Atuagagdliutit - 22.01.1976, Page 4

mftarfik nukingiuneKåsaoK
AG aperssuisimavoK kalåtdlinik
politikerinik inungnigdlo angat-
dlånermut tungåssuteKartunik,
påsiniaivfigalugit mitarfiliagssaK
pivdlugo isumånik. aperinenartut
tamarrnik isumaKatigigput Nung-
me mitarfiliornigssaK nukingiuta-
riaKalersoK. kalåtdlit politikerit
ardlagdlit agdlåt isumanarput mi-
tarfiliagssaK sagdliutitariaKartoK
kalåtdlit sulissorineKarnigssani-
ngarnit.
grønlandsflyp direktøria Jørgen
Høy: — piårnerussumik mitarfig-
tårsinauguvta pilertornerussumik
angatdlåneK aKusinaulisagaluar-
parput kigsautigigaluaxåra mi-
tarfigssap sananeKarsinaunigsså
grønlandsrådip OKautigissånit su-
jusingnerussukut. tamatuma a-
r.gatdlåneK akikinerulersisagalu-
arpå. helikopterinik angatdlåneK
akisujuvoK, sordlume åma bilitit
måna akitsorniagaulernerata ta-
mana takutikå. kisiéne påsisi-
mangnigtut OKausé akerdlilersi-
nåungilåka, taiméitumigdlo av-
dlatut ajornartumik akuerlnarta-
riaKardlugit.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz: — kalåtdlit sulissori-
neKarnigssåt pingårtitariaKaralu-
artoK isumaKarpunga tåuna univ-
figinarnago mitarfiliornigssaK pi-
årtumik suliarissariaKartoK. sa-
nigdliutariaKarput kalåtdlit suli-
ssorineKarnigssåt pinardlugo ki-
nguarsainigssap tamatumunakut-
dlo ånaineKartugssat inuiaKati-
gingnut KanoK kinguneKarnigssåt.
OKartoKartaraluarpoK Nungme
sulivfigssaerutorpagssuaKartoK.
kisiåne naluneKångilaK sulissug-
ssat KanoK ajornartigissut. taimåi-
tumik aperKutaussugssauvoK mi-
tarfiliornigssame sulissugssanik
kalåtdlinik pigssarsineK ajornåså-
nginersoK.
Steen Malmquist, Kangerdlug-
ssuarme hotelip pissortå: — ilau-
ssut maunarKutartut ukiut Kulit
ingerdlanerane mardloriåumik a-
merdleriarput, peKatigalugo init
mardlutarissat 25 ånaivavut, tåu-
ko hotelime sulivfeKarfingnilo av-
dlane sulissut inigilermatigik. må-
nakut sulissunut iniliarineKartut
iniliagssatdlo kinguneKartugssåu-
ngitdlat ilaussunut inigssat amer-
dlanerungåtsialernigssånik. 1975-
ime ilaussut maunarKutut 10.000-
inik amerdleriarput ukiumut su-
julianut nalerKiutdlugo. ukioK
måna åma taimåisagpat KanoK ki-
nguneKarnigsså erKarsautigisinåu-
ngilaralunit. agsorssuaK ajussåru-
tigårput ilaussut utarKissorpag-
ssuit iluamérsumik inigssaKarti-
nginavtigik.
uvanga nangmineK isumaKar-
punga måne Kangerdlugssuarme
„ilårtuerussåginarane" aningau-
ssalissoKartariaKartoK Nungme
Diskobugtimilo tingmissartunut
sulussalingnut mitarfigssanik. pi-
årtumik taimailiortoKartariaKar-
Pok. ajornaKaoK ukiut sisamat u-
tarKisavdlune.
landsrådimut ilaussortaK Seve-
rin Johansen: — isumaKatåungi-
langa kalåtdlit sulissorineKarnig-
ssåt pinardlugo mitarfiliornigssaK
kinguartiterneKåsagpat. mitarfe-
Kalerpat kalåtdlit periarfigssine-
Kåsåput sulissungoriartornigssa-
mut.
KGH-ip nunavtine Kutdlerså
Aage Chemnitz: — mitarfiliornig-
ssaK pivdlugo grønlandsrådip isu-
kinguneKésagpat tingmissartut
sulussagdlit pisiarineKartugssat
kingusingnerussukut aitsåt tuniu-
neKarnigssånik.
landsrådimut ilaussortaK Niels
Carlo Heilmann: — tuaviuneKå-
sagaluarpatdlunit kalåtdlit suli-
ssorineKarnigssåt nautsorssutigå-
ra. taimaingmat tuaviuneKarnig-
sså pingårtipara. nautsorssutigåra
Nungme sujugd}epmik, tauvalo
Diskobugtime mit^rfiliortoKåsa-
ssok. kisiåne diskobugtermiut mi-
tarfigssap suminigssånik agssor-
tunermikut suliagssaK kinguarsar-
tariaKångilåt.
låtdlit politikerit arajutsisimångi'
kåt mitarfiliornigssaK tuaviutari-
aKalermat. pissutsit sule åipågu-
mut ajorseriartugssåuput. kalåt-
dlit sulissorineKarnigssåt pingå-
raluartoK puigortariaKångilaK pri-
vatimik angalassut Kangerdlug'
ssuarme uninganermikut akig'
ssaiartaKissut amerdlavatdlåler-
nerat.
mernera agsut tupigåra. mitarfe-
Kalerpat kalåtdlit sulivfigssaKar-
nigssåt isumangnångilaK. mitarfik
sulivfigssanik nutånik, iluarsa-
gagssatigut åssigingitsutigutdlo
sutdlissinikut periarfigssanik pi-
lersitsissugssauvoK.
tupigåra piårtumik mitarfilior-
toKåsagpat aningaussagssat nu-
navtinut aningaussalissutaussar-
tunit ilångautigineKarnigssåt u-
nivfigineKarsimånguatsiarmat.
naluneKångilaK Grønlandsfly he-
likopterinik pisiniarångame ani-
ngaussanik nunanit avdlanit taor-
sigagssarsiniartartoK. sok mitar-
filiornigssame åma taimailiorto-
Karsinåungila?
norgemiut tungånit uparuarne-
KarérpoK mitarfiliagssap taima
agtigissumik påmåruniarneKarne-
ra. ajusaKaoK kinguartiterinigssaK
landsrådimut ilaussortaK Otto
Steenholdt: — isumaKarpunga ka-
nunavtine sulissartut kdtuvfiå-
ne sujuligtaissoK OdåK Olsen: —
navsuerutigisavara mitarfiliornig'
ssaK nukingiutariaKarmat. avdla-
tut ajornarpat aggersitat sulisso-
rineKåsagpata akerdliuvfigingila'
ra. kisiåne pissariaKartipara ka-
låtdlit peKatautineKarnigssåt. mi'
tarfiliorneK kalåtdlit entreprenø'
rit iliniarfigissariaKarpåt suleKa-
tauvdlutik. tamåna pivdlugo er-
hvervsuddannelsesråde (inutig'
ssarsiutinik iliniartitsinerme råde)
atåssuteKarfiginiarpara.
Det haster med en lufthavn
AG har lavet en rundspørge
blandt grønlandske politikere og
folk, der har med trafik at gøre
om deres syn på landingsbane-
projektet. Alle de adspurgte er
enige med om, at det haster med
en lufthavn i Godthåb. Flere af
de grønlandske politikere mener
endog, at landingsbanen må pri-
oriteres højere end hensynet til
den grønlandske arbejdskraft.
Administrator Steen Malmquist.
Hotellet, Søndre Strømfjord: Pas-
sagerantallet er mere end fordob-
let på 10 år. Samtidig har vi mi-
stet 25 dobbeltværelser, som er
overtaget af hotellet og andre in-
stitutioners personale. Igangvæ-
rende og planlagte byggeri til per-
sonale kan ikke hjælpe ret meget
på hotelkapaciteten. I 1975 steg
passagerantallet med 10.000 i for-
hold til året forud. Jeg tør næ-
sten ikke tænke på konsekvenser-
ne, hvis den udvikling fortsætter
i år. Vi er meget ked af, at vi ikke
kan kan give de mange ventende
passagerer ordentlige forhold.
Det er min personlige mening,
at man i stedet for lapperier her
i Søndre Strømfjord hellere må
investre i lufthavne i Godthåb og
Diskobugten. Det må gøres hur-
tigt. Der er ikke råd til at vente
i fire år.
Landsrådsmedlem Severin Jo-
hansen: — Jeg er ikke enig i, at
man udsætter planen om en luft-
havn udelukkende af hensynet til
den grønlandske arbejdskraft.
Når lufthavnen er en realitet, får
grønlænderne mulighed for be-
skæftigelse ved forskellige servi-
cefunktioner.
Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt: — Jeg tror, at de grønland-
ske politikere nu er klar over, at
det haster med en lufthavn. For-
holdene vil blive endnu værre
næste år. Hensynet til den grøn-
landske arbejdskraft er vigtigt.
Men man må ikke glemme, at
de mange private rejsende har
store udgifter under den lange
ventetid i Søndre Strømfjord. An-
tallet af transitpassagerer vokser
som bekendt meget hurtigt.
Formanden for GAS, Odak Ol-
sen: — Jeg skal indrømme, at det
haster med en landingsbane. Hvis
der ingen anden udvej er, er jeg
ikke imod anvendelse af udsendt
arbejdskraft. Men jeg finder det
nødvendigt, at den grønlandske
arbejdskraft er med. Landingsba-
nen må være et lærested for grøn-
landske entreprenører. Herom vil
jeg tale med erhvervsuddannel-
sesrådet.
Handelsinspektør Aage Chem-
nitz: — Jeg er forbavset over
grønlandsrådets indstilling med
hensyn til planerne om en luft-
havn. Man skal ikke være bange
for mulighederne for grønlandsk
beskæftigelse. En lufthåvn vil be-
tyde øgede muligheder for grøn-
landsk arbejdskraft i form af re-
parationer og forskellige service-
funktioner.
Jeg kan ikke forstå, at grøn-
landsrådet tilsyneladende har
hæftet sig ved financieringen, som
i så fald må holdes inden for be-
villingsrammen. Det er bekendt,
at Grønlandsfly søger lån i uden-
landske pengeinstitutioner, når
det gælder nyanskaffelser. Hvor-
for ikke gøre det samme med hen-
syn til financiering af den nye
lufthavn?
Fra norsk side har man påpeget,
at der skal gå fire år til at an-
lægge en grusbane på 800 meter.
Det vil være beklageligt, at den
lange projekteringsproces skal re-
sultere i en senere levering af
STOL-fly end oprindeligt plan-
lagt.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — Anvendelse af grønlandsk
arbejdskraft er vigtig i forbin-
delse med planerne om en luft-
havn i Godthåb. Men jeg mener,
at det haster så meget med en
lufthavn, at man ikke kan lade
dette hensyn være altafgørende.
Konsekvenserne ved udsættelsen
er for stor til, at de ikke kan
opveje de fordele, som hensynet
til den grønlandske arbejdskraft
vil indebære.
Man siger ganske vist, at der
er mange arbejdsløse i Godthåb.
Men man ved af erfaring, at det
er svært at fremskaffe arbejds-
kraft overhovedet. Derfor vil det
være et spørgsmål, om det vil
være muligt at få tilstrækkelig
grønlandsk arbejdskraft til pro-
jektet.
Landsrådsmedlem Niels Carlo
Heilmann: — Jeg regner med, at
den grønlandske arbejdskraft fål
mulighed for deltagelse, selv orn
planen om en lufthavn bliver for-
ceret. Jeg tror, at lufthavnen j
Godthåb må få første prioritet. Så
bliver det Diskobugtens tur. Men
uenigheden om placeringen af den
anden lufthavn må ikke betyde,
at virkeliggørelsen bliver forha-
let.
Grønlandsfly's direktør Jørgen
Høy: — Jo hurtigere vi får en
landingsbane, des hurtigere kan
vi holde styr på trafikken. Jeg
ville ønske, at man kan bygge
landingsbanen tidligere end grøn-
landsrådet siger. Det vil billiggøre
trafikken. Helikoptertrafikken er
dyr, hvilket de foreslåede pris-
forhøjelser på billetpriserne vi-
ser. Men jeg kan ikke modbevise
eksperternes udtalelser. Derfor er
jeg nødt til at acceptere dem.
4