Atuagagdliutit - 26.02.1976, Side 29

Nugssup aumarssuai
hollandimiut soKutigait
— kisiåne sule perKigsårtumik misigssuineKångilaK
aumarssuit angnertussusiånik
nunavta aumarssuai hollandimiut
Politikerisa soKutigilerpait. parla-
H^entimut ilaussortaK A. J. Ver-
^rug, Hollandime kristeligt-demo-
kratiske partimérsoK Danmarkime
folketingime ilaussortamut Jens
^Øllerimut, kristeligt folkeparti-
faérsumut agdlagpoK nalunaer-
dlune erKarsautigineKalersima-
ssok danskit-hollandimiutdlo su-
leKatigingnigssåt nunavtine au-
rr>arssuarnik piaissoKarnigssågut.
hollandimiut aumarssuarnik atui-
nertik angnertusarnialerpåt amer-
dlanerit akerdleringmåssuk ato-
^ip nukiliorfiliornigssaK.
100 miil. tons
aunavta ujaragsiunik misigssuiv-
f'gineKarnerane direktøre Ellits-
Saard Rasmussen OKarpoK, Nug-
ssuarme aumarssuaKarfigssuarme
havssåt oKautigineKartarnermig-
sut pitsautigingitsut. polenimiut
tuluitdlo pinit kiagsaisinaunerat
ahgnikineruvoK. piarnigssåt ama
ajcrnakusortugssauvoK Kalerig-
ssue ardlaligpagssuartigut niki-
larsimangmata, åma aumarssuit
Kalerigsue ivssungitdlat. Kanos
angnertutiginersut ilisimaneKå-
ngitdlåtaoK. GTO onarsimavoK 50
miil. tonsiussut, ilaisa 20 miil.
tcnsiusangatipai, Ellitsgaard Ras-
mussenilo OKarsimavoK 100 miil.
tonsiusangatitdlugit. Kivdlerinikut
misigssuinigssat 20 mili. kr-Kar-
tugssåuput tamatumungalo atu-
gagssanik akuerssissuteKartoKar-
simångilaK.
aumarssuarnik piainigssat av-
dlanut atatitdlugo erKarsautigine-
KarsinauvoK sordlo Isukasiane sa-
viminigssarssuarmut, Narssame
uranimut, K’eKertarssuatsiaine
augtitagssanut Tunumilo molyb-
dænimut. kalåtdlit politikerit na-
ngåssutigåt uliasiornigssame aug-
titagssarsiornigssamilo sulissug-
ssanik avatånit tikiussortoKarpat-
dlårnigsså, taimaingmat isumali-
orKutigissariaKarpoK KanoK ltu-
nik plainigssamut akuerssissute-
KartoKarnigsså. åma ervngup i-
ngerdlatainik nukiliorfiliornigssaK
sule aulajangerneKångilak. OKar-
toKartarpordlo ajusångikaluartoK
aumarutigssat isumavdlåtigigåine
ajornartorneKarnigssånut.
Kuånerssuarne uranimik misig-
ssuinigssaK 7 mili. kr-Kartugssau-
vok. åma sule tåuko atugagsså-
ngortineKångitdlat. tamåna politi-
kerit aulajangigagssaråt, tamatu-
munåkutdlo tunuarsimårneKarsi-
mavoK kalåtdlit suniuteKameru-
lernigssånik piumassarissaK su-
jorna upernåkut sarKumiuneKar-
mat. augtitagssanut uliamutdlo
tungassumik aKutsinigssamik ud-
valge pilersineKaraluarpoK suli-
lernanile.
uran uk. 20-nut
Kanigtukut Washingtoniminer-
mingne nunavtinut ministere Jør-
gen Peder Hansen, landsrådimut-
dlo ilaussortat Jonathan Motz-
feldt åma Niels Carlo Heilmann
atautsimåKateKarput uranip ilua-
KutigineKarnigssånik. oKaloKati-
gait Amerikame nålagkersuissut
atorfiligtait Amerikamilo ingnåt-
KGH Nungmut
nusagunartoK
hkiut tatdlimat anguvdlugit KGH-
'P ingerdlataisa sivnerisa Køben-
havnimit Ålborgimut nugterne-
Karnere sivisussuseKarsinåuput,
>maKalo Ålborgimut taorsiutdlugo
Kalåtdlit-nunåt nugterfigssatut
toncarneKarsinauvoK.
nugtertitsinermik suliaK sivit-
sorsarneKartugssatut isumaKarfi-
8'narmat pissutauvoK nugtertitsi-
heK pivdlugo aperKutip hjemme-
styrekommissionimut suliagssé-
Tidevandet
uligtarneK tinigtarnerdlo
26.2—3.3.
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
26.2—3.3.
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
NOK
1055—2345
1140— —
0035—1220
0100—1305
0125—1330
0155—1405
0230—1440
AUSIA1T
0030—1335
0115—1410
0200—1445
0240—1515
0310—1545
0345—1610
0420—1645
0445—1705
0550—1800
0625—1830
0655—1915
0730—1950
0800—2045
0830—2045
0720—1915
0800—2000
0840—2040
0905—2120
0945—2150
1010—2210
1030—2240
tlnlgtarneK uligtarnerdlo nu-
navtine igdloKarflngne avdlane
ukunane NOngmlt ima avdlåu-
ssuteKarpoK:
Tidevandet 1 de øvrige grøn-
landske byer afviger fra Godt-
håb med:
K’aKortOK/Julianehåb + 60
min., Kangillnguit/Grønnedal ~-
223 min., Påmiut/Frederikshåb
-i- 10 min., Kangerdluarssoru-
seK/ Færingehavn 0 min. åma
Sislmiut/Holsteinsborg + 39
min.
K’eitartarssuaK Ausiangnit ml-
mitlnik tatdlimanlk sujugdliu-
ssarpoK
Godhavn afviger fra Egedes-
minde med + 5 min.
Hans C. Christiansen.
ngordlugo isumagissagssångorti-
neKarsimanera.
Kalåtdlit-nunåta ministeriata
Jørgen Peder Hansenip suliagssaK
tamåna Kanigtukut finansudvalgi-
mut navsuiardlugo sarKumiusi-
mavå. nålagkersuissut 1974-ime
decemberime aulajangersimavåt
atautsimititaliat departementschef
H. H. Koch-imit sujulerssorneKar-
dlutik KGH-ip suliarissartagai
misigssusagait ingerdlatatdlo siv-
nerisa Københavnimit Ålborgimut
nugterneKarnigssait pivdlugit er-
Karsautigssissumik suliaKåsassut,
umiartortitsissarnermut tungassu-
nik ingmikortortaKarfik ukiut ar-
dlagdlit matuma sujornagut Ål-
borgimut inigssineKarsimavoK.
KGH-ime direktørip Hans C.
Christiansenip nautsorssutigå
Koch-udvalgip erKarsautigssissu-
tå aussamut hjemmestyrekommis-
sionimut tuniuneKåsassoK. Hans
C. Christiansenip sujuligtutigå
kommissionip iniutaussumik au-
la jangernigssaK aulajangernaviå-
ngikå, suliagssardle hjemmestyre-
mut tuniutisagå tåussumalo nug-
tertitsinigssaK sujusingnerpåmik
1979-ip kingornagut sangmileru-
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerkutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet l - 7620 Lemvig
dlagialiorfigssuit mardluk General
Electric åma Westinghousip siv-
nissue, tåuko suliaKartarput ato-
mip nukiliorfingnut atortugssa-
nik. atautsiminerne taineKarpoK
ilisimatut påsiniaråt brintip nuki-
ngata iluaKutigineKarsinaunigsså,
taimailivdlune atomip nukinga
pissaeriaerutisavdlune. taimaing-
mat atomip nukingata iluaKutigi-
neKarnigsså sivikitsuinausinau-
VOK.
nautsorssorneKarsimavoK Kuå-
nerssuarne urane nåmagtoK Dan-
markime atomip nukiliorfiliornig-
ssamik pilerssårutit ikumatigssa-
mik pilersorsinåusavdlugit ukiune
15—20-ne.
Hjemmestyret bør
startes i det små
— mener Thue Nielsen, Nuk, der er en af de AG-
læsere, som har deltaget i rundspørget om hjemme-
styret
mårå. sivnerussunik nugtertitsi-
nigssaK pivdlugo hjemmestyre au-
lajangigaKåsagpat nugtertitsineK
sujusingnerpåmik 1981-ime piviu-
ssungortineKarsinaulisaoK, KGH-
ime direktøre taimatut isumaKar-
poK.
KGH-ip iluane ajornartorsiutit
iluarsineKarsinausorinarput KGH-
ip suliarissartagaisa ilaisa suliv-
feKarfingnut avdlanut tuniussor-
neKarnerisigut. sordlo åssersuti-
galugo KGH-ip ilaussugssanik i-
sumagingnigtarnera SAS-imut
Grønlandsflymutdlunit tuniune-
KarsinauvoK, agdlagkerissoKarfig-
dlo Kalåtdlit-nunånut nutineKar-
sinauvoK.
åmame KGH-ip sujunigssame
suniuteKarnigsså tamarme sule
påsivdluarneKångilaK, Hans C.
Christiansenilo OKarpoK imaitdlu-
arsinaussoK hjemmestyrip kig-
sautigilerå KGH-ip sivnerata Kø-
benhavnimit Nungmut nungne-
Karnigsså. taimatutaoK ilimagine-
KarsinauvoK hjemmestyrip kig-
sautigilerå KGH-ip pilersuissar-
nermik suliaisa ilait kalåtdlit an-
delsselskabmut tuniuneKåsassut.
I AG nr. 7 var et rundspørge om
skolen skal være det første om-
råde, som hjemmestyret overta-
ger. I den anledning vil jeg frem-
komme med følgende:
Hjemmestyretanken beror på
ønsket om, at beslutningsprocessen
hurtigere ved at flytte den til
Grønland fra Danmark. Men vore
politikere siger aldrig om, hvor-
meget det vil koste. Hjemmestyre-
tanken blev taget af vore politi-
kere som en prestigesag til egen
fordel. Politikerne tænker ikke på,
hvad hjemmestyre vil betyde for
en jævn mands daglige tilværelse.
Lad os før vi tænker på hjem-
mestyrets velsignelser tale lidt om
de barske realiteter.
I disse år har landskassen kon-
stant underskud. For at gøre bod
herpå forøges afgifter i det uen-
delige. Pristrykket er så stort, at
mange taber modet og bliver en
byrde for samfundet.
Hvad vil det betyde økonomisk,
hvis landsrådet eller kommunerne
overtager skolen? Skolen i Grøn-
land koster 200 mili. kr. eller me-
re årligt. Landskassens indtægter
er knap 100 mili. kr. Hvor skal så
penge komme fra, hvis det hele
ikke skal være et stort tilskuds-
foretagende?
Hvis det skal rigtigt til, må man
forhøje skatter. Alt — madvarer,
bolig, lys og varme o.s.v. — stiger
i pris. Arbejderlønningerne stiger
som følge af skatteforhøjelser.
Skruen uden ende fortsætter ..
Det vil være sundere for sam-
fundet, hvis hjemmestyret starter
i det små, med de områder, som
vi kan magte økonomisk.
Thue Nielsen
Godthåb
m
■ SCAST
HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
29