Atuagagdliutit - 01.04.1976, Side 1

ukiordluk
aitsåt taima ukiordlQtigissumik
oKartarneK tamatigut ilumoru-
tagssåungilaK, ukiorparujugssu-
ngitsume ingerdlaneråne taima
OKartunik tutsiutoKartarmat. må-
nåkutdle ukiunera Kaxutigortu-
V0K- 9ualugtorssuarmik (sslngl-
kaluarpok [ssile atamårtuåinar-
simavdlune decemberimtt må-
namut. peKatlgalugulo silardlo-
Karfik nunavta Kulånituarsima-
v°k. — Kangaussugpat perdle-
raleréraluarpugut, kalåtdlit utor-
Ka't uvdlune måkunane taima
lngmingnut OKarfigissarput.
sikunik alapernaerssuivfik Ka-
nlgtukut nalunaerpoK nunavta
Akilernguvdlo akornat tamåkiu-
ssavigdlune sikorssussoK. pujor-
tulérarssuit Kajangnåinerpåtdlu-
nit sinerissap avatåta sikua må-
na aVKutigisinåungilåt. sikusså-
ngitsormiut igdlipuglnarpait Di-
skobugtimit måtagssuit. 1976-
ime ukioK ugpernarsaivoK fssi-
leriartorneranik silasiortut OKau-
tigissagånik. aitsångoK ukiup
2000-p migssåne mångugkiartor-
KilerumårpoK.
Isvinter
Udtrykket „den strengeste vin-
i mands minde" er et rela-
t|vt begreb. Dem kommer der
som regel mange af i løbet af en
forholdsvis få årtier. Men vinte-
ren i år er ganske særlig. Det
drejer sig ganske vist ikke om
rekordkuldegrader, men kulden
^ar været vedvarende siden de-
cember, samtidig med, at et lav-
ffyksområde har hvilet konstant
over Grønland. — Havde det
Vasret i gamle dage, var vi for-
lasngst begyndt at sulte ihjel,
siger de ældre grønlændere i
disse dage.
Isrecognoseringen meddelte
fornylig, at hele Davisstrædet
er så godt som islagt. Selv de
stærkeste kuttere kunne ikke
forcere kystisen i øjeblikket.
Det betyder, at åbentvandsbyer-
ne må savne mattak fra Disko-
bugten. Vinteren 1976 forstær-
kede meteorologernes formod-
ning om den tiltagende kulde.
Den skulle først kulminere i
slutningen af dette århundrede.
uliamik KivdlererKårnigssax. — nunavta avatåne Qliamik KivdlererKårnigssaK autdlarnerneKåsaoK majip
KerKane. tamåna pisaoK KangerdlugssQp avatåne sinerissamit 120 km-itut avasigtigissume 178 meterisut
ititigissume. danskit-franskit uliasioKatigtt Grepco-kut KivdlererKårtugssåuput. KivdlerineKåsaoK uvdlut
60—80, tamatumungalo atorneKåsaoK umiarssua« Kivdlerut franskit sanåvat „Pelican" åssilfssame ta-
kugssaussoK. tåuna sujornagut Akilerngup avatåne uliamik Kivdlerinerme atorneKarsimavoK. — Kivdle-
rinigssamut atatitdlugo Sisimiut Kangerdluarssoruserdlo utarKisaugatdlartumik aussaK måna pilersuivfiu-
såput uliasiortunik.
Første olieboring til maj. — Den første efterforskningsboring efter olie ud for den grønlandske vest-
kyst indledes i midten af maj måned. Den finder sted ud for Søndre Strømfjord 120 km fra kysten på
178 m vand. Det er den dansk-franske gruppe, TGA, Grepco, som foretager den første boring. Den vil
vare 60—80 dage. Dertil anvendes den fransk-byggede boreskib „Pelican", som ses på billedet. Det
har tidligere været benyttet til lignende opgaver ved Labrador. — I forbindelse med projektet skal
der midlertidigt etableres forsyningshavne i Holsteinsborg og Færingehavn.
N ytfic ilan idsråi siderne 4, det 6, og 25
lan idsrådii nit nir tårsiag: Kup. 5,1 ssat ' ama 26
Grønlandsbanken gør dårlige tider bedre
Det er ikke altid nemt at være fisker eller fanger.
Pengene til afdrag på lån skal falde, uanset hvordan fangsten går, og reparationer og
ekstraudgifter til redskaber og vedligeholdelse kommer altid, når man mindst har råd.
Hvis De sætter overskuddet fra de gode fangster ind på en konto i Grønlandsbanken,
får De bedre overblik, større sikkerhed - og renter oven i købet.
Grønlands penge i
Grønlands