåka.
sujugdlermigdle erssernigsatsi-
åsavara aningaussat tåuko sumit
autdlåveKarnerat. ministeria ani-
ngaussanik ingmikortitaKartarpoK
kulturimut, erKumitsuliornermut
ilisimatusarnermutdlo tungassu-
nut atugagssanik KinuteKarfigine-
Karsinaussumik. GOF-ip atulerne-
rata kingorna aningaussat ilait
GOF-imut aningaussalissutinut i-
långuneKartalerput sumut atorne-
narnigssait tåssånga aulajangerne-
Kartugssångordlugo.
kikut KinuteKarsinåupat?
kinalunit imalunit kikutdlunit
(sordio peKatigigfit) kulturimut,
erKumitsuliornermut ilisimatusar-
nermutdlunit tamanut angmassu-
mik suliniuteKartut GOF-imut
sågfigingnigsinåuput. tåssane er-
sserKigsarusugpåka oKautsit uko
atorneKarmata tamanut angma-
ssumik suliniuteKartut. imatut på-
sissariaKarput suliniutaussut i-
nungmut atautsimut peKatigig-
fingmutdlunit iluanårniutaunatik
tamanut angmassumik suliniutåu-
sassut. sordio åssersutigalugo tai-
neKarsinauvoK peKatigigfik ilåti-
gut kulturivta piginarneKarsinau-
nigssånik sujunertaKartoK niu-
vernermik autdlartitsiniarnermik
sujunertaKardlune KinuteKarpat
tapivfigineKarnigsså nautsorssuti-
gineKarsinåungilaK inutigssarsior-
nermik autdlartitsiniardlune ani-
ngaussanik ikiorserneKarnigssa-
mut avdlamik periarfigssaKarmat.
akuerssissuteKarnermut sut tu-
ngavigineKartarpat?
KinuteKartut tungånit ersser-
Kigsumik nalunaerutigineuarsi-
masaoK suna sujunertarineKar-
nersoK. tåukualo saniatigut tunga-
Interesserer du dig for
Grønlands
Oplysnings
Forbund?
Så husk at købe AG hver
gang, GOF har sin egen
avis i AG
vigineKartardlune aningaussanut
tungdssutenartut KanoK nalunae-
rusiorneKarsimanerat. aningau-
ssartutigssat pilerssårusiorsimane-
k asdput KanoK a ngnertutigissu-
mik sutigut isertitaKarsinauneK d-
malo sutigut KanoK angnertutigi-
ssumik aningaussartuteKartug-
ssaunek erssersineKarsimdsavdlu-
tik. (Budget).
tamåkuninga aulajanginiame-
rup tungaveKartarneranut pissu-
tauvoK KinuteKautaussoK suju-
nertaK tungavigalugo tapivfigissa-
riaKarnersoK, ilumut piviussu-
ngortineKarsinaunersoK kisalo i-
nungmut imalunit peKatigigfing-
mut atautsimut iluanårniutåusa-
nersoK aulajanginiarneKalersina-
go takussutigssaKartineKartaria-
Karmat.
kisalo erKåingitsortariaKångilaK
aulajangerniarnermutaoK tunga-
vigineKartarmat sujunertaK ig-
dluinarsiortunginersoK. tåssame
kåtuvfiup sujunertai tungavigalu-
git nålagkersuinikut ugperissarsi-
ornikutdlunit igdluinarsiortumik
anguniagaussut tapersersorneKar-
sinåungingmata.
KaKugo KinuteKartoKarsinauva?
ukiup KanoK ilineratigutdlunit
KinuteKartoKarsinauvoK. matu-
munale ersserKigsarusugpara
GOF-ip nautsorssutai januarip
autdlarKautånit decemberip nåne-
ranut ingerdlassungmata. taimåi-
tumigdlo nautsorssutigissariaKar-
dlune ukiup KiterKunerata nalåne
sumut atorneKarnigssaisa aulaja-
ngerssorårsimaneKarnigssait. tai-
måitumik KinuteKarusugsinaussu-
nut sujunersutigisavara nåmagsi-
niarneKartugssaK ukiumik agfar-
mik sujorKutdlugo KinuteKauti-
gerKuvdlugo.
kikut aulajangissarpat?
aulajangissartut tåssåuput siv-
nissoKarfiup sujulerssuissugssatut
(forretningsudvalg) Kinigai. suju-
lerssuissut ukiumut sisamariar-
dlutik atautsimitarput. tamånalo
ukiumik agfarmik sujusinårdlune
KmuteKartarnigssamut sujuner-
suinermut pissutauvortaoK.
kinalunit uvane erKartorneKar-
tunit ersserKingnerussumik påsi-
ssaKarusugtoK kåtuvfiup agdlag-
feKarfianut Nungmitumut påsi-
niaisinauvoK.
OB.
Atuagagdliutine annonce
atuarneK atarpoK 20.000
migss. inungnit Danmarkime
Kalåtdlitdlo nunåne
Antabus
en god
kur med
et dårligt
rygte
Af læge Hans Havemann, Egedesminde
At overdreven øl- og spiritus-
nydelse er et af Grønlands øje-
blikkeligt største problemer, er
efterhånden blevet slået fast. I
den offentlige debat diskuterer
man forskellige teoretiske mulig-
heder for at komme ondet til livs.
I denne diskussion, må det ikke
glemmes, at spiritusproblemet
først og fremmest er et tegn på,
at en hel masse grønlændere, ind-
fødte, naturaliserede eller mid-
lertidige, har behov for en gift,
der i hvert fald for en tid, kan
få ham eller hende til at opfatte
omgivelserne og sig selv på en
anden måde end til daglig. For-
bud og restriktioner tilfredsstiller
ikke disse enkeltpersoners behov,
og løser ikke deres problemer.
Erfaringerne fra andre sam-
funds forsøg på at løse „spiritus-
problemet" gennem forbud viser,
at man på den måde kun øger
problematikken. I sit kølvand har
spiritusforbud smugling, sortbørs
og hjemmebrygning, og danner et
godt udgangspunkt for organise-
ret professionel kriminalitet. Det
medfører også at en del vil søge
deres behov dækket gennem an-
dre og langt farligere gifte. De
meget høje spirituspriser virker
for mange som et forbud, og den
dødsensfarlige „sniffer“-mode kan
formentlig ses som et af resul-
taterne af den førte spirituspoli-
tik.
Uden her at komme ind på de
samfundsmæssige baggrunde for
det store behov for spiritus på
Grønland, vil jeg pege på at be-
hovet, her som andre steder for
mange skyldes manglende selv-
tillid og selvfølelse, nogen vil kal-
de det fremmedgørelse. For netop
på dette område har spiritus en
undergørende virkning, man fø-
ler at man kan klare alting under
beruselsen, man er med og fø-
ler sin egen værdi stige, uden
dette har grund i virkeligheden,
og når rusen er svundet, er der
tømmermændene og selvbebrej-
delserne tilbage, og de jages bort
med mere sprit, Der er mange
andre årsager, men resultatet bli-
ver det samme: For stort spiritus-
forbrug. Dette medfører at man
ikke kan klare sine forpligtelser
i det daglige, man kan ikke passe
sit arbejde, man tjener færre
penge og bruger flere. I stedet for
at klare problemerne man alle-
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
rede har, får man endnu flere,
familien lider under ens fuldskab
og pengeforbrug. Det hele bliver
en ond cirkel, man ikke kan slip-
pe ud af. Mange med for stort
spiritusforbrug er inderst inde
selv klare over at de må holde
op, men netop deres problemer
er vokset under deres forsøg på
at løse dem med sprit, bliver det
sværere og sværere selv at gøre
noget ved misbruget. Virkelig-
heden efter en drukperiode er
svær at se i øjnene, og kun de
allerfærreste kan klare overgan-
gen selv.
Der er allerede en del organisa-
tioner der prøver at hjælpe alko-
holikere (hermed mener jeg i
denne sammenhæng, mennesker
for hvem spiritusnydelse er ble-
vet et problem) på forskellig vis.
Det har undret mig meget, at
der ikke på Grønland findes en
forening, der arbejder på det
grundlag hvorpå i Danmark for-
eningerne Ring i Ring og Lænken
arbejder. Disse foreninger består
af en kærne af medlemmer, alle
tidligere alkoholikere, der når de
har klaret deres egne problemer
nogenlunde, bruger deres viden
og erfaring til at hjælpe andre.
I foreningerne har man intet af-
holdsløfte, men man kræver, at
de, der søger hjælp, virkelig selv
vil gøre en indsats. Falder et
medlem „i vandet", kommer de
andre ham til hjælp med råd og
dåd. I disse foreninger, hvor alle
medlemmerne selv „har nydt hele
turen", anser man Antabus for en
helt uundværlig hjælp i arbejdet.
Antabus har desværre her på
Grønland fået et dårligt rygte.
Jeg tror dette skyldes, at man
ofte anvender Antabus forkert.
Jeg tror ikke at en tvungen be-
handling har nogen som helst
værdi. Er man tvungen til at tage
Antabus føler man, at man får
en hel masse bivirkninger, man
prøver at snyde udenom at tage
sin tablet, og mange forsøger med
stort ubehag at „drikke sig igen-
nem". Det sidste kan i visse til-
fælde være livsfarligtl
Det skal slås helt fast, at den
eneste virkelig alvorlige virkning
af Antabus er, at man ikke kan
tåle sprit. Alle de andre sympto-
mer skyldes at man ikke får den
sprit, man er vant til.
Hvis man, inden man begynder
at tage Antabus, gør sig klart, at
man vil komme ud for ubehage-
lige virkninger straks efter at
man er holdt op med at drikke,
viser det sig at man tåler Anta-
bus udmærket. For nu er det ikke
tvang at tage Antabus, nu er det
noget man gør af sin egen frie
vilje, fordi man virkelig vil ud af
sit misbrug. Uden Antabus vil
man ustandseligt hele dagen blive
fristet, og trods de bedste hen-
sigter kan man i et svagt øjeblik
falde for fristelsen. Tager man
derimod om morgenen den beslut-
ning, at i dag vil man ikke drikke,
så tager man sin „bus“, og der-
med er problemet løst for den
dag. Imidlertid viser erfaringen
fra Ring i Ring og Lænken at
kun de allerfærreste selv kan bli-
ve ved med at tage Antabus på
egen hånd. Hvis man derimod går
hen i foreningen og får sin tab-
let af et medlem, der måske selv
stadig tager Antabus går det me-
get lettere. Og så har de andre
medlemmer mulighed for at holde
lidt øje med en og hjælpe en op
igen, hvis det går galt.
En hindring for mange for at
søge hjælp i sådanne foreninger,
er forestillingen om, at det er
nedværdigende at måtte søge
hjælp. Til dette er kun at sige,
at det er mere nedværdigende, at
lade være, når erfaringen siger,
at det for de allerfærreste er den
eneste vej frem.
Man må tværtimod sige, at det
er tegn på styrke at kunne bede
andre om en hjælpende hånd,
når man ikke kan klare sagerne
selv. Når man er godt i gang med
sin behandling, føler mange, at
det stiver ens selvfølelse af, at
man nu selv kan hjælpe andre og
det forpligter samtidig en selv ti'
at fortsætte behandlingen.
Jeg er sikker på, at et ændret
syn på Antabus og oprettelse 0* i
foreninger som de nævnte vi' 1
kunne yde et godt bidrag til at t
løse spiritusproblemet for mange' [
Antabus skal ses som et tilbud
om hjælp til selvhjælp, ikke en
tvangsmæssig foranstaltning, for'
eningerne ligeledes. Skulle nogeh
blive interesserede i at høre mere
om foreningerne, kan man hen-
vende sig til mig eller direkte til-
Centralkontoret
for Lænke-ambulatorier
Værnedamsvej 12,
1619 København V
En ting er det vigtigt at se i ni'
nene, at har man et spirituspro'
biem, så kan man ikke tåle a1
drikke. Spiritus.
Artiklen er hentet fra „Avangnå'
mioK“.