Atuagagdliutit - 05.08.1976, Side 8

Gerd Schulze
D 2 Hamburg 52,
Osdorfer Weg 40 P.O Bo« 520 725
NORDWESTDEUTSCHE Tewon:«*«
- . # # p k I I rn. ■ r Commerzbank, Hamburg, Konto: 18/15 695
LA 3 ^ C LL^ llC IC I C Postgiro Hamburg 794 15
UND DEM SELV FORNØJELSEN AT VÆRE
MILLIONÆR!
Kære ven af vort klasselotteri!
Vi er meget stolte af vor nye trækningspian. Nu er millionen
mere end 50 gange i spillet — deriblandt endda 12 gange som
største gevinst. Hele millionen er altid med, i kontanter, og i
Tyskland endda skattefrit.
VI HAR FORDOBLET
MILLION-GEVINSTERNES ANTAL!
Vind en formue med Deres lodseddel i DET NORDVEST-
TYSKE KLASSELOTTERI! Det er lotteriet med det klare
system og den faste trækningsplan.
Den første million er allerede forfalden den første træknings-
dag. Og således bliver det ved: Hovedgevinst efter hoved-
gevinst — 121 ialt — og den ene million efter den anden. Mere
end 50 millioner DM ialt.
Spil med, for fra og med 1. okt. 76 drejer lykkehjulene sig
atter. Udfyld medfølgende bestillingskupon og send den til
mig. Bedst endnu i dag. De vil da omgående få tilsendt Deres
lykkenummer.
Rigtig god held ønskes Dem af
Deres lotteri-kollektør.
Gerd Schulze
GERD SCHULZE
Tel.: 040 - 89 54 63
D 2 HAMBURG 52
P. O. Box 520 725
Osdorfer Weg 40
JEG Send mig den officielle træknings-
SPILLER MED Plan °3 fra °9 med
Det NORDVESTTYSKE STATSLOTTERIETS
1. klasse
□ Y\ lodsaddel i DM 80,- □ V* lodseddel å DM 20,-
□ tø lodseddel i DM 40,- □ % lodseddel i DM 10,-
plus 1,50 DM for porto og trækningslisterne per klasse.
Priserne for lodsedlerne er at forstå per klasse for 4 trækninger
med 12 hovedgevinster. Den officielle trækningsplan får jeg gratis.
Betalingen har jeg foretaget samtidig/sker umiddelbart efter at
jeg har modtaget original-lodsedlen inden trækningen begynder.
Send mig efter trækningerne de officielle trækningslister.
Adressen bedes skrevet med blokbogstaver. Send bestillingskupo
nen afsted omgående.
Navn
Gade
DK /
Bopæl
BIL I DANMARK
Skal De på ferie eller forretningsrejse?
Vi klarer Deres bilproblem.
Kontakt os i god tid for køb af ny afgiftsfri
Volvo evt. leje.
Vi tilbagekøber gerne Deres vogn igen ved
afrejse.
A/S K. Dahl Pedersen
Volvo i Skive
Viborgvej 2 — (07) 52 25 55
En nationalfølelse
på tværs af sprog
og race nødvendig
Grønlænderne og de 10 pct. fastboende danskere må
opbygge fælles nationalfølelse
Af: Finn Vanggaard, Nuuk
Hvor vi i 60-erne talte om cen-
tralisering (administrationen blev
mere eller mindre samlet i Nuuk)
taler vi i dag om en decentrali-
sering. Byrde og opgaveforde-
lingsudvalget har udstukket nogle
retningslinjer for, hvordan de
økonomiske byrder skal fordeles,
og hvor bestemmelserne skal
træffes. Bygderådene var et af
resultaterne.
Denne decentraliseringsproces
er kendt i den rige verden. Også
i Danmark kendes den. Men det
er et spørgsmål, om Grønland har
råd til at deltage i denne proces.
Dels er det økonomisk dyrere og
dels og måske vigtigst: Er det
kulturelt ønskeligt?
En af forudsætningerne for
hjemmestyret er netop at vi ud-
gør en del af Danmark som i bund
og grund er forskellig fra os. Vi
søger een identitet som inuit og
ikke som en samling stammer, der
har visse anatomiske fællestræk.
Hvis selvstyret skal have en leve-
dygtighed, der er større end for-
slanderskabernes for 100 år siden,
så må det være en nødvendighed,
at vi fremtræder som eet folk, lige
sem Færøerne. Når forstanderska-
berne ikke udviklede sig til et
hjemmestyre, så skyldtes det
først og fremmest, at der ikke var
opbakning fra dansk politisk side.
Nu derimod har vi en sådan op-
bakning, dels i hjemmestyrekom-
missionen og dels i grønlandsrå-
det, der begge består af såvel
danske som grønlandske politi-
kere.
Men det er, som om vi ikke har
noget at have hjemmestyret i. Vi
mangler den nationale følelse,
som såvel Island havde og som
Færøerne har. Vi betragter os
stadigvæk først og fremmest som
indbyggere (borgere) i den by, vi
stammer fra, og ikke først og
fremmest som grønlændere. Her-
udover kompliceres forholdet
yderligere af, at vi har et mindre-
tal på ca. 10 °/o danske, der bor
her fast, og som vi har lidt svært
ved at respektere som en del af
befolkningen. Hvis man derimod
havde en national følelse på tværs
af race og sprog (dansk, grøn-
landsk og dialekter), ville man
stå meget stærkere. Det kunne
være den kasse, man kunne have
hjemmestyret i. Men det vil også
kræve en centralisering.
En fællesfølelse vil være nød-
vendig. Det er jo ikke umiddel -
Skal De til København?
GRØNLANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER OLE SIEWARTZ NIELSEN
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10 3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 København S . Telefon (01) 5510 60
Advokat cerut nyder De som
en god cigar.
ADVOKAT cerut
cigåtordlu-
åinåsavat.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
3
Finn Vanggaard
bart indlysende, at fordi decen-
tralisering er god i Danmark (o|
den rige verden, så er den også
god her i Grønland. Alt for ofte
har vi indført ting som fungerede
godt i Danmark, men som ikke
duede her.
Det er således måske let at se
at en national holdning er nød-
vendig, men hvordan skabes den?
Et eget flag? Det vil nok virke
kunstigt. Bedre ville det være, om
man gik ud fra de ting, man i for-
vejen har fælles. Her er sproget
en meget vigtig faktor. Der er nu
indført en retskrivningsreform,
der muliggør fælles sprog. Min-
dretallet bør have mulighed for
at lære dette sprog. Her er det
ikket nok med undervisningstil-
bud. Motiveringen må også være
i orden. En fællesskabsfølelse vil-
le her være på sin plads. Vi må
lære at betragte de lokale danske
som en del af befolkningen, og
danskerne her må lære, at de er
et mindretal, der også har nogle
af mindretallets pligter: nemlig
at være på talefod med flertallet,
og det går ikke så længe den
ene råber på dansk og den anden
på grønlandsk. Begge parter må
gøre sig anstrengelser.
Den nationale holdning kan
også dyrkes gennem indblik i og
respekt for landets forhistorie,
ikke bare i tiden før 1721 eller 983,
men også i historien, der ligger
nærmere vor tid. Nyere historie
viser mange strålende eksempler
på godt samarbejde i Grønland
mellem forskellige befolknings-
grupper. Et andet fælles sam-
lingspunkt kan være naturen og
respekten for samme. Der er nok
af ting, der kan samle folk.
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk.vær. fra - kr. 50,-
dobb.vær. fra - kr.95
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 • 2770 Kastrup
Tlf. (01)50 2123
8