Atuagagdliutit - 26.02.1976, Side 24

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Åbent svar fra en
journalist til en
politifuldmægtig
Kære Gregers Gregersen.
Tak for dit brev (AG nr. 8).
Du er forbavset over, at jeg i
indlægget „Embedsmanden, pres-
sen og „den lille mand" (AG nr.
6) viderebragte dele af vores tele-
fonsamtale. Jeg gjorde det, fordi
jeg mener, der i denne samtale så
vel som i min samtale med politi-
mesteren blev berørt flere meget
principielle ting. Da jeg talte med
dig, havde jeg ikke gjort mig
klart, at jeg ville viderebringe no-
get af samtalen. Det var først ef-
ter, at jeg havde haft politime-
steren i telefonen, at jeg kom så
langt.
Der var ikke tale om „en al-
mindelig samtale", som du hæv-
der — ej heller om en fortrolig
samtale. Du ringede til mig i din
egenskab af politifuldmægtig, og
jeg svarede i min egenskab af
journalist og fungerende redak-
tionssekretær. Du brugte i samta-
len din kompetance som fuldmæg-
tig i politimesterembedet. Så kan
det vel ikke undre, at jeg også
brugte min kompetance som jour-
nalist ved AG?
Jeg mener, at vi begge — også
overfor offentligheden — må stå
til ansvar for, hvad vi i en sådan
samtale siger til hinanden.
Hele snakken om statsstøtte for-
står jeg ikke. Du må da stille de
samme presseetiske krav, hvaden-
ten et blad får statsstøtte eller
ej.
IKKE ANGREB
PÅ POLITIET
At „den pågældende artikel inde-
holdt urigtige oplysninger" (artik-
len: Blev drabsmand på grund af
drilleri. AG nr. 4) bliver både du
og politimesteren ved med at hæv-
de. Du sigter her til den domfæld-
tes påstand om stationslederens
optræden. Hvis det er „urigtige
oplysninger", så er det da ikke
nødvendigt at „indlede en nær-
mere undersøgelse af berettigelsen
af den mod politiet rejste kritik".
Vel?
For mig at se påtager både du og
politimesteren jer i denne sag en
kompetance, som retteligen til-
hører domstolene.
Det er som om du opfatter disse
kriminel-artikler som et angreb
på politiet. Du finder det bl. a.
forkert, „at et blad kan skrive
ting, der er egnede til at sætte
politiet for had, uden at politiet
får lejlighed til at forsvare sig".
Hvis vi havde været ude på at
„sætte politiet for had", tror du
så ikke, vi havde brugt den dom-
fældtes udtalelser om stationsle-
deren i overskriften? Vi ville med
den artikel udelukkende have en
domfældt til at fortælle sin histo-
rie, og det gjorde han — uden at
anklage, anmelde, sigte eller kri-
tisere den pågældende stationsle-
der.
TILLIDEN
TIL POLITIET
Med hensyn til „tillidsforholdet
mellem politiet og befolkningen":
Det er ikke nogen hemmelighed,
at det sker, at politifolk slår, og
at der kun i ganske få tilfælde
bliver retssager ud af det.
Når jeg kommer ind på dette
emne, er det ikke fordi jeg i den
aktuelle sag tør sige. om den dom-
fældte taler sandt. Det er heller
ikke for at „sætte politiet for
had", men fordi jeg synes, I selv
har bedt om det, og fordi jeg me-
ner, der kun kan blive tale om et
tillidsforhold ved at tale åbent om
problemerne.
Vi kan ikke forlange, at der i
politiet udelukkende skal beskæf-
tiges „overmennesker", der kan
lukke følelserne ude og kun hand-
le efter paragrafferne. Men jeg
mener, vi kan forlange at politiet,
at det ikke gør sig bedre, end det
er, ved på forhånd at afvise alle
ubehagelige udtalelser som „urig-
tige" og ved at skabe en stor sag
ud af noget, der ikke engang er
en lille sag.
SELVFØLGELIG
SLÅR VI ..
Jeg har hørt om flere tilfælde,
hvor folk er blevet slået af po-
litiet. Jeg har også i to vidners
nærværelse talt med en politibe-
tjent i en af de større byer på
vestkysten. Han sagde bl. a.:
— Selvfølgelig slår vi. Det er
vi nødt til. Vi får gang på gang
de samme fyre ind, og det er i de
fleste tilfælde hårde fyre, som ik-
ke vil indrømme, at de har be-
gået det, vi med næsten 100 pct’s
sikkerhed ved, de har begået. Når
de så bliver ved at nægte og i
nogen tilfælde oven i købet er
frække overfor os, så slår vi dem
— simpelthen for at få dem til at
tilstå. Gjorde vi det ikke, ville vi
til kredsretten kunne levere en
sigtelse — ingen tilståelse. Det
ville i mange tilfælde resultere i
frikendelse. Kan samfundet være
tjent med det? Man kan så sige,
at vi skal samle bevismateriale i
stedet for at tæve en tilståelse
frem. Men dels vil det i mange til-
fælde være næsten umuligt, dels
vil det tage en masse tid — og det
har vi ikke mandskab til.
Samme betjent understregede
kraftigt, at man aldrig slår på
nogen, man ikke kender. — Vi
slår kun på de, der er gamle ken-
dinge, og som vi ved, kender sy-
stemet godt nok til ikke at ville
tilstå, hvis de ikke får nogle øre-
tæver — for det er det eneste, de
har respekt for, sagde han.
DET KAN IKKE
VÆRE RIGTIGT
„Den lille mand" bliver der taget
hensyn til, og han bliver også hørt
når han beskylder en politimand
for at have handlet forkert", skri-
ver du. Men så modsiger du dig
selv, når du videre skriver, at
undersøgelsen iværksættes — ikke
for „at knuse „den lille mand",
men for simpelthen at komme det
til livs, som nedsætter politiets
omdømme i folks øjne". Det er
nemlig det sidste, der er det cen-
trale for jer! Er det upartisk? Er
det retfærdigt?
Den undersøgelse må da — når
den nu med djævelens vold og
magt skal ggennemføres — have
til formål at klarlægge, om der
virkelig har været tale om, at den
domfældte er blevet forkert be-
handlet af stationslederen- Kan
det virkelig være rigtigt, at I er
bedøvende ligeglade med, hvad
der sker inden for jeres område,
så længe det ikke kommer til of-
fentlighedens kendskab? Hermed
siger I til politifolkene: Ti stille
med jeres problemer og slå kun,
hvis der ingen vidner er. I siger
til politiets „klienter": Ti stille,
hvis i bliver slået af politiet,
I får ikke lov at „nedsætte poli-
tiets omdømme i folks øjne". Og
I siger til pressen: Lad være med
at videregive den slags udtalelser,
for I får statsstøtte, og så må det
være jeres „naturlige opgave at
øge befolkningens tillid til poli-
tiet".
Det kan simpelthen ikke være
rigtigt!
Med hensyn til den presseetiske
side af sagen: Jeg mener AG net-
op HAR overholdt disse regler.
Venlig hilsen
Benthe Hjorth Christiansen
Gronlandsposton onskor at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
artungisavut sujugdliulit
Atuagagdliutine nr. 7 atuartartu-
nut isumasiuinigssaK, taima Kule-
Kutalik atuarparput.
nangminerssornerulernigssamik
erxarsaut autdlarpoK aulajangi-
gagssat sut tamarmik Danmark-
imit aKuneKarnerat taimalo sivit-
sorsaissarnerujugssuat mingneru-
lersikumavdlugo. isuma atarKi-
nartoK taimatut autdlarnerpoK.
politikerivtale uvdlumikut nang-
minerssornerulernigssaK inuiaKa-
tigingnut KanoK akeKarsinauner-
sok tåingisåinarpåt. inup nangmi-
neK ingerdlavingmine Kagfariar-
torfigssåtut politikerivtine tigune-
KarpoK, inuinaup uvdluinarne
inuneranut KanoK suniuteKarsi-
naunera erKarsautigineKarane.
atago nangminerssornerulernig-
ssap pivdluarnartue atulersinagit
erKarsautigivdlualåriartigik.
1. ukiune måkunane landsråde a-
migartortuardlune ingerdlavoK.
amigartorutigissartagkanilo
inuiaKatigingnit matussuserni-
artarpai uvdluinarne atugkav-
tigut akinik Kagfaissarnermi-
gut. taimailiortuarneK inung-
mut ingminermut ima akisuti-
gilersarpoK inuit atausiåkåt
malingnausinaujungnaerdlutik
nåkåukiartulersarmata. akili-
gagssat inungmut artornarsiar-
tuinarnere pissuvdlutik.
2 atago, atuarfeKaraex landsrå'
dimit kommunimitdlunit tigu-
neicaraluarpat kingunigssai er-
Karsautigilåriartigik. amerdla-
nerpagssuit nalugunarparput
atuarfeKarneK ukiumut KanoK
akeKardlune ingerdlatineKar-
nersoK.
Kalåtdlit-nunåt tamåt ataut-
simut atuarfeKarneK 100 mil-
liunit 200 milliunitdlo Kånger-
dlugitdlunit akeKarpoK. lands-
rådivdlo akitsutinik akileråru-
tinigdlo ukiumut isertitagai 100
milliunitdlunit inorpait. tauva-
me atuarfeKarnerinardlunit a-
kigssaKartikumavdlugo kom-
munip landskassivdlunit akig'
ssatik sumit pisavait?
3. tamatuma kingunigsså imåi-
tugssauvoK, akigssaKarumav-
dlutik akilerårutit Kagfésavait,
uvdluinarne inuniarnivtine a-
tugkavut (niuvertarfigtigut,
ineKarneK, KåumarKuteKarneK
nerissagssatdlo, tamarmik akit'
sornerånik kinguneKartugssåu-
put), skattip Kagfangnera suli-
ssartut matussutigssaKartiku-
mavdlugo akigssarsiatik Kag-
fåsavait. tamatumalo kingunig-
sså kialunit nuånersutut takor-
dlorsinåungilå.
taimåitumik nangminerssorne-
rulerneK akikinerussumik aut-
dlarnerdle inuiaKatigingnut per-
Kingnarnerussumik.
Thue Nielsen.
iliniarfigssuaK
(GRØNLANDS SEMINARIUM)
ukiut mardluk atuardlutik iliniartitsissungorusugdlu-
dlutik KinuteKarusugtunut nalunaerut
ministeriap akuerssinigsså nautsorssutigalugo ukioK . måna
ukiut mardluk atuardlutik iliniartitsissungorniat atuarusug-
dlutik KinuteKarnigssamingnut periarfigssineKarput. iliniar-
tugssat 20-t tiguneKåsåput. nautsorssutigineKarpoK iliniartug-
ssat tåuko iliniarfingme tåssane naggatårutåusassut.
taimatut iliniartitsissungorniardlutik KinuteKarniat imer-
sugagssamik sulivfigssaKartitsiniarnerme agdlagfeKarfingmit
(arbejdsmarkedskontor) aigdlersinåuput. Ki'nuteKaut imersor-
neKarérdlune aprilip 15-iat tikitinago unga nagsiuneKåsaoK:
GRØNLANDS SEMINARIUM, box 61, 3900 Godthåb.
atuartut iliniarnerup nalåne aningaussatigut tapissuteKarfi-
gineKarsinåuput. påsissutigssat sulivfigssaKartitsiniarnerme
agdlagfeKarfingme pigssarsiarineKarsinåuput. tåssanisaoK a-
ningaussatigut tapIssuteKarfigineKarnigssamut KinuteKautig-
ssaK imersugagssaK piniarneKåsaoK kisalo iliniartugssatut
tcrKarneKarsimassut Nungmut angalanigssåt iluarsåuneKå-
savdlune.
iliniartungorniartunut piumassarineKarput:
1) KinuteKartoK ukioK 1976 nåtinago 19-inik ukioKalerérsi-
måsaoK.
2) KinuteKartoK ukiut 9 nalinginaussumik atuartusimåsaoK
imalunit avdlamik iliniagaKarsimåsavdlune.
3) KinuteKartoK iliniartitsissugssatut piukunauteKartusaoK,
taimåitumik pingåruteKarpon OKauseKautinik ilalersuissu-
nik KinuteKåumut iléngussinigssaK.
faginut nangminérdlune torKarsinaussanut ugperissamut tu-
ngassut ajoKitut ilagingnut sulilernigssamut piarérsautaussut
iléuput. ajoKitut ingmikut piarérsarusugtut arnat angutitdlo
KinuvigineKarput palasip OKausexautå KinuteKautimingnut
ilånguterKuvdlugo.
åipaKångitsunut seminaria inigssarsiussisinauvoK nerissa-
Kartitsisinauvdlunilo. tåukununga akiliutigssaK aningaussanit
tapissutinit Kåumatikutårtumik ilångautigineKartarpoK.
Ingmar Egede.
Afskaf problemerne....
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
A/S International Harvester Company
Smedeland 32-34
2600 Glostrup. København. Til. (01)96 80 99. Telex 2792
24