Atuagagdliutit - 22.01.1976, Qupperneq 3

nakorsap akfssutå
issornartorsiumut
(fy
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalaåtdlit-nunåne): Post-
box 39, 3900 Nuk. Tlf. 210 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup
angmassarfé atausingornermit tatdlimångornermut nal. 9-12 ama
13-17. igdioKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingugdleK:
kingusingernerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip aku-
nera sujorKutdlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleis-
cher. naKitarfia: Kujatåta naKiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.:
HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuuk. Tlf. 2 10 83. Post-
giro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Man-
dag-fredag kl. 9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer:
Senest tirsdag ugen før udgivelse. Ansvarshavende redaktør:
Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
mrtarfiliagssaK
nukingingnaKaoK
Nungme nakorsaKarnermut tungassut AG nr. kingug-
dlerme issornartorsiorneKameranut nakorsaK E.
J. F. pilertornerpåmik NQngme m(-
tarfiliortoKåsagpat mitarfigtåK atu-
lersugssauvoK 1979-ip nånerane.
nikatdlornapoK teknikikut periar-
figssat pitsaunerungingmata. inui-
narmut påsineK ajornaKaoK mitar-
filiagssaK ukiut mardluk pilersså-
rusiorneKartugssaungmat suliuma-
ssutdlo akigitiniagait misigssuatår-
neKåsavdlutik siviklnerpåmik ukioK
nåmagtitdlugo. nuname avdlamiut
teknikere Kungujungitsorunångit-
dlat tamåna tusardlugo. norskime
issornartorsiorérpåt nunavtlne Kav-
dlunåt mitarfiliariniagåt sujugdleK
taima påmåruniameKartigingmat.
'avåmut nivtarsåunigssaK pine-
Kartugpat mitarfigssaK 900 meteri-
sut takitigissoK ujarårKanik Kagdli-
gaK Danmarkip inersfnauvdluaralu-
arpå ukiut sisamat nåmagterKajar-
nagit, agdlåt nunavtine manttsume.
kisiåniliuna kalåtdlit sulissorineKar-
nigssåt, mitarfeKalerneruvdlo i-
nungnut kinguneniumågai, sagdliu-
tineKartut.
unigfigineKartut imåinåungitdlat.
pilertorpatdlåmik mitarfiliortoKar-
pat Nup inugtusiartornera sukane-
rulisaoK, inigssaileKineK angnertu-
sisaoK taimatutdlo inoKatigtngne-
rup erKigsisimånglnera. tamåna
grønlandsrådip peKatauvfigiumå-
ngilå. påsinerdlume ajornångilaK.
åmåtaordle piårtumik mltarfilior-
toKångigpat knigunigssai imåinåu-
ngitdlat. mltarfeKalerpat nunavtlne
J.F. Efter „den hurtige løsning"
vil en landingsbane i Godthåb kun-
ne tages i brug ved udgangen af
1979. Det er nedslående, at de tek-
niske muligheder ikke er bedre.
For en menigmand er det ikke til
at forstå, at projekteringen vil tage
to år, og at behandlingen af ud-
budsmaterialet vil vare mindst et
år. Udenlandske teknikere vil træk-
ke på smilebåndet. Nordmændene
har jo kritiseret den langsommelige
projektering af den første dansk-
byggede landingsbane i Grønland.
Havde det været en prestigesag,
kunne Danmark nemt have klaret
en grusbane på 900 meter på min-
dre end fire år, selv i et kuperet
terræn som det grønlandske. Men
det er hensynet til den grønlandske
arbejdskraft og de menneskelige
konsekvenser, en landingsbane
skaber, som spiller afgørende ind.
Det er tungtvejende argumenter.
En hurtigt anlagt landingsbane vil
betyde hurtigere vækst af Godt-
håb, øget boligmangel og større
social uro. Det vil grønlandsrådet
nødigt være med til. Det er gahs’ke
forståeligt.
angatdlåneK QmarinarnerullsaoK, a-
våmut atåssuteKarneK pitsaunerull-
saoK, angalaneK mardtoriåumigdlu-
sok akiklnerulfsaoK, Kangerdlug-
ssuarme utarKissut aningaussaiar-
tarnerssuat pissariaerutlsangmat
uvdlutdlo sulivfigssat utarKinerme
asiutltagkat ikingnerullsåput.
mitarfigssaK nukingingnarsivoK.
tamatumlnga takutitsiivoK kalåtdlit
politikerit aper9SorneKarnerat, AG
normorume uvane ilångunekartoK.
politikerit ardlagdlit agdlåt isuma-
Karput mltarfiliornigssaK nukinging-
narsingårmat aggersitat sulissori-
ssariaKartut.
angalassut eKiterutarfiåne Ka-
ngerdlugssuarme plssutsit ukiune
aggersune ajorsiartufnartugssåuput.
helikopterinut ilaunerme akiussut
Kaqfariartulnåsåput, sordlo åma
Kaniqtukut Kagfarujugssuarniartut.
billtit akisussusisigut nunarput si-
larssuarme angumaneKångttuåsaoK.
sinerssortautit ilånik NQp Kanqer-
dluqssOvdlo akornåne utertaKåtår-
titsiniarneK tamåkissumik iluaKu-
tausInåunqilaK. Kanorme pissoKar-
tåsava Kåumatine arfineK pingasu-
ne KangerdlugssQp sikOssarnerata
nalåne?
danskit politikerit pilerssårusior-
tutdlo nunavtlne ineriartornermik
kinguarsainiarnerput, erslssutigi-
gamlko kérmiåsit pasigdlerneKar-
niqssartik, kalåtdlit Kulautinardlugit
iliorsimaneragauvdlutik?
Der er også tungtvejende argu-
menter for hurtig bygning af en
landingsbane, Den vil betyde bed-
re samkvem internt, bedre kontakt
med omverdenen, i dobbelt for-
stand billigere rejser og færre
spildte arbejdsdage.
Det haster med en landingsbane.
Det viser en rundspørge blandt
grønlandske politikere, som AG
bringer i dette nummer. Flere af
politikerne mener endog, at pro-
jektet haster så meget, at det må
udføres af udsendt arbejdskraft.
Forholdene i flaskehalsen Sdr.
Strømfjord vil blive mere og mere
fortvivlede i de kommende år. Bil-
letpriserne i helikoptertrafikken vil
fortsat stige, som det nu igen sker
i nær fremtid. Grønland vil til sta-
dighed have verdensrekorden, hvad
høje billetpriser angår. Pendulfart
af et kystskib mellem Godthåb og
Sdr. Strømfjord er ingen rigtig løs-
ning. Hvad med de 8 måneder af
året, hvor Strømfjorden er islagt?
Vil de danske politikere og plan-
læggere have, at udviklingen i
Grønland stagnerer, fordi de er
bange for at blive beskyldt for end-
nu engang at have handlet hen
over hovedet på grønlænderne?
Frank-Jørgensen akivoK
AG-me nr. 1-ime ilångussaK a-
visiliortutut suliareridtausimavoK
novemberime 1975 kommunalbe-
styrelsit atautsiminerånit pissoK,
téssane atåtigut atsiortunga naer-
KuneKarsimavdlunga nakorsiar-
tarfingme utarKinarpatdlårtarne-
ra OKatdlisigineKartitdlugo.
tamåna nåmaginavigsumik nav-
suiainertut issigissariaKångivig-
poK, taimatutaordlo OKausiliortar-
pugut OKalcKatigingnerme agdlag-
katut nanitanit avdlaunerussartu-
nik. nåparsimavingmit OKalugtu-
arsiat mardluk nanitaussut uisåt-
dlautigssaliagssandgdluarunar-
put, kisiåne oKatdlfnerme ilua-
mérsume nåmagineKarsfnaunatik,
tåssame uvanga oKatdlisigisinåu-
nginavkit nåparsimassut atausié-
kåt tamanut angmassumik nåpau-
taisa OKalugtuagssartait ilångut-
dlugit.
sumigdlunit pissusigssamisu-
ngitsumik asule pineKarsimasori-
gåine pingitsorane tamåna nåma-
gigtaitdliutigineKartariaKarpoK —
sujugdlermik distriktslægimut,
naggatågutdlo landslægimut —
taimailivdlune ernlnårtumik pi-
isumaKarpunga, agsut Kajagssuar-
tumik, ikingutingnersumik erKig-
sisimarpalugtumigdlo distrikts-
lægip E. Frank-Jørgensenip AG-
me issornartorsiut nr. 3-mItOK a-
kfssuteKarfigigå. uvangale isuma-
Kåinarpunga suliagssaussoK erKig-
sinardlune issigissariaKångitsoK!
nakorsaK OKarpoK, AG-me nr.
1-ime agdlauserissaK tamåkissu-
tut issigissariaKångitsoK, OKarpor-
dlo, avdlatut OKausertalersuisi-
massugssaugaluardlune nangmi-
neK agdlagsimagaluaruniuk. tai-
måikaluartordle periarfigssauv-
dluartoK atorniångilå nåmagtu-
mik OKausertalersugauvdluartu-
migdlo navsuiauteKarnigssamut.
nakorsaK isumaKarpoK nr. 3-me
issornartorsiuineK „Kalautilågi-
nartariaKartoK téssauginardlune
måna nakorsiartarfingme pissutsi-
nut kamagsimårutåinaussoK" a-
peralunilo suna kigsautigineKar-
r.ersoK taorsiutagssaK.
tamåna ersserKigdluinartumik
akineKarsinauvoK. kigsauti„gine-
KarpoK" nakorsanit nåmaginartu-
mik suliarineKartarnigssaKl ang-
nerunanilo mingnerungitsoK. Ka-
noK kigsautigissap tamatuma nå-
magsinigsså, distriktslægip akisi-
naussariaKarpå. imalunit navsui-
auteKartariaKardlune sok tamåna
ajornarnersoK.
sorunalume nalungilara, Nung-
me distriktslæge — nålagauvfing-
me atorfeKarfingne avdlanisutdle
— sulissariaKartoK aningaussanik
ssutsit misigssorneKarniåsangmata
akerdlerit akornåne.
åmalume isumaKarpunga, ilå-
ngussat tåuko Kalautilåråine av-
dlatut issigissariaKångitsut måna
nakorsiartarfingme pissutsinut
kamåinardlune nåmagigtaitdliutit,
takussaKarsimångilangalo suju-
nersumik atausinguamigdlunit
avdlångutigssamik pitsångoriau-
tigssamigdlo. sunauna taorsiuter-
KuneKartoK?
Danmarkime nakorsaK sulissu-
me nangminerssortume igdloKar-
figtut Nugtut angitigissume tai-
neKarérsutut utarKivfigssaK tai-
matut sivisutigigajugpoK månisut.
sulivfiup nårérneragut Nungme
periarfigssaKarpoK nakorsaK ima-
lunit nåparsimassunik pårssissoK
atåssuteKarfiginigssait, Danmark-
ime sumilunit nakorsat pigårtut
atåssuteKarfigineKarsinaunerå-
nit sukaneroKissumik.
pivfigssamik bestilissarneK uki-
åkut 1973 pilersitauvoK nakorsi-
artartut ersserKigsumik kigsauti-
gissaKarnerisa kingornagut, kig-
sautigineKarpatdlo Kanga pissusi-
torKanut uternigssaK, akornutig-
akuerssissutit iluåne. malungnar-
dluavigpordlo akuerssissutit ikig-
patdlårtut.
taimåikaluartoK OKarniarpunga,
distriktslæge Nungmut nakorsag-
ssaKartilersinaussoK tamanut sar-
Kumissumik AG-me åmalo lands-
læge, politikerit ministeriatdlo ag-
dlagkatigut atåssuteKarfigissarne-
risigut imåineraigaluarune, igdlo-
uarfingme perKingnigssåkut pi-
ssutsit navianartorsiortitaulersut
malungnavigsumik nakorsagssai-
lexinikut.
tåssa kajumigsårut!
tauvalo takorusungnåsagaluar-
put kina politikere nålagauvfing-
milunit atorfilik taimatut ilunger-
sordlune suaornermik soKutiging-
nigkumångitsoK.
taimåingigpåme autdlartitaria-
Karpugut „nåparsimassut atausiå-
kåt KanoK atugaKarnerisa" oKat-
dlisigilernigssåt, sordlo suna pi-
ssutigisimanerdlugo distriktslægip
taima oKautigigå. tåssamiuko tåu-
ko — distriktslægimut iluångika-
luarpatdlunit — erKortumik OKa-
lugtuartussut pissutsinik inugpa-
rujugssuit misigisimaligåinik.
ikingutingnersumik inuvdluar-
Kussivdlunga,
Jens Brønden.
ilånériardlune nåparsimassu-
taussartoK nåparsimaving-
mitunutdlo ilaKutaussoK.
P. S. taima issertuångitsigissumik
AG-me avisiliortunera atorner-
dlugkavko OKautsit taima såkor-
tutigissut atordlugit, tauva sujug-
ssaKångilaK taimailiorfiigssamut
— måssa uvanga isumaKaraluar-
dlunga iluardluarnaviångitsoK su-
jornagut nåmagineKångerérsima-
ssumut uterKingnigssaK. tåuko
mardluk akornat avKutigssancing-
nerugunarpoK.
sordlo Jens Brønden-ip nalu-
ngerérå uvanga, Kalåtdlit-nunåne
nakorsatut avdlatut Kalåtdlit-nu-
nånut ministeriaKarfingmit ator-
finigtitauvunga, sulissariaKardlu-
ngalo atcrtugssat kigdleKaKissut
atordlugit aningaussat akuerssi-
ssutaussartut angnertungeKissut
aulajangigaisa iluåne. ajoraluar-
tumik Nungmut nakorsanik pig-
ssarsisinåungilanga. måne imåika-
jugtarpoK akulikerujoKissunik na-
korsat taorsertariaKartardlutik i-
nugtagssaerunermik ilaicartartu-
mik. landslægip atorfigssat tamå-
ko inugtalersorniarssarissarpai,
kisiånile piumassoKångikångat tå-
ssa KanoK ilioriarsinaussångilagut
— nakorsatdlo kiserngorugtut u-
lapineroKalutik sulissariaKalersar-
put iliniarKigkiartornigssamut pe-
riarfigssaKaratik, angerdlarsimav-
fingme ilisimatusarsinaunatik ila-
Kutatigdlo najorKalårdluinardlu-
git.
ikingutingnersumik inuvdlua-
ritse.
E. Frank-Jørgensen,
distriktslæge.
dlermik tamåna pissuteKarpoK o-
Katdlisigissap pingåssusianik å-
malo åipagssånik, Danmarkimut
kursuseriardlunga autdlartugsså-
ngulerama.
KiuvdlunetoKussoK
timimigut akornuteKardlune su-
liungnaersimassoK, Zakæus Kri-
stensen, 45-nik ukiulik januarip
7-ane Tasiussame Upernaviup er-
Kåne Tasiussap avangnånguane
kilometerip agfånik ungasigtigi-
ssume Kiuvdlune toKusimassoK
navssårineKarpoK. Zakæus Kri-
stensen sikukut nåkarsimagaluar-
nerme kingornagut Kiusimasorine-
KarpoK. atissai ugpatånit åmut
masagsimåput. angutauserfigine-
KarsimångilaK. Zakæus Kristen-
sen umatitdlugo kingugdlermik
takuneKarpoK januarip arfernane
unukut.
Frosset ihjel
Den 45-årige invalidepensionist
Zakæus Kristensen, TassiussaK v.
Upernavik, blev den .7. januar
fundet død på isen ca. en halv
kilometer nord for TassiussaK.
Zakæus Kristensen er formentlig
frosset ihjel efter at have været
faldet gennem isen. Hans tøj hav-
de nemlig været vådt fra under-
livet og ned. Der var ingen tegn
på vold. Zakæus Kristensen blev
sidste gang set i live om aftenen
den 6. januar.
Landingsbanen haster
nakorsiartarfik pitsau-
nerulmgigpat nåparsimassut
atausiåkåt oKatdlisigissa-
riaxarpavut KanoK pinersut
3