Atuagagdliutit - 22.01.1976, Side 12

Skal De til København?
AGs korrespondent i Køben-
havn, Karen Nielsen, har in-
terviewet Lars Emil Johan-
sen før hjemmestyrekommis-
sionens møde i Kangerdlug-
ssuax. På grund af postmæs-
sige forsinkelser kan vi først
bringe det i dag.
Redaktionen.
Der er allerede opstået uenighed
i hjemmestyrekommissionen. Fol-
ketingsmand Lars Emil Johansen
har protesteret mod den vigtigste
beslutning på kommissionens før-
ste møde i november, nemlig at
skolen, radioen og pressen fore-
slås overført til hjemmestyre al-
lerede om et eller halvandet år,
altså to år før det egentlige hjem-
mestyre skal indføres.
Det er kommissionens formand,
professor Isi Foighel, der har fo-
reslået, at enkeltområder over-
føres, mens kommissionen arbej-
der, så man kan opnå erfaringer,
og så befolkningen kan se, at
man mener det alvorligt med
hjemmestyret.
Lars Emil Johansen var syge-
meldt under kommissionens før-
ste møde. Han siger til AG, at
beslutningen er forhastet. Man
har tilstrækkelige erfaringer med
beslutninger hen over hovedet på
det grønlandske folk. Det gør in-
gen forskel, om det er danske el-
ler grønlandske politikere, der
træffer hurtige beslutninger uden
at høre den menige grønlænder,
som jo skal være forsøgsdyret.
— En ret formel overførsel kan
jo gøres fra den ene dag til den
anden, uden at nogen opdager
det. Hvis der skal være et reelt
politisk indhold, må der være en
del forberedelser, og landsrådet
er ikke forberedt. Landsrådets
administrationsapparat er slet ik-
ke tilstrækkeligt til en overfør-
sel af skolen, og landsrådet har
ikke formuleret en grønlandsk
skolepolitik.
— Kan man ikke overføre sko-
lens administrationsapparat sam-
men med skolen?
— Så kan det for min skyld
gerne fortsætte i statsregi i al
uendelighed. Det gør ingen for-
skel om der sidder en sorthåret
eller en kommunefarvet minister
og regerer skolen. Hjemmestyret
må have et reelt politisk indhold.
Det er ikke nok, at vi bare skifter
stempel og kasket. Det grønland-
ske folk har efterhånden meget
store forventninger til hjemme-
styret. Dem kan man ikke slukke
ved et rent formelt ressortskifte.
Det er den hurtigste måde at
drukne en hjemmestyrediskussion
på.
— Hjemmestyrekommissionens
opgave må være at formulere et
forslag til en hjemmestyreord-
ning. Jeg mener ikke, at kommis-
sionen har noget som helst man-
dat til at udforme reformer og
lade dem træde i kraft efterhån-
den. Når der er udformet et for-
slag om to år, må det drøftes i
landsrådet og i folketinget og i
den grønlandske befolkning, og
det er det sidste, der ikke bliver
nogen mulighed for, hvis kommis-
sionen følger den fremgangsmåde,
der er taget hul på nu.
Datoen den 1. april 1979, som
grønlandsministeren har nævnt,
betragter jeg som en realistisk
mulighed. Alle andre datoer tje-
GØNLANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER OLE SIEWARTZ NIELSEN
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10 3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 55 10 60
ner kun til yderligere at forvirre
den grønlandske befolkning, som
i forvejen er forvirret over de
nye ting, der er på vej.
Lars Emil Johansen siger også,
at landsrådet må tage sig selv i
nakken og indrømme, at skole-
politikken er et forsømt område.
En af grundene er, at landsråds-
sekretariatet ikke er tilstrække-
ligt udbygget til at forme grund-
laget for de politiske debatter. En
anden grund er, at de fleste
landsrådsmedlemmer har den for-
nemmelse, at landsrådet alligevel
ikke har det sidste ord i ret man-
ge sager, så man vænner sig til
at være medlem af et henstil-
lingsråd. Hjemmestyret vil stille
krav om større ansvarsfølelse.
Der vil ikke længere være den
bagdør at henvise sagerne til fær-
digbehandling i København.
K.N.
Lars Emil Johansen.
nutsmarneK nåmångilaK
AG-p Københavnime ilångu-
tagssiortuata, Karen Nielsen-
ip, Lars Emil Johansen aper-
ssorsimavå hjemmestyrekom-
missionip Kangerdlugssuar-
mut atautsimigiånginerane.
agdlagkat kingusinåmerat
pissutigalugo aitsåt uvdlume
ilångusinausimavarput.
åricigssuissoKarfik.
hjemmestyrekommissionime isu-
maKatigingineKalerérpoK, folke-
tingimut ilaussortaK Lars Emil
Jehansen akerdlilisimavoK kom-
missionip novemberime atautsi-
minermine aulajangigånut pi-
ngårtumut, tåssa atuarfeicarner-
mut tungassumut, radiumut avi-
sinutdlo tungassut sujunersutigi-
neKarsimangmata hjemmestyre-
mut nungneKåsassut ukioK atau-
seK åipålunit Kångiutinartut, tå-
ssa imåipoK, ukiut mardluk hjem-
mestyreKalivingnigssaK sujorKut-
dlugo.
tåssa kommissionip sujuligtai-
ssuata Isi Foighel-ip sujunersu-
tigisimavå, sulivfenarfit atausiå-
kåt nungneKarértåsassut sule
kommissione sulititdlugo, taimai-
livdlutik misiligtagaKalerérniå-
sangmata, åmalo inuit takusinau-
lerniåsangmåssuk ilumorussamik
hjemmestyreKalersitsiniarneKar-
tOK.
Lars Emil Johansen kommissio-
nip sujugdlermérdlune atautsimi-
nerane nåparsimanine pivdlugo
ilausimångilaK. AG-mut onarpoK,
aulajangerneK tuaviussauvatdlår-
toK. nåmaréKaut aulajangissarne-
rit kalåtdlit Kulautlnardlugit. av-
dlåussuteKångilaK politikerit dan-
skiussut kalåliussutdlunit piler-
tcrtunik aulajangissussaraluarpa-
ta kalåleK nalinginaK isumånik
tusarniarKårnago, tåssamiuna u-
massutut nakorsanigdlusoK misili-
gutaussutut kalåleK nalinginaK a-
torneKartartoK.
— taigutåinarmingme nugtisi-
nauneK uvdlut tamaisa pisinau-
vok, kiavdlunit malugingisånik.
iluamik politikikut piviussumik
imaKåsagpat, tauva piarérsangåt-
siarértariaKarpoK, landsrådilo
piarérsarsimångilaK. landsrådip
agdlagfeKarnikut sulivfeKarfia a-
tuarfiup nungneKarnigssånut nå-
mångitdluinarpoK, åmalo landsrå-
dip atuarfiup tungåtigut politi-
kigssaK OKausertalersorsimångilå
kalåtdlit atuarfiat KanoK imaKå-
sassoK.
— atuarfiup nungnera ilutiga-
lugo atuarfeKarfiup agdlagfigtigut
ingerdlatsivfia åma nugsinauner-
pa?
— taimåisagpat uvavnut åssi-
gigpoK någssåungitsumik nåla-
gauvfingmit ingerdlåneKartuåsag-
pat. åssiglngissuteKångilaK Ker-
nertunik nujalik kommunimior-
dlunit ministeriusagpata tamaisa-
lo nålagkersordlugit atuarfingmi-
tut. politikikut hjemmestyre pi-
viussumik imaKartariaKarpoK. nå-
mångilaK naiutsisivut natsavutdlo
avdlanik taorseruvtigik. kalåtdlit
inuinait agsorujugssuaK hjemme-
styremut isumavdlualersimåput.
tamåna KamititausinåungilaK a-
torfeKarfit nungnerinaisigut. tai'
mailiorneK-una tåssåusassok
nangminerssornerulerniamermik
OKatdlinigssamik ipititsisinauneK
sukanerpåK.
— hjemmestyrekommissionip
suliagssarå hjemmestyrep ånrig'
ssorneKarnigssåta KanoK ilusiler-
sornermigut oitausertagssai najor-
Kutagssat. isumaKångilanga kom-
missione sumigdlunit pisinauti-
tauvfeKartoK iluarsaencingnerit
ilusilersusavdlugit kinguleriårdlu-
gitdlo atulersisavdlugit. ukiunut
mardlungnut sujunersusiortoKar-
simagpat, tamåna landsrådime o-
KatdlisigissariaKarpoK folketing!"
milo, taimatutdlo kalåtdlit mug'
taussut akornéne, tåssalo taine-
Kartut kingugdlit OKatdlinigssa-
mut periarfigssaKartitåungitsut,
måna kommissionip periauserinia-
ligkane malinåsagpago.
uvdloK 1. april 1979, Kalåtdlitj
nunånut ministerip taisimasså
issigåra periarfigssaKardluartu-
mik iluagtivfiusinaussoK. uvdlut
avdlat aulajangivfiussartugssat
tamarmik kalåtdlinut pugsautau-
ginartugsséuput, sujuningånit nu-
tåliarpagssuarnik påtsivérusimår-
titaorérsunut.
Lars Emil Johansen oKarpor-
taoK, landsråde ingminut ivsugtu-
tariaKartoK påsivdlugulo, atuarfe-
Karnerup tungåtigut politikigssaK
agtorneKångitsorsimassoK ilatsi-
narfiuvdlune. tamatumunga pi'
ssutaussut ilagåt landsrådip ag-
dlagfeKarfia nåmagtumik agdli'
sarneKarsimångingmat politikikut
OKatdlisigssianik sarKumissarnig'
ssanut. pissutaussoK avdla tåssa,
landsrådimut ilaussortat amerdla-
nerussut malugisimangmata, au-
lajangigagssavingnut landsråde
pisinautitaorKalårpatdlårtoK, tai-
mailivdlutik sungiusimåinalerdlu-
go suliagssat avdlamut ingerdla-
terKinartarnere, hjemmestyre pi'
umassaicartugssauvoK angneru-
ssumik akissugssåussuseKarner-
mik misigisimanermik. tamatuma
kingornagut imailinarneKarsinau-
jungnéisåput suliagssat Køben-
havnimut inårKUvdlugit imissuti-
ginigssait.
K. N.
GRØNLANDSFLY A/S
søger
STEWARDS / STEWARDESSER
til selskabets helikopterruter — primært mellem Godthåb,
Sukkertoppen og Søndre Strømfjord. Der kan eventuelt se-
nere blive tale om deltagelse i flyvninger mellem Grønland
og Danmark.
Ansættelsesbetingelser: 19 år.
Sprogkundskaber: Grønlandsk og dansk samt kendskab til
engelsk. (Ansøgere med realeksamen eller tilsvarende ud-
dannelse vil blive foretrukket).
Ansættelsestidspunkt: Senest 1. april 1976.
Der stilles krav om et godt helbred, høfligt og omgængeligt
væsen samt et velsoigneret udseende.
Uniform leveres af selskabet.
Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til:
GRØNLANDSFLY A/S
Personaleafdelingen
Postbox 612 . 3900 Godthåb . Telefon 2 12 88
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
Ikke nok at udskifte
stempel og kasket
12