Atuagagdliutit - 13.11.1975, Blaðsíða 8

under-
muren
Grønlændere
kues af sprog
— Den grønlandske befolkning undertrykkes, uden
at nogen egentlig ønsker at holde den nede, skriver
professor Mogens Boserup bl. a. i denne kommen-
tar til AngmalortoKs artikelserie i AG
Blandt de mange skarpe påstande
i AngmalortOk Olsen’s otte artik-
ler i AG er også den påstand at
Grønland er et kolonisamfund.
Hør bare:
„Det samfund vi i dag er endt
ved er et ordinært traditionelt
kolonisamfund, med en fremmed
og i hovedsagen isoleret, meget
kraftig overklasse... og en svag
og fortvivlende splittet indfødt
underklasse".
Lad mig straks sige at jeg ikke
er uenig i denne beskrivelse af
tilstanden i Grønland. Selv har
jeg ofte sagt og skrevet det sam-
me med omtrent de samme ord:
Den grønlandske befolkning er
underkuet, undertrykt, ufri, eller
hvad ord man vil bruge. Det er
vanskeligt at nægte at forholdet
mellem grønlændere og danske i
Grønland minder stærkt om den
klassiske koloni-situation.
Men jeg bliver dybt uenig med
Angmalortok Olsen når vi der-
næst spørger: Hvad skyldes den-
ne undertrykkelse? Hvori består
den? Jeg vil gerne forklare hvori
denne uenighed egentlig består.
SANDHEDEN
Ingen der kender en smule til det
dansk-grønlandske forhold vil vo-
ve at påstå at den grønlandske
befolkning bliver økonomisk ud-
nyttet eller udbyttet af Danmark.
Den modtager tværtimod økono-
misk tilskud fra Danmark i et
omfang som, regnet pr. indbyg-
ger i det modtagende område,
næppe har noget sidestykke i ver-
den.
Sandheden er at den grønland-
ske befolkning er underkuet uden
at nogen egentlig ønsker at hol-
de den nede.
Hvad er det da som betinger
grønlænderens underkuelse —
uden underkuere og uden økono-
misk udbytning?
Svaret ligger lige for, så vidt
jeg kan se. Grønlænderen under-
kues af sin sproglige afspærring
fra alt hvad der hører den moder-
ne verden til. Det store flertal af
grønlændere er afskåret fra de
færdigheder, den viden, den læs-
ning og den erfaring som er nød-
vendig for effektivt virke i et
moderne samfund.
YDMYGENDE OVERBÆRENHED
Sproglig afspærring dømmer
grønlænderen til at spille den un-
derordnede rolle i alle livets for-
hold, og først og fremmest på ar-
bejdspladsen. Han er uundgåeligt
placeret som den der skal mod-
tage ordrer, og som den der skal
udføre det hårde kropslige arbej-
de. Han bliver også den der har
behov for skulderklap og anden
ydmygende overbærenhed. Grøn-
lænderen er med andre ord sjæl-
dent på højde med situationen.
Han kan ikke engang afreagere
ved at skælde ud, uden at hans
sproglige begrænsning lammer
ham.
PINLIGT
Der er for mig ingen tvivl om at
den fundamentale og uomgænge-
lige betingelse for grønlændernes
virkelige — ikke blot formelle —
frigørelse og ligestilling er at de
lærer at beherske et europæisk
sprog, og det vil selvfølgelig sige
dansk, som foreløbig er den ene-
ste realistiske mulighed. Jeg tæn-
ker her på ligestilling ikke blot
mellem danskere og grønlændere,
men også på ligestilling indadtil
i det skarpt klassedelte grønland-
ske samfund.
Det er altså skolepolitikken det
gælder.
TØR DE VENTE MED AT KØBE!
Efter landsrådets vedtagelse af 20 % afgift, sammenlagt med K.G.H.s
høje fragtrater, vil de ramte varegrupper såsom
KØLESKABE-FRYSERE
VASKEMASKINER - TØRRETUMBLERE
blive betydeligt dyrere end udsalgsprisen i Danmark.
Det samme gælder for
FJERNSYN og RADIOER
Eller hvad mener De om en afgift på 100%, så en knallert kommer
til at koste mellem 5- og 6.000,00 kr.
Vi har endnu et righoldigt udvalg i hårde hvidevarer fra:
B0SCH-SIEMENS-VØLUND
I FARVEFJERNSYN kan vi tilbyde Dem 8 modeller i det kendte tyske
GRUnDIG
ENDNU KNALLERTER fra kr. 2.500,00 til kr. 3.600,00
SE UDSTILLINGEN HOS
GODTHÅB ELEKTROVÆRKSTED
Samuel Kleinschmidtsvej — tlf. 2 10 62.
— kalåtdlit europamiut oKausinik illniartariaKarput. tåssa åpasingneru-
titaunermit anigulssutigssat, taima OKarpoK professor Mogens Boserup ■ ■ •
— Grønlænderne må tilegne sig et europæisk sprog. Det er vejen ud af
undertrykkelsen, erklærer professor Mogens Boserup ...
For 10—15 år siden var det mu-
ligt at være nogenlunde optimis-
tisk, thi dengang blev der gen-
nemført en stærk intensivering af
undervisningen i dansk i de grøn-
landske skoler, og det skete i
fuld grønlandsk-dansk enighed.
Men i de seneste år har vinden
desværre blæst en anden vej, og
det var pinligt at se Angmalortok
Olsen så stærkt slutte sig til den
nye retning der kræver øget vægt
på undervisningen i grønlandsk
og på grønlandsk, på bekostning
af undervisningen i og på dansk
i de grønlandske skoler. Han ud-
taler sig endog hånligt om det sto-
re program for nedsendelse af
grønlandske børn til midlertidig
skolegang i Danmark. Det var
vel A. C. Normann’s største for-
tjeneste som grønlandsminister at
han så kraftigt gik ind for denne
uhyre effektive form for under-
visning af grønlændere i dansk.
MODEOPFATTELSER
Det er næsten fortvivlende at
grønlændere udtaler sig nedsæt-
tende om denne metode til befri-
else af deres landsmænd fra de-
res sproglige fængsel. Man må
uvilkårligt spørge: Vil grønlæn-
dere da blive i dette sprogfængsel,
afspærrede fra aktiv og kvalifi-
ceret deltagelse i et moderne
samfunds funktioner? Har den
grønlandske „elite" (d.v.s. grøn-
lændere der selv er så lykkelige
at være sluppet ud af det omtalte
sprogfængsel) slet ingen forståelse
af livsvilkår og arbejdsforhold for
det store flertal af deres lands-
mænd som kun behersker grøn-
landsk?
Jeg er nok klar over at der er
sket et fremskridt i det sidste årti
eller to. Kundskaberne i dansk
blandt de unge grønlændere er
betydeligt bedre end de var for
tyve eller ti år siden. Det skulle
også bare mangle. Men udviklin'
gen gå meget langsomt — efter
min mening unødvendig lang'
somt. Og med de opfattelser som
nu er på mode er der fare for m
fremgangslinjen på det sproglige
område afløses af ny stagnation-
-Der er derfor behov for en ny'
orientering i det grønlandske sko'
lespørgsmål, fra den indadvendte
til en mere udadvendt politik;
Hvordan er chancerne for at det
kan ske?
OPTIMIST
Først må vi fastslå det selvfølge'
lige: En sådan nyorientering i den
grønlandske Skole- og sprogP0'1'
tik kan kun tænkes gennemfnr.
med grønlandsk tilslutning, 1
overensstemmelse med grønlse0'
dernes frit udtalte ønsker. Ingeh
kan bilde sig ind at et dansk dik
tat ville være ønskeligt (eller mU'
ligt) og vi må derfor håbe på
ændring i den grønlandske ind
stilling til sprogproblemerne.
Jeg er optimistisk nok til
kunne håbe at en omfattende re^
form i retning af ægte hjemme^
styre for grønlænderne kan brid
ge en ændring. Når først ansvar
for skolepolitikken (blandt mang'
andre ting) er lagt utvetydigt ove^
til grønlænderne vil de (såda^
håber jeg) leve op til deres ny
ansvar. De vil ræsonnere We
realistisk og langsigtet —•
antidansk forkrampning — °\
den grønlandske befolknings vl
kelige interesser over en la
fremtid. Grønlandske forældre
nok ikke anderledes end ^°r8e*,e,
i andre lande: De ønsker at d
res barn skal få adgang til d
økonomiske virksomhed og d
kulturelle udfoldelse som de se
har måttet savne på grund af
res sproglige indespærring-
Mogens Boserup
8