Atuagagdliutit - 13.05.1976, Blaðsíða 32

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
landsråde puissit
piarainik toKørainer-
ssuramut akerdliussoK
Kalåtdlit-nunåta landsrådia nalu-
naeruteKardlune akerdliuvoK u-
kiut tamaisa Canadap sineriaine
kangitdlerme sikume puissit pia-
råinik tOKoraissarnerssuarmut. tå-
ssunga atatitdlugo landsrådip
Danmark inåsimavå Atlantikup
avangnåne aulisarnermut kom-
missionimut ilaussortatut ICNAF-
imut suniuteKarnine atorKuvdlu-
go anguniarneKartugssamut pit-
saunerpåmik puissiniarnermik
nåkutigdlilernigssamut.
nalunaerumine landsrådip o-
Kautigå åtårssuit nungusarneitar-
patdlårnerånik ersissuteKamine.
misigssuinerit takutisimavait å-
tårssuit erniorfingmingne amer-
dlåssusiat ukiune kingugdleme
agsut ikileriarsimassut. taimatut
ikileriarsimanerat pissutigssarsi-
orneKarsinåungilaK silap avdlå-
ngornerinånik. landsråde ernuma-
vok toKorainerujugssuit pissartut
åtårssuarnik nungutseratarsinau-
nerånik, taima nalunaerume ag-
dlagsimavcK. landsråde åma isu-
maKatauvoK ICNAF-ip ilungersu-
tånut pissagssat puissit kigdliler-
scrneKalernigssånut atlantikup
kitåta avangnåne.
danskit sulivfigssuinut
periarfigssatsialak
Kalåtdlit-nunåta sineriåta avatå-
ne uliasiordlune misigssuerKigsår-
nigssaK danskit sulivfigssuaKar-
nerånut periarfigssivdluaKaoK. ki-
siåne apereutauvoK danskit su-
livfiuteKarfisa periarfigssaK ator-
r.iåsaneråt, taimatut agdlauseri-
Tidevandet
uligtarneK tinigtarnerdlo
NUUK
Lavvande Højvande
13.5.—19.5..
Torsdag 1240— — 0625—1845
Fredag 0040—1330 0700—1935
Lørdag 0125—1420 0745—2025
Søndag 0220—1515 0835—2115
Mandag 0300—1600 0925—2155
Tirsdag 0350—1700 1020—2255
Onsdag 0440—1745 1105—2350
20.5.—26.5.
Torsdag 0545—1840 1200— —
Fredag 0G55—1950 0055—1300
Lørdag 0825—2040 0205—1410
Søndag 0925—2125 0255—1525
Mandag 1020—2215 0355—1625
Tirsdag 1110—2300 0445—1705
Onsdag 1155—2345 0520—1750
AUSIAIT Lavvande Højvande
13.5.—19.5.:
Torsdag 0225—1430 0820—2105
Fredag 0320—1515 0905—2155
Lørdag 0405—1600 0950—2235
Søndag 0455—1635 1030—2330
Mandag 0550—1725 1125— —
Tirsdag 0650—1825 0030—1210
Onsdag 0740—1920 0110—1320
20.5.—26.5.. Torsdag 0840—2035 0215—1430
Fredag 0940—2145 0315—1600
Lørdag 1035—2300 0415—1710
Søndag 1120—2350 0510—1800
Mandag 1220— — 0600—1845
Tirsdag 0050—1250 0640—1920
Onsdag 0135—1325 0725—2005
tinigtarneK uligtarnerdlo nu-
navtine igdlOKarfingne avdlane
ukunane Nungmit iraa avdlåu-
ssutekarpok:
Tidevandet 1 de øvrige grøn-
landske byer afviger fra Godt-
håb med:
K’akOrtOK/Julianehåb -s- 60
min., Kangilinguit/Grønnedal -4-
223 min., Påmiut/Frederikshåb
io min., Kangerdluarssoru-
sek/Færingehavn 0 min. åma
Sisimtut/Holsteinsborg + 39
min.
K’ekartarssuak Ausiangnit mi-
nutinik tatdlimanik sujugdliu-
ssarpok.
Godhavn afviger fra Egedes-
minde med + 5 min.
ssarne agdlagsimavoK Ingeniørens
Ugeblad-ime normume kingug-
dlerme. — avisip otcautsit issuar-
pai civilingeniør Søren Arfeldt-ip
OKauserisimassai, Skibsteknisk
Selskab-ime atautsimlnerme Ka-
nigtukut CKarmat, månamut isu-
maKartarneK ersserKivigsumigdlo
suleKatigigsinéungineK atutit-
dlugo uliamik navssårnigssan a-
jornånginerussoK suleKatigingni-
arnerup autdlartiniarneranit. ta-
månalo erkumitsuvoK, taima o-
KarpoK Søren Arfeldt uparuartor-
dlugulo silarssuarme ulianik sit-
dlimatigssat angnertoKissut ilait
imame nanigssaussut (narKane).
nangminen nalilersuinera malig-
dlugc danskit sulivfeKarfiutait ag-
sut periarfigssakarput misigssu-
erKigsårnerme Kalåtdlit-nunåne
gav åma uliap ujarnerine. imai-
ginångilaK sapiseriarfigssaKarti-
tauneK åmale periarfigssapiloru-
jugssuaKarsinauvoK. piaisinau-
nermik akuerssissutit imaKarput
danskit sulivfigssuit atortugssa-
nik tunicraisinaunigssamut sag-
dliutitaussugssaussut. danskit i-
ssigtunik ilisimassaKarnerat åma
iluaKutaussugssauvoK, kisiånile å-
ma apernutauvcK ilisimassat ka-
terssordlugitdlo angnerpåmik på-
sisimassaKalernigssaK Danmark
nitiussungortitdlugo issigtune i-
manik misigssuinernut, taima isu-
manarpoK Søren Arfelt. ilångut-
dlugulo, suliagssat nalerKutut
GTO-mit sujulerssomeKarnigssa-
mut.
frimærkit nutåt
mardluk
agdlagkat akisa KagfarneKarneri-
sa avdlatut ajcrnartumik pissa-
riaKartilersimavåt Kalåtdlit-nu-
nåne agdlagkerissarfiup ukioK
måna sarkumersitariaKardlugit
frimærkit nutåt mardluk sarKU-
merniagaK atausinausimagaluar-
tcK. frimærkit nutåt tåuko mar-
dluk tamarmik 14. oktober sarKU-
misåput.
Kalåtdlit-nunåta agdlagkerivia-
ta frimærke atausinaK pilerssåru-
tigisimagaluarpå ukioK måna
sarKumersisavdlugo. pilerssårutit
maligdlugit frimærke tåuna 7. ok-
tober sarKumertugssaugaluarpoK,
kisiåne akitsuinen pissutigalugo
avdlatut ajornartumik mardluk
sarKumersitariaKalersimåput, ta-
marmik ingmikut akeKartut 80 å-
ma 100 øre. frimærke 80 ørilik,
åssiliartaKartoK tingmissartumik
Catalina-mik, ilåtigut åssiliårKa-
nut ikussagssatut piukunarpoK.
frimærkip Kalipautå KassertoK
tårtuvdlune/KernertusaoK sordlo
Catalinatornat tåuna Kalipautigi-
simavåt, Kalåtdlit-nunåne ting-
missartutut atorneKaratdlaramik.
frimærkip åipå 100 ørilik titar-
tarneKarsimavoK Jens Rcsingimit
Kununguardlo umiarssuaK åssiga-
lugo. mærkip tåussuma ilåtigut
taorsisavå KGH-ip 100 ørilingnik
frimærkiutai måna nungusima-
ssut. "r£,•
55.000 kr. bliver
indtægtsgrænse
for børnetilskud
Landsrådet vedtog, at grundlaget
for indtægtsreguleret børnetilskud
skal sættes ved 50.000 kr. Det be-
tyder, at 2500 børn hovedsagelig
af danske forældre vil udgå. Ord-
ningen vil herefter omfatte 14.500
børn, svarende til en årlig udgift
på 8,4 mili. kr., hvoraf landskas-
sens andel er 5,0 miil. kr. Det er
en besparelse for landskassen på
1,6 mili. kr.
Annoncér
GRØN LAN DSP0STEN
kinguågssiutitigut
nåparnavérsautft
issartagkat
issartagårånguaK 200 gram ate-
KartoK Tetracyklin akornusisi-
nauvoK gonorremik, syfilisimik
kinguågssiutitigutdlo nåpautinut
atoKatigingnikut tunitdlåutartu-
nut tunitdlagtinigssaugaluamut. i-
ssartagaK taimågdlåt ulorianaute-
Karsinaussumik atoKatigilersinane
2—4 nal. ak. sujornutdlugit ine-
KåsaoK — imalunit kingusingner-
påmik nal. ak. 12 atoKatigérérne-
rup kingornatigut.
tåssa Forbrugerrådip avisiane
Tænk-ime sujunersutausimassoK
issartagaK tåuna atordlugo kingu-
ågssiutitigut nåpautit nungusar-
neKåsassut. Tetracyklin atorne-
KartarérpoK filipensit amerdlung-
neritdlo avdlat piarniardlugit. su-
mik isumakuluteKarane nakorsap
250 milligram Tetarcyklin tuniu-
sinauvå, uvdlutdlo tamaisa ukiut
Kancrdlunit amerdlatigissut issa-
raluaråine — avdlanik ajoKUsisi-
nåungitdlat. Sundhedsstyrelsip
taimatut issartagkat atornigssait
akornutigssaKartisimångilå, taima
Tænk agdlagpoK.
kisiåne kinguågssiutitigut nå-
pautit nungusarniarnerat pineitå-
sagpat, Sundhedsstyrelsip Tetra-
cyklin-ip atornigsså såkuginiar-
Kungilå, pissutigalugo — Sund-
hedsstyrelsip ilisimassai najornu-
taralugit — Tænkime oxautigissat
ugpernarsautigssanångingmata.
taimåitumik Tænk åipagssånér-
dlune ugpernarsautigssat åssiline-
rat åmalo misigssuissarsimanerit
inernere Sundhedsstyrelsimut
nagsiusimavai.
klinikimeassistentit
peKatigigfiat
umarsarKingneKåsaoK
klinikassistentit Kalåtdlit-nunåne
kigulinut nakorsiartarfingne kur-
suseKarnermingne 26.—31. julime
Ausiangne misilingniarpåt sulia-
mingne peKatigigfiusimassoK „Ka-
låtdlit-nunåne klinikassistentit
PeKatigigfiat“ 1974-ime pilersi-
tausimassoK umarsarKingniardlu-
go. peKatigigfik — ilaussortat o-
icausé maligdlugit — ukiume Kå-
ngiutume sulingårsimångilaK. Au-
siangne atautsimmigssamut ka-
låtdlit sulissartut kåtuvfiånit aut-
dlartitaic KaerKuneKartugssauvoK
suliamik peKatigigfeKarnermik
navsuiaiartortitaK.
ministere tikerårtOK
angatdlånikut kultureKarnikutdlo
ministere Niels Matthiassen junip
24-åne Kalåtdlit-nunånut autdlå-
saoK ilåtigut kalåtdlit kultureKar-
nikut inunerat ikiorserniardlugo
periarsinauvfit misigssoriartor-
dlugit ilåtigutdlo Kalåtdlit-nunå-
ne tingmissartortitsissarnikut pi-
ssutsit oKaloKatigissutigiartordlu-
git.
Niels Matthiassen avisimut uv-
dlormut sarKumersartumut Infor-
mationimut OKarpoK nålagauvfiup
tungåningånit Kalåtdlit-nunånut
kultureKarnikut politikimik inger-
dlatsivigsoKångitsoK imåisinau-
ssordlo sorpålugssuit avicutigalu-
git sumik nåmagsissaKarniarto-
KarsinaussoK. nangigdlune OKar-
Pok:
— kisiånile ersseririgsaru«ugpa-
ra nålagkersuissut Kalåtdlit-nu-
nåne kultureKarnikut nangming-
neK politikertik atordlugo ilusiler-
su'lernigssåt angalanerma suju-
nertarisångikå. uvanga nangmi-
neK kalåtdlit ajornartorsiutait ili-
simassaKarfigivatdlårtungilåka,
kisiåne ilåtigut landsråde OKalo-
Katiginiarpara sutigut uvagut kul-
turministeriamérsugut ikiusinau-
nersugut pivdlugo. tåssa landsråde
tåssåusaoK kalåtdlit kultureKarni-
kut politikiånik ilusilersuissug-
ssaK.
angatdlåtitsissarnermik mini-
steritut Niels Matthiassen Iluli-
ssanukåsaoK tåssane kommunal-
bestyrelse atautsiméKatigisavdlu-
go OKaluseralugit tingmissartunut
sulussalingnut mitarfiliornigssa-
mik pilerssårusiat. kitåta sineriå-
ne igdlOKarfingne avdlane tikerå-
gagssamine Kalåtdlit-nunåne
tingmissartortitsissarnerme pissu-
siussut nalinginaussumik oKalo-
KatiglssuteKautigisavai.
igdlut 6 Tunigai
folketingip aningaussanut akuer-
ssissartuisa Kanigtukut akuerisi-
mavait Kalåtdlit-nunånut mini-
sterianarfiup Kinutigisimassai ig-
dlut arfinigdlit Sisimiune tuniu-
mavdlugit sujornagut KGH-ip pi-
gisimassaralue.
igdlut tamarmik sananeKarsi-
måput 1967-ime suliartortunut i-
nigssarisinaussångordlugit KGH-
ip Sisimiune niorKutigssiorfine
kisiånile Sisimiune ima inuit a-
merdliartortigisimåput pissariae-
rutdlune KGH-ip igdlut taimatut
atornigssait niorKutigssiornermi-
ne avatånit sulissugssarsiortari-
aerukame. taima KinuteKåume ag-
dlagsimavoK, peKatigalugo oKau-
tigineKardlune tamatumuna
KGH-ip sipårsinaugai 9.000 kr.
pigissaminut aserfatdlagtailinig-
ssamut.
måna kommunip igdlut tåuko
arfinigdlit tigusinångorpai katit-
dlugit akeKartitdlugit kr. 149.118,-
1. januarimit 1976.
-rg.
Norge udvider
til 200 sømil
Den norske havretsminister, Jens
Evensen, bebudede fornylig, at
Norge senere på året vil udvide
sin territorialfarvandsgrænse til
en økonomisk zone på ialt 200 sø-
mil. Lignende varsler om udvidel-
se af territorialfarvandsgrænserne
kommer også fra Canada og USA,
hvor man efter vedtagelsen af en
amerikansk lov, der sigter på en
udvidelse senest 1. marts 1977,
regner med en udvidelse sker
samtidig.
Ifølge Jens Evensen vil den
norske udvidelse ske ved, at man
vil etablere en inderzone på 50
sømil med meget restriktive be-
stemmelser og en yderzone på 150
sømil med mere liberale regler.
Allerede inden udgangen af maj
måned indleder Norge forhand-
linger med Sovjet om udvidelser-
ne og lignende forhandlinger med
Fællesmarkedet kan ventes ind-
ledt i begyndelsen af juni, oply-
ser Jens Evensen.
-rg.
Børnehjem genåbnes
Den selvejende institution, børne-
hjemmet „Gertrud Rasks Minde"
som i 1973 blev afviklet fra dens
daværende bygninger i Agdluit-
sok, bliver genåbnet i Sisimiut til
august. Institutionens bestyrelse
meddeler, at den kommende for-
stander i børnehjemmet nu er ud-
peget. Det bliver Vittus Holm,
Nuuk, der træder i funktion som
forstander pr. 1. juni.
5000 kr. til
grønlandske formål
KFUK’s Sociale Arbejde har mod-
taget 2500 kr. fra Prinsesse Bene-
diktes Fond til arbejdet i Grøn-
land. Samme beløb har de grøn-
landske kvindeforeningers sam-
menslutning fået til afholdelse af
landsmøde.
Piller mod
kønssygdomme?
En lille pille med 200 gram af
stoffet Tetracyklin kan forhindre,
at man smittes med gonorré, sy-
filis og de fleste andre sexuelt
overførte sygdomme. Pillen skal
blot tages 2—4 timer før et risiko-
fyldt samleje — eller allersenest
12 timer efter.
Det er Forbrugerrådets blad
Tænk, som foreslår dette middel
til udryddelse af kønssygdomme.
Stoffet Tetracyklin bruges i for-
vejen mod filipenser og andre
former for uren hud. Uden be-
kymring ordinerer lægen tabletter
å 250 miligram Tetracyklin, og
disse tages hver dag i årevis —
uden bivirkninger. Sundhedssty-
relsen har ikke fundet anledning
til at påtale denne brug af Tetra-
cyklin, skriver Tænk.
Men når det gælder kampen
mod kønssygdomme, fraråder
Sundhedsstyrelsen brug af Tetra-
cyklin, fordi der ikke — såvidt
Sundhedsstyrelsen ved — forelig-
ger dokumentation for Tænks på-
stande. Derfor har Tænk for an-
den gang sendt styrelsen kopier
af dokumentation og undersøgel-
sesresultater omkring den fore-
byggende brug af Tetracyklin
Stor chance for
dansk industri
— Den grønlandske off shore olie-
efterforskning giver dansk indu-
stri en stor chance, mener civil-
ingeniør Søren Arfelt, der i „In-
geniørens ugeblad" fremhæver, at
danske virksomheder næppe er
indstillet på at udnytte chancen.
— En stadig voksende del af
verdens oliereserver er at finde
off shore — altså til havs — og
der ligger derfor en enorm ud-
fordring for danske virksomheder
ved efterforskningen af gas og
olie ved Grønland, siger Arfelt.
— Han gør opmærksom på, at
koncessionsaftalerne indeholder
en paragraf, som giver dansk in-
dustri fortrinsret ved leverancer.
Den danske viden om arktiske
forhold vil også være til gavn,
men det er et spørgsmål om at
samle og koordinere den totale
viden og måske gøre Danmark til
centrum for arktisk off shore
forskning, mener Søren Arfelt, der
tilføjer, at GTO passende kunne
lede opgaverne.
Staten sælger seks
bygninger til kommunen
Folketingets finansudvalg gav for-
nylig tilslutning til en ansøgning
fra grønlandsministeriet om at
sælge seks bygninger i Holsteins-
borg, som KGH tidligere har di-
sponeret over.
Bygningerne er alle opført i
1967 som et led i at sikre ind-
kvarteringsmulighederne for ar-
bejdskraft i forbindelse medKGHs
drift af produktionsanlægget
Holsteinsborg.
„Udviklingen i befolkningstallel
i Holsteinsborg har imidlertid nå-
et en sådan størrelsesorden, dei
i'kke længere gør det nødvendig'
for KGH at disponere over byg-
ningerne for at sikre arbejdskraf'
til produktionsanlægget", sige:
det i ansøgningen, som samtidu
giver oplysning om, at der vec
overdragelsen kan spares 9.000 kr
til vedligeholdelse på KGH’s bud-
get.
Kommunen har nu overtaget d(
seks bygninger til den samledi
bogførte værdi kr. 149.118,- pr
1. januar 1976.
32