Atuagagdliutit - 26.02.1976, Side 8

GAS-reaktion på »Marmorilik-rengøringssagen«:
Krav om klar
for personale
»Rengøringssagen« fra begyndelsen
til den foreløbige ende
— Jeg mener, at vi på nuværende
tidspunkt må kræve, at for de sel-
skaber som f. eks. Greenex, der
får koncessioner i Grønland, skal
der være en klar og utvetydig
fastlagt procedure omkring ansæt-
telse af personale.
Det er formanden for Grønlands
Arbejder Sammenslutning, OdåK
Olsens kommentar til „Marmori-
lik-rengøringssagen“.
Sagen startede sidst i 1975, hvor
Greenex efter licitation indgik en
et-årig kontrakt med det multina-
tionale selskab Den Danske Ren-
gørings Selskab (DDRS) om servi-
cearbejdet i Marmorilik.
Servicearbejdet omfatter vare-
tagelse af butiks-, køkken- og ren-
gøringsfunktionerne.
Dagbladet Information tog 30.
december spørgsmålet op og skrev
bl. a.: „Til trods for, at det direkte
står i Greenex’ koncession med
den danske stat, at der skal be-
skæftiges flest mulige grønlæn-
dere, så indgår kravet overhove-
det ikke i den kontrakt, selskabet
har indgået med DDRS“.
Information havde bedt Green-
ex-direktør Spunk-Jansen kom-
mentere sagen og ifølge bladet
sagde han: „Jeg er bange for, at
hvis det stod i kontrakten, så ville
man ikke få et nyt selskab til at
indgå den. Jeg har derimod skrift-
ligt gjort rengøringsselskabet op-
mærksom på, at der står i konces-
sionen, at der i videst muligt om-
fang skal beskæftiges grønlandsk
arbejdskraft".
SPØRGSMÅL TIL MINISTEREN
Artiklen fik SF-folketingsmedlem
Kristine Heltberg til at stille føl-
gende spørgsmål til grønlandsmi-
nisteren: „Hvilke konsekvenser
agter ministeren at drage overfor
det koncessionerede selskab
Greenex, forudsat de i dagbladet
Information af 30. december 1975
indeholdte oplysninger er korrek-
te, angående anvendelse af ikke-
grønlandsk arbejdskraft?"
I begrundelsen for spørgsmålet
anførte Kristine Heltberg, at kon-
trakten med DDRS, hvori kravet
om maksimal anvendelse af grøn-
landsk arbejdskraft ikke er an-
givet, synes at give et eklatant ek-
sempel på, at koncessionsbestem-
melserne om anvendelse af grøn-
landsk arbejdskraft er blevet om-
gået af Greenex. Begrundelsen
sluttede: „Netop rengøringsarbej-
de, der ikke kræver særlige fag-
lige forkundskaber, må synes at
være særdeles velegnet til imøde-
gåelse af den bekymrende ar-
bejdsløshed i Grønland. Der synes
således her at være en egnet an-
ledning til at undersøge, på hvil-
ken måde sådanne omgåeiser af
bestemmelserne kan forhindres".
MINISTERENS SVAR
Grønlandsministeren påpegede i
sit svar til Kristine Heltberg, at
der ikke var tale om brud på kon-
cessionen. Det samme gjorde
Greenex-direktøren, som samtidig
med ministerens svar offentlig-
gjorde en redegørelse om bl. a.
denne sag.
Ftnsk dame »kisæt
Benklæderne m«d selef
og Ml« smak. vindlang
i hunktarderne. Vaskbare
tutte og varme sast.
Mip-hfr rmrutVa q.orufc
DAME SÆT
067
HERRE SÆT
063
Skriv antal i ru-
brikken under
den/de størrelser
du ønsker til-
sendt / kigsauti-
gissavit amer-
dléssusé angi-
ssusilo atåtigut
agdlagkit.
Ja tak. send mig pr etterkrav (portofrit ved ordrer over kr. 350.00 )
qujanaq akiligagssångordlugit nagsinga (350.00 kr. sivnerdlugit
pisiguma nagsiunera akeqåsångilaq).
Finsk termoskisæt (Lev 1. nov.)
Størrelse / angissusé 36 38 40 42 44 46
Antal /amerdlåssusé
Pris / akia pr. sæt 428.00
Herre sk-tarf
Samme lækre udtcreise,
fra Raima. F.n'and,
Nordeuropas forende
lobfik al ski/lrnidsloj
øenklæderr.o er men
elastik i taljen og vind-
feng i benene.
portofri
forsendelse
pr skibspost
Størrelse / angissusé 46 48 50 52 54 56
Antal / amerdléssusé
Pris / akia pr. sæt 449.00
Husk dit navn og adresse / erqaimajuk atit nunaqartitdlo.
Navn / ateq
Adresse / najugaq
lings
Kis og Ole
Lings
Postbox 41
3921 Nartsaq
procedure
ansættelser
Både ministeren og direktøren
henviste til koncessionens § 15 stk.
1, hvor der står:
„Koncessionshaveren er beretti-
get til — i det omfang det er for-
nødent af hensyn til virksomhe-
den — at antage fagligt og tek-
nisk uddannet personale fra ud-
landet, såfremt tilsvarende, kva-
lificeret arbejdskraft ikke findes
eller ikke er disponibelt her i lan-
det. I øvrigt skal koncessionshave-
ren i videst muligt omfang be-
nytte dansk arbejdskraft".
I svaret fra ministeren anføres
endvidere, at „bestemmelsen om-
taler således to kategorier af ar-
bejdskraft, nemlig „personale fra
udlandet" og „dansk arbejds-
kraft". I koncessionsforhandlin-
gerne og ved forelæggelsen af
koncessionsteksten for de i den
grønlandske minelov nævnte in-
stanser (Grønlands Landsråd og
et særligt folketingsudvalg) er det
præciseret, at udtrykket „dansk
arbejdskraft" i modsætning til
„personale fra udlandet" naturlig-
vis indbefatter grønlandsk ar-
bejdskraft. Det er endvidere fra
Ministeriet for Grønlands side til-
kendegivet, at der i denne sam-
menhæng i særlig grad bør til-
stræbes beskæftigelse af grøn-
landsk arbejdskraft".
I ministerens svar anføres det
også, at en række forhold bevir-
ker, at indpasning af grønlandsk
arbejdskraft ikke er problemfri
og ikke blot kan forceres frem
uden hensyn til virksomhedens
art og forhold i øvrigt.
GREENEX-REDEGØRELSE
I redegørelsen fra Greenex blev
det ligesom i ministerens svar an-
ført, at „dansk arbejdskraft" na-
turligvis indbefatter grønlandsk,
og at der bør lægges særlig vægt
på oplæring og anvendelse af
grønlandsk arbejdskraft. Det hed
videre:
„Dette anser selskabet som en
naturlig forpligtelse, og det ind-
går i Greenex’ målsætning at ud-
danne og beskæftige så mange
grønlændere som muligt. Men det-
te skal ske forsvarligt, d.v.s. såvél
uden unødige sociale tilpasnings-
problemer for de implicerede som
med rimeligt hensyn til den løn-
somhed, der i sidste instans er
grundlaget for virksomheden".
Redegørelsen fortsatte: „Man
skal uddannes til at være ufag-
lært industriarbejder. F. eks. må
såvel virksomheden som kolleger-
ne forlange, at en arbejder kom-
mer til tiden — og hver dag. Og i
almindelighed må en rimelig lav
personaleomsætning kræves. Alt
dette tager tid og læres kun ved
en rolig og tålmodig indsats. Hvor
Greenex i 1974 måtte træne 82
grønlændere for at bestride i gen-
nemsnit 19 jobs, lykkedes det i
1975 at stabilisere forholdene så-
ledes, at i gennemsnit 34 jobs
kunne holdes besat af ialt 64 per-
soner".
Direktøren skrev videre, at et
andet stort problem er manglen
på dobbeltsprogede arbejdsledere
og instruktører, der kan formidle
uddannelsen.
Direktørens redegørelse om ren-
gørings-sagen slutter: „At forlan-
ge — som fru Heltberg — at en
serviceentreprenør, hvis tilbud af-
gives under hårde konkurrence-
vilkår, baseret på rationel ar-
bejdstilrettelæggelse og anvendel-
se af systematisk uddannet per-
Minebjerget i Marmorilik. Til venstre for „englen" — som har givet minen
navn — ses to par huller. De øverste er indgange til brydeområdet, de
nederste er indgange til transportområdet.
Marmorilingme KåKaK, „ingilip" såmiata tungåne — ujaragsiorfiup ate-
Kautåta — putut igdlugit mardluput. Kutdlit isåriåuput piaivigtavianut,
atdlitdlo angatdlåssivigtåta angmanerå.
Kristine Heltberg.
radioavisen oplysning herom, si-
ger han.
Det var meget overraskende,
fortsætter han. Man skulle tro,
det havde været mere passende,
om den grønlandske presse og
ikke mindst arbejdsmarkedskon-
torerne som de allerførste fik op-
lysning om behovet for arbejds-
kraft i Marmorilik. Både fordi
Greenex arbejder i vort land og
gennem sin koncession har for-
pligtet sig til at beskæftige grøn-
landsk arbejdskraft i videst mu-
ligt omfang, og fordi ansættelse
af grønlændere i stedet for dan-
skere i Marmorilik ville have
gjort et indhug i vore arbejds-
løse.
Situationen havde været ander-
ledes, hvis Greenex først havde
forespurgt vore arbejdsmarkeds-
kontorer uden resultat — hvilket
ville have været utænkeligt — og
da havde søgt i Danmark. Jeg me-
ner, det hurtigst muligt og uden
for meget spilfægteri er nødven-
digt at få fastlagt en klar og utve-
tydig procedure omkring ansæt-
telse af arbejdskraft for de sel-
skaber, der får koncessioner i
vort land, slutter OdåK Olsen.
Greenex havde pr. 31. oktober
1975 336 ansatte i Marmorilik, og
heraf var de 37 grønlændere. I lø-
bet af 1976 regner selskabet med,
at der vil være ca. 60 grønlæn-
dere beskæftiget i minen. Disse
tal fremggår af en redegørelse
fra selskabet til Grønlandsrådet.
b.
sonale, fra første dag skulle kun-
ne anvende nyansat, ufaglært
grønlandsk arbejdskraft, vidner
om mangel på kendskab til de
grønlandske realiteter".
GAS- OG DDRS.
UDTALELSER
Ministerens og direktørens om-
tale af den grønlandske arbejds-
kraft blev skarpt kritiseret i ra-
dioavisen i Grønland af GAS-kon-
sulenten Jens Lyberth. Han un-
derstregede, at der var grønlandsk
faglært arbejdskraft, der kunne
bestride næsten samtlige de funk-
tioner, DDRS’ danske medarbej-
dere nu bestrider. Han sagde også,
at det var første gang, GAS hørte
om, at der var problemer med
grønlandske arbejdere i Marmori-
lik.
Også DDRS deltog i diskussinen
med en redegørelse foranlediget af
Kristine Heltbergs forespørgsel til
ministeren. Det var Kristine Helt-
bergs udtalelse om, at i hvert fald
rengøringsarbejde må kunne ud-
føres af lokal grønlandsk arbejds-
kraft, selskabet bl. a. var utilfreds
med og kommenterede sådan:
„Dette citat er efter vor opfattelse
et groft eksempel på den næsten
sædvanlige diskrimination af ren-
gøringsarbejde og dette fags ud-
øvere. Professionelt rengøringsar-
bejde kræver viden om rengø-
ringsteknologi, systematik og or-
ganisation og har meget lidt til-
fælles med den såkaldte „husmo-
derrengøring". I øvrigt finder vi
Kristine Heltbergs bemærkninger
dobbelt diskriminerende, idet de
hos os efterlader det indtryk, at
kan grønlændere ikke anvendes
til andet, så kan de i hvert til-
fælde bruges til rengøringsarbej-
de".
GAS-FORMANDEN
GAS-formand OdåK Olsen ud-
trykker stor forbavselse over hele
sagen. — Først efter at Greenex
havde indgået kontrakt med
DDRS fik vi i Grønland gennem
8