Atuagagdliutit - 13.05.1976, Page 6

Annonce
teiser på 1,7 mili. kr. udgjorde 2,8
miil. kr. mod 3,5 miil. kr. i 1974.
Efter en regnskabsmæssig kurs-
gevinst på bankens obligationsbe-
holdning på 6,5 miil. kr. og en
beregnet skat på 1,4 miil. kr. var
nettoresultatet 7,9 miil. kr.
Nettoresultatet af årets drift er
således præget af den helt ekstra-
ordinære store kursgevinst på ob-
ligationsbeholdningen. Erindres
må det, at denne kursgevinst
i realiteten er en formueforskyd-
ning.
Statusbalancen voksede fra 155
mili. kr. i 1974 til 208 mili. kr. i
1975 — en stigning på 53 mili. kr.
Antallet af konti viste en mindre
fremgang, idet kontoantallet steg
fra 10.884 til 11.700.
Bankens indlån har fortsat vist
fremgang og er steget med 13 mili.
kr. til 123 miil. kr., bl. a. som re-
sultat af den fortsatte indsats for
at fremme den private opsparing.
Stigningen i de samlede udlån
var beskeden i forhold til sidste
år. idet udviklingen inden for ud-
lånsvirksomheden var præget af
stagnation i bygge- og anlægssek-
toren. Der har imidlertid været
en stigende udlånsandel til pri-
vate, hvilket må ses på baggrund
af det større kundeantal, som ban-
ken gennem de sidste år har fået
inden for husholdningssektoren,
blandt andet gennem etablering
af lønkonti. Dette har givet be-
tydelige indlån fra private hus-
holdninger og har tilsvarende
medført en øget direkte finansie-
ring af samme gruppe. Endvidere
har finansiering af statsgarante-
rede studielån taget et stærkt op-
sving.
I øvrigt er det bankens opfat-
telse, at alle låneandragender, der
måtte skønnes bankmæssigt for-
svarlige, er imødekommet. Samle-
de udlån steg med 2,1 mili. kr.
til 61,6 mili. kr.
De vanskelige økonomiske vil-
kår, som omkostningsstigningerne
og reduktion af virksomhedernes
omsætning skabte i 1975, medførte
en ringere indtjening i erhvervs-
livet. Denne udvikling har des-
værre ført til, at en del virksom-
heder havde økonomiske vanske-
ligheder. På denne baggrund har
Grønlandsbanken foretaget større
hensættelser til imødegåelse af
eventuelle tab i forbindelse med
kreditgivningen end i de nærmest
foregående år.
Bankens omkostninger var i
1975 ekstraordinært store. For at
kunne foretage en sammenligning
med sidste års omkostninger er
det nødvendigt at foretage kor-
rektioner, idet de nye regnskabs-
bestemmelser foreskriver ændre-
dede regler for beregning af hus-
leje og intern lejeværdi samt bog-
føring af skyldige feriepenge. Fo-
retages sådanne korrektioner, steg
omkostningerne med 35 pct.
Denne vækst i omkostningerne
kan i overvejende grad henføres
til lønningerne, som viste en be-
tydelig stigning, både som følge af
overenskomstmæssige stigninger
og som følge af ansættelse af mere
personale. Indflytningen i den nye
bankbygning medførte endvidere
ret store engangsomkostninger.
Af årets omkostninger på 5,7
miil. kr. udgjorde det samlede
beløb til lønninger og vederlag kr.
2.905.110, som fordeler sig såle-
des:
Vederlag og løn til bestyrelse og direktion ................ kr. 527.884
(der er ikke udbetalt tantieme til bestyrelsen)
Løn til andre ansatte i banken ............................. kr. 2.377.226
kr. 2.905.110
Det gennemsnitlige antal ansatte i banken udgjorde for 1975 32 per-
soner, omregnet til heldagsbeskæftigede.
Årets drift må betegnes som tilfredsstillende.
Resultat af årets drift før afskrivninger, hensættelser, 1975 1974
kursreguleringer og skat androg (kr. 1.000) ............ 4.565 3.844
4- afskrivninger og hensættelser ....................... 1.721______309
Resultat af årets drift ................................ 2.844 3.535
+ kursreguleringer (hovedsagelig kursgevinst
på obligationer) ....................................... 6.448 —
-4- kurstab på obligationer ................................ — 675
4- beregnet skat ....................................... 1.394________—
Årets nettoresultat ..................................... 7.898 2.860
Med tillæg af overførsel fra forrige år, kr. 1.994.921, er der til dispo-
sition kr. 9.893.204, der foreslås anvendt således:
overførsel til lovpligtig reservefond ................... kr. 1.300.000
overførsel til ekstra reservefond ....................... kr. 4.000.000
10 udbytte til aktionærerne ............................. kr. 450.000
overført til næste år ................................... kr. 4.143.204
kr. 9.893.204
Der har ikke tidligere været ud-
bytte til aktionærerne, da banken
har ønsket at foretage en betyde-
lig konsolidering for derigennem
at være bedre rustet til at imøde-
komme det grønlandske erhvervs-
livs krav. Efter årets henlæggel-
ser til reserverne udgør bankens
egenkapital 19 mili. kr., hvilket er
en stigning med 7,4 mili. kr., eller
63,7 pct.
Herefter finder bestyrelsen det
rimeligt at foreslå generalforsam-
lingen, at der udbetales 10 pct. i
udbytte til aktionærerne for 1975,
også på baggrund af, at aktionæ-
rerne i de første år af bankens
virksomhed måtte dække dens
underskud.
På generalforsamlingen vil be-
styrelsen endvidere fremsætte
forslag om udvidelse af bankens
aktiekapital med 4,5 mili. kr. til
9 mili. kr. ved udstedelse af fonds-
aktier. De nye aktier vil bære
fuldt udbytte for regnskabsåret
1976. Baggrunden for forslaget om
aktiekapitaludvidelsen er dels at
skabe bedre balance mellem ak-
tiekapitalens størrelse og reser-
verne, dels banklovens krav om,
at aktiekapitalen skal udgøre
mindst 5 miil. kr.
Sidst i maj 1975 tog banken den
nye bankbygning på Skibshavns-
vejen i brug. Bygningen er på ca.
1.400 m2 og har med inventar ko-
stet 7 miil. kr. Den nye bygning
skaber en god ramme om bankens
øgede aktiviteter og har mulig-
gjort en mere rationel drift.
Banken har tilsluttet sig det
såkaldte eurochequesystem for at
lette kundernes indløsning af
checks i udlandet og som en for-
bedring af det velkendte rejse-
checksystem.
I efteråret blev der holdt re-
præsentantmøde i Godthåb, hvor-
til alle repræsentanter var ind-
budt. Formålet var en orientering
om banken for at udbygge kend-
skabet til bankens virksomhed.
Der blev med henblik på samme
formål gennemført 7 tjenesterej-
ser langs Grønlands vestkyst.
På sidste års ordinære general-
forsamling trådte bankdirektør
K. O. Petersen ud af bestyrelsen,
og i stedet indvalgtes bankdirek-
tør H. Egsgaard-Petersen, Her-
ning. Senere på året udtrådte li-
geledes driftsleder Martin Neder-
gaard af bestyrelsen i forbindelse
med flytning til Danmark. Martin
Nedergaard var i en årrække ind-
til sin afgang fra banken næst-
formand. Translatør P. Kreutz-
mann, som var suppleant for de
i Grønland boende bestyrelses-
medlemmer, trådte også tilbage i
1975 i forbindelse med flytning til
Danmark.
Bestyrelsen har også i året 1975
kunnet glæde sig over, at alle i
banken fra direktøren til yngste
medarbejder har udført et stort
og samvittighedsfuldt arbejde og
derved muliggjort det gode års-
resultat, og den bringer derfor
herved alle, herunder egså perso-
nalet i Den Kongelige Grønland-
ske Handel, der er beskæftiget
med bankarbejde, en varm tak for
en dygtig indsats i årets løb.
Bestyrelsen takker også Den
Danske Bankforening for god
hjælp og bistand i 1975.
Se årsregnskabet næste side
savat merKuinik nangmineK kivssissut ugguarnerinarmik
Mettelene åma Holger Bjerre, su-
jornagut Upernaviarssungmiusi-
massut (Holger Bjerre savaute-
Karfingme konsulentiusimagame),
måna Tønderime najugagdlit, tu-
Mcttclene og Holger Bjerre, tidli-
gere Upernaviarssuk (hvor Holger
Bjerre var fåreavlskonsulent), nu
Tønder, står bag, at der for nylig
pludselig dukkede grønlandsk
garn op i de grønlandske brugs-
foreninger.
Om baggrunden siger Mettelene
og Holger Bjerre: — I 1974—75
var der planer om at få startet et
uldvaskeri og -spinderi i Narssaq.
Disse planer brød totalt sammen,
og af bar ærgrelse besluttede vi at
få spundet noget uld i Danmark
for at vise, hvor godt garn, der
kan laves. Derfor købte vi 1.000
kg uld og indledte et samarbejde
med Hanne Vedel, Spindegården
i Åbenrå. Resultatet ligger nu i
de grønlandske brugsforeninger.
— Det er dog ikke blevet helt
så godt som ventet — hverken
med hensyn til kvalitet eller øko-
nomi, understreger Mettelene og
Holger Bjerre. — Og det skyldes
mange ting — bl.a. var der alt for
stort spild på ulden, fordi en del
uld ikke kunne gå igennem ma-
skinerne, der var for små. Tvin-
ding og vask måtte vi have et an-
det firma til at udføre. Disse ufor-
udsete vanskeligheder tog tid, og
da tid er penge, blev det en meget
nuleKutausimåput Kanigtukut tå-
ssångåinaK kalåtdlit nuerssagag-
ssautait kalåtdlit brugsine nior-
Kutaulermata.
tunuleKutaussut pivdlugit Met-
dvr affære for os. Alligevel må vi
sige, .at der kom et hæderligt re-
sultat ud af det, og det har givet
os en masse erfaringer med hen-
syn til grønlandsk uld.
Om deres erfaringer siger Met-
telene og Holger Bjerre:
— Den første er, at sorteringen
må være meget streng ved indkøb
af ulden, for et dårligt parti uld
ka nødelægge den gode uld. Den
anden er, at det ville være en
utrolig fordel, om ulden kunne
vaskes i det bløde grønlandske
vand både før og efter spinding.
Den tredje og væsentligste erfa-
ring er, at der kan laves meget
fint garn til strikning og ved
yderligere arbejde også til væv-
ning.
Mettelene og Holger Bjerre slut-
ter: — Det er vort håb, at spinde-
sagen igen må blive taget op i
Grønland. Materialet, vandet og
arbejdskraften er i landet, og der
er ingen tvivl om, at økonomien
kan blive god, når det gøres rig-
tigt. Desuden er hele arbejdspro-
cessen med uld et spændende ar-
bejde, som giver arbej dstilfreds-
hed og sætter fantasien i gang for
at lave det gode produkt endnu
bedre.
telene Holger Bjerrilo oKarput: —
1974—75 pilerssåruteKaraluarpoK
savat merKuinut errorsissarfilior-
dlunilo KivssiveKalernigssamik
Narssame. pilerssårutit tåuko
maungåinardluinarput, ugguarne-
rinarmitdlo aulajangerpugut mer-
KUt Danmarkime Kivssiaritiniar-
dlugit takutiniardlugo nuerssa-
gagssat KanoK pitsautigissut su-
liarineKarsinaussut. taimåitumik
savat merKue 1.000 kr. pisiaråvut
suleKatigilerdlugulo Hanne Vedel,
Åbenrå-me KivssissarfingmltoK.
ir.ernerat måna kalåtdlit brugsi-
niput.
— taimåitordie ilimagissatut pit-
sautigivingitdlat — pitsåussuseK
ingminutdlo akilersinaunerat er-
Karsautigalugit, taima ersserKig-
såiput Mettelene Holger Bjerrilo.
— tamånalo åssiglngitsorpagssu-
arnik pissuteKarpoK — ilåtigut
merKunik maungåinartoitarpat-
dlårpoK, pissutigalugo ilait maski-
natigorsinåungingmata, nåipat-
dlårdlutik. igdlaerineK errorsiner-
dlo sulivfingme avdlarne suliariti-
tariaKarpavut. tamåko nautsor-
ssutigisimångisaraluit ajornartor-
siutit sivitsorsåiput, pivfigssardlo
aningaussanik naleKarmat agsut
uvaguvtinut akigssaiautauvoK.
taimåikaluartoK OKartariaKarpu-
gut inernera ajorpatdlångitsoK,
tamåkulo agsut misiligtagagssanik
tunivåtigut kalåtdlit nuerssagag-
ssautait pivdlugit.
misiligtagkatik pivdlugit Mette-
lene Holger Bjerre-lo OKarput: —
piumassaK sujugdleK tåssaussari-
aKarpoK merKut pitsåussusisigut
ingmikortiternerat agsut suka-
ngassariaKarpoK, merKut aj orne-
rit merKunik pitsaussunik aserui-
sinaussarput. åipå tåssa, agsoru-
jugssuaK iluaKutåusagaluartoK
mer errorneKarsinaugaluarpata
Kalåtdlit-nunåta ervngane Kajag-
ssussinartume KivssineKarnigssåt
sujorKutdlugo kingorKutdlugulo.
påsissavta pingårnerit pingajoråt
nuerssagagssanik pitsaoKissunik
sananeKarsinaungmat åmalo sule
suliarerKingnerisigut ikårtitigag-
ssanik.
Mettelene åma Holger Bjerre
naggaslput: — neriutigårput Kiv-
ssiveKarniarneK Kalåtdlit-nunåne
misilingniarneKarKisassoK. ator-
tugssat, imeK sulissugssatdlo nu-
name pigineKarput, Kularutig-
ssåungilardlo ingmingnut akiler-
dluarsinåusassut pissusigssåtut i-
ngerdlåneKarunik. tamatuma sa-
niatigut merKunik sulineK pisa-
nganarluvoK, suliamik nuånaring-
r.ilersitsissardlune takordluisi-
naunerdlo umarigsartardlugo sule
pitsaunerussunik niorKutigssioru-
sulernermut.
måna kalåtdlit brugsénilerput kalåtdlit nuerssagagssautait.
Nu ligger der grønlandsk garn i de grønlandske brugsforeninger.
Fikselvspundet
uld af barærgelse
6