Atuagagdliutit - 01.04.1976, Síða 23

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
filme nutåK
Statens Filmcentralip Danmark-,
ivdio radiuata atautsimordlutik
sanasimavåt filme ateKartoK
UmånaK, Marmorilingme augti-
tagssarsiornerup igdloKarfingmut
Umånamut suniuteKartamera
lrnaralugo.
filme Kulamångitsumik Kåuma-
tit mardlugsuit Kångiugpata dan-
skit TV-atigut takutineKartugssaK
sananeKarsimavoK Jørn Kjærimit
^ePpe Mendelimitdlo.
itigartineKarpoK
Nordisk Råd-ime amerdlaneroKi-
ssut itigartipåt såmit kingusing-
nerussukutdlo kalåtdlit aulaja-
ogersimassumik Nordisk Råd-ime
sivnissoKartineKamigssåt.
sujunersut sancumiuneKarsima-
galuarpoK ilaussortanit ardlaling-
nit Sverige-mit, Norge-mit Fin-
land-imitdlo, kisiånile arKanili-
nait taiseKatausimåput såmit ala-
Pernaisersut Nordisk Råd-ime
ilautitaKalemigssånut, 46-t aker-
dliussut.
ersinek
avise Miniavisen agdlagpoK, dan-
skit^ FN-ip New Yorkimut ataut-
simérssuartitsineranut imane ma-
ligtarissagssat pivdlugit ersissuti-
gigåt, kalåtdlit 200 sømllinik ilua-
nårniarfigssatut kigdleicalerfigssa-
tut piumassåt nåkutigineKarumår-
t°K Danmark pingitsailiniardlugo
Nordsøme kikut OKartugssaunig-
ssåt tikineKarpat.
EF-kommissione nalunaersima-
y°K Kalåtdlit-nunåt ingmikut
lssigissariaKartoK, kisiåne EF-ime
yunat tamarmik Kalåtdlit-nunåta
lnSmikut pineKartariaKartafia-
Karnera påsisimaneråt ersserKig-
sumik ilisimaneKångilaK. Miniavi-
se_ agdlagpoK KanoK pissoKarnig-
ssa aulajangerneKarumårtoK ilåti-
Sut tungavigalugo Tuluit-nunåta
Eanmarkivdlo Kanon ingmingnut
PissuseKarniarneratigut, autdlar-
titat akornånit tusatsiagkat najor-
Rutaralugit. Danmarkip Tuluit-
ounåtalo akomåne pissutsit inug-
slarnInerungåtsialersimaKaut a-
PerKutikut Nordsø atautsimut EF-
lrn‘t imarineKåsanersume, taima
Ntiniavise agdlagpoK.
takornariartitsinermut
PekatigTgfik
takornariartitsinermut Narssame
PeKatigigfiliorsimåput. sujuligtai-
ssok Torben Emil Lynge, sujulig-
faissup tugdlia Toni Bisgård, ani-
PgausserissoK Ole Lings, agdlagte
Jens Karlsen, bestyrelsimutdlo
daussortåuput Isak Motzfeldt,
Otto Egede åma Safine Salomon-
sen.
PeKatigigfik pilerssåruteKarpoK
lg(floKarfitorKame agdlagfilior-
niardlune Narssame. mana aussa-
P'Pt pilerssårusiulerput — ilåtigut
•gdlusisimavfigssane privatine 5-
rnalo takornarianik ilitsersuissug-
ssarsiordlutik.
^åkågaluaK
^nåineKartOK
Eisimiune aKigssemiaK Kanigtukut
“elikopterimik ånåuniartariaKar-
sifnavoK KåKåkut nåkågaluarsi-
o^anine pivdlugo.
aKigsserniaK avdlamik ilaKar-
dlune Kimugsimik Kangerdluar-
SSuk tugdlermukarsimavoK Sisi-
miuntt 30 km. migss. ungasigtigi-
SSumut, tåssanilo KåKåkut nåkå-
simavdlune. åmut 40 meterisut ta-
kitigissukut sisorsimavoK avKumi-
nilo sagdliarnartat mardluk tug-
figissarsimavdlugit. åipåta ilisi-
majungnaersimassoK Kamutinut
pitugtcrsimavå kangerdluvdlo ki-
nguane igdluantamut piniariar-
tarfingmut ingerdlåsimavdlugo. a-
jOKUsertoK unuaK tamåt piggate-
rérsimavdlugo Sisimiunut Kimug-
sersimavoK ikiortigssarsiordlune.
avicutåne angutit mardluk nåpi-
simavai Kinuvigalugitdlo igdluar-
Kamukarmivdlugit, nangmineK
Sisimiunut ingerdlarKisagame, tå-
ssanilo helikoptere kalerrineKar-
POK.
pissutsit najorKutaralugit ajo-
KusertoK ajungilaK inuneralo na-
vianartorsiorane.
saniatigoralugo
niorKutigssiorneK
pilerssårusiomeKarsimavoK pu-
jortuléncat nummerbådit 8—10 u-
kioK måna amutsivingne K’aKor-
tume, Påmiune, Sisimiune Iluli-
ssanilo saniatigoralugit nioncutig-
ssiaralugit sananeKåsassut.
— tamåna Kalåtdlit-nunåne a-
mutsivingnut iluaKutåusaKaoK,
taima GTO-p amutsivingnut ing-
mikortortaKarfia nalunaerpoK, si-
visumik pujortuléraliortamigssaK
atassugssaK pilersitausinaugaluar-
pat. agsut suliagssaKartitsiniameK
ajornakusortarpoK ukiunerane a-
mutsivingne sanassunut iliniartu-
nutdlo, amutsivingnilo ardlalig-
ssuame sulissut angnertumik u-
miarssualiomermik umiatsialior-
nermigdlo ilisimassaKardlutigdlo
misiligtagaKartungmata, tamatu-
malo saniatigut umiarssualiortug-
ssatut lærlingiussunut iluating-
naKalune nutåliordlune kussanar-
tuliomeK ajomakusortoK iliniå-
savdlugo amutsiveKarnermut ing-
mikortup pilerssårusiorsimavå a-
ngatdlatit tamåko piumaneKarta-
Kissut sanaortulemigssait.
pilersugauneK
ajorsfséngilaK
Kangåtsiap kommunalbestyrelsia-
ta akueriumångilå nunaKarfing-
nut Ausiait emåinitunut niorau-
tigssanik pilersuinerup ajomeru-
lemigsså, taima OKarsimåput avi-
sinut nalunaerume kommunalbe-
styrelsip nagsiusimassåne tunule-
Kutaralugo pilerssårusiorsimane-
rit Ausiangne KGH-p tigoraigi-
nardlune niuvertarfiutånik matu-
sseratarsinaunermut — matussi-
neK, pisagaluarune nunaKarfit pi-
lersugaunerånut ajoKutåusangati-
taussoK.
oKauseKåume kommunalbesty-
relse oKarpoK, niuvertarfiup ma-
tunigssånut akuerssisinaunane ta-
matumuna nunanarfingnut piler-
suineK uvdlumimit ajomerulisag-
pat. KGH KinuvigineKarsimavoK
ugpernarsarKuvdlugo, sule suli-
niartuarneKåsassoK kommunime
KGH-p niuvertarfé niorKutigssa-
nik pilersordluagaujartortinig-
ssåinut, åmalc KGH-p isumang-
naitdlisåsagai niuvertarfit pig-
ssaKartitaunerat paornanik, naut-
sianik, neninik il. il. månamutut
amerdlatigissunik pigssaKartitau-
ssarnigssåt.
kommunalbestyrelsip OKausig-
ssaKarfigiumångilå Ausiangne
niuvertarfiup matuneKarnigsså
matuneKånginigssålunit, kisiåne
tåssa igdluatungåtigut akuerisi-
naunago Kangåtsiame niorKutig-
ssanik pilersuinerup ajorneruler-
nigsså.
sulivfigssaerutut
amerdleriartut
Arbejds- åma Socialdirektoratet
suliaKarsimavoK nautsorssusianik
sulivfigssaerusimassunut 30. ja-
nuarime. sulivfigssaerusimassut
amerdleriarsimåput 486-init 674-
inut kingugdlermik sulivfigssae-
rusimassunik 30. november naut-
sorssuinermit. amerdleriautit 188-
iuput. tamatuma nalåne 1975-ime
338 sulivfigssaerusimassut ag-
dlagtomeKarsimåput. nautsorssu-
tine ilångusimångitdlat Ilulissat
nalunaeruteKarsimångingmata,
tåssa arbejdsmarkedskontore må-
na sulissoKångingmat.
niorKutigssiorfingne sulivfig-
ssaerusimaneK angnerussoK OKau-
tigineKarpoK, kisiåne åma iluaKU-
sersuteKarfiussune sulivfigssaeru-
simaneK angnertoKaoK. tamåko
saniatigut igdluliornerme sanaor-
tornermilo sulivfigssaerusimasso-
KarpoK arKanigdlitdlo niuverner-
me agdlagfingmilo sulivfigssaeru-
simåput.
Ausiait pexataulerput
månåkut Ausiait UHF-kæde av-
Kutigalugo igdloKarfit akomine
telefonit avKutåinut ingminut
isumagissunut atåssusemeKarsi-
malerput. Diskobugtimitut igdlo-
Karfit avdlat, K’eKertarssuaK, Ilu-
lissat K’asigiånguitdlo sivitsorpat-
dlårtinago åma atåssuserneKåså-
put, tauvalo telefonikut atåssute-
Kautit agdlisameKarnerat taimai-
livdlune inisaoK.
taimailigpat Kalåtdlit-nunåne
igdloKarfit pingasuinait kisimik
sujanerfiusinaujungnåisåput —
tåssalo Ujjemavik, K’ånåK Sco-
resbysundilo.
Ausiangne UHF-kædep tama-
nut angmameKamerane borgme-
ster Knud Sørensen, Ausiait, o-
KarpoK tamåna uvdluiname inu-
nermut avdlångutaungåtsiåsassoK.
— nunap sivneranut Danmarki-
mutdlo telefonikut atåssuteKame-
rup tåussuma hjemmestyremik
sivisumik angussaKamiamerput
agsut iluaKusertugssåusavå inuit
ingmingnut atåssuteKarsinaunerat
pingåruteKardluartungmat, Knud
Sørensen ilåtigut OKarpoK.
amerdlanerit
sivisunerussumik
atuartalerumåput
Kalåtdlit-nunånut skoledirektøre
ukiumut nalunaerumik sarKumiu-
ssisimavoK Kalåtdlit-nunåne atu-
arfit pivdlugit ukiume 1974—75-
imut. nalunaerume taineKarpoK a-
tuartut inussutigssarsiutigssaKar-
nertik migdlisartaråt mérKat atu-
arfiåne ukiut 7 atuarérångamik
atuarfingmit anigångamik, ma-
lungnarsisimavordlo, atuartut 80
pct-é nangmingneK piumåssutsi-
mingnik ukiune 8-ne atuartarKig-
kumassut. 70 pct-é ukiut 9-gssåne
nangigtarput 60 pct-itdlo ukiut
Kuligssåne.
ukiup atuarfiussup ingerdlane-
rane tåuko saniatigut atuartut 250
migssait igdloKarfikutåne atuar-
Kigtugssatut tiguneKarsimåput 8—
10. klassit tikitdlugit.
ukiumut nalunaerume oaautigi-
neKarpoK, ilungersortumik sulini-
ameKartoK angerdlarsimavfigiti-
galugo atuarfiussut tigusisinau-
nerat agdlisiniardlugo Kalåtdlit-
nunåne taimatut atuartunut inig-
ssat 100 sivnigdlit pilersitaulerput
Nanortalingme, Narssame, Sisi-
miune Angmagssalingmilo.
Greenex får
medarbejder-
repræsentant
i bestyrelsen
Efter afstemning blandt persona-
let i Greenex A/S i henholdsvis
afdelingskontoret i København og
hovedsædet i Marmorilik, hvor
personalet er gået ind for at lade
sig repræsentere i A/S-bestyrel-
sen, vil selskabet snarest lade
foretage valg af to medarbejder-
repræsentanter til selskabets be-
styrelse. Selskabet afholder iøv-
rigt generalforsamling i juni må-
ned, hvor der vil foreligge indstil-
ling til udbetaling af overskud til
aktionærerne.
Selskabets overskud er i 1975
steget med 15 mili. kr. — en stig-
ning på 20 pct. i forhold til 1974
— trods vigende priser på metal-
markedet.
Får aktionærerne samme ud-
bytte som i 1974, kan der i år reg-
nes med en dividendeskat på om-
kring 6,7 miil. kr. til landskassen.
-rg.
Frygt
Bladet Min-avisen skriver, at den
danske delegation ved FNs hav-
retskonference i New York fryg-
ter, at de grønlandske krav om en
200 sømils økonomisk zone vil bli-
ve benyttet til at presse Danmark
i forhandlingerne om rettigheder
i Nordsøen.
EF-kommissionen har erkendt,
at Grønland er i en særlig situa-
tion, men om samtlige EF-lande
vil se bort fra de øvrige danske
interesser ved behandlingen af
Grønlandsspørgsmålet er uklart.
Min-avisen skriver, at forholdet
kommer ifølge delegationskilder
bl.a. til at afhænge af forholdene
mellem Storbritannien og Dan-
mark, der er kølet temmelig langt
ned i spørgsmålet om Nordsøen
som fælles EF-hav, hedder det i
Min-avisen.
Flere går længere
tid i skole
Skoledirektøren for Grønland har
udsendt en årsberetning for Grøn-
lands skolevæsen 1974—75. Det
hedder i beretningen, at eleverne
begrænser deres erhvervsmulig-
heder ved at afbryde skolegangen
efter det 7. skoleår, og det viser
sig, at 80 pct. af eleverne fort-
sætter i et frivilligt 8. skoleår. 70
pct. fortsætter i et 9. skoleår og
60 pct. i 10. skoleår.
Der er i det forløbne skoleår
inddraget yderligere cirka 250 ele-
ver over den undervisningsplig-
tige alder til skolegang i lokale
8.- til 10. klasser.
Det oplyses i årsberetningen, at
der arbejdes intenst i retning af
en videre udbygning af kostskole-
kapaciteten i Grønland. Over 100
kostpladser er under etablering i
Nanortalik, NarssaK, Holsteins-
borg og Angmagssalik.
umiarssuit
angalanigssait
Skibsforbindelser
„Grønland4* 3 tikisaoK — an-
løber:
Nuk ........... 8. april
Påmiut ....... 10. april
„Linda Dan" 3 tikisaoq — an-
løber:
Nanorta’ik ........... 1. april
K’aqortoq ............ 2. april
Manitsoq ............. 5. april
Grønlandske
stednavne
IkerasagssuaK (Prins Christian
Sund)
NarssaK KujatdleK (Frederiksdal)
Angmagssivik (Sletten)
AgdluitsoK (Lishtenau)
Agdluitsup-på (Sydprøven)
K’aKortoK (Julianehåb)
Kangillnguit (Grønnedal)
Påmiut (Frederikshåb)
K’eKertarssuatsiait (Fiskenæsset)
KangerdluarssoruseK (Færinger-
havn)
Nuk (Godthåb)
ManitsoK (Sukkertoppen)
KangerdlugssuaK (Søndre Strøm-
fjord)
Sisimiut (Holsteinsborg)
Ausiait (Egedesminde)
Kitsigsuarssuit (Hunde Ejlande)
Imerigsut (Kronprinsens Ejland)
Ilulissat (Jakobshavn)
K’asigiånguit (Christianshåb)
IlimanaK (Claushavn)
OKaitsut (Rodebay)
Kangerdluk (Diskofjord)
K’eKertarssuaK (Godhavn)
Aumarutigssat (Skansen)
Upernavik KujatdleK (Søndre U-
pernavik)
Kangerssuatsiax (Prøven)
NugssuaK (Kraulshavn)
IvnånganeK (Kap York)
OmånaK (Dundas)
K’ånåK (Thule)
K’eKertarssuaK (Herberts 0)
IgdlorKortormiut (Scoresbysund)
CrnartoK (Kap Tobin)
Kangikajik (Kap Brewster)
Iderajivit (Kap Hope)
IderideK (Kap Stewart)
Kulusuk (Kap Dan)
Tidevandet
uligtarneK tinigtarnerdlo
NOK
Lavvande Højvande
1.4.—7.4.
Torsdag 0155—1415 0805—2030
Fredag 0215—1455 0835—2105
Lørdag 0245—1530 0905—2125
Søndag 0310—1605 0945-^2205
Mandag 0350—1640 1010—2250
Tirsdag 0430—1735 1055—2335
Onsdag 0520—1845 1155_ —
8.4.—14.4
Torsdag 0615—1955 0025—1255
Fredag 0740—2120 0155—1415
Lørdag 0920—2215 0315—1530
Søndag 1020—2300 0425—1635
Mandag 1115—2340 0510—1735
Tirsdag 1215— — 0600—1810
Onsdag 0030—1305 0640—1905
AUSIAIT Lavvande Højvande
1.4.—7.4.
Torsdag 0405—1605 0955—2230
Fredag 0445—1625 1030—2255
Lørdag 0515—1705 1055—2340
Søndag 0600—1740 1125— —
Mandag 0640—1820 0025—1155
Tirsdag 0730—1910 0105—1240
Onsdag 0845—2025 0210—1350
8.4.—14.4.
Torsdag 1000—2145 0320—1515
Fredag 1110—2250 0445—1635
Lørdag 1200— — 0545—1800
Sendag 0000—1245 0630—1855
Mandag 0055—1325 0720—1950
Tirsdag 0155—1405 0800—2025
Onsdag 0235—1455 0840—2115
tinigtarneK uligtarnerdlo nu-
navtine igdlOKarfingne avdlane
ukunane NOngmit ima avdlåu-
ssutekarpok:
Tidevandet i de øvrige grøn-
landske byer afviger fra Godt-
håb med:
K'aKOrtOk/Julianehåb -i- * 60
min., Kangilinguit/Grønnedal -4-
223 min., Fåmiut/Frederikshåb
-4- 10 min., Kangerdluarssoru-
sek/Færingehavn 0 min. åma
Sisimiut/Holsteinsborg + 39
min.
K’ekartarssuaK Auslangnit mi-
nutinik tatdlimanik sujugdliu-
ssarpok.
Godhavn afviger fra Egedes-
minde med + 5 min.
23