Atuagagdliutit - 26.02.1976, Qupperneq 11

Hjemmestyret
kan betyde en
reorganisering
af landsrådet
— Kursus for nyvalgte landsråd bør overvejes, siger
landsrådsformand Lars Chemnitz
— Muligheden for en gennemgri-
bende omlægning af landsrådets
°Pbygning, funktion og mødeform
er til stede ved indførelsen af
hjemmestyret, siger landsrådsfor-
•hand Lars Chemnitz. — Men
hvordan dette vil ske, afhænger
helt af de forslag, som hjemme-
styrekommissionen og andre in-
stanser vil fremsætte om hjem-
mestyrets administration og sty-
reform.
—■ En nyordning, som jeg godt
selv kunne tænke mig, vil bestå
*, at et nyvalgt landsråd straks
efter valgperiodens start får til-
budt et kursus i landsrådets — og
til sin tid naturligvis hjemmesty-
rets — kompetance, funktion, mø-
teknik, m.v. Grønlandske kom-
muner har allerede udnyttet den-
ne ide. Jeg mener, der er behov
fbr den også for landsrådets ved-
kommende. Det vil lette starten
tor de nyvalgte.
— Hvordan med det nuværende
Stor dagsorden trods forsøg på nedkortning
medlemmer i en bestemt sag har
overladt et bestemt medlem op-
gaven at fremsætte deres syns-
punkter. Det var nok ønskeligt, at
dette blev gjort oftere. Det er
også et spørgsmål, om vi skal
indbygge ordfører-systemet i
landsrådets forretningsorden.
— sujumut har foreslået, at en
embedsmand overtager ledelsen
af landsrådets forhandlinger?
— Det synes jeg er et tilbage-
skridt. Vi gik jo netop i 1967 over
til ordningen med, at den folke-
valgte landsrådsformand leder
forhandlingerne. Hvem skulle i
øvrigt udpege den embedsmand,
der i givet fald skulle overtage
mødeledelsen?
H
Landsrådet skal også drøfte den kommende grønlandske skoleordning i forårssamlingen . . . (Foto: Bent
Olsen, K’eKertarss'uaK).
nunavtfne atuarfigtigut årKigssussinigssaK landsrådip martsime oKalQserissagssaisa ilagåt. (åss. Bent Olsen).
landsråds „mødekultur"? Der kla-
ses sommetider over, at forhand-
lnigerne er for langvarige i for-
hold til emnernes betydning?
— Generelt mener jeg, at „mø-
dekulturen" må betegnes som til-
fredsstillende. Man siger jo, at
demokratiet altid vil være lidt
fungt at danse med, og skulle jeg
Pege på en ulempe, så må det
Vøare, at der gennemgående er for
niange landsrådsmedlemmer, som
Ønsker at udtale sig i alle sager,
selvom det kan betyde mange
Sentagelser. Når det sker, prøver
jeg at bremse lidt op, men i prak-
sis er det ikke let. Landsrådsmed-
lemmerne gentager sig selv og
andre netop for at forsvare og
underbygge deres synspunkter.
— En ordfører-ordning har
Vseret overvejet, fortsætter Lars
Chemnitz. Den har også været
Sennemført ved nogle lejligheder
På den måde, at et vist antal
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk.vær, fra - kr. 50,-
dobb.vær. fra - kr.95
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 • 2770 Kastrup
Tlf. (01)50 2123
hotel
Flyverbo

The airport hotel

Grønlands Landsråds forårssam-
ling starter 9. marts. Dagsordenen
er en af de største, man har op-
levet ved en forårssamling, nem-
lig 50 punkter.
— Dagsordenudvalget søger ved
hver samling at begrænse antal-
let af punkter, siger landsrådsfor-
mand Lars Chemnitz. Vi søger at
modvirke, at emner, der tidligere
er behandlet i rådet for ikke læn-
ge siden, igen tages op. Det kan
især være nye landsrådsmedlem-
mer, som ikke er bekendt med,
at en bestemt sag tidligere er af-
gjort i landsrådet. I sådanne til-
fælde informerer vi vedkommen-
de og beder ham trække forslaget
tilbage.
— Der plejer at være en del
rent „lokale" spørgsmål i lands-
rådets dagsorden?
— Jeg synes ikke, det er så
mange. Nogle af dem henviser vi
til behandling i den pågældende
kommunalbestyrelse. Andre sager
fremlægges netop af det pågæl-
dende landsrådsmedlem på kom-
munalbestyrelsens initiativ. Men
dagsordensudvalget tilstræber, at
de sager, landsrådet behandler, er
af landsmæssig karakter.
— For at gøre dagsordenen me-
re overskuelig plejer vi også at
samle en række forslag under
samme punkt, f.eks. frednings-
spørgsmål og erhvervssager.
— Hvad er efter din opfattelse
væsentlige punkter i forårssam-
lingen?
— Det er f. eks. landskassens
økonomi. Landsrådets forretnings-
udvalg blev i efteråret bemyndi-
get til at fremsætte forslag om en
landsskat på 1-2 pct. og visse
„punktafgifter" på kød, radioud-
styr, m. fl. Vi sigter mod, at en
KURSUS
INFORMATION
FRA TEKNISK SKOLE
Der afholdes kursus for varmemestre og pedeller ved Tek-
nisk Skole i Godthåb i tidsrummet fra 17. maj til 22. maj
1976. Sidste frist for indlevering af ansøgningsskema kan fås
ved henvendelse til Arbejdsmarkedskontorerne, hvor man
der også kan få kursusbeskrivelse udleveret.
Teknisk Skole, den 17/2-76
VIKAR
BØRNEHAVE
Red Barnet-ip børnehavia NungmitoK piårnerpåmik vikarig-
ssarsiorpoK socialpædagogitut iliniarsimassumik.
kingusingnerussukut atorfinivingnigssaK nautsorssutigine-
KarsinauvoK.
sågfigingnissutit unga nagsiuterKuneKarput:
Børnehaveleder Gerda Eriksen
RED BARNET’s BØRNEHAVE
Postbox 79 . 3900 Nuk.
landsskat, hvis den vedtages i
landsrådet, kan træde i kraft fra
1. januar 1977 og administreres
sammen med kommuneskatten.
Hvis punktafgifterne vedtages
kan de træde i kraft tidligere.
Et andet meget væsentligt
punkt er forslag om ændring af
valgregler. Under denne formu-
lering gemmer sig landsrådets
første forsøg på at opstille en
„model" for hjemmestyrets admi-
nistration og den valglov, som
styret skal bygge på, slutter Lars
Chemnitz.
H.
Barnemedhjælper
FRITIDSHJEM
Til hurtigste tiltrædelse søges barnemedhjælper med gennem-
gået praktik og teoretisk uddannelse til Fritidshjemmet v/
blok P i Godthåb.
Fritidshjemmet er normeret til 20 børn, 1 leder, 1 barne-
medihjælper samt 2 medhjælpere.
Aflønning sker i henhold til regulativ for barnemedhjæl-
pere i Grønland.
Ansøgning bilagt eksamensbevis samt evt udtalelser, bedes
senest den 1. marts 1976 fremsendt til:
Bestyrelsen for Fritidshjemmet v/blok P
Box 86 — 3900 Godthåb
GULDBARRE
- sin vægt værd
- oKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
Totrfr