Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Side 29

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Side 29
Nugssup aumarssuai hollandimiut soKutigait — kisiåne sule perKigsårtumik misigssuineKångilaK aumarssuit angnertussusiånik nunavta aumarssuai hollandimiut Politikerisa soKutigilerpait. parla- H^entimut ilaussortaK A. J. Ver- ^rug, Hollandime kristeligt-demo- kratiske partimérsoK Danmarkime folketingime ilaussortamut Jens ^Øllerimut, kristeligt folkeparti- faérsumut agdlagpoK nalunaer- dlune erKarsautigineKalersima- ssok danskit-hollandimiutdlo su- leKatigingnigssåt nunavtine au- rr>arssuarnik piaissoKarnigssågut. hollandimiut aumarssuarnik atui- nertik angnertusarnialerpåt amer- dlanerit akerdleringmåssuk ato- ^ip nukiliorfiliornigssaK. 100 miil. tons aunavta ujaragsiunik misigssuiv- f'gineKarnerane direktøre Ellits- Saard Rasmussen OKarpoK, Nug- ssuarme aumarssuaKarfigssuarme havssåt oKautigineKartarnermig- sut pitsautigingitsut. polenimiut tuluitdlo pinit kiagsaisinaunerat ahgnikineruvoK. piarnigssåt ama ajcrnakusortugssauvoK Kalerig- ssue ardlaligpagssuartigut niki- larsimangmata, åma aumarssuit Kalerigsue ivssungitdlat. Kanos angnertutiginersut ilisimaneKå- ngitdlåtaoK. GTO onarsimavoK 50 miil. tonsiussut, ilaisa 20 miil. tcnsiusangatipai, Ellitsgaard Ras- mussenilo OKarsimavoK 100 miil. tonsiusangatitdlugit. Kivdlerinikut misigssuinigssat 20 mili. kr-Kar- tugssåuput tamatumungalo atu- gagssanik akuerssissuteKartoKar- simångilaK. aumarssuarnik piainigssat av- dlanut atatitdlugo erKarsautigine- KarsinauvoK sordlo Isukasiane sa- viminigssarssuarmut, Narssame uranimut, K’eKertarssuatsiaine augtitagssanut Tunumilo molyb- dænimut. kalåtdlit politikerit na- ngåssutigåt uliasiornigssame aug- titagssarsiornigssamilo sulissug- ssanik avatånit tikiussortoKarpat- dlårnigsså, taimaingmat isumali- orKutigissariaKarpoK KanoK ltu- nik plainigssamut akuerssissute- KartoKarnigsså. åma ervngup i- ngerdlatainik nukiliorfiliornigssaK sule aulajangerneKångilak. OKar- toKartarpordlo ajusångikaluartoK aumarutigssat isumavdlåtigigåine ajornartorneKarnigssånut. Kuånerssuarne uranimik misig- ssuinigssaK 7 mili. kr-Kartugssau- vok. åma sule tåuko atugagsså- ngortineKångitdlat. tamåna politi- kerit aulajangigagssaråt, tamatu- munåkutdlo tunuarsimårneKarsi- mavoK kalåtdlit suniuteKameru- lernigssånik piumassarissaK su- jorna upernåkut sarKumiuneKar- mat. augtitagssanut uliamutdlo tungassumik aKutsinigssamik ud- valge pilersineKaraluarpoK suli- lernanile. uran uk. 20-nut Kanigtukut Washingtoniminer- mingne nunavtinut ministere Jør- gen Peder Hansen, landsrådimut- dlo ilaussortat Jonathan Motz- feldt åma Niels Carlo Heilmann atautsimåKateKarput uranip ilua- KutigineKarnigssånik. oKaloKati- gait Amerikame nålagkersuissut atorfiligtait Amerikamilo ingnåt- KGH Nungmut nusagunartoK hkiut tatdlimat anguvdlugit KGH- 'P ingerdlataisa sivnerisa Køben- havnimit Ålborgimut nugterne- Karnere sivisussuseKarsinåuput, >maKalo Ålborgimut taorsiutdlugo Kalåtdlit-nunåt nugterfigssatut toncarneKarsinauvoK. nugtertitsinermik suliaK sivit- sorsarneKartugssatut isumaKarfi- 8'narmat pissutauvoK nugtertitsi- heK pivdlugo aperKutip hjemme- styrekommissionimut suliagssé- Tidevandet uligtarneK tinigtarnerdlo 26.2—3.3. Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag 26.2—3.3. Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag NOK 1055—2345 1140— — 0035—1220 0100—1305 0125—1330 0155—1405 0230—1440 AUSIA1T 0030—1335 0115—1410 0200—1445 0240—1515 0310—1545 0345—1610 0420—1645 0445—1705 0550—1800 0625—1830 0655—1915 0730—1950 0800—2045 0830—2045 0720—1915 0800—2000 0840—2040 0905—2120 0945—2150 1010—2210 1030—2240 tlnlgtarneK uligtarnerdlo nu- navtine igdloKarflngne avdlane ukunane NOngmlt ima avdlåu- ssuteKarpoK: Tidevandet 1 de øvrige grøn- landske byer afviger fra Godt- håb med: K’aKortOK/Julianehåb + 60 min., Kangillnguit/Grønnedal ~- 223 min., Påmiut/Frederikshåb -i- 10 min., Kangerdluarssoru- seK/ Færingehavn 0 min. åma Sislmiut/Holsteinsborg + 39 min. K’eitartarssuaK Ausiangnit ml- mitlnik tatdlimanlk sujugdliu- ssarpoK Godhavn afviger fra Egedes- minde med + 5 min. Hans C. Christiansen. ngordlugo isumagissagssångorti- neKarsimanera. Kalåtdlit-nunåta ministeriata Jørgen Peder Hansenip suliagssaK tamåna Kanigtukut finansudvalgi- mut navsuiardlugo sarKumiusi- mavå. nålagkersuissut 1974-ime decemberime aulajangersimavåt atautsimititaliat departementschef H. H. Koch-imit sujulerssorneKar- dlutik KGH-ip suliarissartagai misigssusagait ingerdlatatdlo siv- nerisa Københavnimit Ålborgimut nugterneKarnigssait pivdlugit er- Karsautigssissumik suliaKåsassut, umiartortitsissarnermut tungassu- nik ingmikortortaKarfik ukiut ar- dlagdlit matuma sujornagut Ål- borgimut inigssineKarsimavoK. KGH-ime direktørip Hans C. Christiansenip nautsorssutigå Koch-udvalgip erKarsautigssissu- tå aussamut hjemmestyrekommis- sionimut tuniuneKåsassoK. Hans C. Christiansenip sujuligtutigå kommissionip iniutaussumik au- la jangernigssaK aulajangernaviå- ngikå, suliagssardle hjemmestyre- mut tuniutisagå tåussumalo nug- tertitsinigssaK sujusingnerpåmik 1979-ip kingornagut sangmileru- Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerkutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago ... sutdlivivtine moderniussume nalunaerKutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet l - 7620 Lemvig dlagialiorfigssuit mardluk General Electric åma Westinghousip siv- nissue, tåuko suliaKartarput ato- mip nukiliorfingnut atortugssa- nik. atautsiminerne taineKarpoK ilisimatut påsiniaråt brintip nuki- ngata iluaKutigineKarsinaunigsså, taimailivdlune atomip nukinga pissaeriaerutisavdlune. taimaing- mat atomip nukingata iluaKutigi- neKarnigsså sivikitsuinausinau- VOK. nautsorssorneKarsimavoK Kuå- nerssuarne urane nåmagtoK Dan- markime atomip nukiliorfiliornig- ssamik pilerssårutit ikumatigssa- mik pilersorsinåusavdlugit ukiune 15—20-ne. Hjemmestyret bør startes i det små — mener Thue Nielsen, Nuk, der er en af de AG- læsere, som har deltaget i rundspørget om hjemme- styret mårå. sivnerussunik nugtertitsi- nigssaK pivdlugo hjemmestyre au- lajangigaKåsagpat nugtertitsineK sujusingnerpåmik 1981-ime piviu- ssungortineKarsinaulisaoK, KGH- ime direktøre taimatut isumaKar- poK. KGH-ip iluane ajornartorsiutit iluarsineKarsinausorinarput KGH- ip suliarissartagaisa ilaisa suliv- feKarfingnut avdlanut tuniussor- neKarnerisigut. sordlo åssersuti- galugo KGH-ip ilaussugssanik i- sumagingnigtarnera SAS-imut Grønlandsflymutdlunit tuniune- KarsinauvoK, agdlagkerissoKarfig- dlo Kalåtdlit-nunånut nutineKar- sinauvoK. åmame KGH-ip sujunigssame suniuteKarnigsså tamarme sule påsivdluarneKångilaK, Hans C. Christiansenilo OKarpoK imaitdlu- arsinaussoK hjemmestyrip kig- sautigilerå KGH-ip sivnerata Kø- benhavnimit Nungmut nungne- Karnigsså. taimatutaoK ilimagine- KarsinauvoK hjemmestyrip kig- sautigilerå KGH-ip pilersuissar- nermik suliaisa ilait kalåtdlit an- delsselskabmut tuniuneKåsassut. I AG nr. 7 var et rundspørge om skolen skal være det første om- råde, som hjemmestyret overta- ger. I den anledning vil jeg frem- komme med følgende: Hjemmestyretanken beror på ønsket om, at beslutningsprocessen hurtigere ved at flytte den til Grønland fra Danmark. Men vore politikere siger aldrig om, hvor- meget det vil koste. Hjemmestyre- tanken blev taget af vore politi- kere som en prestigesag til egen fordel. Politikerne tænker ikke på, hvad hjemmestyre vil betyde for en jævn mands daglige tilværelse. Lad os før vi tænker på hjem- mestyrets velsignelser tale lidt om de barske realiteter. I disse år har landskassen kon- stant underskud. For at gøre bod herpå forøges afgifter i det uen- delige. Pristrykket er så stort, at mange taber modet og bliver en byrde for samfundet. Hvad vil det betyde økonomisk, hvis landsrådet eller kommunerne overtager skolen? Skolen i Grøn- land koster 200 mili. kr. eller me- re årligt. Landskassens indtægter er knap 100 mili. kr. Hvor skal så penge komme fra, hvis det hele ikke skal være et stort tilskuds- foretagende? Hvis det skal rigtigt til, må man forhøje skatter. Alt — madvarer, bolig, lys og varme o.s.v. — stiger i pris. Arbejderlønningerne stiger som følge af skatteforhøjelser. Skruen uden ende fortsætter .. Det vil være sundere for sam- fundet, hvis hjemmestyret starter i det små, med de områder, som vi kan magte økonomisk. Thue Nielsen Godthåb m ■ SCAST HANDELSKOSTSKOLE Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser A. E. SØRENSEN REDERI Svendborg 29

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.