Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Qupperneq 19

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Qupperneq 19
Kvinden i Grønland De grønlandske kvinder oplever nu den moderne, civiliserede version af kvindeundertrykkelsen UDVIKLINGENS TILBAGESKRIDT Kunstneren Aka Høegh har illustreret Helene Risager's artikel. erKumitsuliortoK Aka Høegh Helene Risagerip agdlauserissånut åssiliar- talersuisimavoK. Dansk Kvindesamfunds blad ..Kvinden og samfundet" har ud- sivet et temanummer om u-lands- kvindens problemer. En af artik- lerne i bladet er skrevet af med- lem af hovedbestyrelsen for de Srønlandske kvindeforeninger, Helene Risager, Nuk. Hun beskri- ver den grønlandske kvindes di- lemmea i Grønland, hvis økono- miske og industrielle udvikling er sa snævert forbundet med Dan- marks. Vi gengiver her Helene Hisagers artikel: Den grønlandske kvinde har al- tid haft stor betydning for sam- fundets økonomi. I fangersamfun- det var — og er det stadig — en meget lige arbejdsfordeling. Mæn- dene fangede, og kvinderne for- arbejdede fangstens råmateriale til mad og klæder. Den grønlandske kvinde har al- drig været forkælet, hun har al- tid været meget socialt indstillet °g ansvarsbevidst. Hun kender sin Plads og sit værd som en en der kan sit arbejde i samfundet. sapåssuarme novemberip 29-åne PissarneK maligdlugo peKatigig- figput „UmiaK" ånrigssuissoralu- §o nålagiarpugut. nålagiarnigssaK Harupip Odense-p avatinguanltup OKalugfiane nal. 19,30 pissug- ssaungmat kingusinårumanata ti- kiåraluånguarpugut. kékåk, sor- dlo aitsåt taimak nålagiartOKarti- ginialersoK, asulo kalåleKatigit ingmingnut KungutsareKalutik. tåunaKa palase påtagtugssardlo bal. 14 Aarhusime nålagiartitsisi- massut tikinigssåt utarKileraluar- Parput. kisa arfineK-pingasungu- Påtigut sule tåkutingitsut, tagpi- kalo kuisitsissugssat sunauvfa ig- siakatangnialisassut. oKalugfiup a- tlnguane avKusernup sinåne pala- s>gssamingnik Kamassut uteKåtå- iuligalutik. oKausipilugpalungne- ratdliuna kisime erssendgsissar- dlune. takåna tutsiuterpatdlagta- raoK: S.T.T. bilit aggersut tamai- sa palasiusorineKalermata ilåne lastbilinut buserssuarnutdlunit Hauvdlune palasiusorissaK sanior- butitsiåsaoK. Kulingiluanut Kiter- butinaleKingmat oKalugfilerissu- kormiut aitsåt unukorsiorugtuler- sut akornuserdlugit telefoniat a- torniariardlugo palase sule Aar- husiminersoK kalåtdlit igdluånut aperKutigårput. taimak ilisimaga- luångilåt, sule uvagunguåkuluit Påtsivérutaraugut. ila KanoK-una Hiorniåsaugut? tagpika kuisitsi- ssugssat nåmagigtaitdlioralugtui- nardlutik. erKarsardluta, erKar- sardluta, nutsavut Kérssårtaleriå- bguartutdlo Kavdlunåtut kuisitsi- ssoKåinartariaKartOK isumaKatigi- ssutigineKarpoK. oKalugfiup ikior- tå oKaloKatigeriaravtigo Kangale OKalugfiup palasiata åipå suja- berfigerérpå. sivitsoriångitsoK tulujugssualik angutikutdlånguaK tåkuteratånguarpoK, asulo sava- Hngmiormiut aulisartuinut åssi- bgcKalune, sunauvfaliuna tåssa Palase. palasimik utarxikatagtut ila ta- måne uitunguångorput, asugOK Palasimik tulujugssualingmik ait- såt takussut. tulujugssualik imai- Hatdlagkame Kangale ånorårssua- Naturligvis var det lettere, da samfundet var mere upåvirket udefra. Den forandringsproces, der er gået over det grønlandske samfund gav så elendige kår for kvinderne, at der var al mulig grund til at blive slået helt ud. Pengeøkonomien betød en degra- dering af kvindens arbejdsindsats. Den europæisk inspirerede under- visning favoriserede drengene. Uddannelserne var forbeholdt drenge og unge mænd, og den grønlandske kvinde kom bagud på mange områder i denne udvik- lingsproces. Mange har mistet selvtilliden og kønsbevidstheden er er blevet slaver af mændene og samfundet, som i dag er stærkt mandsdomineret. Påvirkninger udefra med hus- faderen, som tjente penge, og den fine frue, der lod sig forsørge og opdrog børnene og havde kivfak til det grove, udeblev ikke. Det blev desværre idealet for mange kvinder i mange år. lerérsimavdlune tagpika OKalug- fiup Kingukåniane kuisitagssame ilagissainik OKaloKatigingnilerér- simavoK. ajornartorsiut nutåK åma tåku- teratånguarpoK: kalåtdlisut Kav- dlunåtutdlunit tugsiåsaugut? ki- nalo agpitusava? aunalo palasig- ssarput titarnermik atautsimig- dlunit kalåtdlisut påsisinåungit- sok. taima isumaKatigingniarto- Kartitdlugo nålagiat ardlåta ma- tup tungånut ussersupånga. tu- nungmut Kiviånguaraluarpunga, ila ivko kinat ilisarnangåramik: palase påtagtualo matup saniane kiserdliungårdlutik ingisimassut. narragsimåraluaKalunga, inuniv- nile sujugdlerpåmik oKalugfing- me kamagsimavdlunga, avdlatut ajornartumik „tikitdluarKujartor- påka“. tuaviornerpåmik Kunguju- taKångitsumik palaserputdlo OKa- loicatigipatdlariaravta tulujug- ssualinguaK tåssa ama sulivfig- ssaerutitauvoK. utorKatsivfigine- Karérdlunilo aningmat nålagiar- neK arfineK-pingasut KerKanor- tugssaugaluaK Kulingiluat Kfinge- rå autdlartipoK. tagpika påtagtugsså ingeriar- dlune isåtitsissutigsse agperiar- patdlåinaicå — taimågdlåtdliuna niperujupajunguaK påtagiangåt- siakasingmit naitsuarakasingmik nivdlerpatdlalårame. tagpika una kalåleK Kavdlunåtut OKarpatdlåi- naKaoK: „Der kom sgu ingen lyd“. OKalugfiup kivfå tuaviordlui- nardlune påtagtumårérpoK. påtag- tuvdlo påtagissap ingnåtdlagia- tortup autdlartitautå ilikarérma- go kisame nålagiarneK autdlarti- nguåkulugpoK. sumik ajutortoKa- rane nålagiarneK kuisitsinertalik inermat palase påtagtualo isumå- kérfigineKardlutik kalåtdlit ig- dluåne kavfisoKatigineKarput, u- nuvdlo ingerdlanerane isersimå- KatigineKardlutik nuånersumik erinarssoKatigineKarput. palase påtagtualo sujunersoru- mavavut sujunigssame Kolding- imingånit autdlajårnerussaler- Kuvdlugit. Ado. Men urbaniseringen i Grønland har medført, at gennemsnitsfami- lien ikke kan klare sig på en en- kelt løn. Der træder kvinden til, og hun bliver dermed dobbelt be- lastet. Kønsrollemønstret og rollefor- delingen er stærkt rodfæstet i Grønland. I dag har næsten ingen af de udearbejdende kvinder gi- vet afkald på deres pligter i hjem- met. De er urimeligt hårdt bela- stet, fordi de skal slå til både som udearbejdende og som husmodre. KVINDERNE UDNYTTES De udearbejdende grønlandske kvinders jobs er hovedsageligt ti- melønnede. D.v.s. at den grøn- landske kvinde stort set betales for den tid, hun er effektivt på arbeide, ikke for sygedage, skæve helligdage o. lign., så fravær på grund af egen eller barns sygdom trækkes i lønnen, og det er næ- sten utænkeligt, at manden kan blive hjemme for at passe hjem- met. GAS — Grønlands Arbejder- sammenslutning, som er Grøn- lands LO — praler af, at der er ligeløn for mænd og kvinder. Det er der også, men kun i princippet. Arbejdsområder som rengøring, fabriksarbejde, butiksarbejde og medhjælp i børneinstitutionerne er domineret af kvindelig ar- bejdskraft, de er ufaglærte og dårligt betalte. Sikkert fordi de mænd, der forhandler, ikke ved ret meget om kvindernes arbejds- forhold, og kvinderne råber ikke særlig højt om deres ringe kår. MØDRE OG BØRN I KLEMME Der er i dag en del nye grønland- ske uddannelser, som socialmed- hjælner, barnemedhjælper og sundhedsmedhjælper men de sø- ges næsten udelukkende af kvin- der. Det skyldes nok for en del traditionel tankegang. Samtidigg er de nævnte grupper så dårligt betalte, at ingen mand, som har evner til disse uddannelser, vi sø- ge dem. Man kan simpelthen ikke forsørge en familie med lønnen. Og kvinderne sidder selv fast i det gamle kønsrollemønster, hvor de synes, at familien skal forsørges ved mandens arbejds- indsats, så er de tilfredse, når de bare kan hjælpe lidt til med øko- nomien. Det ser altså ikke særlig godt ud for den grønlandske kvinde på arbeidsmarkedet. Hele den udvikling, der har medført, at grønlandske kvinder er nødt til at på tage sig elendigt betalt udearbejde, har taget hårdt på hele samfundet. Der er ikke muligheder nok til at få alle børn af udearbejdende forældre passet forsvarligt. Samtidig er der ikke uddannet nok grønlandske pæda- goger, så når børnene kommer i børneinstitutioner eller i skole, kommer de i et helt fremmed mil- jø.Det bliver altså børnene, som til sidst kommer alvorligt i klem- me i udviklingen. KVINDEBEVIDSTHED Den eneste organiserede kvinde- bevægelse i Grønland er kvinde- foreningerne. Der er ialt 56 kvin- deforeninger i landet, og de sam- les i Sammenslutningen af Grøn- landske Kvindeforeninger med ca. 1500 medlemmer. (Svarer til 10 pct. af grønlandske kvinder over 15 år). Den dag i dag (oprettet for 25 år siden) har foreningen stor betyd- ning som den eneste grønlandske kvindebevægelse, selv om den nu trænger hårdt til reorganisering og nyt indhold. Derved bliver den et udmærket eksempel på nuti- dens grønlandske kvinde: Hun er gennemgående dårligt intellektu- elt uddannet, har større arbejds- byrde end manden og har derfor ikke det samme overskud af kræf- ter til at reorganisere sig, og hun bliver ikke taget helt alvorligt af mændene, som dominerer de or- ganer, der styrer samfundet. At den yngre generation af kvinder også tager afstand fra kvindeforeningerne forbedrer ik- ke deres muligheder for fornyel- se. HVEM STYRER HVEM Enhver teoretisk ligestilling er i Grønland kommet som en foræ- ring udefra. „I 1948 fik kvinderne i Grønland pludselig og uventet stemmeret, som om en eller anden havde tænkt". „Nu skal kvinderne sør- me også have stemmeret! enten de har noget at have den i eller ej. Og det var jo det, de ikke havde". (Citat fra Mikael Gram: En gang Grønland — altid Grønland). (Grønlandske mænd fik stemme- ret i 1909). Hidtil er det kun lykkedes for een kvinde at blive valgt ind i landsrådet, medens der blandt de 16 grønlandske kommunalbesty- relser er 20 kvindelige medlem- mer, hvoraf tre er borgmestre. NATIONAL BEVIDSTHED I mange år har den del af Grøn- lands kunst, som blev kendt uden- for Grønland været frembragt ho- vedsageligt af mænd. mens kvin- derne kunstneriske udfoldelser med brodering og dekorering af dagligdags brugsting ikke rigtigt var anerkendt som kunst. I dag findes der mange kvinder blandt de grønlandske bildende kunstnere. F. eks. Aka Høegh, der er grafiker. K’unerseK Rosing der er fotograf, mens andre skærer skulpturer i fedtsten. Den traditionelle grønlandske tanke er, at man venter på en be- slutning fra en, som står i en hø- jere position. Nu, hvor grønlændernes be- vidstgørelse om nationalitet er stærk og ny, er der ligesom ikke plads også til en anden form for bevidstgørelse, nemlig kønsbe- vidstheden. I Grønland er tingene kommet galopperende oven i hinanden, og det ene udviklingstrin har ikke fået tid til at rodfæste sig, før det næste kom, fordi verden omkring os kører i sin rytme. Helene Risager. GRØNLANDSFLY A/S søger trafikassistenter. Der stilles krav om gode skolekund- skaber samt evne og vilje til hurtigt at tilpasse sig et nyt og spændende arbejdsmiljø. Kurser og videreuddannelse til- rettelægges efter ansøgerens uddannelse og øvrige kvalifika- tioner. Arbejdsområdet vil omfatte almindelig luftfartsekspedition som f.eks. passager- og bagageekspedition, vægt- og balance- beregninger samt vejrobservationstjeneste og radiobetjening. Henvendelse bedes rettet til: GRØNLANDSFLY A/S Box 612, 3900 Godthåb, telefon 2 12 88 Kalåtdlit-nunåne Skipperskole-me kursuse pivdlugo tusagagssaK teknikimut tungassutigut sumissusersiornermut atortutit piv- dlugit kursuse ingerdlåneKåsaoK pivfigssame 10/5—6/6—76. (kursusip normua tåssa 76101). kursuse inersussutauvoK u- miarssuårxat nålagaisa kystskipperisut åma sætteskipperisut scraerumérnermik angussisimassut iliniartitaunerisa nangi- neKarnigssånik periarfigssivdlune. KinuteKarnerme imersugagssaK, peKatauniardlune nalunaer- nigssame uvdlox KaKugunersoK påsissutigssatdlo avdlat su- livfigssarsiussissarfingnut sågfigingningnikut pineKarsinåu- put. SKIPPERSKOLEN nålagiarni- arssuårneK 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.