Atuagagdliutit - 26.02.1976, Qupperneq 19

Kvinden i Grønland
De grønlandske kvinder oplever nu den moderne,
civiliserede version af kvindeundertrykkelsen
UDVIKLINGENS TILBAGESKRIDT
Kunstneren Aka Høegh har illustreret Helene Risager's artikel.
erKumitsuliortoK Aka Høegh Helene Risagerip agdlauserissånut åssiliar-
talersuisimavoK.
Dansk Kvindesamfunds blad
..Kvinden og samfundet" har ud-
sivet et temanummer om u-lands-
kvindens problemer. En af artik-
lerne i bladet er skrevet af med-
lem af hovedbestyrelsen for de
Srønlandske kvindeforeninger,
Helene Risager, Nuk. Hun beskri-
ver den grønlandske kvindes di-
lemmea i Grønland, hvis økono-
miske og industrielle udvikling er
sa snævert forbundet med Dan-
marks. Vi gengiver her Helene
Hisagers artikel:
Den grønlandske kvinde har al-
tid haft stor betydning for sam-
fundets økonomi. I fangersamfun-
det var — og er det stadig — en
meget lige arbejdsfordeling. Mæn-
dene fangede, og kvinderne for-
arbejdede fangstens råmateriale
til mad og klæder.
Den grønlandske kvinde har al-
drig været forkælet, hun har al-
tid været meget socialt indstillet
°g ansvarsbevidst. Hun kender sin
Plads og sit værd som en en der
kan sit arbejde i samfundet.
sapåssuarme novemberip 29-åne
PissarneK maligdlugo peKatigig-
figput „UmiaK" ånrigssuissoralu-
§o nålagiarpugut. nålagiarnigssaK
Harupip Odense-p avatinguanltup
OKalugfiane nal. 19,30 pissug-
ssaungmat kingusinårumanata ti-
kiåraluånguarpugut. kékåk, sor-
dlo aitsåt taimak nålagiartOKarti-
ginialersoK, asulo kalåleKatigit
ingmingnut KungutsareKalutik.
tåunaKa palase påtagtugssardlo
bal. 14 Aarhusime nålagiartitsisi-
massut tikinigssåt utarKileraluar-
Parput. kisa arfineK-pingasungu-
Påtigut sule tåkutingitsut, tagpi-
kalo kuisitsissugssat sunauvfa ig-
siakatangnialisassut. oKalugfiup a-
tlnguane avKusernup sinåne pala-
s>gssamingnik Kamassut uteKåtå-
iuligalutik. oKausipilugpalungne-
ratdliuna kisime erssendgsissar-
dlune. takåna tutsiuterpatdlagta-
raoK: S.T.T. bilit aggersut tamai-
sa palasiusorineKalermata ilåne
lastbilinut buserssuarnutdlunit
Hauvdlune palasiusorissaK sanior-
butitsiåsaoK. Kulingiluanut Kiter-
butinaleKingmat oKalugfilerissu-
kormiut aitsåt unukorsiorugtuler-
sut akornuserdlugit telefoniat a-
torniariardlugo palase sule Aar-
husiminersoK kalåtdlit igdluånut
aperKutigårput. taimak ilisimaga-
luångilåt, sule uvagunguåkuluit
Påtsivérutaraugut. ila KanoK-una
Hiorniåsaugut? tagpika kuisitsi-
ssugssat nåmagigtaitdlioralugtui-
nardlutik. erKarsardluta, erKar-
sardluta, nutsavut Kérssårtaleriå-
bguartutdlo Kavdlunåtut kuisitsi-
ssoKåinartariaKartOK isumaKatigi-
ssutigineKarpoK. oKalugfiup ikior-
tå oKaloKatigeriaravtigo Kangale
OKalugfiup palasiata åipå suja-
berfigerérpå. sivitsoriångitsoK
tulujugssualik angutikutdlånguaK
tåkuteratånguarpoK, asulo sava-
Hngmiormiut aulisartuinut åssi-
bgcKalune, sunauvfaliuna tåssa
Palase.
palasimik utarxikatagtut ila ta-
måne uitunguångorput, asugOK
Palasimik tulujugssualingmik ait-
såt takussut. tulujugssualik imai-
Hatdlagkame Kangale ånorårssua-
Naturligvis var det lettere, da
samfundet var mere upåvirket
udefra. Den forandringsproces,
der er gået over det grønlandske
samfund gav så elendige kår for
kvinderne, at der var al mulig
grund til at blive slået helt ud.
Pengeøkonomien betød en degra-
dering af kvindens arbejdsindsats.
Den europæisk inspirerede under-
visning favoriserede drengene.
Uddannelserne var forbeholdt
drenge og unge mænd, og den
grønlandske kvinde kom bagud på
mange områder i denne udvik-
lingsproces. Mange har mistet
selvtilliden og kønsbevidstheden
er er blevet slaver af mændene og
samfundet, som i dag er stærkt
mandsdomineret.
Påvirkninger udefra med hus-
faderen, som tjente penge, og den
fine frue, der lod sig forsørge og
opdrog børnene og havde kivfak
til det grove, udeblev ikke. Det
blev desværre idealet for mange
kvinder i mange år.
lerérsimavdlune tagpika OKalug-
fiup Kingukåniane kuisitagssame
ilagissainik OKaloKatigingnilerér-
simavoK.
ajornartorsiut nutåK åma tåku-
teratånguarpoK: kalåtdlisut Kav-
dlunåtutdlunit tugsiåsaugut? ki-
nalo agpitusava? aunalo palasig-
ssarput titarnermik atautsimig-
dlunit kalåtdlisut påsisinåungit-
sok. taima isumaKatigingniarto-
Kartitdlugo nålagiat ardlåta ma-
tup tungånut ussersupånga. tu-
nungmut Kiviånguaraluarpunga,
ila ivko kinat ilisarnangåramik:
palase påtagtualo matup saniane
kiserdliungårdlutik ingisimassut.
narragsimåraluaKalunga, inuniv-
nile sujugdlerpåmik oKalugfing-
me kamagsimavdlunga, avdlatut
ajornartumik „tikitdluarKujartor-
påka“. tuaviornerpåmik Kunguju-
taKångitsumik palaserputdlo OKa-
loicatigipatdlariaravta tulujug-
ssualinguaK tåssa ama sulivfig-
ssaerutitauvoK. utorKatsivfigine-
Karérdlunilo aningmat nålagiar-
neK arfineK-pingasut KerKanor-
tugssaugaluaK Kulingiluat Kfinge-
rå autdlartipoK.
tagpika påtagtugsså ingeriar-
dlune isåtitsissutigsse agperiar-
patdlåinaicå — taimågdlåtdliuna
niperujupajunguaK påtagiangåt-
siakasingmit naitsuarakasingmik
nivdlerpatdlalårame. tagpika una
kalåleK Kavdlunåtut OKarpatdlåi-
naKaoK: „Der kom sgu ingen lyd“.
OKalugfiup kivfå tuaviordlui-
nardlune påtagtumårérpoK. påtag-
tuvdlo påtagissap ingnåtdlagia-
tortup autdlartitautå ilikarérma-
go kisame nålagiarneK autdlarti-
nguåkulugpoK. sumik ajutortoKa-
rane nålagiarneK kuisitsinertalik
inermat palase påtagtualo isumå-
kérfigineKardlutik kalåtdlit ig-
dluåne kavfisoKatigineKarput, u-
nuvdlo ingerdlanerane isersimå-
KatigineKardlutik nuånersumik
erinarssoKatigineKarput.
palase påtagtualo sujunersoru-
mavavut sujunigssame Kolding-
imingånit autdlajårnerussaler-
Kuvdlugit.
Ado.
Men urbaniseringen i Grønland
har medført, at gennemsnitsfami-
lien ikke kan klare sig på en en-
kelt løn. Der træder kvinden til,
og hun bliver dermed dobbelt be-
lastet.
Kønsrollemønstret og rollefor-
delingen er stærkt rodfæstet i
Grønland. I dag har næsten ingen
af de udearbejdende kvinder gi-
vet afkald på deres pligter i hjem-
met. De er urimeligt hårdt bela-
stet, fordi de skal slå til både som
udearbejdende og som husmodre.
KVINDERNE UDNYTTES
De udearbejdende grønlandske
kvinders jobs er hovedsageligt ti-
melønnede. D.v.s. at den grøn-
landske kvinde stort set betales
for den tid, hun er effektivt på
arbeide, ikke for sygedage, skæve
helligdage o. lign., så fravær på
grund af egen eller barns sygdom
trækkes i lønnen, og det er næ-
sten utænkeligt, at manden kan
blive hjemme for at passe hjem-
met.
GAS — Grønlands Arbejder-
sammenslutning, som er Grøn-
lands LO — praler af, at der er
ligeløn for mænd og kvinder. Det
er der også, men kun i princippet.
Arbejdsområder som rengøring,
fabriksarbejde, butiksarbejde og
medhjælp i børneinstitutionerne
er domineret af kvindelig ar-
bejdskraft, de er ufaglærte og
dårligt betalte. Sikkert fordi de
mænd, der forhandler, ikke ved
ret meget om kvindernes arbejds-
forhold, og kvinderne råber ikke
særlig højt om deres ringe kår.
MØDRE OG BØRN I KLEMME
Der er i dag en del nye grønland-
ske uddannelser, som socialmed-
hjælner, barnemedhjælper og
sundhedsmedhjælper men de sø-
ges næsten udelukkende af kvin-
der. Det skyldes nok for en del
traditionel tankegang. Samtidigg
er de nævnte grupper så dårligt
betalte, at ingen mand, som har
evner til disse uddannelser, vi sø-
ge dem. Man kan simpelthen ikke
forsørge en familie med lønnen.
Og kvinderne sidder selv fast
i det gamle kønsrollemønster,
hvor de synes, at familien skal
forsørges ved mandens arbejds-
indsats, så er de tilfredse, når de
bare kan hjælpe lidt til med øko-
nomien.
Det ser altså ikke særlig godt
ud for den grønlandske kvinde på
arbeidsmarkedet.
Hele den udvikling, der har
medført, at grønlandske kvinder
er nødt til at på tage sig elendigt
betalt udearbejde, har taget hårdt
på hele samfundet. Der er ikke
muligheder nok til at få alle børn
af udearbejdende forældre passet
forsvarligt. Samtidig er der ikke
uddannet nok grønlandske pæda-
goger, så når børnene kommer i
børneinstitutioner eller i skole,
kommer de i et helt fremmed mil-
jø.Det bliver altså børnene, som
til sidst kommer alvorligt i klem-
me i udviklingen.
KVINDEBEVIDSTHED
Den eneste organiserede kvinde-
bevægelse i Grønland er kvinde-
foreningerne. Der er ialt 56 kvin-
deforeninger i landet, og de sam-
les i Sammenslutningen af Grøn-
landske Kvindeforeninger med ca.
1500 medlemmer. (Svarer til 10
pct. af grønlandske kvinder over
15 år).
Den dag i dag (oprettet for 25 år
siden) har foreningen stor betyd-
ning som den eneste grønlandske
kvindebevægelse, selv om den nu
trænger hårdt til reorganisering
og nyt indhold. Derved bliver den
et udmærket eksempel på nuti-
dens grønlandske kvinde: Hun er
gennemgående dårligt intellektu-
elt uddannet, har større arbejds-
byrde end manden og har derfor
ikke det samme overskud af kræf-
ter til at reorganisere sig, og hun
bliver ikke taget helt alvorligt af
mændene, som dominerer de or-
ganer, der styrer samfundet.
At den yngre generation af
kvinder også tager afstand fra
kvindeforeningerne forbedrer ik-
ke deres muligheder for fornyel-
se.
HVEM STYRER HVEM
Enhver teoretisk ligestilling er i
Grønland kommet som en foræ-
ring udefra.
„I 1948 fik kvinderne i Grønland
pludselig og uventet stemmeret,
som om en eller anden havde
tænkt". „Nu skal kvinderne sør-
me også have stemmeret! enten
de har noget at have den i eller
ej. Og det var jo det, de ikke
havde".
(Citat fra Mikael Gram: En
gang Grønland — altid Grønland).
(Grønlandske mænd fik stemme-
ret i 1909).
Hidtil er det kun lykkedes for
een kvinde at blive valgt ind i
landsrådet, medens der blandt de
16 grønlandske kommunalbesty-
relser er 20 kvindelige medlem-
mer, hvoraf tre er borgmestre.
NATIONAL BEVIDSTHED
I mange år har den del af Grøn-
lands kunst, som blev kendt uden-
for Grønland været frembragt ho-
vedsageligt af mænd. mens kvin-
derne kunstneriske udfoldelser
med brodering og dekorering af
dagligdags brugsting ikke rigtigt
var anerkendt som kunst.
I dag findes der mange kvinder
blandt de grønlandske bildende
kunstnere. F. eks. Aka Høegh, der
er grafiker. K’unerseK Rosing der
er fotograf, mens andre skærer
skulpturer i fedtsten.
Den traditionelle grønlandske
tanke er, at man venter på en be-
slutning fra en, som står i en hø-
jere position.
Nu, hvor grønlændernes be-
vidstgørelse om nationalitet er
stærk og ny, er der ligesom ikke
plads også til en anden form for
bevidstgørelse, nemlig kønsbe-
vidstheden.
I Grønland er tingene kommet
galopperende oven i hinanden, og
det ene udviklingstrin har ikke
fået tid til at rodfæste sig, før det
næste kom, fordi verden omkring
os kører i sin rytme.
Helene Risager.
GRØNLANDSFLY A/S
søger trafikassistenter. Der stilles krav om gode skolekund-
skaber samt evne og vilje til hurtigt at tilpasse sig et nyt og
spændende arbejdsmiljø. Kurser og videreuddannelse til-
rettelægges efter ansøgerens uddannelse og øvrige kvalifika-
tioner.
Arbejdsområdet vil omfatte almindelig luftfartsekspedition
som f.eks. passager- og bagageekspedition, vægt- og balance-
beregninger samt vejrobservationstjeneste og radiobetjening.
Henvendelse bedes rettet til:
GRØNLANDSFLY A/S
Box 612, 3900 Godthåb, telefon 2 12 88
Kalåtdlit-nunåne Skipperskole-me
kursuse pivdlugo
tusagagssaK
teknikimut tungassutigut sumissusersiornermut atortutit piv-
dlugit kursuse ingerdlåneKåsaoK pivfigssame 10/5—6/6—76.
(kursusip normua tåssa 76101). kursuse inersussutauvoK u-
miarssuårxat nålagaisa kystskipperisut åma sætteskipperisut
scraerumérnermik angussisimassut iliniartitaunerisa nangi-
neKarnigssånik periarfigssivdlune.
KinuteKarnerme imersugagssaK, peKatauniardlune nalunaer-
nigssame uvdlox KaKugunersoK påsissutigssatdlo avdlat su-
livfigssarsiussissarfingnut sågfigingningnikut pineKarsinåu-
put.
SKIPPERSKOLEN
nålagiarni-
arssuårneK
19