Atuagagdliutit - 05.08.1976, Page 3

Hjemmestyret som
skjult kolonialisme
åXQMMDiXlJXXX ©
GRØNLANDSPOSTEN
firxigssuissoxarfik annonceltssarfigdlo (Kalfitdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 8ma 13-17. igdlOKarfingmit annoncaltnermut tuniussivigssax kingug-
dlex: kingusingnerpSmik mardlungornex sarxumerfigssax sapStip akunøra sujorxut-
dlugo. akissugssauvdlune firxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxftarfia: Kujatflta naxiférivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladfortag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
pfnguaK ulorianartOK
Forarbejde til en usædvanlig skolebog om Grønland
J. B. inuit' 19 navérdluinarput nu-
kagpiarKat pingasut helikoptere
Narssame erKåumåssuk. tingmi-
ssartoK nåkarsimasinaugaluarpoK
ilaussuiluntt aKerdlunit erKorneKar-
simas'fnaugaluardlutik.
nuname måne inuit ingmingnut
erKåutarput — ingmingnutdlume —
ilånériardlutik, piåralutik toKutsi-
ssardlutik autdlaivdlugit.
Kalåtdlit-nunanTneK ulorianar-
poK. tamavta avKusinerme autdlai-
neKarsfnauvugut, imaluntt uvavtfne
— tigdlingnianit (nimttdlisårtunit,
mérKanitdlume nukangassunit a-
ngajorKåvisa akuerssåginardlugit
sumut tamaunga erKartitåinit.
ilerKuvorme nukagpiarKat „nuka-
ngatitdlutigdle autdlaisersorneK
ilmiåsagåt". — sapingisamik piår-
tumik nukagpiarKat autdlait sungiu-
niåsavåt, taima landsrådimut ilau-
ssortat tamåkiussavigdlutik OKar-
put, sujornångorpoK oKalOserine-
Kaleraluarmat autdlaisissarsinau-
ssut ukiuisa kigdlilerneKarnigssåt.
nåmagtunguamigdlo sungiusar-
tarput, mérKat. toKutsissardlutigdlo
aserorterissarput „autdlartornfkut",
klsalo piåralune ervngup avKutai-
nik, igalånik, mérKanutdlo anérii-
sslssutinik erKåussinlkut.
asulérneruvdluInarpoK oKarto-
Kartarmat mérKat nangminérdlutik
autdlaisersorneK sungius'åsagåt,
ulorianartorujugssQvorme. ardla-
Kartutdlume autdlaisersorneK nuå-
nårutigssarsivfigissångilåt sungiu-
sarniartitdlutik ingminortortaramik.
J. B. 19 mennesker var i overhæn-
gende livsfare, da tre drenge skød
mod en helikopter i NarssaK for-
leden. Maskinen kunne være styr-
tet ned og de ombordværende
dræbt i styrtet eller ramt af pro-
jektilerne.
Mennesker her i landet skyder
hinanden — og sig selv — i ny og
næ. Dræber spontant — ved skyd-
ning.
Det er farligt at bo i Grønland.
Vi kan alle blive skudt på gaden.
Eller hos os selv af indtrængende
tyveknægte. Og af små børn, der
med forældrenes velsignelse plaf-
fer løs til højre og venstre.
Der er nemlig tradition for, at
drenge „i en tidlig alder skal
lære at omgås skydevåben". —
Drengene skal hurtigst muligt be-
gynde at samle erfaringer, sagde
man i et næsten enigt landsråd, da
man for nogle år siden snakkede
om at indføre aldersgrænse for
brugere af skydevåben.
Og de samler virkelig erfaringer
i rigt mål, børnene. De spreder
død og ødelæggelse omkring sig
— med „vådeskud" mod menne-
sker og pletskud mod vandrør, iso-
leringsklokker, vinduer., og bar-
nevogne.
Det er noget fordrukkent slud-
der, at børn i Grønland skal lære
våbenbrug efter naturmetoden, når
den er så farlig, som den er. Flere
mérKat autdlaisit mianerssunig-
ss'ånik illkarnaviångitdlat nangmi-
nérdlutik fmiårKat pQkuinik oKåtai-
ssartartitdlutik, mérKat K&rortOaraK
pingussatut issigåt. avatangtssåi-
nutdle pinguauvoK ulorianardluf-
nartoK.
kalåtdlit inatsisait maligdlugit —
imalunit tamatumQna inatsiseKångf-
neK pissutigalugo — autdlaisissar-
sfnaulersarput tikertik peKlsfnaule-
riarångamiko. taimailiorneK aki-
ssugssautsuliorneruvdlulnarpoK.
såkut pivdlugit inatsiseKalerta-
riaKarpugut mérKat isumangna-
rungnaernigssaK tikitdlugo autdlai-
sersornigssånik inerterKuteKartu-
mik. ukiutigdlo nåmagtigpata aut-
dlaiseKarsmaunermut akuerssfssu-
mik tunineKartåsåput ugpernarsar-
sinardlugo autdlaisinut tungassu-
nik angnertumik ilisimassaKarner-
tik navianåssusiånigdlo påsing-
ningnertik.
landsrådime politikerit avdlatut
isumaKarunarput. fmaKale Kanigi-
s’saisa ilåt ardlåne erKorneKaru-
mårtoK nukagpiålungmit kåkilerta-
ssumit såkutOjussårtumit.
ivsaK helikoptere autdlaineKar-
dlune nåkartineKangajagdlufnar-
poK. sule tamåna politikerit oKau-
seKarfigfngilåt. Kularnångilardlo så-
kut pivdlugit inatsiseKalernigssaK
utarKigatdlåsavarput „Disko" ima-
lunit „KununguaK" kivisfneKarser-
dlugit.
får heller aldrig glæde af den, for
de kommer til at skyde sig selv
under „træningen".
Børn lærer ikke at omgås skyde-
våben på forsvarlig måde ved at
gå rundt på egen hånd og skyde
efter øldåser. For børn er en sa-
lonriffel kun et stykke legetøj. For
deres omgivelser et dødsens far-
ligt stykke legetøj.
Efter den grønlandske lovgivning
— eller snarere mangel på samme
— må børn skyde, så snart de er
stærke nok til at bøje pegefinge-
ren. Det er uansvarligt!
Vi må have en våbenlov, der
forbyder børn indtil en nærmere
fastsat „høj" alder at bruge skyde-
våben. Og når de er gamle nok,
må de skaffe sig våbentilladelse
efter at have aflagt bevis på et
omfattende kendskab til skydevå-
ben og forståelse for skydningens
alvorlige farer.
Landsrådspolitikerne mener ri-
meligvis noget andet. Men måske
bliver en af deres nærmeste en
dag ramt af et vildfarende projek-
til fra en tilfældig lille snotnæset
knægt, der leger røvere og sol-
dater.
Forleden var en helikopter ved
at blive skudt ned. Endnu har in-
gen politikere udtalt sig om det.
Og vi kommer såmænd nok til at
vente med den våbenlov, til
„Disko" eller „KununguaK" bliver
torpederet.
— Selv om kolonimagten Dan-
marks første agenter i landet var
missionærer, og deres personlige
mål med koloniseringen først og
fremmest var at kristne lokalbe-
folkningen, så har en udbytning
af landets rigdomme fra første
færd været det egentlige, histo-
riske mål. Det har været en afgø-
rende forudsætning for missionen,
og det har været bestemmende
for alle de indgreb, som koloni-
magten har foretaget.
Sådan lyder en del af konklu-
sionen på „Grønlands politiske
historie — en skitse", som er ud-
arbejdet af kandidatstipendiat ved
arkitektskolen i Århus, Jørgen
Viemose. Viemose kalder også
skitsen „Et forarbejde til en un-
dersøgelse af den danske stats
planlægning vedrørende Grøn-
land", og han oplyser, at mate-
rialet skal danne grundlag for en
skolebog om Grønlands admini-
stration.
Undersøgelsen var i første om-
gang beregnet til internt brug på
arkitektskolen, men er nu kom-
met i handelen.
HANS EGEDE OG H. RING SOM
KAPITALENS AGENTER
Jørgen Viemose skildrer grøn-
landsadministrationens opbygning
institution for institution og den
historiske baggrund for admini-
strationen. Men det bemærkel-
sesværdige ligger i hans hoved-
konklusion, som uden forbehold
karakteriserer Danmarks grøn-
landspolitik helt op til hjemme-
styret som et klassisk eksempel
på kapitalistisk udbytning af en
koloni.
Der lægges ikke fingre imellem.
F.eks. betegnes Hans Egede og H.
Rink slet og ret som agenter for
handelen:
— Selv om både Hans Egede og
H. Rink personligt (troede de)
mente noget andet, og selv om de
ofte var i modsætningsforhold til
handelens agenter, har deres
praksis vist, at de faktisk var
nogle af kolonimagtens mest ef-
fektive agenter (også selv om cen-
tralmagten ikke altid kunne se
det), skriver Viemose bl.a.
SALG
SERVICE
RESERVEDELE
Nye og brugte
aut. forhandler
GMK
GHB Motor - Karosseriværksted
TLF. 2 13 52. Box 201
3900 Godthåb - Grønland
Han tilføjer: — De erkendte
faktisk begge to, at handelen (ud-
bytningen) måtte være det bæ-
rende for alle andre aktiviteter i
landet. Begge erkendte, at der før
enhver ændring af forholdene og
før gennemførelse af nye refor-
mer „til grønlændernes bedste"
måtte foregå en yderligere han-
del (udbytning). De vidste også,
at en forbedring af befolkningens
levevilkår ville forøge dens pro-
duktivitet og dermed handelens
udbytte. Og da begge — bevidst
eller ubevidst — havde erkendt,
at det var handelskapitalen, der
havde den dominerende rolle i
kolonipolitikken, og at dens mål
med koloniseringen var så stort
udbytte som muligt, understrege-
de de også kraftigt i deres an-
søgninger og forslag, at det, de
foreslog, ville forøge handelens
udbytte.
HJEMMESTYRET KAN FREMME
INTEGRATIONEN
Jørgen Viemose mener, at Dan-
mark siden midten af det nittende
århundrede bevidst har søgt at
„integrere", dvs. inddrage og un-
derlægge „Grønlændernes land"
og grønlænderne fuldstændigt i
det danske rige. Han mener, at
integrationsbestræbelserne fort-
sætter også i forbindelse med
overgangen til hjemmestyret.
— Et hjemmestyre kan udmær-
ket gives en sådan form, at det
fungerer for en yderligere inte-
gration, skriver han. I denne inte-
grationsproces er lovgivningen og
dens agenter et effektivt redskab.
— Den begyndende uddelege-
ring af opgaver fra grønlandsmi-
nisteriet til andre fagministerier
og organer i Grønland må nok ses
som udtryk for, at subsumptionen
(underlæggeisen red.) skrider
frem. Men så længe Grønland er
underlagt dansk ret, og der er
noget, der hedder „særlige grøn-
landske forudsætninger", vil der
være behov for en særlig måde
at styre Grønland på. Grønlands
evt. ligestilling med Danmark be-
tyder, at alle de særlige grønland-
ske forudsætninger og forhold er
fjernet.
GRØNLAND IND I DET
KAPITALISTISKE SYSTEM
Arbejdet eller kampen for lige-
stilling på de danske statsretslige
principper er i virkeligheden
kampen og arbejdet for at få
Grønland inddraget og underlagt
den kapitalistiske produktions-
form. Administrationens form er
ligegyldig. Om det er et diktato-
risk koloni-direktorat i Køben-
havn eller en allieret gruppe
grønlændere i et hjemmestyreor-
gan i Godthåb er ikke afgørende.
Det er indholdet i administratio-
nen, der har betydning, nemlig
om den varetager kapitalens in-
teresser, om den sørger for, at
kapitalen kan fungere i området
uden større hindringer, skriver
Jørgen Viemose.
H.
Helikopter
blev beskudt
En af Grønlandsflys S-61-helikop-
tere med 16 passagerer om bord
måtte i lørdags vende tilbage til
NarssaK efter få minutters flyv-
ning, fordi den blev beskudt fra
jorden.
Et projektil gik gennem nød-
døren og op gennem kabineloftet
og var meget tæt på styrekablet
til haleroret. Efter landingen blev
der konstateret skudhuller efter
seks millimeter projektiler.
Grønlandsfly oplyser til radio-
avisen, at passagerer og besæt-
ning var i overhængende livsfare
under skudepisoden.
Det var tre børn i alderen 8 til
10 år, der med rifler havde be-
skudt helikopteren. De vil nu for-
mentlig blive sat under opsyn af
børneværnet, og deres forældre
holdt ansvarlige. Forældrene kan
vente erstatningskrav samt bøde
for børnenes ulovlige omgang med
våben.
soKutigissaraigit
pisissartutut
ajornartorsiutit?
tauva forbrugerrådip
nangmineK avtsia
atuaruk AG-me
Livsfarlig leg
3