Atuagagdliutit - 01.04.1976, Qupperneq 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
En demokratisk udvikling
For ca. 2 måneder siden udsendte
Udvalget vedrørende de grønland-
ske kvinders Forhold det 3. hæfte
i serien om Kvinders liv og vilkår
i Grønland. De 2 første hæfter,
nemlig Kvinden og Samfundsud-
viklingen og Kvinden og Familien
er udsendt i 1975, og der mangler
nu kun det 4. hæfte, Kvinden og
Arbe j dsmarkedet.
Hæfterne indeholder hver for
sig en baggrundsorientering og et
debatoplæg vedrørende de enkelte
emner, og hæfterne er anvende-
lige overalt, hvor samfundspro-
blemer drøftes. Hæfterne må an-
tages at have interesse ikke blot
for de grønlandske kvinder, men
for enhver borger i det grønland-
ske samfund — også for de ud-
sendte.
Alle hæfterne fortjener op-
mærksomhed, men her skal kun
hæfte nr. 3 omtales. — Hæftet
bærer titlen Kvinden og Boligen.
Heri omtales 3 problemkredse —
Boligpolitik og Boliger, Boligsitu-
ationen i Grønland og Befolknin-
gens syn på boligpolitikken og
dens muligheder for at øve indfly-
delse på dette område. Til hvert
af de tre problemområder er et
oplæg til debat.
En dobbeltsproget bog, Anekdoter, skrevet af GTOs direktør Gunnar
P. Rosendahl, udkom for nylig. Bogen udkom i anledning af GTOs 25
års jubilæum, men GTO havde modstået fristelsen til at udsende en
bog om det tekniske og bygningsmæssige udviklingsarbejde i Grønland
og i stedet valgt at udsende en bog, der beskriver facetter af livet i
Grønland, før nyordningen og GTO satte ind. Billedet viser bogens
grønlandske forside.
atuagax mardlungnik oxausilik, oxalugtuårxat, agdlagausimassoK GTO-p
direktørianit Gunnar P. Rosendahl-imit, xanigtukut sarxumersimavox.
atuagax sarxumersinexarpox GTO-p 25-ngortorsiornera pivdlugo, kisiå-
ne GTO-p ussernartorsiorfigisimångilå atuagkiornigssane teknikimut ig-
dluliortiternermutdlo Kalåtdlit-nunåne ineriartortitsinermik, xinersimav-
dluguie atuagax sarxumisavdlugo Kalåtdlit-nunåne inQnerme takussutig-
ssat, nutarterinex GTO-lo pilingfkatdlarmata. åssilfssap takutfpå kalåt-
dlisut sarxå.
atuarérpiuk?
K a I å t d I i t - nun ane na«.iterisitsi s s £3 r f i k
DET GRØNLAXDSKE FORLAG
BOX 609 . 3900 GODT H AB . GRØN LA N D
akia 35,00
pisiniarfingme pisiaruk - imalumt agdlagit unga
fri
Det hedder i „Kvinden og Boli-
gen" bl.a.: Det første af disse pro-
blemområder angår boligpolitik-
kens sammenhæng med familie-
politikken og socialpolitikken, og
det er et spørgsmål, om hvem man
ønsker at bo sammen med? Hvor-
når skal de unge sætte bo uden
for forældrehjemmet og i hvilken
boligform? Hvor skal børnene
passes om dagen? Hvem har an-
svaret for de gamle? Hvor skal vi
dø?
Det artdet problemområde om-
handler boligudgiften som post på
budgettet. Hvor stor og hvor fin
skal boligen være? Hvad regner
man for overbefolkning?
Det tredje problemområde
handler om medbestemmelse og
samarbejde. Bør den lokale be-
folkning være direkte med til at
bestemme f.eks. ved opførelse af
en børnehave eller bør den slags
konkrete beslutninger alene træf-
fes af de folkevalgte eller af råd
eller udvalg, der repræsenterer
befolkningen?
Kvindeudvalget fortjener ros
for den måde udvalget har valgt
at arbejde, og hæfte nr. 3 om
kvinden og boligen bør fremhæ-
ves, fordi det er så enkelt i sin
fremstilling af de ret vanskellige
problemkredse, og fordi debatop-
læggene spænder vidt og stiller
mange relevante spørgsmål. Når
det er sagt, skal det imidlertid
også siges, at hæftet efter min op-
fattelse har en udpræget mangel.
Generelt bærer hæftet i høj grad
præg af at være skrevet i Køben-
havn, og opmærksomheden skal
henledes på, at UNGBO er under
afvikling overalt i Grønland, så de
afsnit i hæftet, der handler om
UNGBO må erstattes af afsnit, der
behandler spørgsmålet, hvad der
skal sættes i stedet for UNGBO.
Indholdet i hæftet bærer præg af
fjernhed og kernen — det livs- og
samfundsnære — savnes noget,
hvilket skyldes, at kvindeudvalget
havde hovedsæde i København.
Meget i Grønland forekommer
diffust, men boligproblematikken
er måske noget af det mest van-
skelige at få hold på. Retsgrund-
laget er forældet, og der forestår
et stort arbejde for såvel politike-
re som administratorer, når en
ændring måtte blive aktuel.
Anne G. Lauridsen
fuldmægtig
KAIATDIIT-NIINANE ARNAI
INUNERAT ATUGAIIDLO
IMIIlifl
ifflts
mm
3
ARNAI] INIGISSARDLD
umm
'mm
Ugens billede sap. ak. åssinga
„sapåtip akunerata åssinga" matumGna titartagausimavox Bolethe
Larsen-imit, 3. real, Atuarfik, Påmiut. åma Bolethe-p sanasimavå
taigdliax åssili'ssamut atassox.
„Ugens Billede" er denne gang lavet af Bolethe Larsen, 3. real,
Skolen, Påmiut. Bolethe har også lavet det digt, der hører til bil-
ledet.
Han sidder på toppen af det
store fjeld
langt væk fra de andre.
Men han er ligeglad
for han ta’r livet som det kom-
mer
Han bli’r tit hånet
men han ta’r det som det er,
de andres håneiser
er med til at modne ham.
Qaqqannguup qaani issiavoq
kiserliorluni . . ,
maluginngilaali piumassuseeruk-
kami.
inuunera nuannersuinnaaneq
ajorpoq
kisiannili kalaavittut atorsimavaa
niaqquni malarpaa
inuuffigisani takoqqikkusuum-
merlugu
Når en gang hans kiste bli’r
sænket
korset rejst
mon også de andre
vil fælde tårer?
Han drejer hovedet
endnu engang for at se
sit elskede fødested
Kangilinex
alianaangaartoq . . .
nalunngilaa
kingullermik asasaq alliartorfik
nakkullugu.
Isai utoqqaat qullilipput . . .
— aataa!
eqqarsaatai kipineqarput:
— avalalerpugut . . .
misigereersimasat pereersut
eqqarsaataani siorsuapput
niaquani utoqqaasumi.
Han ved
at det er sidste gang
hans øjne hviler på
det elskede sted.
Der faldt en stille tåre
fra hans gamle øjne ...
— Farfar!
Hans tanker blev afbrudt:
Nu skal vi sejle.
Minder kom og gik
i hans gamle trætte
hoved...
tassani inuusimavoq
inunngoramili
tassani alliartorsimavoq
piniartuungorlunilu,
piniartorsuarooq . . .
massakkut piniagassaarupput . . .
inuit nungulerput,
illoqarfittaarsuarmut nuutitaap-
put
uku pisortanik.
Der havde han boet
siden han blev født,
der var han vokset op
og blev fanger,
en mægtig fanger ...
Men nu er der ikke mere
fangst
ej heller mange
mennesker...
De bli’r nødt til at flytte
til byen.
Den gamle døde
to måneder efter ...
han savnede
Kangilinex
Bolethe.
qallunaat, biilit, illorsuit
ingammik baajat . . .
Inuit imminut tatigiunnaartut,
imminut takornartatut isigilerni-
kut!
Utoqqaq toquvoq
ullut unnuillu ikittut qaangium-
mata . . .
inuuneq ilumoortoq maqaasiga-
miuk . . .
ilivia matuneqarpat
sanningasoq napparneqarpat
ikku aamma pisortat taava
qullilissanerpat aamma??
Bo
2